Kunstboxen i Mariager byder foråret velkommen med en spændende udstilling, hvor tre dygtige gæstekunstnere præsenterer deres unikke håndværk.
Udstillingen spænder bredt fra illustrationer og
filtet kunst til smukke pilefletværker. Derudover glæder vi os til at introducere tre nye faste
udstillere.
Gæstekunstnere:
Pia Ask fra Viby J har en stor passion for at arbejde med naturlige materialer som sten, glas,
drivtømmer, læder og uld. De seneste år har hun især kastet sin kærlighed på nålefiltning med kartet
uld, hvor hun skaber detaljerede og stemningsfulde værker. Hun elsker også at samle små sten og
drivtømmer fra stranden og sammensætte dem til små historier i rammer – en kreativ proces, der for
hende er både hygge og terapi. Pia deler sin kunst gennem sin Facebook-gruppe "byAsk".
Mette Plugflod skaber livlige illustrationer af natur og dyr. Hendes værker er skabt med
frihåndstegning og primært farvelagt med alkoholbaserede tuscher, der giver en særlig dybde og
klarhed i farverne. Hendes tilgang til kunst er enkel: hun tegner det, der bringer glæde.
Margit Halkjær har arbejdet med pileflet siden 1996 og plantede sin egen pilemark i år 2000. Hun
skaber både store udendørs installationer og mindre flettede værker til nytte, pynt og glæde. Margit
har en dyb kærlighed til det traditionelle håndværk og nyder at følge processen fra høst til færdigt
produkt.
Nye faste udstillere:
Vi byder også velkommen til tre nye faste kunstnere i Kunstboxen:
Maren Tang – Malerier
Trine Kristensen – Keramik
Inge-Lise – Malerier
Faste udstillere:
Udover gæstekunstnerne og de nye faste udstillere har Kunstboxen også en række faste kunstnere,
der løbende bringer ny kunst til galleriet. Vores faste udstillere arbejder inden for maleri, skulptur,
akvarel, vævning, glas, smykker og keramik, hvilket sikrer en dynamisk og alsidig kunstoplevelse
for vores besøgende.
Fernisering og åbningstider:
Der afholdes en festlig reception i Kunstboxen søndag d. 06/04-2025 kl 14:00-16:00, Kirkegade 3,
9550 Mariager, hvor alle er velkomne til at møde kunstnerne og nyde et glas vin og lidt snacks.
Udstillingen kan opleves i Kunstboxens faste åbningstider torsdag, fredag, lørdag og søndag kl 13-
17.
Følg os på www.kunstboxen-mariager.dk for opdateringer og mere information.
Vi glæder os til at se jer til en forårsfyldt kunstoplevelse i Kunstboxen!
Hvem står egentlig bag de bygninger, der præger en by? Hvordan har byen udviklet sig, og hvad vil der mon ske i fremtiden? Det er spørgsmål, man kunne stille om en hvilken som helst by, men de færreste gør det nok. Nu er der imidlertid mulighed for at få svar på disse og mange flere spørgsmål om, hvem der byggede Hobro, og hvorfor byen ser ud, som den gør. Det er Rud Thygesen Arkivet for Møbelkunst og Design, der har sammensat en række saloner eller kultursamtaler med Hobros arkitektur i fokus. At der er masser at se nærmere på og tale om, ses af programmet, hvor der i 2025 er planlagt fire saloner, og i 2026 et lignende antal.
Formand for Arkivet, Søren C. Olesen, fortæller om salonerne: ”Vi bor jo i en by, som har været præget af brande, og selvom Fyrkat vidner om, at Hobro er en gammel by, så er der knap nok spor efter hverken middelalderbyen eller tiden før 1800. Til gengæld er byen rig på arkitektur fra midten og sidste halvdel af 1800-tallet, hvor grunden blev lagt til den handels- og senere industriby, som vi kender i dag. Med salonerne vil vi gerne kaste lys over byudviklingen og arkitekterne bag, både tilbage i tiden og i dag.”, fortæller han. ”Derfor har vi inviteret fagfolk til at fortælle om de markante bygninger, både gamle og nye, som vi oplever på en tur gennem byen.” fortsætter han.
