PRESSEMEDDELELSER iHOBRO
OG MARIAGERFJORD 2022

Til www.ihobro.dk Arkiv 2021 Arkiv 2020 Arkiv 2019 Arkiv 2018 Arkiv2017
           
RULLE FOR AT KOMME TIL ALLE MEDDELELSER

2022-01-21  
Kom tæt på forfatteren Hans Kirk

Tilsendt af: Jens-Erik Møller

Opvæksten i Hadsund satte store aftryk i Kirks livssyn og forfatterskab

”Om aftenen ligger jeg sorgfuld og tænker på vor egen by, med dens støv og ælte, dens hæslighed og fattigdom og drik og slagsmål. Den er ikke så fin, men den var fuld af rigtige mennesker.”

Sådan skrev den kendte forfatter Hans Kirk mange år senere om dengang, hvor han til sin store sorg blev sendt fra barndomshjemmet i Hadsund på kostskole på Sorø Akademi som 11-årig. Det var i 1909. Kirk boede aldrig siden i Hadsund, men hans barndomserindringer fra Hadsund og omegn sad dybt i ham. Lægesønnen Kirk tog som barn med sin far, Christen Kirk, på lægebesøg hos rig og fattig. Det gjorde et stort indtryk på drengen. Det lærte ham, at folks sociale livsvilkår formede deres livssyn, og den lære brugte han senere i sine romaner og noveller – blandt andet i Fiskerne (1928), Daglejerne (1936) og De ny Tider (1939).

Mandag 7. februar kan du blive klogere på den kendte forfatter Hans Kirk og hans første leveår i Hadsund. Det sker, når museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Lykke Olsen, og dr. phil. Morten Thing, der i 1998 udgav biografien Hans Kirks mange ansigter, har en spændende samtale om forfatteren på Hadsund Egnssamling. Samtalen og interviewet med Hans Kirk-eksperten Thing sker i anledning af 60-året for Kirks død.

Barndomsoplevelser beskrevet i Kirks romaner
Dr. Phil. Morten Thing udgav i 1998 biografien Hans Kirks mange ansigter. Her udfoldede han Kirks forvandling fra lægesøn i Hadsund til elev på Sorø Akademi til ung jurist og dernæst til intellektuel forfatter og debattør på venstrefløjen.

Selvom Hans Kirk kun boede i Hadsund de 11 første år af sit liv, satte opvæksten her store spor i hans livssyn. Samtalen mellem museumsinspektør Lykke Olsen og Morten Thing kommer særligt til at dreje sig om, hvordan Kirks barndom i Hadsund formede ham som menneske og som forfatter. Hvilke værdier og hvilket livssyn drev Kirk? De kommer blandt andet ind på baggrunden for romanen Fiskerne, der trækker på Kirks oplevelser med sin fars indremissionske familie og morens grundtvigianske baggrund. De taler også om Daglejerne og De ny Tider, hvor Kirk bruger cementfabrikken Dania, der lå tæt ved Hadsund, som baggrund for fortællingen om daglejere, der bliver til industriarbejdere.

Morten Thing kommer også nærmere ind på Hans Kirk som aktiv kommunistisk forfatter og samfundsdebattør i efterkrigstiden, hvor Sovjetunionens styre for alvor slog sprækker i Vesten – og hans eftermæle.

I forbindelse med arrangementet vil det være muligt at se et par af Hans Kirks personlige ting, som i dag er en del af Nordjyske Museers store samling – blandt andet hans barnestøvler og forskellige originalfotos – ligesom der er kaffe og småkager bagt efter opskriften fra Hans Kirks barndomshjem.

Arrangementet er støttet af Fonden Himmerland.


Hvor: Hadsund Egnssamling, Rosendals Allé 8, 9560 Hadsund
Hvornår: Mandag 7. februar kl. 16.30-18.00
Pris: 85 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Inkl. kaffe og småkager
Køb billet på www.nordjyskemuseer.dk 


Billedtekster:

Hans Kirk Hadsund Egnssamling1
Forfatteren Hans Kirk trådte sine barnesko i Hadsund. Det kan man læse i dr. phil Morten Things bog Hans Kirks mange ansigter. Mød ham, og hør mere om Hans Kirk, når museumsinspektør ved Hadsund Egnssamling Lykke Olsen interviewer Thing på museet mandag 7. februar.
Foto: Nordjyske Museer

