Vikingerne holder vinterfest med boder, håndværk og stort fakkeltog
Når egnens vikinger for 27. gang mødes for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider, vil Vikingegården ved Fyrkat summe af glade vikinger. I år afholdes det traditionsrige vintersolhvervsmarked lørdag 9. december, og denne dag er husene på Vikingegården omdannet til markedshaller med boder, hvor vikingerne demonstrerer håndværk og sælger hjemmegjorte varer. Der er desuden forskellige familieaktiviteter, og dagen afsluttes med et stemningsfuldt fakkeltog. Der er fri entré for alle.
Markedshallerne er denne dag stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.
I år deltager mere end 80 vikinger, som blandt andet sælger tasker, nålebundne vanter, syede huer og hætter, plantefarvet garn, knive, buer og pile, varer af horn, keramik, flettede og brikvævede bånd, træhåndværk, mjød i mange smagsvarianter, urtesalt, glasperler, ravkæder og andre smykker, vokslys, vikingesko – og meget, meget mere. Der er alt, hvad vikingehjertet begærer.
Familieaktiviteter, håndværk og midvintersuppe
Udover de mange handelsboder, er der også vikingeoplevelser for hele familien.
I huggehuset arbejder træskæreren og buemagerne, i udstillingshuset kan man se på brikvævning og ude på pladsen kan man i løbet af eftermiddagen få en trækketur på en islandsk hest eller deltage i vikingelege og forskellige dyste.
Det er også muligt at prøve vikingebueskydning i engen nedenfor selve Vikingegården. Senere på eftermiddagen mødes en mindre gruppe krigere fra de to kampgrupper Ask og Nidhug til en dyst mod hinanden. Hvem er de største og stærkeste vikingekrigere?
Det er også mulighed for at stille sulten med et måltid varm vikingemad. Den populære midvintersuppe med hjemmebagt brød kan nemlig købes i langhuset. Det er i dagens anledning desuden muligt at erhverve varm mjød, te eller kaffe i museumsbutikken, hvor der også er mange spændende idéer til den perfekte julegave med historie – lige fra kopier af vikingesmykker fundet på Fyrkat til mjød og bøger.
Stemningsfuldt fakkeltog
Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes traditionen tro med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionelle vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.
Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage - også selv om solhvervet ifølge kalenderen først falder 21. december.
Program for Vintersolhvervsmarkedet 9. december 2023
Kl. 12.00 Vintersolhvervsmarkedet åbner
Kl. 12.00-12.30 Vikingelege og dyste for børn
Kl. 13.00-14.00 Bueskydning
Kl. 14.00-14.30 Vikingekamp mellem Ask og Nidhug
Kl. 16.00 Fakkeltog
Tid og sted
Lørdag 9. december 2023 kl. 12-16
Vikingemuseet Fyrkat, Fyrkatvej 37b, 9500 Hobro
Fri entré
For yderligere information, kontakt venligst
Museumsinspektør Anne Mette Gielsager.
Mail: anne.mette.gielsager@aalborg.dk
Telefon: 99 82 41 75
Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat den 9. december afsluttes med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her fremsiges de traditionelle vers om årets hjul, der drejer, og solen der vender tilbage. Foto: Nordjyske Museer
Fyrkat handel
I vikingehusene er der boder med alverdens vikingevarer – lige fra tasker, punge, nålebundne vanter og huer, plantefarvet garn til knive, buer og pile – og som her mjød. Foto: Nordjyske Museer
Tegnestuen Kumulus Agency står for ny udstilling ved Vikingemuseet Fyrkat
Harald Blåtands vikingeborg Fyrkat ved Hobro blev i september officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med de fire øvrige danske ringborge. Nordjyske Museer, som Fyrkat er en del af, sætter derfor turbo på arbejdet med en ny udstilling, som blandt andet indeholder en del spændende fund fra Fyrkat. Det sker i samarbejde med udstillingsarkitekter fra Kumulus Agency.
Med udnævnelsen til verdensarv er interessen for Fyrkat og de fire andre ringborge – Aggersborg, Borgring, Nonnebakken og Trelleborg – steget markant. Allerede nu kan man konstatere, at besøgstallet på Fyrkat næsten er fordoblet.
Det stiller krav til formidlingen af ringborgenes historie, hvis de mange besøgenes forventninger skal indfries. Derfor har Nordjyske Museer sat gang i arbejdet med at skabe en ny udstilling ved Fyrkat. Her skal historien om Harald Blåtands ringborge fortælles, og en del af de mange fund fra udgravningen af Fyrkat bliver i den forbindelse udstillet.
Vølven – kongens og gudernes rådgiver
Nordjyske Museer har valgt arkitekttegnestuen Kumulus Agency som rådgiver på udstillingsopgaven. I samarbejde med museets arkæologer og udstillingsteam skal den bistå museet med den nye udstilling, som blandt andet har fokus på den helt særlige vølvegrav, som blev fundet ved Fyrkat under udgravningerne i 1950’erne.
Vølven var i asatroen en kvindelig kultleder eller præstinde, der besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge Odin havde brug for hendes råd. Vølverne fungerede også som kongens rådgiver, og ikke mindst kunne de udføre magi, der kunne sikre krigslykken, sørge for frugtbarhed eller god jagt.
Vølven blev begravet ved Fyrkat i ladet fra en vogn – en såkaldt vognfadding – sammen med en række meget specielle genstande, deriblandt en vølvestav, drikkehorn, et dåsespænde samt en amulet af sølv, der forestiller en lille tronstol. Den er måske symbolet på det sæde, som vølven sad på under sine seancer.
Et privilegie at arbejde med verdensarv
Hos Kumulus Agency er en udstilling på Fyrkat ikke en helt almindelige opgave.
”Sikke en fantastisk opgave! Det er et privilegie at få lov til at tegne en udstilling så tæt på UNESCO verdensarv. Desuden bliver det spændende at få lov til at sætte fokus på en kvindelig magtskikkelse, nemlig vølven, som er begravet ved Fyrkat. Selvom det handler om en historisk skikkelse, indeholder vølvens fortælling mange aspekter, der er helt relevante for nutidsmennesker,” siger Jens-Erik Thøgersen, arkitekt og partner ved tegnestuen Kumulus Agency.
Foruden fund fra selve Fyrkat, vil de nyligt fundne sølvskatte fra Bramslev også indgå i udstillingen. De er efter aftale med Nationalmuseet overdraget til Nordjyske Museer for at blive udstillet på Fyrkat. Sølvskattene indeholder en stor mængde nyslåede Harald Blåtand mønter, som er den første kendte danske møntøkonomi. Møntskatten vidner om den stærke kongemagt, som kunne bygge ringborge og slå mønter – de er dermed med til at fortælle og nuancere historien om ringborgene.
Formidlingen højnes
Nordjyske Museer har tidligere arbejdet sammen med Kumulus Agency i forbindelse udstillingerne i velkomstbygningen ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
”Vi har i forbindelse med REGAN Vest haft et rigtig godt samarbejde, og vi ser frem til igen at skulle arbejde sammen. Med Kumulus Agency ombord tør jeg godt love, at den nye udstilling ved Vikingeborgen Fyrkat bliver en markant højnelse af formidlingen af Fyrkats og vikingeborgenes historie generelt,” siger Lars Christian Nørbach, direktør ved Nordjyske Museer.
Den nye udstilling indrettes i nyistandsatte lokaler på Fyrkat Møllegård, der ligger få hundrede meter fra selve borgområdet. Den forventes at åbne i sensommeren 2024.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Christian Nørbach, museumsdirektør Nordjyske Museer, mobil: 25 19 74 13
Jens-Erik Thøgersen, arkitekt og partner ved tegnestuen Kumulus Agency, mobil: 61 28 90 25
Fyrkat1 Foto Kjetil Løite Vesterbro Fotograferne
I september blev Fyrkat sammen med de fire andre danske ringborge udnævnt til verdensarv. Det betyder blandt andet, at der satses å en ny udstilling ved Fyrkat, som fortæller borgenes historie og viser mange spændende fund fra Fyrkat. Foto: Kjetil Løite for Nordjyske Museer
Fyrkat Møllegård
Få hundrede meter fra selve ringborgen ligger Fyrkat Møllegård. Det er her, den nye udstilling med fyrkatfund indrettes – den åbner i sommeren 2024. Foto Nordjyske Museer
Fyrkatfund – guldfugl
Blandt de helt usædvanlige fund, der udstilles på Fyrkat fra næste sommer, er en guldfugl fundet i ringborgens vold. Der er fundet lignende rovfugle-smykker andre steder, og man mener, at de kan være uddelt af Harald Blåtand til de vigtigste personer i hans hird. Foto: Nordjyske Museer
Fredag hen under aften åbnede Kunstetagerne efterårets store satsning, Mit Mariagerfjord. Mellem 80 og 100 interesserede mødte op for at være med til at markere tre udstillinger med fokus på Mariagerfjord. Birgitte Nissen, formand for Mariagerfjord Kunstforening nævnte i sin velkomst, at Kunstforeningens udstillinger i Kunstetagerne tiltrækker besøgende fra hele kommunen, men at der måske naturligt nok er en overvægt af gæster fra Hobro og nærmeste omegn.