At der er interesse for Hobros arkitektur ses tydeligt. Første salon, som fandt sted onsdag den 26. marts, var nemlig hurtigt udsolgt. Arkitekt Erik Iversen, Aalborg, fortalte om Hobro Kirke, tegnet af den historicistiske arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll, og indviet i 1852. I den stride blæst på kirkebakken fremhævede Erik Iversen til de 25 deltageres store glæde Hobro Kirke som den ene af Bindesbølls to mest vellykkede bygninger. Den anden er efter arkitektens mening Thorvaldsens Museum midt i København. ”Bindesbøll var eksperimenterende, sugede til sig overalt, hvor han kom, og bragte efter sine lange udenlandsrejser inspiration med fra så fjerne egne som Grækenland og Tyrkiet. Han fortolkede elementer fra arkitekturhistorien i sine egne værker og blev en af de mest betydningsfulde arkitekter i den periode, vi kalder historicismen. Det ligger ligesom i ordet, at arkitekterne så tilbage i tiden for at skabe nyt, og det ses også i Hobro Kirke, hvor middelalderlige, gotiske træk ses i de spidsbuede vinduer og i alle de opadstræbende elementer. Samtidig var Bindesbøll praktiker Da byen gerne ville markere sig fra søsiden, ja, så anbragte han kirkens tårn mod øst, stik mod traditionen med tårnet i vest.”, fortalte Erik Iversen. ”Og Bindesbøll valgte at udføre kirkens dekorative elementer i mursten fremfor den dyrere sandsten eller marmor, altså i lokale materialer, en tanke, vi jo også er optaget af i dag.” pointerede arkitekten.
Salonen sluttede i Rud Thygesen Arkivet, hvor Erik Iversen med billeder fortalte om M.G. Bindesbølls arkitektur generelt, og også kom ind på den lidt yngre arkitekt Vilhelm Dahlerup, som kom fra Mariager-kanten og blev Danmarks mest internationalt orienterede arkitekt i sidste halvdel af 1800-talle. I Hobro tegnede han brygger I.H. Bies hus ud mod Adelgade. I dag holder Rud Thygesen Arkivet i øvrigt til i bryggerens imponerende herskabslejlighed.
Næste salon finder sted onsdag den 30. april kl. 17-20. Emnet er Hobros nyere bygninger, som arkitekt Thyge Thygesen vil fortælle om. Tilmelding til salonerne, som er støttet af Sparekassen Danmark Fonden Hobro og Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond, sker ved henvendelse til Søren C. Olesen på e-mail: soerencolesen@gmail.com eller tlf. 6080 5645.
Illustrationer:
Arkitekt Erik Iversen fortæller levende om Hobro Kirke. Foto Rud Thygesen Arkivet
Arkitekt Erik Iversen guidede de 25 deltagere gennem Hobro Kirkes mange detaljer. Foto Rud Thygesen Arkivet
Med venlig hilsen
Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder
kunsthistoriker, mag.art.
Yoga i Valsgård
Jette K. Mortensen fra Tanke-feltet starter terapeutisk sensitiv traume yoga op til behandling af smerter, stress, angst, depression og traumer.
Metoden har også vist sig anvendelig mod overbelastning af nervesystemet gennem længere tid. Så snart, der er interesse nok til et lille hold,
vil det begynde i Vores Sundheds- og Trivselshus på Industriparken 7. Der er også mulighed for
et individuelt forløb i hendes klinik på Skoletoften 13. Begge steder er i Valsgård.
Vi kombinerer tre fantastiske værktøjer til at skabe ro i sindet, fred i hjertet og lethed i kroppen:
yoga, METAsundhed og psykosomatik og arbejder med åndedrættet, kroppen og sindet, fortæller
psykoterapeut og yogainstruktør Jette K. Mortensen.
Kan du svare Ja til bare ét af disse spørgsmål, kan det nye yogaforløb hjælpe dig. Er du i kontakt
med din egen krop, og ved du, om den gemmer på gamle fortællinger, som den har brug for at
slippe? Ved du, hvad årsagen til, at din krop og sind ”larmer”, er? Kan du opleve ubehag, fysiske
smerter og tilbageholdenhed, for eksempel når du skal udtrykke dig? Spørger hun.
På denne rejse hen mod mere ro, selvtillid, selvsikkerhed, kontakt til dig selv og din sjæl,
selverkendelse og balance vil du desuden få støtte til forløsning af fobier og frygt, lover den 59-
årige terapeut.