Hans Kirk Hadsund Egnssamling2
Barndomsårene i Hadsund satte dybe spor hos forfatteren Hans Kirk. 7. februar kan du på Hadsund Egnssamling høre mere om, hvordan opvæksten prægede hans forfatterskab. Her ses Hans Rudolf Kirk til venstre med sin mor Johanne Kirk og med lillebroren Knud Børge Kirk til højre, ca. 1905.
Foto: Nordjyske Museer

Hans Kirk Hadsund Egnssamling3
Forfatteren Hans Kirk sammen med Bodil Kirk og forældrene Christen og Johanne Kirk. Udateret.
Foto: Nordjyske Museer


For yderligere information, venligst kontakt
Lykke Olsen, museumsinspektør, Nordjyske Museer, tlf. 31 99 41 71, mail: lykke.olsen@aalborg.dk








2022-01-18  
OMVISNING OG BOGLANCERING I KUNSTETAGERNE HOBRO TORSDAG DEN 20. JANUAR KL. 15-17

Modtaget af: Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder

Kunstetagerne er igen åbne for publikum fra mandag den 17. januar. Der vises frem til 26. februar tre udstillinger: Afdækning-tildækning, som præsenterer skulpturer af Laila Westergaard og malerier af Karen Gabel Madsen og Hjördis Haack, Hans Henrik Lerfeldt-udstillingen omtalt neden for, samt udstillingen Art Déco i strik, som omfatter strikkede kjoler ag dragter af medlemmerne af kunsthåndværkergruppen Netmaskerne, som har ladet sig inspirere af 1920’ernes dekorative stil, Art Déco.

Torsdag den 20. januar tager vi hul på 2022s arrangementsprogram. Kl. 15 er der gratis omvisning i udstillingen Krop & kunst. Hans Henrik Lerfeldt og det kropumulige, og kl. 16 præsenteres billedkunstneren Bruno Kjærs bog Skyggebibliotekets spejl. Der er gratis adgang til begge arrangementer, blot skal man huske mundbind og coronapas.

Omvisning i udstillingen Krop & kunst. Hans Henrik Lerfeldt og det kropumulig
Cand.mag. i kunsthistorie og kurator på udstillingen, Majken Madsen viser kl. 15 om i Krop & kunst– Hans Henrik Lerfeldt og det kropumulige. Udstillingen belyser et udvalg af Lerfeldts værker fra en ny vinkel, hvor kroppen og det kropslige møde er i fokus.

Krop & kunst stiller skarpt på det erotiske, som udspringer af menneskets utopiske søgen efter det uforgængelige liv. Som en erotisk overflade er huden vigtig i menneskets afsøgning af sig selv, og netop nøgenhed og hudfarvede elementer er gennemgående i Lerfeldts værker. Hvad vi i vores første hurtige møde med værkerne kan se som pornografiske scener, bliver dog ved nærmere eftersyn afløst af undren. For hvad er det egentlig for kroppe, vi ser på?

I omvisningen vil Majken Madsen føre deltagerne ind i og helt tæt på Hans Henrik Lerfeldts værker og kunstneriske univers. Omvisningen lægger op til, at vi skal mærke efter, at vi skal gå tæt på, lade os undre og stille spørgsmål. Hvordan mærker vi mødet med Lerfeldts kroppe på vores egen krop? Kan Hans Henrik Lerfeldts kunst gøre os klogere på os selv og vores omverden?

Krop & Kunst omfatter et udvalg af Hans Henrik Lerfeldts værker fra Hobro Kunstsamling, herunder fra Jette og Karl Jacob Ibsens Lerfeldt-samling, erhvervet i 2004. Lerfeldt-samlingen omfatter over 600 værker og er den største af sin art i Danmark.

Skyggebibliotekets spejl. Boglancering

kl. 16-17 lancerer billedkunstneren Bruno Kjær bogen Skyggebibliotekets spejl. Hans store udstilling Skyggebibliotekets spejl blev vist i Kunstetagerne forår-sommer 2021. Nu dokumenteres udstillingen med en bog på 100 sider.