Det søger Mit Mariagerfjord at ændre på. De tre parallelle udstillinger, som vises under Mariagerfjord-paraplyen, tager nemlig afsæt i hele kommunen, før og nu. Birgitte Nissen sluttede sin tale med at takke Mariagerfjord Kommune og Sparekassen Danmark Fonden Hobro, som begge har ydet generøs støtte til Mit Mariagerfjord.
Kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro introducerede de tre udstillinger: Mit Mariagerfjord – Borgernes bidrag, Mit Mariagerfjord Classic og Niels Reiter – Upåagtede detaljer. Alle borgere i kommunen blev i foråret inviteret til at indsende fotos mv. af lige netop deres Mariagerfjord, og de ca. 60 indkomne bidrag viser, at naturen, fjorden og familien tæller højst, når kommunens borgere skal sætte billede på det, der betyder mest for dem. Det var langt hen ad vejen de samme motiver, som optog malerne Sven Schou og Axel Aabrink, som malede i kommunen for omkring 100 år siden. Det kan man ved selvsyn opleve på udstillingen Mit Mariagerfjord Classic.
Hvor Schou og Aabrink så på de nære omgivelser med et panoramisk blik, zoomer fotograf Niels Reiter ind på det, vi andre ikke ville opfatte som egentlige motiver. I det smukke forfald på slidte overflader, i frønnet træ og bulet metal finder Reiter motiver, som umiddelbart fremstår abstrakte, men som er rige på associationer, hvilket også titler som Guldfisken Karl og Fanden selv tyder på.
Udstillingens åbningstale var lagt i hænderne på Jens-Henrik Kirk, formand for Mariagerfjord Kommunes udvalg for Kultur og Fritid, som har støttet Mit Mariagerfjord. Kirk omtalte Kunstetagernes initiativ i meget rosende vendinger og lagde i sin tale vægt på kommunens herlighedsværdi og vigtigheden af at være opmærksom på og værne om den skønhed, kommunens borgere er omgivet af. Han takkede Niels Reiter, de mange bidragydere, som har været med til at give et signalement af Mariagerfjord her og nu, og de, som har udlånt værker til Mit Mariagerfjord Classic.
I tilknytning til Mit Mariagerfjord vil der hen over udstillingsperioden være mulighed for at deltage i en lang række arrangementer. Nævnes kan to naturvandringer den 26.10 og 30.11., som bringer deltagerne ud til nogle af kommunens smukkeste og mest interessante naturlokaliteter, mens en række omvisninger i udstillingerne giver mulighed for at høre mere om skildringen af kommunen før og nu. Et symposium den 11.11. sætter spotlys på både natur og kultur i kommunen, mens skulpturvandringer formidler den kunst, som gennem årene er opstillet i Hobro by. Alle arrangementerne fremgår af Kunstetagernes nye sæsonfolder, som kan hentes i Kunstetagerne og nærstuderes på hjemmesiden www.kunstetagerne.dk, under punktet Det sker.
Allerede torsdag den 12. oktober kl. 15 er der omvisning i Rud Thygesen Arkivet, Adelgade 26, hvor der vises møbler og design af møbelarkitekten Rud Thygesen, som voksede op i Hobro. Thygesen (1932-2019) skabte sammen med sin kompagnon Johnny Sørensen (f. 1944) en række møbelserier, som vises i Arkivets faste udstilling. Særudstillingen Danmarks Næste Klassiker, tilrettelagt på baggrund af DRs serie af samme navn, kan ses til og med lørdag den 14. oktober. Omvisningen inkluderer naturligvis også særudstillingen.
2023-10-06 Fernisering i Kunstetagerne iHobro
Anne Lie Stokbro <astok@mariagerfjord.dk>
Mit Mariagerfjord åbner i Kunstetagerne Hobro fredag den 6. oktober kl. 17.00. Sidste udstillingsdag er lørdag den 27. januar 2024. Udstillingen åbnes af Jens-Henrik Kirk, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Mariagerfjord Kommune.
Mit Mariagerfjord består af tre udstillinger: Borgerbidrag i form af fotografier, video og tekst, udstillingen Mit Mariagerfjord Classic med værker af malerne Sven Schou og Axel Aabrink, som skildrede Mariagerfjord for 100 år siden, og fotografen Niels Reiters udstilling Upåagtede detaljer, som er Kunstetagernes første, store præsentation af Hobro-kunstneren.
Med projektet Mit Mariagerfjord sætter Kunstetagerne fokus på de omgivelser, vi bor og lever i. I foråret opfordrede vi kommunens borgere til at tage fotos eller skrive tekster om det, der betyder mest for dem. Nu præsenteres resultatet.
Omkring 60 bidrag fortæller om en kommune, hvor naturen og familien betyder mest. De smukke udsigter langs Mariager Fjord på alle tider af året og alle tider af døgnet, en stille dag i båd på fjorden, og fjollerier sammen med familien; det er gennemgående motiver og fortæller noget om, at livskvalitet i rigt mål findes i det nære.
Mit Mariagerfjord Classic sætter perspektiv og tilbageblik på nutidens billeder af kommunen. Sven Schou var centrum i en lille kunstnerkoloni på herregården Havnø i årene 1905-27. Her skildrede han herregårdslivet, kreaturerne og hestene i en frisk naturalisme. Axel Aabrink malede fra omkring 1920 og et par årtier frem prospekter, dvs. bybilleder, fra Hobro og nærmeste småbyer. Gennem hans motiver sendes udstillingens besøgende på en tur gennem det gamle Hobro, dengang, hvor byens industri lå langs Onsild Å, og middelalderkvarteret stadig var intakt. Meget er forandret siden.
I forbindelse med Mit Mariagerfjord er udgivet et katalog om de tre udstillinger, og der tilbydes en lang række aktiviteter og arrangementer. Man kan komme med på vandringer i land og by, deltage i et symposium om historie, natur, litteratur, og kunst omkring Mariager Fjord og få mere at vide om udstillingerne på en række omvisninger. Skoleklasser kan besøge udstillingerne og arbejde ud fra det digitale undervisningsmateriale, som følger projektet. Når man ikke at se udstillingen i Hobro, får man en ny mulighed, mår den sendes på turné rundt i kommunen i foråret 2024.
Yderligere information ved henvendelse til undertegnede.
Illustrationer:
Henri Rosenkilde. Stinesminde ved Mariagerfjord
Mikkel Kvist. Hadsundbroen
Neurocenter Østerskoven. Publikum til Fyrkatløbet
Axel Aabrink. Mariager, 1947
Sven Schou. Heste på Havnø Gods, udateret. Tilhører Nordjyske Museer
Fyrkat blev for nyligt udråbt til verdensarv sammen med Harald Blåtands fire andre ringborge i Danmark. I efterårsferien (14.-22. oktober) kan man komme med på guidede rundvisninger på området, hvor Fyrkat lå, og man kan opleve levende formidling og vikingeliv på Vikingegården tæt derved.
Det imponerende bygningsværk med volde, palisadehegn, voldgrav og en række langhuse blev bygget i år 980, men forsvandt hurtigt igen få årtier senere. Ikke desto mindre er de en vigtig del af danmarkshistorien, og nu altså også verdenshistorien.
De guidede rundvisninger foregår ved Fyrkats rekonstruerede jordvolde, som er 120 meter i diameter, samt på selve borgpladsen, hvor der i dag er markeret, hvor borgens mange huse lå. De mange ”stolpehuller” giver et meget klart billede af husenes form og størrelse, og uden for borgområdet ligger i dag et rekonstruerede hus af samme type. I alt har der ligget 16 husene inden for den enorme ringvold i fire firelængede gårde.
Ved udgravningen af borgen tilbage i 1950’erne fandt arkæologerne en gravplads med 30 grave med både mænd, kvinder og børn. En kvindegrav skilte sig ud, da kvinden var gravlagt med en række usædvanlige smykker og genstande, som tyder på, at hun var vølve – en hedensk troldkvinde, som bl.a. kendes fra nordisk mytologi.
Vølven var måske en slags rådgiver for Harald Blåtand, som lod ringborgene opføre. Graven ved Fyrkat understreger under alle omstændigheder, at ringborgene er bygget i en brydningstid, hvor Harald Blåtand vendte asatroen ryggen og lod sig kristne – som han så smukt proklamerede på Jellingstenen.
På rundvisningen fortæller museets guide om borgen, udgravningen samt hvilken rolle, Fyrkat kan have haft i vikingetiden. Der er rundvisninger på borgområdet hver dag i efterårsferien (14.-22. oktober) kl. 11 og kl. 14. Det er gratis, når entrébilletten er betalt.
Vikingeaktiviteter for hele familien
Foruden at høre om de gamle vikinger for mere end 1000 år siden, kan man også i hele efterårsferien møde vikinger i levende live anno 2023 på Fyrkat.
Før eller efter rundvisningen kan man nemlig besøge Vikingegården tæt ved selve borgområdet. Den er fyldt med liv og ægte vikingestemning, og her kan hele familien møde vikinger fra nær og fjern og opleve livet på godt og ondt, som det så ud for mere end tusind år siden, da vikingerne levede.