Traumer
De fleste mennesker har oplevet 5 til 25 traumer, og eksperter er enige i, at de sætter sig fast i kroppen.
Når vi oplever noget, der opfattes som meget intenst eller voldsomt i os, så lander det som en "tilstand" i
krop og nervesystem. Det kan blive ubehageligt at være i eller at mærke kroppen herefter, og vores
nervesystem "lukker af" på sin egen måde som en beskyttelse af os for at bringe os i sikkerhed. Vi kommer
på den måde til at leve "afkoblet" fra vores krop, fordi det ikke længere føles som et sikkert sted at være
forklarer Jette K. Mortensen.
Terapeutisk sensitiv traume yoga
Derfor skal en stor del af behandlingen have en kropslig tilgang for, at traumeenergien kan forløses og
frisættes. Denne metode er funderet i traumeteori og i Yin-yogaformen, som er en blid yoga. Vi tager
udgangspunkt i Din intelligente krop/ METAsundhed, og det bliver kombineret med fri ind- og udånding, så
du kan give slip på kontrol og angst. Vi vil vække kontakten til kroppen og sansningerne på en langsom,
nænsom og nysgerrig måde. Vægten i yogaformen er derfor på selve oplevelsen, "at jeg mærker mig selv".
Så det fysiske udtryks korrekthed er ikke vigtigt, men det, at deltageren får kontakten indadtil og kan
opleve en tryghed og sikkerhed i selve bevægelsen, er essentielt, uddyber yogainstruktøren.
I terapeutisk sensitiv traume yoga har vi taget det bedste fra yoga, kropsterapi og det psykosomatiske.
Det er træning for hele kroppen, og traume yogaen opløser spændinger, åbner for indsigt og
transformation, beroliger nervesystemet, så du ikke behøver at være i alarmberedskab, afbalancerer
hormoner, så du kan opnå tilfredshed og glæde og styrker skelettet, hvilket tænder dit indre lys, siger hun.
Jeg har taget en lang række uddannelser inden for psykoterapi, yoga og Din intelligente
krop/METAsundhed mm, og jeg fandt selv ud af som voksen, at jeg er særligt sensitiv. Som sensitiv er
nervesystemet skruet sammen, så man hele tiden modtager mere information end andre, og hjernen kan
således komme på overarbejde. Derfor er små hold egnede for sensitive, slutter Jette K. Mortensen.
Kontaktoplysninger
Jette K. Mortensen
Skoletoften 13, Valsgård
9500 Hobro
6178 5744
JKM@tanke-feltet.dk
www.tanke-feltet.dk
Terapeut og yogainstruktør Jette K. Mortensen starter nyt forløb i terapeutisk traumeyoga for sensitive i
marts eller så snart, der er tilmeldinger nok.
Yogaøvelser som denne vil være en del af forløbet i Vores Sundheds- og Trivselshus på Industriparken 7 i
Valsgård, hvor der vil være små hold.
Mød ham i Klub Lys-buen torsdag den 6. marts
Køb billet her
-
Fællesskab
Jette K. Mortensen fra Tanke-feltet har skabt Klub Lys-buen, et fællesskab for sensitive. Det kommer vi
nærmere ind på længere nede i artiklen. De mødes den første torsdag hver måned i Vores Sundheds- og
Trivselshus på Industriparken 7 i Valsgård.
Her bliver særligt sensitive set som unikke mennesker, og de kan tillade sig at være sig selv og fortælle om
de særlige evner, flere af dem har, uden at blive betragtet som mærkelige. Medlemmerne kan finde indre
ro, balance, udvikle sig og deltage i forskellige events om den intelligente krop, forklarer skaberen af Klub
Lys-buen Jette K. Mortensen.
Foredraget
Og et foredrag om mere mellem himmel og jord er netop, hvad Kaj Larsen vil holde torsdag den 6. marts,
lover arrangøren.
Jeg kommer ind på, hvordan sensitiviteten ses i horoskoper og sætter fokus på spirituelle børn,
fortæller Kaj Larsen, som i mange år har forsket i astrologien og udgivet bøger om den.