Med udstillingen, som var hans hidtil mest omfattende, skabte Bruno Kjær et fiktivt univers med afsæt i sin erindring om fætteren Frank, som i 1966 stak til søs som 18-årig og omkom på sin første tur. Bruno Kjær var på det tidspunkt 13 år gammel, og i hans fantasi fortsatte fætteren sin færd som opdagelsesrejsende: Han flød på verdenshavene, gjorde optegnelser og indsamlede materiale og data fra de egne, han besøgte. I udstillingen beskrev og fortolkede Bruno Kjær dette fiktive univers i en totalinstallation med flere hundrede malerier, tegninger, træsnit, objekter, skulpturer, fotos og lydværker, alt sammen iscenesat som en genspejling af et bibliotek med kartoteksskabe, bogreoler, lysbøger og eksempelsamlinger.

Bruno Kjær har gennem en årrække dokumenteret sine væsentligste udstillinger i bogform. ”Med bøgerne fastholder jeg udstillingernes forskellige karakterer, og med artiklerne lægges der lag på lag af referencer og forståelsesrammer ind over mit arbejde. Det er både inspirerende og øjenåbnende.”, siger kunstneren.

I den nye bog dokumenteres Skyggebibliotekets spejl gennem fotografen Niels Fabæks installationsfotos, og i to artikler bringes vinkler på udstillingens temaer, symbolik og referencer. Leif Emerek, mag.art. i litteraturvidenskab, beskriver i sin artikel ”Rejsen gennem skyggebibliotekets spejl. Mellem fortryllelse og affortryllelse. En grafisk roman” udstillingen som ”… en grafisk og auditiv roman – om længsel og søgen efter identitet og det gode liv. En fortælling om opbrud fra hjemstavnen og dets fatale konsekvenser og ulykkelige afslutning.” Ved at betragte udstillingen og dens temaer som en rejse og sætte den ind i en rejselitterær kontekst konkluderer Leif Emerek, at ”udstillingen bliver en metafor for og en fabel om rejsen og de mulige erkendelser, en rejse kan bringe med sig.”

Anne Lie Stokbro, mag.art. i kunsthistorie, beskriver i sin artikel ”Skygge – bibliotek – spejl” udstillingens opbygning, enkelte dele og sammenhæng med Kunstetagerne som lokalitet, særligt den nære tilknytning til Hobro Bibliotek, som Bruno Kjær udnyttede i udstillingen. Hun skriver bl.a..: ”… overalt i Skyggebiblioteket spejlede det velkendte det uventede, tvistede og fremmedgjorte, som peger mod nye indsigter og erkendelser. Som altid i Bruno Kjærs kunst spejlede kunsten imidlertid også sig selv som idé, indrammet af en på én gang reel og fantastisk fortælling og sat i scene i skyggen af et bibliotek.”

Ved bogreceptionen, som er åben for alle interesserede, vil Bruno Kjær naturligvis være til stede, ligesom de to forfattere vil fortælle om deres vinkel på Skyggebibliotekets spejl.

Kommende arrangementer:
Torsdag den 27. januar kl. 15: Gratis omvisning i udstillingerne
Lørdag den 29. januar kl. 13-14: Kunstnermøde med Laila Westergaard
Torsdag den 3. februar kl. 15: Gratis omvisning i udstillingen Afdækning-tildækning
Torsdag den 10. februar kl. 19: Kunstnermøde med Anne Bendixen i udstillingen Art Déco i strik

Illustrationer:
Hans Henrik Lerfeldt: Magisk model, 1973-77.
Bogomslag, Skyggebibliotekets spejl.