Man kan fx lære at slå ild, så man altid kan tænde et bål uden moderne tændstikker, eller man kan prøve at skyde med bue og pil, som vikingerne gjorde, når de gik på jagt eller var i kamp. I løbet af ugen er der også masser af muligheder for at se forskelligt håndværk – lige fra buebyggeri, keramik og smedning til fletning af kurve, garvning af skind og plantefarvning af garn. Ikke alle håndværk er dog i gang alle dagene.
Bemærk, at børn under 18 år har fri entré, og at en almindelig entrébillet gælder alle dage i efterårsferien (14.-22. oktober).
For yderligere information kontakt venligst:
Jakob Ljørring Pedersen, museumsformidler Nordjyske Museer, på tlf. 31 99 06 75 eller på mail jakob.pedersen@aalborg.dk
Fyrkat ringborgen1 Fotokredit Tina's Foto Klejtrup
Hver dag er der rundvisning på borgområdet, hvor man kan høre mere om Fyrkats historie og dens rolle i vikingetidens Danmark. Foto: Tina's Foto Klejtrup
Fyrkat Ildslåning foto Lars Horn for Nordjyske Museer
På Vikingegården kan man i efterårsferien blandt andet lære at slå ild. Så kan man altid tænde bålet, selvom man ikke lige har en moderne lighter eller tændstikker ved hånden. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer
Vikingemuseet Fyrkat1 Foto Lars Horn
På vikingegården er der i løbet af efterårsferien mulighed for at opleve forskelligt håndværk formidlet af vikinger. Foto: Lars Horn For Nordjyske Museer
I efterårsferien kan man også prøve at skyde med bue og pil, som vikingerne gjorde, når de gik på jagt eller var i kamp. Foto: Lars Horn For Nordjyske Museer
Natur rettet abstrakt kunst med skarpe harmoniske sammensætninger
og skønheden i flammende farvespil udstilles af to kompetente gæstekunstnere i årets sidste tre måneder.
Billedkunstner Karin Lykke Weldhausen fra Mariager har arbejdet fuldtid med billedkunst siden
2000. Hun er uddannet fra Aarhus Universitet og Aarhus Kunstakademi og har undervist i mange
år, før det blev til egne billeder. Hun arbejder mest med oliefarver på lærred, ind imellem også
med tusch på papir. Hendes inspiration i de sidste 5-6 år er hentet i naturen omkring fjord og
strand. Hun ser både former, komposition og detaljer i sine billeder, hvor alt synes at falde på
plads. I de sidste par år har hun arbejdet med åkandebilleder samt tegninger af sten og tang i
frostvejr. Karin har udstillet mange steder og med forskellige grupper, bl.a. på Dronninglund
Kunstcenter, Frederikshavns Kunstmuseum og i forskellige kunstforeninger. Hun flyttede til
Mariager i januar i år og åbner nyt værksted på Havnegade 4 til oktober.
Hanne Helene Madsen, billedkunstner fra Kolding, arbejder både med forskellige spartler og
pensler i sine flammende sammensætninger af farver. Man drages ind i hendes univers med hele
farveskalaen, der hentyder til vand, himmel, klipper o.l. med bløde overgange mellem farverne og
stærke farver, som snoede bånd, der giver billederne karakter. Hun har malet siden 2003 efter en
hjerteoperation, og det er nu blevet en stor passion og glæde for hende, at udtrykke det, der
inspirerer hende i farver. Hanne har været på Kunstskole i Sønderborg flere gange og har haft
kunstudstillinger rundt om i landet. De varme farver ses ofte i hendes malerier samt lys i
forskellige farvenuancer. Hanne ønsker, at hendes malerier må skabe glæde og begejstring i
menneskers liv. Det er så op til den enkelte at lade sig inspirere og lave sin egen rejse og tolkning
af billedet.
Kunstboxens faste 13 udstillere viser også deres seneste malerier, akvareller samt kunsthåndværk.
I den sidste kategori kan bl.a. ses keramik fra Marianne Nymann, med hendes multifarver og
finurlige detaljer. Connie Thornemann har i ler fremstillet et Mariagerfad med roser og smukke
glaserede æbler. Glaskunstneren Lone Høy har et stort sortiment af glas på drivtømmer,
sommerfugle, bolcheglas og små sjove troldehuse. Himmerlandsvæverne viser smukke gamle
vævemønstre i flotte farver på tekstiler til hus og hjem, og Edel Kragh har mesterligt udformede
smykker i ståltråd og perler samt engle både i kobber og glas.
Der er fernisering på udstillingen søndag d. 1.oktober kl. 14-16 i Kunstboxen, Kirkegade 3, 9550
Mariager. Alle er velkomne til vin og snacks. Udstillingen kan ses 1.oktober og året ud på alle
torsdage-søndage kl. 13-17.
Følg os på www.kunstboxen-mariager.dk
Regeringen har igen i år afsat 100 mill. Kr. , der kan søges til at etablere billigt og bedre internet i landdistrikterne.
Ca. 25 individuelle adresser i kommunen kan se frem til at få tilskud, da de er beliggende med stor afstand til naboer.
Hertil kommer 5 projektområder, hvor flere adresser er gået sammen om en mulig løsning. I 2 af
områderne er det lykkes at få meget stor opbakning, hvor stort set alle har tilkendegivet at de er parat
til at betale 2000 kr for at få deres husstand med i en fælles udrulning.
Det gælder området mellem Oue og Monstrup nord for fjorden med knap 30 adresser og Andrup syd
for Hobro med ca. 35 adresser. Desuden er der mindre projekter syd for Rostrup, i Veddum Kær og i
Lounskær.
Optimistisk set kan alle måske opnå tilskud, da kun ca. 200 projekter på landsplan har annonceret om
at komme i betragtning sig Jens Lykke, der er Mariagerfjord Kommunes kontaktperson på området.
Udover borgernes egenbetaling bidrager Mariagerfjord Kommune med et tilskud på 2000 kr pr.
adresse. Det forventes at det bliver Norlys Fiber, der byder på de 5 projekter fortsætter han.
Samlet set vil op i nærheden af 100 adresser i kommunen, komme i betragtning til et tilskud, men der
er fortsat et pænt stykke i mål inden alle borgere vil opleve hurtigere internet. Derfor har man i de
kommende år fortsat dedikeret midler til indsatsen. Næste års pulje vil være på 50 mill. Kr.
Hurtigt fibernet gør det mere attraktivt at bosætte sig i kommunens yderområder, og bidrage til at folk
kan få deres arbejds- og fritidsliv til at hænge sammen skutter Jens Lykke
Kontaktperson: Jens Lykke – Mariagerfjord Kommune – jelyk@mariagerfjord.dk – 29231818
Vikingerne på Fyrkat fejrer, at de er blevet verdensarv – og du er inviteret
De danske ringborge bygget på foranledning af Harald Blåtand omkring år 980 er netop blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det skal fejres! Alle er derfor inviteret til fest på Fyrkat 30. september fra kl. 11. Her er taler, musik og aktiviteter for hele familien – samt gratis vikingeinspireret mad. Om eftermiddagen inviteres alle til at slå ring om borgen med farvestrålende vimpler.
På UNESCOs kongres i Saudi Arabien i midten af september blev Harald Blåtands fem kendte ringborge optaget på den prestigefyldte liste over verdensarv. Det er blandt andet Fyrkat ved Hobro.
”Det her er fantastisk stort for os, og det kommer til at betyde rigtig meget for Fyrkat de kommende år. Vi ved fra andre steder, at bare det at komme på listen over verdensarv medfører mange ekstra gæster. Men inden vi går i gang med at forberedelserne til at tage imod de forhåbentlig mange flere gæster i fremtiden, så vil vi gerne fejre udnævnelsen med en stor fest, hvor alle er inviteret,” fortæller Lars Enevold Pedersen, der er publikumschef ved Nordjyske Museer, som Vikingemuseet Fyrkat er er en del af.
Festlighederne løber af stablen lørdag 30. september og begynder allerede kl. 11 med musik og underholdning ved langhuset på borgområdet.
Hjælp med at slå ring om Fyrkat
Ved middagstid byder museumsdirektør Lars Christian Nørbach, Nordjyske Museer, velkommen, og der er taler ved borgmester Mogens Jespersen, Mariagerfjord Kommune, bestyrelsesformand Per Lyngby, Nordjyske Museer, prof. emerita og udgraver af Fyrkat Else Roesdahl, Aarhus Universitet, Flemming Møller Mortensen MF og medlem af Folketingets Kulturudvalg samt forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen. Talerne krydres med fællessang med Mariagerfjord Koret.
Herefter – ca. 12.45 – går vikinger og publikum i samlet optog op på selve ringvolden, hvor de i fællesskab bemander og slår ring om Fyrkat. Det sker med farvestrålende vimpler, som giver den helt rigtige vikingestemning. Alt sammen for at markere Fyrkats status som et vigtigt og ganske særligt fortidsminde, der vidner om samlingen af Danmark under Harald Blåtand.
”Historiske kilder indikerer, at en bemanding af en ringborg som Fyrkat kræver mindst 301 personer. Vi håber derfor, at så mange som muligt har lyst til at hjælpe med at bemande borgen for en dag,” siger Lars Enevold Pedersen.
Efterfølgende serveres vikingeinspireret mad som tak for hjælp og støtte. Der er mad til de første 600 gæster.