– Derudover fokuserer jeg på brændpunkter i verden i 2025. Det, som ikke er tidssvarende for en
befolkning, et område og et land vil blive nedbrudt. Desuden vil vores spirituelle kommunikationskanal
blive åbnet og give os en ny form for healing. Mennesker får nye, positive muligheder, og der kommer en
spirituel energi med masser af lys, som tidligere var utænkelig, bedyrer astrologiterapeuten.
Fællesskabet for sensitive
– Vi sensitive har en stor omsorgsfuldhed og et fintfølende nervesystem, som optager flere informationer.
Og for at vende tilbage til fællesskabet, som vi særligt sensitive har brug for, så er det et fysisk fællesskab
med nære, trygge relationer, langt væk fra diverse skærme. Hvis det sociale liv kun er digitalt, fjerner vi os
fra hinanden.
– Vi behøver at blive sansestærke via bevidstgørelse og bevægelse på alle planer, så får vi fordybelse, fokus,
flow, fleksibilitet, balance, frihed og healing. Vi må blive villige til at åbne for vores intuition og lære af den,
og det kan vi gøre ved bl.a. yoga, meditation, mindfulness og ved at skrive impulserne ned for at få erfaring
med, hvilke vi skal følge, fortæller Jette K. Mortensen.
– Et fællesskab er især vigtigt i en tid, hvor verden forandres. Jeg arbejder for at give sensitive livsglæde ved
at skabe inspiration til den indre rejse og lære mennesker at udtrykke deres følelser. Og give dem samtaler
med nærvær, samhørighed og andre at spejle sig i, så de ikke føler sig ensomme og anderledes. Det er
vigtigt at tale i grupper om udfordringerne og styrkerne ved at være særligt sensitiv. Der skabes udvikling
og læring, hvilket også skaber trivsel. I denne ramme, som de sensitive selv er med til at danne, kan de blive
strålende lys og rollemodeller for deres medmennesker, smiler hun.
Vi skal stå i vores fundament, som vokser indefra og ud og bliver til en ny livs- og arbejdsstil tilpasset
sensitives værdier, behov, styrker og potentialer. Det kræver både menneskekundskab og evnen til at tage
vare på os selv, og så har vi til gengæld potentialet for at blive lykkelige, når vi selv tilrettelægger vores liv,
viser andre vejen for andre og får vores plads i samfundet, som på nuværende tidspunkt er baseret på
materialismen. Vi fortjener at indgå som ligeberettigede og med omsorgsfuldhed bringe viden om det
særligt sensitive personlighedstræk ud i institutioner og skoler. Det vil gavne børn og unge i en tid med
stort præstationspres, slutter Jette K. Mortensen.
Billedtekst 1:
Terapeutisk astrolog og forfatter til fem bøger, Kaj Larsen, holder foredrag om sensitive og forandringer i
2025 i Klub Lys-buen torsdag den 6. marts.
Billedtekst 2:
Billedet viser, hvordan sensitive ved hjælp af det fællesskab, der er i Klub Lys-buen, kan få luft under
vingerne og udnytte deres fulde potentiale.
i Foyeren på Himmelands teater mandag den 10 marts 2025 kl. 19.30.
I efteråret havde vi 50 års jubilæum hvor vi optrådte i Hobro Kirke samt alle vores koncerter til jul på plejehjem og i kirken det var en stor oplevelse for os så derfor har vi bestemt os for at lave en forårskoncert i foyeren på teatret. Vi glæder os til at synge for jer, give jer en dejlig oplevelse. Vores repetorier er en vifte at nye og gamle sange og enkelte på fremmedsprog. Vi håber at der er nogen som vil bakke os op og komme og høre os synge og synge med på enkelte fællessange
Den vrisne nisse fra Boldrup og cirkusklovnen fra Rold fylder rundt
Naturvejleder og formidler ved Nordjyske Museer, Gert Rubæk, fylder 60 år den 20. februar.
De lokale skolebørn kender Gert Rubæk som heksen eller den vrisne nisse fra Boldrup, som den glade mand
fra Cirkusmuseet i Rold eller som koldkrigsformidler ved REGAN Vest.
Han er opvokset på landet i Vendsyssel og stort set al fritid blev brugt udenfor og ofte med en eller anden
form for fiskeredskab i hånden. Det krævede da heller ikke de store overvejelser, da karrierevejen skulle
vælges: Natur og formidling af denne skulle være et af de centrale omdrejningspunkter. I første omgang
blev det til en læreruddannelse på Hjørring Seminarium - selvfølgelig med biologi som et af linjefagene.