2022-01-17  Foto AsgerChristiansen
Et lille lokomotiv daler ned fra Himmelen

Veteranbanen får et nyt køretøj

Modtaget fra Max S. Rasmussen

Det er ikke ofte, der falder noget ned fra Himmelen. Det kan veteranbanen bekræfte.
Men her til formiddag dalede der på Mariager station i bogstavligste forstand et lille
lokomotiv ned fra Himmelen. – Og lokomotivet kommer, som det er kaldet. Det er
veteranbanens nyanskaffelse, der var på en lille lufttur.
Veteranbanen har ikke længere sporforbindelse ud til den store verden og til landets
øvrige jernbanenet, og lokomotivet kunne derfor ikke ankomme til fjordbyen
standsmæssigt ad skinnevejen. Derfor trådte
vognmandsfirmaet Rene Thorsager hjælpende til og
hentede lokomotivet i Randers og kørte det ad
landevejen til Mariager for at få det 17 tons tunge lille
lokomotiv ud på veteranbanestrækningen mellem
Mariager og Handest. Stille og roligt og med stor
akkuratesse manøvrerede de professionelle kranfolk
det lille lokomotiv ned på skinnerne på
jernbanestationen i Mariager. I formiddag kl. 10:02 fik
hjulene greb om skinnerne, og sporvidden passede
heldigvis perfekt!
Der er tale om en såkaldt Köf-traktor nr. 274 (=rangerlokomotiv), som veteranbanen
har købt på en auktion over brugt jernbanemateriel.
Lokomotivet er 54 år gammelt, og endnu alt for ung til at gå på efterløn. Køretøjet har
fortsat masser af vitalitet og fremtid for sig. Veteranbanen så muligheden for at
anskaffe sig et sjovt ”ældre” køretøj, som oven i købet er i køreklar stand, og som kan
løfte nogle helt konkrete arbejdsopgaver hos banen. Veteranbanen bød ind, og vupti
overgik ejerskabet af lokomotivet til MHVJ.
Köf; tysk konstruktion fra mellemkrigsårene
Grundkonstruktionen af lokomotivet stammer tilbage fra 1926-1927, fra en type, som
Berliner Maschinenbau A.G., vormahls L. Schwartzkopff leverede til de
nederlandske statsbaner. Typen havde lavtsiddende langsgående trinbrætter på
begge sider, der muliggjorde en nem på- og afstigning. Køretøjet skulle kunne
betjenes fra begge sider i førerhuset, hvorfor der var installeret betjeningsgreb i begge
sider. Det var planlagt, at køretøjet skulle kunne betjenes af én mand (=føreren), og for
at lette hans arbejde, blev der anbragt automatiske koblingsanordninger i begge ender
af lokomotivet. Kraftoverføringen var hydraulisk. Fra 1936 og frem til 1944 byggedes
der i alt 1.400 køretøjer af denne type til de tyske jernbaner.
Med vanlig tysk sans for grundighed kom typen naturligvis til at hedde:
Köf, der står for ”Kleinlokomotive, Öl-antrieb durch Dieselmotor, Kraftübertragung mit
Flüssigkeitbetriebe”.
Lokomotivet er bygget i opdateret ”efterkrigsudgave” i 1968 af A/S Frichs Maskinfabrik
og Kedelsmedie, Århus, i en serie på i alt 40 køretøjer, leveret i årene 1966-1968 til
DSB.
Hos DSB blev lokomotivtypen anvendt til rangering på nogle af landets større
stationer. Köf-Traktor 274 har i sine DSB-år forrettet tjeneste i bl.a. Nykøbing F.,
Vordingborg, Lersøen (Nørrebro), Fredericia og Århus. Lokomotivet sluttede sine
dage, hensat i Randers, hvorfra det så nu er transporteret til Mariager til ny og aktiv
tjeneste på den 17 kilometer lange strækning, der er Danmarks længste veteranbane.
Var lokomotivet ikke blevet reddet af veteranbanen, var det blevet offer for
skærebrænderens flammer og solgt som skrot.
En lille sej slider
”Vi er rigtig glade for vores nyanskaffelse”, fortæller veteranbanens driftsbestyrer
Katrine Blåberg Andersen. ”Det lille lokomotiv skal primært bruges til intern transport af
vort jernbanemateriel mellem Mariager og Handest. Samtidig er lokomotivet også
perfekt til at fremføre nogle af vore mange tunge arbejdstog
med bl.a. grusballast, sveller og skinner, der skal bruges
ude på strækning i forbindelse med den kontinuerlige
sporvedligeholdelse af jernbanen”, slutter Katrine
Blåberg Andersen, der tilføjer: ”Lokomotivet vil dog ikke blive
sat til at trække vores veterantog, der kører i sommersæsonen”.
Veteranbanens nyanskaffelse som aktiv rangertraktor i Nykøbing Falster, 1969.
Mariager – Handest
Veteranjernbane
Dansk Jernbane-Klub
Ny Havnevej 3, DK-9550 Mariager +45 98 54 18 64 www.mhvj.dk  mhvj@jernbaneklub.dk

3. Pålæsning i Randers,
6. Hvidsten passeres,
9. Endestationen er nået. Foto AsgerChristiansen

10. Lokomotivet daler ned fra Himmelen,
Endestationen er nået
Det lille lokomotiv er – i en moden alder - ankommet til sin nye arbejdsgiver
2022-01-14  
Ny podcast om Hobro Havns historie

11 afsnit om toldboder, havnearbejdere, pakhuse og badegæster

Det er næsten 200 år siden, Hobro fik en havn, som med sin blomstrende industri kom til at sætte sit præg på byens historie helt frem til i dag. De mange fortællinger, der knytter sig til havnen, er nu samlet i en podcast-serie i 11 afsnit, der blandt andet fortæller om Hobro havns barndom, dens toldboder, Hobro Gasværk, pakhusene, havnearbejderne, fjordens natur og meget mere.