Vikingelege og foredrag
Eftermiddagen byder dernæst på vikingelege anført af legesyge vikinger, hvor hele familien kan være med. Der er blandt andet styrkeprøve og holmgang på programmet.
Er man mere til små foredrag fortæller museumsinspektør ved Fyrkat, Anne Mette Gielsager Pedersen, om Fyrkat og en helt særlig kvindegrav, som dukkede op i forbindelse med udgravningen af borgen i 1950’erne. Kvinden var gravlagt med en række usædvanlige smykker og genstande, som tyder på, at hun var vølve – en hedensk troldkvinde, som bl.a. kendes fra nordisk mytologi. Vølven var måske en slags rådgiver for Harald Blåtand, og graven understreger, at ringborgene er bygget i en brydningstid, hvor Harald Blåtand vendte asatroen ryggen og lod sig kristne.
Man kan også høre mere om andre vikingetidsfund i Hobro og om Fyrkats fremtid ved henholdsvis arkæolog og kulturarvschef ved Nordjyske Museer Torben Sarauw og museumsdirektør Lars Christian Nørbach.
Der kører gratis shuttlebusser fra Hobro Busterminal og Ambupladsen til vikingeborgen tur/retur hele eftermiddagen for at sikre, at så mange som muligt har mulighed for at kigge forbi til festlighederne.
Dagen er arrangeret i samarbejde med Hobro by og Fyrkats Venner.
Program
K1. 11.00-12.00: Musik og anden underholdning ved langhuset
Kl. 12.00-12.30: Velkomst og taler
Velkommen ved museumsdirektør, Lars Christian Nørbach, Nordjyske Museer
Taler ved borgmester Mogens Jespersen, Mariagerfjord Kommune, bestyrelsesformand Per Lyngby, Nordjyske Museer, prof. emerita og udgraver af Fyrkat Else Roesdahl, Aarhus Universitet, Flemming Møller Mortensen, MF og medlem af Folketingets Kulturudvalg, samt forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen.
Fællessang ved Mariagerfjord Koret
Kl. 12.45-13.15: Opstilling af 301 personer på ringborgens vold
Fuldblodsvikinger, fritidsvikinger og almindelige borgere inviteres til at bemande borgen og slå ring om Fyrkat. De opstillede personer bevæbnes med farvestrålende vimpler.
Kl. 13.15: Gratis vikingeinspireret mad til alle fremmødte
Kl. 14.00-15.00: Vikingelege for de legesyge – styrkeprøve og holmgang
Kl. 14.00-15.00: Vølvens grav
Museumsinspektør Anne Mette Pedersen fortæller om Vølvens grav ved Fyrkat.
Kl. 14.00-15.00: Vikingetidsfund ved Hobro
Arkæolog Torben Sarauw fortæller om de mange spændende fund.
Kl. 14.00-15.00: Fyrkats fremtid
Museumsdirektør Lars Nørbach fortæller om planerne for Fyrkat Møllegård.
Fakta vedr. ringborgene
De fem ringborge, der samlet set er udnævnt til verdensarv, er Aggersborg beliggende ved Løgstør, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense samt Trelleborg ved Slagelse.
De er alle opført omkring år 980 med kong Harald Blåtand som bygherre.
Borgene er ens i deres udtryk, men forskellige i størrelsen. Aggersborg er den største med en diameter på 240 meter og 48 langhuse indenfor volden, mens Fyrkat er 120 meter i diameter og havde 16 langhuse.
Borgene havde en forholdsvis kort levetid på måske 15-20 år, og ved flere af dem er der fundet spor efter brand. De er måske brændt af i forbindelse med Harald Blåtands opgør med sønnen Svend Tveskæg i midten af 980’erne.
Trelleborg blev fundet som den første ringborg i 1934. Aggersborg, Fyrkat og Nonnebakken er udgravet i 1950´erne og tiårene derefter. Borgring blev udgravet for få år siden.
Med Harald Blåtands fem ringborge er der nu 11 danske og grønlandske emner på UNESCO-listen, som også tæller Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland samt i Grønland Ilulissat, Kujataa og Aasivissuit – Nipisat.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Enevold Pedersen, publikumschef ved Nordjyske Museer, på telefon 25 19 74 08 eller på mail lars.enevold.pedersen@aalborg.dk
Fyrkat er en af fem kendte ringborge i Danmark. Alle er de bygget af Harald Blåtand, da han samlede Danmark i slutningen af 900-tallet. 17. september blev de som en samlet enhed optaget op UNESCOs liste over verdensarv. Foto: Kjetil Løite for Nordjyske Museer
Ved
Fyrkat er der bygget en tro kopi af et af de 16 langhuse, som
der oprindeligt lå indenfor borgvolden. Den 30. september er det
blandt andet scene for festlighederne i anledning af udnævnelsen
til verdensarv.Foto: Nordjyske Museer
Lørdag
30. september fejrer vikingerne på Fyrkat, at de er blevet
verdensarv. Det sker med musik og underholdning ved blandt andre
musikgruppen Ramasjang. Alle er velkomne. Foto: Lars Horn for
Nordjyske Museer
I
løbet af eftermiddagen er der forskellige vikingelege for både
børn og voksne. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer
Som
en del af festlighederne bemander publikum sammen med vikinger
Fyrkat – i alt er 301 kommer til at stå på sleve borgvolden med
farvestrålende vimpler. Foto: Lars Horn for Nordjyske MuseerDe to nordjyske ringborge Aggersborg og Fyrkat er nu officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket fører til flere turister, en forlænget højsæson og flere arbejdspladser. Borgmestre og museumsdirektører jubler. Udnævnelsen er desuden en blåstempling af et nyt og stærkt samarbejde mellem fem museer på tværs af Danmark.
Sammen med landets tre øvrige ringborge – Nonnebakken, Trelleborg og Borgring – som vikingekongen Harald Blåtand byggede omkring år 980, er Aggersborg og Fyrkat blevet optaget på FN-organisationen UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. En liste, der ligeledes tæller blandt andet pyramiderne og Den Kinesiske Mur.
Den officielle udnævnelse fandt sted i forbindelse med UNESCO’s Verdensarvskomités årlige kongres, der i disse dage udfolder sig i Saudi Arabien.
Med udnævnelsen forventes flere besøgende til ringborgene, da UNESCOs verdensarvsliste ses som et særligt kvalitetsstempel for steder, der er værd at rejse langt for at opleve. Erfaring fra andre UNESCO-sites viser, at man ved en udnævnelse som verdensarv generelt kan forvente mindst en fordobling af besøgstallet, og at højsæsonen forlænges.
Jubel hos nordjyske borgmestre
Stemplet som verdensarv vækker derfor stor glæde i både Vesthimmerlands og Mariagerfjord kommuner, hvor de to nordjyske ringborge har hjemme.
”Vi taler her om selve dannelsen af en nation, når vi ser på vores Ringborge. De rummer alt fra storhed, kultur, DNA, historik og skabelsen af vores land – og derfor vækker det både stor stolthed og glæde, at de fem Ringborge nu er udpeget til UNESCOS verdensarvsliste. Og set med et vesthimmerlandsk perspektiv, så vil Aggersborg med indtræden på UNESCOS verdensarvsliste medføre et enormt kvantespring, når vi taler turisme og besøg i vores kommune og destination. Et fyrtårn markedsført på internationalt niveau,” siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen.
”At det er lykkedes at få ringborgene på Verdensarvslisten får stor betydning – ikke mindst for Nordjylland. Det vil tiltrække mange flere gæster til området til gavn for ikke bare museerne, men også de omkringliggende attraktioner – og hele turistindustrien i området. Vi glæder os over udnævnelsen og ser frem til byde de forhåbentlig mange turister og besøgende velkommen, ” tilføjer borgmester Mogens Jespersen i Mariagerfjord Kommune.
Formidling og forskning højnes
At blive udnævnt til verdensarv anses af de fem museers direktører for at være en trædesten, der kan bruges til at optimere formidlingen på de enkelte borge. Det skal ske gennem en samlet fortælling og dermed en højnelse af oplevelsen for den enkelte besøgende.
Kommunerne, hvori borgene er beliggende, samt de museer, der drifter og vedligeholder borgene, indleder derfor nu et udviklingsarbejde for at højne formidlingen. Målet er at skabe et endnu mere helstøbt og attraktivt produkt for turister og andre besøgende på hver af de fem ringborge.
”Indskrivningen på Verdensarvslisten giver os enestående muligheder for at arbejde med nytænkende, visionære formidlingstiltag til gavn for folkeoplysning, dannelse og turismeudvikling i hele landet,” mener Broder Berg, museumsdirektør ved Vesthimmerlands Museum, der står bag Aggersborg ved Løgstør.
”På Fyrkat har Nordjyske Museer i en årrække været i gang med at skabe en sammenhængende oplevelse ud af formidlingen på Vikingegården, Fyrkat Møllegård og selve ringborgen. Der er store perspektiver i verdensarvsanerkendelsen, og med den i ryggen arbejder vi med endnu større entusiasme videre på Fyrkat,” siger direktør Lars Nørbach fra Nordjyske Museer, som Fyrkat er en del af.
Nonnebakken i Odense ligger som den eneste af de fem borge midt i en moderne by.