Efter endt uddannelse fik både han og kæresten, nu kone, Gitte Rubæk, der også er lærer, arbejde i det
Sydvestjyske. Da der så kom børn i familien – parret har to sønner – var der dog langt til bedsteforældre.
Parret valgte derfor at flytte nordpå igen – tilbage til Nørager, hvor Gitte havde trådt sine barnesko, og hvor
der ikke var så langt til bedsteforældrene i Haverslev. Her fik først Gert og senere også Gitte arbejde på
Sortebakkeskolen.
Headhuntet til det lokale museum
Efter kort tid blev Gert Rubæk involveret i frivilligt arbejde på Boldrup Museum, der i dag er en del af
Nordjyske Museer.
Det var den daværende formand for Boldrup Museumsforening, Hans F. Jensen, der shanghajede den unge,
nye lærer til foreningsarbejdet. Hans Jensen var samtidig leder af skoletjenesten på Boldrup Museum, og
efter et stykke tid blev Gert ansat som medhjælper i denne skoletjeneste med fire arbejdsdage på
Sortebakkeskolen og én på museet.
I år 2000 valgte Hans Jensen at gå på efterløn, og Gert Rubæk søgte derfor jobbet som museets fastansatte
formidler. Han fik jobbet og har været ansat lige siden. Et arbejde, han sætter umådelig stor pris på, og som
er blevet meget mere end bare et arbejde.
Cirkusklovn og koldkrigsbunker
I stillingsbeskrivelsen til jobbet ved museet i Boldrup stod der også, at Gert skulle være en del af
skoletjenesten på Cirkusmuseet i Rold. Da han udover at færdes i naturen også har en brændende interesse
for at underholde med alverdens mærkelige påfund, var dette da også en kærkommen lejlighed til at
udfolde disse lyster.
Da det så langt senere blev klart, at REGAN Vest-bunkeren skulle formidles af Nordjyske Museer, blev Gert
Rubæk inddraget her, og de seneste år har han sammen med museets faginspektører været med til at
udvikle læringscenteret ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
Så fra at starte med en arbejdsuge der primært bestod af historisk værkstedsarbejde i den himmerlandske
natur på det lille stråtækte Boldrup Museum i Simested ådal, byder arbejdet nu på ting så forskellige som
nisse- og hekseture med børnehaveklasser, høstarbejde med 4. klasser, cirkusforestillinger med børn og
forældre og atomkrigsspil med gymnasieelever.
Siger ja hver gang
Selvom alderen nu siger 60 år, er der mere travlt end nogensinde, og når der også skal være tid til
børnebørnene – og en tur med fiskestangen en gang i mellem – så keder han sig ikke. For udover
museumsarbejdet laver Gert Rubæk også en del frivilligt arbejde, primært bestyrelsesarbejde i blandt andet
den lokale borgerforening i Nørager og i LAG Himmerland.
Skulle der så blive tid til det, findes tegnegrejet også frem, og han kan såmænd også hyres til at lave stand
up til en fest. Som han selv siger: ”Havde jeg været en pige på 16 år, havde jeg for længst været med i De
Unge Mødre, for jeg siger ja hver gang
Fernisering: Lørdag d. 8. februar 2025 kl. 11
Velkomst ved Birgitte Nissen, formand for Mariagerfjord Kunstforening
Introduktion ved kunstfaglig medarbejder Ane Lie Stokbro
Kurator Anne Maria Udsen fortæller om udstillingen
Udstillingsperiode: 8. februar 2025 – 31. maj 2025
Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: 10 – 17
Onsdag: 11 – 17
Lørdag: 10 – 13
Søn- og helligdage: Lukket
FORCE MAJEURE – svensk-dansk udstilling i Kunstetagerne
Hvordan skelner vi mellem naturkatastrofer og den menneskeskabte katastrofe i en tid, hvor mennesket selv er blevet en større kraft på lige fod med naturen?
Dette spørgsmål er sammen med temaer som krig, krise, håb og forbundethed centrum for udstillingen Force Majeure, der fra lørdag d. 8. februar kan opleves i Kunstetagerne Hobro.