Hobro Havn blev grundlagt i begyndelsen af 1830’erne og voksede sig snart stor. I første halvdel af 1900-tallet er der livlig aktivitet.

Sveden hagler af havnearbejderne, når de slæber de 100 kg tunge sække med korn og gødning ind i pakhusene. Et andet sted på havnen losser deres kolleger kul af engelske dampskibe. Imens vugger flere andre både i kø ved havnekajen, hvor de venter på at losse eller laste værdifulde sager som kaffe, spiritus eller melasse.

I baggrunden skramler toget - i folkemunde kadavervognen - afsted med slagteriaffald fra Hobro Andelsslagteri. Endestationen er benmelsfabrikken Blåkilde Mølles Fabrikker. Lasten spreder en hæslig dunst langs havnebanen, så selv hærdede toldbetjente rynker på næsen.

Lokalt samarbejde og støtte

Pakhuse, skibsværfter, kulfirmaer og meget andet udgjorde den lille, men moderne havn, der også var med til at gøre Hobro til en industriby. I dag danner havnen en smuk ramme om et velbevaret kulturmiljø
med spisesteder, kulturinstitutioner og stadig lidt industri.

Podcasten er blevet til i et samarbejde mellem kunsthistoriker Klaus Højbjerg, GASmuseet, Nordjyske Museer, Kunstetagerne i Hobro, Mariagerfjord Kommune samt skuespillere fra Himmerlands Teater, der lægger stemme til virkelige og opdigtede historiske dialoger og monologer som et ekstra krydderi på historierne. Podcasten er støttet af Mariagerfjord Kommunes Udvalg for Kultur og Fritid, Region Nordjyllands lille Kulturpulje, Sparekassen Danmark og Sparekassen Hobro Fonden

De første tre af 11 afsnit er allerede at finde i udvalgte podcastapps herunder Spotify samt på Nordjyske Museers YouTubekanal og på museets hjemmeside www.nordjyskemuseer.dk.

I den kommende tid udgives yderligere otte afsnit indtil udgangen af februar. I foråret 2022 opsætter museet en håndfuld skilte på udvalgte bygninger på Hobro Havn med korte fortællinger om bygningerne - som en appetitvækker til at høre podcasten.

Hele serien ser således ud:
Da Hobro fik en havn
Toldboder
Vindø Teglværk
Blåkilde Mølles Fabrikker
Dampskibe på fjorden
Havnearbejdere, pakhuse og kul
Hobro Værft
Hobro Gasværk
Ferie og fritid på og ved fjorden
Mariager Fjords natur
Kunst på havnen


For yderligere information, venligst kontakt
Peter Hørup, museumsinspektør, Johannes V. Jensen og Thit Jensens Museer, tlf. 42 61 81 98
Lykke Olsen, museumsinspektør, Nordjyske Museer, tlf. 31 99 41 71

Billedtekster:

Podcast Hobro Havn_1
En ny podcast om Hobro Havns historie kan hentes gratis på en række platforme – blandt andet Spotify og Nordjyske Museers hjemmeside. Logoet her med havnens ikoniske kulkran i baggrunden viser, at man er på rette spor.
(Illustration Nordjyske Museer)

Podcast Hobro Havn_2
Hobro Havn fotograferet i 1890 med sejl – og dampskibe i forgrunden og den lille toldbod og Marienlund Gæstgiveri i baggrunden. En ny podcast i 11 afsnit fortæller hele havnens historie.
(Foto: Nordjyske Museer)

Podcast Hobro Havn_3
Søndre Kajgade fotograferet i 1943 med de pakhuse, som i dag huser Lystfartøjsmuseet og Det Røde Pakhus. Dengang var bygninger ejet af henholdsvis Hobro Korn og Foderstofforretning og Det Danske Gødningskompagni. En ny podcast i 11 afsnit fortæller hele havnens historie.
(Foto: Nordjyske Museer)