”Udpegningen af Nonnebakken som verdensarv er af stor betydning i sig selv og styrker borgens betydning og rolle som ikon i Odense – midt i den nutidige by. Verdensarvsstemplet er samtidig fundamentet for at etablere en Vikingetidsrute til de andre vigtige levn efter Odenses rolle som vikingeby og det sted, hvor den sidste vikingekonge Knud den Hellige blev dræbt. Det er en bærende historie om Odense som by, og den vil nu stå langt stærkere,” lyder det fra direktør ved Museum Odense, Henrik Harnow.
”Trelleborg har i mange år arbejdet med eksperimentalarkæologi og levendegørelse med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om vikingetiden. UNESCO-nomineringen understøtter derfor Trelleborgs igangværende planer om at rekonstruere en del af Harald Blåtands borg i 1:1 størrelse – Den Genskabte Borg – som skal danne ramme om fremtidige formidlings- og forskningsprojekter om vikingetidens krigere, borge og samfund. Det er helt fantastisk, at Harald Blåtands ringborge nu er anerkendt som verdensarv, og vi ser frem til i løbet af få år at realisere de spændende formidlingstanker,” siger direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet, der ejer Trelleborg og Fyrkat.
Hvordan historien præsenteres for publikum, er én ting, men bag dette ligger også en stærk forskningsindsats. En del af kravet for at være på verdensarvslisten er netop, at der forskes, og med optagelsen bliver det forskningsmæssige samarbejde mellem ringborgene markant styrket med flere nye forskningstiltag.
”Center for vikingestudier bliver en del af det nye Borgring Oplevelsescenter. Centeret skal danne rammen om et inspirerende, favnende, eksperimenterende fagligt miljø på internationalt niveau indenfor forskning i blandt andet vikingeborge,” fortæller direktør Keld Møller Hansen fra Museum Sydøstdanmark, hvortil Borgring hører.
Større samarbejde fremover
”Udnævnelsen til UNESCO verdensarv er ikke blot en blåstempling af de fem danske ringborge som historisk væsentlige og værd at se,” mener Lars Nørbach, Nordjyske Museer, formand for ringborgenes styregruppe.
Hele processen med i fællesskab at ansøge om verdensarvsstatus har vist, at der er et solidt grundlag for et godt og frugtbart samarbejde mellem borgene. Det er altafgørende i bestræbelserne på at forbedre publikumsoplevelsen og tiltrække flere besøgende alle fem steder. Hver enkelt borg har sit særkende, men forskning, formidling og vedligehold er noget af det, som skal koordineres i fællesskab fremover. Det er med til at kvalitetssikre den vidensbaserede oplevelse, publikum tilbydes.
Til at koordinere samarbejdet mellem de fem museer, har man i enighed peget på Nationalmuseet, der netop besidder de høje faglige ekspertiser, som denne nøglerolle kræver.
Fakta vedr. ringborgene:
De fem kendte ringborge er Aggersborg beliggende ved Aggersund, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense samt Trelleborg ved Slagelse.
De er alle opført omkring år 980 med kong Harald Blåtand som bygherre.
Borgene er ens i deres udtryk, men forskellige i størrelsen. Aggersborg er den største med en diameter på 240 meter og 48 langhuse indenfor volden.
Borgene havde en forholdsvis kort levetid på måske 15-20 år, og ved flere af dem er der fundet spor efter brand. De er måske brændt af i forbindelse med Harald Blåtands opgør med sønnen Svend Tveskæg i midten af 980’erne.
Trelleborg blev fundet som den første ringborg i 1934. Aggersborg, Fyrkat og Nonnebakken er udgravet i 1950´erne og tiårene derefter. Borgring blev udgravet for få år siden.
Med Harald Blåtands fem ringborge er der nu 11 danske og grønlandske emner på UNESCO-listen, som også tæller Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland samt i Grønland Ilulissat, Kujataa og Aasivissuit – Nipisat.
De danske ringborge bygget af Harald Blåtand er blevet optaget på
UNESCOs Verdensarvsliste.
Det fejrer vi på Fyrkat 30. september fra kl. 11 med taler, musik og
aktiviteter – samt gratis vikingeinspireret mad til alle.
Gratis shuttlebusser fra Hobro by til vikingeborgen tur/retur.
(Stop ved Hobro busterminal og Ambupladsen)
Bussen kører i pendulfart i perioden kl. 10.30-16.15.
Ingen parkering ved Fyrkat.
Festlighederne sker i samarbejde med Fyrkatspillet og Hobro by.
Fyrkat
Mandag blev Fyrkat og de fire andre danske ringborge optaget på UNESCOs liste med Verdensarv. Tilsammen er de den fysiske manifestation af periodens turbulens, der markerer Danmark som et nyt samlet kongedømme under Harald Blåtand i 970’erne og 980’erne. Foto: Nordjyske Museer
Aggersborg
De fem danske ringborge er ens i udtrykket, men ikke helt ens i størrelse. Aggersborg klart den største med en diameter på 240 meter, og med 48 langhuse indenfor volden, da den var i brug. Foto: Vesthimmerlands Museum
Nu er Valsgård borgerforening klar til sangaftener og andre begivenheder hvor et elklaver skal bruges.
Borgerforeningen har nemlig modtaget penge fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro til indkøb af et elklaver. Før måtte de ud og låne et, når der var begivenheder, og det blev nogle gange lidt svært at få til at lykkes. Nu bliver klaveret opbevaret i Valsgård forsamlingshus, så mon ikke det kan gøre gavn og glæde ved forskellige begivenheder i Valsgård by. Så et stort tak til Sparekassen Danmark Fonden Hobro, for deres donation til et elklaver. På. Billedet ses fra venster: Per Andersen(Foredragsforeningen), Sten Nielsen(Foredragsforeningen), Peter Pedersen (Foredragsforeningen), Kent Hartendorf(Borgerforeningen), Niels B. Mortensen (Borgerforening), Michael Fog Outzen(Foredragsforeningen) og ved klaveret Lotte Jensen(Borgerforening).
Fyrkatspillet står bag festligheder på Vikingegården i anledning af bryllup
Lørdag 16. og søndag 17. september kan man møde skuespillere fra Fyrkatspillet, som indtager
Vikingegården ved Fyrkat i en helt særlig anledning. Her gifter en lokal vikingekriger sig med sin
skjoldmø, og det er den lokale vikingehøvding – Hobros borgmester – Mogens Jespersen, som foretager vielsen. Alle er velkomne.
Med hjælp fra skuespilledere fra Fyrkatspillet er Vikingegården ved Fyrkat denne weekend omdannet til en
levende landsby et sted i Danmark 975 år efter den naglede gud, ifølge de kristne, havde sin gang på
jorden. Landsbyen ligger tæt ved Hos bro, hvor man kan krydse åen.
Byens leder er storbonden, men du kan også møde håndværkere, småbønder med familie, trælle og
husdyr.
Netop denne weekend er der stor fest i landsbyen. To mennesker skal smedes sammen, og den øverste
stormand i området, vikingehøvdingen Mogens Jespersen (Hobros borgmester), kommer for at velsigne
parret om lørdagen to timer efter solen står højest på himlen (kl. 14:00).
Som publikum kan du opleve de mange forberedelser, selve brylluppet samt festen, der varer i flere dage.
Storbonde viser rundt
Det er den lokale storbonde og hans kone, der tager imod publikum og viser rundt i landsbyen. Han
fortæller levende om det kommende bryllup, det er nemlig hans søster, der skal giftes med en
vikingekriger, som har deltaget i mange krigstogter.
Om lørdagen er der travlt med forberedelser overalt – der laves mad over bålet, landsbyen pyntes op,
festtøjet gøres klart mv.
Publikum har også lejlighed til at se trælle arbejde i køkkenhaven. De arbejder hårdt, men storbonden ved
også, at hvis han skal have mest muligt arbejde ud af dem, skal de også have god mad og rimelige forhold.
Man sulter ikke den hest, der skal trække ploven. Trællene straffes dog hårdt, hvis de ikke adlyder.
I løbet af weekenden har landsbyen desuden besøg af to handelsmænd, som fortæller historier, samt en
sanger og dennes lærling.
Når gæsterne er blevet vist rundt, vil landsbyen byde på en skål suppe og brød, og man velkommen til at slå
sig ned og feste sammen med beboerne – men husk, at de lever i år 975, og de kan derfor ikke fortælle om
udgravninger og arkæologi. Derimod har de en masse andre sjove historier fra hverdagen anno 975.
Brylluppet finder sted om lørdagen, men festlighederne varer hele weekenden.
Fyrkatspillet står bag arrangementet, og der er gratis adgang for børn under 18 år.
For yderligere information kontakt venligst:
Fyrkatspillet: Helle Frank Skall, tlf. 21 96 98 98, mail: hfskall@gmail.com
Vikingekriger Ulf Torlyn (gommen), tlf. 25 45 30 28, mail: ulf.torlyn@gmail.com
Skjoldmø Elin Grau (bruden), tlf. 30 51 61 67, mail: elingrau@icloud.com
Lørdag 16. september er Vikingegården ved Fyrkat rammen om et storslået vikingebryllup. Her gifter
vikingekriger Ulf Torlyn sig med sin skjoldmø Elin Grau. Festlighederne er arrangeret af Fyrkatspillet og
varer hele weekenden. Privatfoto
– nu har journalist og foredragsholder Peter Olesen skrevet en bog om træbygninger i Danmark, og her er havnemiljøet med de maleriske gule pakhuse med. Han kalder det ligefrem ”en ægte perle” og kommer med det fromme ønske, at ”Gud forbyde, at nogen nogensinde kunne finde på at ville forgribe sig på det.”