I Force Majeure vises tekstilkunst af Victoria Andersson (Norrbotten, SE), skulpturer af Helene Aurell (SE), installation af Anne Mette Edeltoft (DK), maleri af Laima Puntule (DK/LV), maleri og tekstilkunst af Marieta Toneva (SE/BG), tekstilkunst af Hannah Streefkerk (SE/NL), skulptur af Greger Ståhlgren (SE) og maleri og installation af Anne Maria Udsen (SE/DK).
I udstillingen, som er kurateret af Anne Mette Edeltoft og Anne Maria Udsen, udforsker de otte danske og svenske kunstnere forholdet mellem natur og kultur. Gennem kunsten tilbyder de både et kritisk og poetisk blik på en verden, der står overfor kæmpestore, menneskabte udfordringer. Med inspiration fra blandt andet truede koldtvandskoraller, frøkapsler, traditionelt træhåndværk og detonerede granater undersøger Force Majeure menneskets komplekse forhold til naturen og sætter fokus på det stadig mere presserende behov for at passe på vores klode. Udstillingen handler også om håb, identitet og balance. Hvad er mennesket, hvad er natur, og hvordan kan vi leve i harmoni med hinanden? Noget må ændre sig.
De otte samtidskunstnere har alle fast base i henholdsvis Sverige og Danmark, men fire af dem bringer tillige erfaringer fra samisk, lettisk, bulgarsk og hollandsk kultur med ind i projektet. Udstillingen bevæger sig derfor på tværs af grænser og kulturer såvel som på tværs af medier, idet kunstnerne arbejder med alt fra maleri, skulptur, broderi, fotografi, tegning, grafik til installation.
Kunstnerne siger:
VICTORIA ANDERSSON: ”Hvordan kan projektet, som udforsker Stedet, et abstrakt kort over kultur, sprog og historie i området, hvor jeg har mit virke, og hvor min familie stammer fra, bidrage til en øget forståelse for og bevarelse af tabt slægtshistorie og kulturel arv? Hvordan kan jeg gennem egne fortællinger og broderede billeder udfylde tomrummet i historien og vække interesse for mellemrummene og de tabte kundskaber, samtidig med at naturen udgør en konstant baggrund eller central del af fortællingen?
HELENE AURELL: Min skulptur ”Vævning” symboliserer den underliggende kraft, som driver forandring, både gennem indre nødvendighed og ydre påvirkning. Den kontinuerlige bevægelse og metamorfosen er uundgåelig i vævningen, en spejling af naturens ubønhørlige kræfter. Præcis som Force majeure handler om uforudsigelige, uundgåelige hændelser, der fremtvinger omvæltninger, og her fungerer ”Vævning” som en påmindelse om de kræfter, vi ikke kan kontrollere – en bestandig udvikling drevet af livets iboende energi.”
ANNE METTE EDELTOFT: ”Hvordan kan mine undersøgelser af koralrevets organiske former, farver og strukturer bidrage til en øget bevidsthed om menneskets forhold til og afhængighed af havet og dets økosystem? Hvorfor ved de færreste, at vi har koraller i Norden? Er koldtvandskorallerne lige så truede som de tropiske? Er det muligt at overføre havets bevægelser i korallerne til leret, og kan installationen skabe en forbindelse, der minder os om deres skrøbelighed?”
LAIMA PUNTULE: ”I mine værker undersøger jeg den menneskelige ligegyldighed over for naturen og verden gennem symbolsk blødning og udforskning af de utilsigtede konsekvenser af vores handlinger. Projektet har en sarkastisk undertone og har til formål at øge bevidstheden om ansvar for de fysiske og psykologiske virkninger af vores adfærd.”
Kuratorerne skriver om HANNAH STREEFKERK (1973-2022): ”Hvordan kan Hannah Streefkerks kunstnerskab, der udforsker forholdet mellem menneske og natur gennem traditionelle håndværksteknikker, bidrage til at øge forståelsen for og påskønnelsen af naturens skønhed og skrøbelighed? Hvordan kan Hannahs værker vække tanker om menneskets afhængighed af naturen og vække opmærksomhed omkring vores nuværende verdensorden, hvor afstanden til naturen øges?”