Podcast Hobro Havn_4
Hobro Kul og Koks Import fik i 1937 en elektrisk kran til at losse kul. Politikere og erhvervsfolk i byen var begejstrede, mens havnearbejdere frygtede, at den ville tage deres arbejde. En ny podcast i 11 afsnit fortæller hele havnens historie.
(Foto: Nordjyske Museer)














2022-01-05  
Giv 4 timer og få en oplevelse for livet

Brug for 400 frivillige til Europæisk Folkemøde i Mariager

Når verdens første Europæiske Folkemøde til sommer løber af stablen 25.- 28. august i Mariager, bliver det ikke bare med deltagelse af borgere og politikere fra 43 nationer, men også med en kæmpe stab af lokale frivillige.
Det fortæller chefkoordinator af frivillige ved ”Political Festival of Europe”, Jens Lykke.

Ikke bare byen, men hele området og kommunen kommer til at syde af liv og stemning, og med forventning om op til 25.000 gæster over de i alt 3 dage, bliver der behov for rigtig mange frivillige hænder, hvis alt skal lykkes og Mariager-mødet blive en succes.
Eftersom det er første gang i historien, at byen skal være vært for så stort er arrangement, er der jo heller ikke de store erfaringer at bygge på, men vi har allieret os med erfarne folk fra Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors, så vi ved, hvor det er, udfordringerne kan opstå, fortsætter han. Desuden er der et tæt samarbejde med Smuk Fest i Skanderborg.
Det er således helt afgørende, at fx kommunikation, logistik og praktik er i top, og derfor får vi brug for rigtig mange frivillige hænder og hoveder. Vi skal bruge folk til både opsætning og afvikling af de over hundrede arrangementer, der er på programmet, ligesom der skal bruges folk til servicering af gæster, vejvisning, parkering, brandvagt, affaldshåndtering og oprydning mm. - i alt et sted mellem 350 og 400 personer.
Der er ingen krav til de frivillige - kun at de er villige til at give 4, 8 eller 12 timer i løbet af de 3 dage.

Til gengæld tør vi godt love de frivillige en mega-oplevelse for livet, - tænk at have været med til at arrangere verdens første europæiske folkemøde, - det bliver både drønspændende og sjovt, garanterer Jens Lykke, der til organiseringen af de mange frivillige assisteres af Finn Christensen, Jane Grøn, Søren Wilkens og Mikkel Skovsbo.
Der er ikke nogen egentlig løn for at give nogle ”fritimer” til folkemødet, men alle får både mad og drikke, ligesom alle frivillige bliver inviteret til en brag af en ”frivillig-fest” i efteråret 2022.
Et halvt hundrede frivillige har allerede givet tilsagn om at medvirke, men vi skal bruge mange flere, fortsætter Jens Lykke, og er man bare en lille smule interesseret, er der mulighed for både at tilmelde sig eller bare høre mere om mulighederne onsdag 2. februar, hvor Political Festival of Europe, der er folkemødets officielle navn, inviterer alle interesserede til orienteringsmøde på Det gamle Rådhus på Torvet i Mariager.
På mødet vil vi gå lidt mere i detaljer med, hvor mange, vi forestiller os, der skal bruges til de forskellige opgaver, og selvom man måske ikke lige kan se, hvad man kan bidrage med, så kik forbi alligevel - for jeg er helt sikker på, at vi får brug for alle de hænder og hoveder, der har lyst, så vi sammen kan vise hele resten af Europa, at Mariager, Mariagerfjord og Danmark kan noget helt særligt, som vi gerne deler med dem alle.

Europæisk Folkemøde info-træf for FRIVILLIGE 2022 - ONSDAG 2. Februar kl 17.00 - 19.00 på Det Gamle Rådhus i Mariager. Political Festival of Europe er på mødet vært med lidt spiseligt og en en forfriskning

Og tag meget gerne nogle venner eller din familie med - at være frivillige sammen - gør det jo til en fælles oplevelse, - og kan du/I ikke denne dag, så kik forbi Det gamle Rådhus i Mariager eller ring, mail, skriv til en af frivillige koordinatorerne fx Jens Lykke på 29231818