Peter Olesen er født i Hobro og boede her i sine to første leveår. Han besøgte byen ved en familiesammenkomst i 2021 og genopdagede her de to gule pakhuse, der tidligere har rummet Hobro Korn og Foderstofforretning – i dag lystfartøjsmuseet, som er en del af Nordjyske Museer.
Museumsinspektør ved Nordjyske Museer Lykke Olsen har hjulpet Peter Olesen med historien om de gule pakhuse – derfor er det også helt naturligt, at Peter Olesen og forlaget Frydenlund har valgt Lysdtfartøjsmuseet i Hobro som scene for lanceringen af bogen. Det sker ved en bogreception fredag 15. september kl. 14 med Peter Olesen og Lykke Olsen. Her er pressen naturligvis meget velkommen.
Bogen er rigt illustreret med billeder af fotograf Henrik Bjerregrav.
Foto kan benyttes med kreditering til Fotograf Henrik Bjerregrav.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lykke Olsen, museumsinspektør Nordjyske Museer, på telefon 31 99 41 71 eller på mail lykke.olsen@aalborg.dk
www.nordjyskemuseer.dk
Foto Henrik Bjerregrav.
Flere end 3.500 gæster har indtil videre set udstillingen Dansk Gobelinkunst i Kunstetagerne Hobro. Udstillingen er gået ind i sin sidste måned med fornemme anmeldelser: I Nordjyske er det blevet til fem stjerne og bl.a. ordene: ”…en fornem sanselig udstilling…” (Troels Laursen 28.8.), og i Kunstavisen 07-2023 skrev Lasse Højgaard: ”…hvilken fryd. Undertegnede som ikke havde nogen særlig veneration for tekstil kunst blev blæst omkuld og fuldstændig revet med…”.
Der er da også tale om en udstilling med nogle af Danmarks førende gobelinvævere, som mestrer både den traditionelle gobelinvævning og de mange moderne eksperimenter, som har præget dette hjørne af kunsten siden 1960’erne.
Torsdag den 14. september kl. 15 viser kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro om i udstillingen for sidste gang. Undervejs hører deltagerne lidt om teknikkerne bag de 35 billedtæpper og om kunstnernes bevæggrunde for at udtrykke sig, som de gør.
Omvisningen, der er gratis, varer ca. 45 minutter. Udstillingens sidste dag er lørdag den 23. september.
Illustrationer:
Nanna Hertoft. Basaltklipper, Selfoss, Nordisland, 2015. Uld, hør, japansk kasurimateriale. Plantefarvet med indigo, stenlav, kraprod og cochenille, 260 x 241 cm. Foto Torben Dragsbo
Jette Thyssen. In Search of a Dream, 2017. Uld og hør, 188 x 190 cm. Foto Peter Danström
Elisabeth Ryde. Bertel I-III, 2023. Uld og hør, tilsammen 32 x 41 xm. Foto Adam Ryde Ankarfeldt
Venlig hilsen
Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder
kunsthistoriker, mag.art.
Udstilling og foredrag om det lokale teglværk, der leverede tegl til hele Danmark
Nordjyske Museer er denne sommer på turné i det nordjyske med udstillingen Den Korte Historie. Mandag 4. september kommer den til Stinesminde Havn, hvor den fortæller om det lokale teglværk, der i godt 100 år lå netop her.
Den Korte Historie har hen over sommeren været rundt forskellige steder i det nordjyske og fortalt lokalhistorien netop der, hvor den fandt sted. Nu er turen kommet til Stinesminde Havn ved Mariager Fjord, hvor historien om byens gamle teglværk fortælles.
Stinesminde begyndte som et lille teglværk ved en bondegård, men hurtigt blev det et selvstændigt teglværk, der leverede sten til blandt andet offentlige byggerier i Nordjylland. Fra midten af 1850’erne forvandlede området sig derfor fra at være et bondesamfund til at være et mindre industrimiljø med et lille teglværk med egen lergrav, osende skorsten, skibsbro ud til fjorden, og svedende fabriksarbejdere.
Fra mandag 4. september kan man på Stinesminde Havn opleve historien om det gamle teglværk i udstillingen Fra Industri til rekreation. Det er gratis at besøge udstillingen, og den kan opleves hver dag frem til 1. oktober i tidsrummet 8.00-21.00.
Udstillingen suppleres af et foredrag tirsdag 5. september. Her fortæller museumsinspektør Lykke Olsen fra Nordjyske Museer historien om teglværket i Stinesminde og i Danmark generelt. Det sker i Rosengårdscentret i Oue kl. 14. Billetter hertil kan købes via nordjyskemuseer.dk, og da der ofte er udsolgt, opfordres det til at booke billet til foredraget på forhånd.
Historie på farten
Historien om Stinesminde Teglværk er som nævnt en del af Nordjyske Museers koncept Den Korte Historie.
Udover fysisk at flytte tættere på borgerne bliver den lokale historie formidlet på en lettilgængelige måde med korte tekster og udvalgte genstande. Udstillingen er kortfattet, og den kan opleves på ganske kort tid – deraf navnet Den Korte Historie. Formålet er at nå dem, som normalt ikke går på museum, men som i stedet gerne vil have ”lidt historie på farten”.
Den Korte Historie er indrettet i en specialdesignet container, som i løbet af 2023 og 2024 kommer rundt i både Mariagerfjord, Jammerbugt, Rebild og Aalborg kommuner med forskellige lokale historier.
Projektet har modtaget støtte fra KulturKANten – Nordjyske Fortællinger, Den store kulturpulje Region Nordjylland, Sparekassen Nordjyllands fond af 1976, Spar Nord Fonden, Sparekassen Danmark, Nordea-fonden og Nordland Automatics.
Landskabet langs Mariager Fjord er smukt. Det synes vi i dag, og det syntes kunstnerne også for 100 år siden.
I forbindelse med Kunstetagernes store projekt til efteråret, Mit Mariagerfjord præsenteres to af de malere, som oftest skildrede Mariager Fjords skønhed: Sven Schou, som malede ved Havnø Gods øst for Hadsund, og Axel Aabrink, som bl.a. fandt motiver i Hobro og i landsbyerne langs fjorden. Udstillingen, som har fået titlen Mit Mariagerfjord Classic, vises fra 6. oktober til 27. januar 2024, og Kunstetagerne håber at kunne låne værker af de to kunstnere i lokale, private samlinger rundt om i kommunen.
Kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro, som er tovholder på Mit Mariagerfjord, fortæller: ”I årtierne omkring 1900 var der stor interesse for at skildre Danmarks provins, dens smukke natur og folkelivet, som udspillede sig der. Kunstnerne delte så at sige Danmark mellem sig, så motiverne ikke blev ”slidte”, og derfor finder man i perioden dygtige kunstnere over hele landet.”
”Mange af kunstnerne var akademiuddannede og malede den hjemegn, de havde forladt for at uddanne sig. Andre gjorde det simpelthen til en levevis at opsøge nye lokaliteter hver sommer og male derfra. Det betyder, at meget store dele af landet er bevaret gennem kunstnernes ofte realistiske gengivelse af motiverne.”, fortæller Anne Lie Stokbro.
Mariager Fjord tiltrak kunstnere allerede fra 1860’erne, hvor senromantiske malere som Godtfred Rump og Godfred Christensen malede de kuperede kyster langs fjorden. ”Deres værker ses i dag i Statens Museum for Kunst”, fortæller Anne Lie Stokbro. ”Kunstetagernes udstilling satser på de malere, som et par generationer senere dyrker det toneangivende friluftsmaleri langs Mariager Fjord, og sætter mere fortællende motiver i fokus.”
Og her spiller Sven Schou og Axel Aabrink helt centrale roller.
Sven Schou (1877-1951) boede på Havnø i årene 1905-27. Her var han centrum i en af tidens mange kunstnerkolonier. Schous kunst fra Havnø-årene var præget af landskabsmotiver, oftest med kreaturer eller heste, men han malede også livfulde skildringer fra Cirkus Schumanns forestillinger i Cirkusbygningen i København. Til Mit Mariagerfjord Classic er det de lokale landskabsmotiver, som efterlyses. ”Det lokale spillede ikke så stor en rolle i Sven Schous kunst,” vurderer Anne Lie Stokbro. ”Hans skildringer af kreaturer på marken og haverne omkring Havnø har noget universelt over sig, men kolonien er et stykke Mariagerfjord-historie, som naturligvis skal med på udstillingen.” siger hun.
Axel Aabrink (1887-1965) var uddannet på Kunstakademiet og bosatte sig omkring 1920 på Hobro-egnen. Det er fra denne periode, at han begynder at dyrke især bymotiver fra Hobro og maleriske partier fra småbyerne og husmandsstederne langs Mariager Fjord. ”Axel Aabrink skildrede det gamle Hobro, og hans værker er med deres realistiske trofasthed overfor det sete et vigtigt dokument om et Hobro og et liv langs fjorden, som ikke længere findes. Den historie vil vi også gerne fortælle.”, siger Anne Lie Stokbro.