GREGER STÅHLGREN: ”Værket ”Korintiskt” er en genspejling af den verden, vi lever i. En verden, hvor naturen udnyttes brutalt og i rasende tempo, og hvor samtidskunsten forsøger at vise og dokumentere det, der sker. Jeg interesserer mig for naturen og arkitekturen og hvordan disse kan spille sammen. Jeg arbejder med temaer, som forsøger at sammenkoble og synliggøre det naturlige forhold mellem naturen og arkitekturen – om man vil, naturens forhold til den ordnede og stiliserede natur, som ofte er skjult for betragteren i bygninger og huse af forskelig slags.”
MARIETA TONEVA: ”Med naturen som min største inspirationskilde udforsker jeg nærvær og spor af virkeligheden. Formsproget er ofte organisk, uanset om jeg arbejder med skulpturel tekst, emalje eller silketryk. I mit arbejde undersøger jeg skrøbelighed som styrke og styrke som skrøbelighed, modsætninger som tiltrækkes af hinanden og bestandigt frastøder hinanden i en mulig eller umulig helhed.”
ANNE MARIA UDSEN: ”Hvordan kan fokus på studier af bjørnedyr og andre mikroorganismer under vandoverfladen bidrage til at øge bevidsthed og forståelse for mikrokosmos’ betydning i en større livscyklus? Hvordan kan jeg forstærke det cykliske tema, udforske DNA’s potentiale og dets forbindelse til naturens mangfoldighed?”
Til udstillingen udgives et dokumenterende katalog med værk- og installationsfotos ogf tekster af kunstnerne. Kataloget ligger klar i uge 7.
Der gennemføres en række omvisninger, og udstillingsperioden afsluttes med finissage den 31.5., hvor de to kuratorer og forfatteren Silja E.K: Henderson medvirker.
Mariagerfjord Kunstforening har modtaget støtte til udstillingen fra Dansk Tennis Fond, Knud Højgaards Fond, Mariagerfjord Kommune og Sparekassen Danmark Fonden Hobro. Kunstnerne har modtaget støtte fra Den Jyske Kunstfond.
Illustrationer:
Helene Aurell. Inskription, 2024. Pigmenteret beton, 120 x 120 cm. Foto kunstneren
Laima Puntule. 3% of Eternity, 2024. Grafit, akryl og olie på lærred. Foto Ojars Jansons
Hannah Streefkerk. Symbiosis, 2021. Tekstil, variable mål. Foto Kunstneren
Anne Maria Udsen. Heavenly Sea, 2024. Olie og bladmetal
For yderligere oplysninger kontakt venligst undertegnede.
Med venlig hilsen
Anne Lie Stokbro <astok@mariagerfjord.dk>
I løbet af januar inviterer Kunstetagerne til to arrangementer i udstillingen ”Geometri i tid – Geometrisk tid”.
Torsdag den 9. januar kl. 15 er der gratis omvisning for alle interesserede, man møder bare op i Kunstetagerne. Omvisningen sætter fokus på nogle af kunstneriske greb, som kan ses på tværs af de 50 års geometrisk kunst, som udstillingen præsenterer.
Lørdag den 18. januar kl. 13 kommer billedkunstner Troels Aagaard på besøg for at fortælle om sine geometriske værker. Troels Aagaard skriver i udstillingens katalog:
”Jeg står på skuldrene af giganter – det abstrakte, konkrete maleri er set før. Jeg fører det videre stærkt optaget af et ikke-statisk, malerisk udtryk, hvor formen sitrer, og hvor indholdet er en del af den ydre form. Hvor det indre og det ydre er forbundne og afhængige af hinanden, og hvor du skal bruge kroppen som erfaringsmotor, når du ser på det, fordi værkerne ikke er traditionelt formede malerier, men består af mange del-elementer, der interagerer med arkitekturen og med dig.”
Kunstnermødet er sidste arrangement under udstillingen, som kan ses til og med lørdag den 25. januar.
Lørdag den 8. februar åbner udstillingen FORCE MAJEURE med deltagelse af syv svenske og danske kunstnere. Mere herom senere.
Illustrationer:
Troels Aagaard: Start Choppin’, 2024. Foto: Bjørn Pierri Enevolden
Troels Aagaard: Come Fly With Me, 2024. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen
Med venlig hilsen
Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder
kunsthistoriker, mag.art.