Er man ejer af de to kunstneres værker, og vil man låne dem ud til udstillingen, er man velkommen til at kontakte Anne Lie Stokbro på mail: astok@mariagerfjord.dk . ”Vi vælger ud blandt de værker, vi får tilbudt, så udstillingen dækker så mange steder som muligt fra området,” siger Anne Lie Stokbro. ”Så det bedste, man kan gøre, er at tage et foto af relevante værker, og sende dem til mig. Så kigger vi på sagerne.”, slutter den kunstfaglige medarbejder, som ser frem til den spændende opgave.
Axel Aabrink: Garvergården, Hobro, 1922. Olie på lærred. Privateje. Privatfoto.
19. august kan man få et spændende indblik i fortidens og nutidens kornsorter, når bagetraditioner fra dengang og nu møder hinanden på Havnø Mølle. Der er aktiviteter for hele familien med en særlig kornkaravane fra Kornets Hus i Hjørring, som i dagens anledning gæster møllen. Blandt andet kan man male mel, flette med halmstrå og smage surdejsboller bagt efter gamle bagetraditioner.
Den aldrende Havnø Mølle, der ligger i det smukke landskab mellem Mariager Fjord og Lounkær Skov, er denne lørdag befolket af frivillige møllere, som fortæller om møllens fascinerende historie, maskineri og fortidens kornsorter. Men udover at blive klogere på møllens historie og se det imponerende maskineri indefra, så gæster også en mini-kornkaravane fra Kornets Hus i Hjørring møllen denne dag.
Kornkaravanen byder på fortællinger om kornsorter og bagningstraditioner i dag, men der er også aktiviteter for børn. De kan blandt andet male mel og havregryn på små kværne eller flette med halmstrå. Det bliver derfor en dag, hvor fortid og nutid mødes under overskriften korn, brød og bagetraditioner.
Kornets Hus er et oplevelsescenter med fokus på korn og bagning, og deres mini-kornkaravane er et mobilt tilbud på hjul, som tager rundt til festivaler og andre større arrangementer. Her fortæller folkene fra Kornets Hus publikum om korn og bagning – og lørdag 19. august kan man altså møde dem ved Havnø Mølle.
Kommer du forbi møllen er der desuden mulighed for at smage og købe friskbagte surdejsboller hos en dygtig fritidsbager, som også besøger museet.
Havnø Mølle er en stråtækt såkaldt hollandsk vindmølle, som blev opført i 1842 af godsejer Christen Kjeldsen fra Herregården Havnø. Formålet med møllen var i første omgang at producere byggryn til eksport til Norge, men da han fik afslag på det, så blev møllen i stedet brugt til at lave vinterfoder til stude og rugmel til brød til det store folkehold på godset.
Efter en gennemgribende restaurering i perioden 1995-2001 åbnede Havnø Mølle som arbejdende museumsmølle, og i dag er den en del af Nordjyske Museer. Møllen er Nordjyllands ældste vindmølle, der stadig er aktiv.
For yderligere information, venligst kontakt:
Lykke Olsen, museumsinspektør, Nordjyske Museer, tlf. 31 99 41 71, mail: lykke.olsen@aalborg.dk
Havnø Mølle er en stråtækt såkaldt hollandsk vindmølle, som blev opført i 1842. I dag er den Nordjyllands ældste arbejdende museumsmølle. Lørdag 19. august kan opleve møllens fascinerende maskineri indefra, og høre mere om historien bag møllen Foto: Nordjyske Museer
Kornets Hus
En særlig kornkaravane fra Kornets Hus i Hjørring gæster lørdag 19. august Havnø Mølle. Her er der aktiviteter for hele familien – der kan bl.a. males mel og havregryn og flettes med halmstrå eller man kan se møllen indefra på rundvisninger. Foto: Kornets Hus i Hjørring
Få historien om Mariager Camping og campinglivet ved fjorden – der hvor den fandt sted
Nordjyske Museer er denne sommer på tur i det nordjyske med udstillingen Den Korte Historie. Mandag
7. august kommer den til Mariager Camping, hvor den fortæller historien om campinglivet ved Mariager
Fjord.
Hvad enten det er på cykel med et telt i rygsækken, eller om det er i bil og en campingvogn bagpå, så er
camping for flere generationer af danskere lig med ferie.
Begrebet camping blev for alvor udbredt i 1950’erne. Her fik familien Danmark bil, og campingvognen blev
ligeledes folkeeje. Primitive telt- og lejrpladser blev efterhånden forvandlet til komfortable campingpladser,
og i de følgende årtier fyldtes pladserne hvert sommerhalvår af glade campister i telte og vogne.
Udstillingen i Den Korte Historie, som er gratis at besøge, fortæller om dengang ferie blev en realitet for alle
lønmodtagere, og hvordan generationers campingliv sidenhen har udfoldet sig ved den smukke Mariager
Fjord. Den tager sit udgangspunkt i livet på Mariager Camping, som blandt andet bliver fortalt af en
tidligere ejer.
Det er historien om en lille lejrplads ved Færgehagen, der i 1960 blev omdannet til en egentlig
campingplads – og som fra slutningen af 1980’erne har gået under navnet Mariager Camping. Udstillingen
kan opleves fra mandag 7. august og frem til 3. september ved førnævnte campingplads i tidsrummet 8.00-
21.00. Herefter tager Den Korte Historie videre med en ny historie et nyt sted.
Den Korte Historie
Historien om Mariager Camping er en del af Nordjyske Museers nye koncept Den Korte Historie.
Udover fysisk at flytte tættere på borgerne bliver den lokale historie formidlet på en lettilgængelige måde
med korte tekster, fotos, film og udvalgte genstande. Udstillingen er kortfattet og visuel, og den kan
opleves på ganske kort tid – deraf navnet Den Korte Historie. Formålet er at nå dem, som normalt ikke går
på museum, men som i stedet gerne vil have ”lidt historie på farten”.
Den Korte Historie er indrettet i en specialdesignet container, som i løbet af 2023 og 2024 kommer rundt i
både Mariagerfjord, Jammerbugt, Rebild og Aalborg kommuner med forskellige lokale historier – om alt lige
fra arkæologi til teglværker og en falsk landsby bygget af tyskerne under 2. verdenskrig. Nordjyske Museer
ønsker at fortælle den lokale historie i nogle af de områder og byer, hvor museet normalt ikke er fysisk til
stede.
Den Korte Historie er blevet en realitet med støtte fra KulturKANten – Nordjyske Fortællinger, Den store
kulturpulje Region Nordjylland, Sparekassen Nordjyllands fond af 1976, Spar Nord Fonden, Sparekassen
Danmark, Nordea-fonden og Nordland Automatics.
Billedtekster
Den Korte Historie1 og Den Korte Historie2
Nordjyske Museers nye koncept Den Korte Historie er indrettet i en container, som er stillet op der, hvor
historien fandt sted. Udstillingen Da campingvognen blev folkeeje kan derfor opleves helt gratis ved
Mariager Camping. Containeren ankommer 7. august, og udstillingen kan ses frem til 3. september. Foto:
Nordjyske Museer
Den Korte Historie Mariager Camping1
Campingpladserne fik med tiden flere fastliggere, og det stillede nye krav til det udstyr, man skulle bruge til
en campingferie. Her ses campinglivet anno 1970. Foto: Nordjyske Museer
Den Korte Historie Mariager Camping2
For mange er camping lig med ferie. Ved Færgehagen ved Mariager blev der etableret en mindre lejrplads i
1930’erne. Senere blev det til en egentlig campingplads og skiftede navn til Mariager Camping. Og i dag
nyder mange ferien netop her. Foto: Nordjyske Museer
Fakta: Den Korte Historie 2023
Da campingvognen blev folkeeje
7. aug. – 3. sept.
Mariager Camping
Fra industri til rekreation
4. sept. – 1. okt.
Stinesminde Havn
Arkæologi: Vikingernes Hune
2. – 29. okt.
Hune by
Den falske landsby
31. okt. – 28. nov.
Aabybro centrum
Tekst og foto af:: Ester Haderup Kristensen, Kunstboxen Mariager.
Fortolkninger af naturen, sommerens farvespil, solidt kendskab til komposition og materialer kendetegner de tre gæstekunstnere, som præsenteres i juli-august-september i Mariager.
Tidligere arkitekt Poul Bæk Pedersen cyklede rundt om Mariager Fjord sidste sommer, og en flot billedserie ”Fjordland” er kommet ud denne oplevelse. Mie Dissing, grafiker og billedkunstner, viser sin store kunnen inden for grafik og akrylmaling, både i landskaber og still-leben. Glaskunstner Lone Høy introducerer bl.a. smukke farverige sommerfugle, guldsmede, blomster samt glaskunst på drivtømmer.