Koldkrigsbunker, vikingeborg og et 400 år gammelt stenhus er et hit Den hemmelige koldkrigsbunker REGAN Vest, Harald Blåtands vikingeborg Fyrkat og Jens Bangs monumentale stenhus har været særdeles velbesøgt i året,
der er gået – foruden alle dem, der har været
på byvandring i Aalborgs gader. Helt præcist har de 13 udstillingssteder under Nordjyske Museer haft
293.563 gæster i 2024. Det er en stigning på næsten 10 procent set i forhold til 2023, og det vækker glæde
hos museumsdirektør Lars Christian Nørbach.
“Vores styrke er at lave vidensbaserede oplevelser, som bygger på autenticitet, og vi er meget glade for at
se, at netop det kan tiltrække flere hundredetusinde gæster. Vi kan altid blive endnu bedre, og det vil vi
også gøre vores bedste for at publikum kan mærke i fremtiden, men vi er meget tilfredse med årets
besøgstal,” siger Lars Christian Nørbach.
I Aalborg er det bymuseet i Algade, Gråbrødrekloster Museet, Vikingemuseet Lindholm Høje og ikke mindst
Jens Bangs Stenhus, som trækker op. Ved sidstnævnte har rundvisninger og foredrag tiltrukket rigtig
mange, og alene til stenhusets 400-års fødselsdag 31. august kom mere end 1.000 gæster forbi i løbet af få
timer.
Også antallet af museumsgæster på byvandring i Aalborgs gader er steget markant. I alt har 5.087 været
med rundt, hvilket er en stigning på 16 procent set i forhold til året før. Det er især byvandringen i Aalborg
Vestby med besøg på Spritten i samarbejde med Kunsthal Spritten, som står for væksten.
Kold krig og verdensarv er et hit
Koldkrigsmuseet REGAN Vest er stadig meget populært. I 2024 har der stort set været fuldt booket med i
alt 65.794 gæster – svarende til mere end 99 procent af samtlige tilgængelige billetter. Dertil har omkring
2.500 skoleelever fra hele landet besøgt læringscenteret, hvor de har truffet store beslutninger, som man
skulle have gjort, hvis atomkrigen var kommet.
Og populariteten fortsætter i 2025, for da museet i begyndelsen af december satte billetter til april, maj og
juni 2025 i salg, solgte man næsten 10.000 billetter i løbet af et døgn. Derudover har mange busselskaber
også allerede booket ture i 2025.
Et andet velbesøgt sted under Nordjyske Museer er Ringborgen Fyrkat. Den kom i september 2023 på
UNESCO’s Verdensarvsliste sammen med de fire andre danske ringborge. Det fik besøgstallet til at stige i
slutningen af 2023, og Vikingemuseet Fyrkat kan også notere en mindre stigning på ca. 5 procent her i
2024. I alt havde Fyrkat godt 30.000 gæster i det forgangne år.
Billedtekster
Jens Bangs Stenhus 400 år - Foto Lars Horn
Lørdag 31. august dukkede mere end 1000 gæster op til festlighederne, da man fejrede 400-året for
opførelsen af Aalborgs måske mest kendte hus: Jens Bangs Stenhus. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer
Koldkrigsmuseet REGAN Vest press photo4_credit Lars Horn and Nordjyske Museer - Gangareal
Koldkrigsbunkeren REGAN Vest kunne med mere end 65.000 gæster melde om udsolgt også for 2024 – et
helt ukendt fænomen i museumsbranchen. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer.
Fyrkat5 - credit Kjetil Løite
Ringborgen Fyrkat ved Hobro blev i 2023 udnævnt til UNESCO Verdensarv sammen med de fire andre
danske ringborge fra vikingetiden. I 2024 havde Fyrkat mere end 30.000 besøgende. Foto Kjetil Løite -
Fotograferne Vesterbro
Gråbrødrekloster Museet1 - Foto Lars Horn
Et lidt overset museum under Nordjyske Museer er Gråbrødrekloster Museet, som ligger midt i Aalborg.
Her tog godt 14.000 mennesker elevatoren i gågaden foran Salling ned i undergrunden, hvor klosterets
ruiner stadig ligger. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer
For yderligere information og kommentarer, kontakt venligst:
Lars Christian Nørbach, museumsdirektør Nordjyske Museer, mobil: 25197413