Poul Bæk Pedersen fra Beder ved Aarhus fortæller, at det var en fantastisk cykeltur for ham rundt om Mariager Fjord. Turen var meget inspirerende for an lang række billeder, han har malet som abstrakte malerier i olie. Han er oprindeligt uddannet arkitekt, har undervist ved Arkitektskolen i Aarhus og har haft egen tegnestue. Både tegning og skitsering har han derfor beskæftiget sig med i mange år, og det er i de senere år gledet over i oliemaleriet. Desuden har han et nært forhold til naturen og har færdedes som lystfisker og jæger i al slags vejr i den jyske natur. Det er især rummet i arkitekturen og landskabet, der interesserer ham. Han er desuden medforfatter til flere bøger om arkitektur, natur og landskaber.
Mie Dissing er en kendt grafiker og underviser i Viborg. Hun er vokset op i Thisted i landet mellem hav og fjord. Som voksen har hun desuden boet nogle år i Karlsruhe i Tyskland, hvor hun fik intens undervisning i billedkunst samt underviste i tegning, maleri og croquis. De samme fag underviser hun nu i hos Skolen for Kreativ Fritid i Viborg og bliver til efteråret også tilknyttet AOF i Silkeborg. Mie er oprindeligt uddannet grafisk designer, og har arbejdet inden for faget i over tredive år. I de seneste fem år er hun begyndt at male akryl på lærred. Hun interesserer sig i maleriet især for naturen, mennesker og relationer, dyr, det daglige liv, tanker, følelser og farver.
Lone Høy fra Mariager er udlært inden for levnedsmiddelsbranchen, men har i de sidste mange år arbejdet med lager og transport. Hun har stor sans for det kreative og dekorative, og er også optaget af biodiversiteten i sin glaskunst. Man finder små glas bier, mariehøns og andre nyttige smådyr rundt omkring i hendes kunst. Lone begyndte af arbejde med glas ved en tilfældighed i 2012, hvor en veninde tog hende med på kursus. Hun blev straks grebet af materialet og laver nu kreativ glaskunst fra Det Lille Blå Hus i Mariager, som er kendt af mange i omegnen. Hun har store sommerfugle til havedekorationer, farverige blomster i flere størrelser og billeder med små sjove skov huse beboet af trolde. Hendes glaskunst kombinerer hun af og til med forskellige materialer, som er med til at lave glaskunsten spændende og anderledes.
Kunstboxens faste udstillere er også i sommerhumør og viser nyt både inden for maleri, akvarel, keramik, metal, trædrejning, vævning og smykker.
Der holdes fernisering for de nye gæstekunstnere søndag d. 2. juli kl. 14-16 med vin og snacks i Kunstboxen, Kirkegade 3, 9500 Mariager. Alle er velkomne. Udstillingen kan ses 1. juli – 30 sept. og er åben øvrige dage fra onsdag-søndag kl. 13-17. Følg os også på www.kunstboxen-mariager.dk
Af: Nordjyske Museer
I mere end en menneskealder blev der produceret cement i Assens på de tre cementfabrikker Cimbria,
Dania og Kongsdal. De lå side om side ved kanten af Mariager Fjord og leverede byggemateriale til
stationsbyer og stuehuse, lader, broer, kantsten og kloakrør over hele Danmark.
Millioner af tons cement blev fremstillet netop her, og man kan med rette sige, at det Danmark, du kender i
dag, blev bygget med cement fra Assens.
Tirsdag 20. juni holder historiker Peter Hørup et spændende foredrag på Hadsund Egnssamling om
cementen fra Assens.
Det krydres med historier fra det moderne Danmarks tilblivelse og det særegne og meget anderledes liv i
byen, som voksede frem i støvet fra cementen. For i skyggen af de nye fabrikkers rygende skorstene
forvandlede fjordens søvnige bondeland sig til et moderne industrisamfund. Nye livsformer opstod med
andre drømme og ideer, og det medført nye udfordringer og konflikter i den lille by Assens.
Ved foredraget vises fotos fra arkiverne, som fortæller historier fra cementfabrikkerne og byens liv.
Der bliver også fortalt om arbejdet med at formidle historien i Nordjyske museers nye udstillingskonceptet
Den Korte Historie, som præsenteres fire steder langs Mariager Fjord løbet af sommeren 2023.
Billetter til foredraget kan bookes på nordjyskemuseer.dk. Der serveres kaffe/te undervejs.
20. juni kan man på Hadsund Egnssamling høre mere om cementen fra de tre store fabrikker i Assens:
Cimbria, Dania og Kongsdal, når historiker Peter Hørup kigger forbi. Her ses arbejdere ved Dania i 1905.
Historien om Hobro Havn kan nu opleves på havneområdet i en ny mobil udstilling
Nordjyske Museer lancerer denne sommer et helt nyt koncept med navnet Den Korte Historie. Det er en
mobil udstilling, som i den kommende tid tager på tur i det nordjyske for at fortælle lokale historier på de
steder, hvor de fandt sted.
Første stop er Hobro Havn fra tirsdag 13. juni. I dag forbinder de fleste nok havneområdet med hyggelige
gåture om sommeren med en is i hånden, men engang var det en lille, pulserende industrihavn, hvor
havnearbejdere knoklede med at bære sække på 100 kilo fra skibene og ind i pakhusene dagen lang.
Forvandlede Hobro til en mindre industriby
Historien om havnen i Hobro tager sin begyndelsen i 1834, hvor der blev anlagt en skibsbro og bolværk, og
fra 1839 og frem uddybede en muddermaskine fjordens lavvandede indløb, sejlrenden og området ved
byen. Indtil da havde den manglende havn været et problem for byens handelsliv, men i 1840’erne slog
mange købmænd og virksomheder sig ned i byen pga. den nye havn, og der kom ligeledes flere skibe til.
Byen fortsatte løbende med at udbygge havnen og uddybe sejlrenden, og Hobro blev efterhånden en driftig
lille industriby med en livlig industrihavn. Sidst i 1800-tallet rejste pakhuse sig på havnen, og jernbanen
forbandt den med resten af byen. Svedende havnearbejdere slæbte sække med korn og gødning ind i
pakhusene, mens kulkranen snurrede på nordhavnen.
Omkring 1970 døde det meste af erhvervslivet på havnen ud, og i dag har pakhusene på havnen fået nye
formål – men ligger har stadig som en erindring om tidligere tiders arbejdere.
Den Korte Historie
Historien om Hobro Havn kan opleves på havneområdet ved Hobro Værft som en del af konceptet Den
Korte Historie.
Udover fysisk at flytte tættere på borgerne bliver de kulturelle oplevelser i Den Korte Historie formidlet på
en lettilgængelige måde med korte tekster, fotos, film og udvalgte genstande. Udstillingen er kortfattet og
visuel, og den kan opleves på ganske kort tid – deraf navnet Den Korte Historie. Formålet er at nå dem, som
normalt ikke går på museum, men som i stedet gerne vil have ”lidt historie på farten”.
Den Korte Historie er indrettet i en specialdesignet container med solceller, alarmer, brudsikre montrer på
kommer i løbet af 2023 og 2024 rundt i både Mariagerfjord, Jammerbugt, Rebild og Aalborg kommuner
med forskellige lokale historier – om alt lige fra camping til teglværker og en falsk landsby bygget af
tyskerne under 2. verdenskrig. Nordjyske Museer ønsker at fortælle den lokale historie i nogle af de
områder og byer, hvor museet normalt ikke er fysisk til stede.
Den Korte Historie er blevet en realitet med støtte fra KulturKANten – Nordjyske Fortællinger, Den store
kulturpulje Region Nordjylland, Sparekassen Nordjyllands fond af 1976, Spar Nord Fonden, Sparekassen
Danmark, Nordea-fonden og Nordland Automatics.
Udstillingen om Hobro Havn åbnes 13. juni kl. 14 af Poul Søndberg fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro.
Det er gratis at besøge udstillingen, og den kan opleves hver dag frem til 9. juli i tidsrummet 8.00-21.00.
Billedtekster
Den Korte Historie1 og Den Korte Historie2
Nordjyske Museers nye koncept Den Korte Historie er indrettet i en container, som er stillet op der, hvor
historien fandt sted. Den gratis udstilling om Hobro Havn kan derfor opleves på Hobro Havn fra 13. juni til
9. juli. Herefter tager den Korte Historie videre med en ny historie et nyt sted. Foto: Nordjyske Museer
Den Korte Historie Hobro Havn
Engang var havnen i Hobro en travl industriarbejdsplads med mange arbejdere. I dag er der stort set ingen
industri tilbage, og de svedige arbejdere og store kraner er afløst af et mere stille, hyggeligt og idyllisk
havnemiljø. Foto: Skovdals Ateiler
Fakta: Den Korte Historie 2023
Hobro Havn
13. juni – 9. juli
Hobro Havn
Cementfabrikken Dania
10. juli – 6. aug.
Ved Dagli’Brugsen i Assens
Da campingvognen blev folkeeje
7. aug. – 3. sept.
Mariager Camping
Fra industri til rekreation
4. sept. – 1. okt.
Stinesminde Havn
Arkæologi: Vikingernes Hune
2. – 29. okt.
Hune by
Den falske landsby
31. okt. – 28. nov.
Aabybro centrum
For yderligere information, kontakt venligst:
Lykke Olsen, museumsinspektør Nordjyske Museer, på telefon 31 99 41 71 eller på
mail lykke.olsen@aalborg.dk
Af: Jens-Erik Møller PR-medarbejder Nordjyske Museer
Da Cirkusmuseet i Rold åbnede for sæsonen 2023 i begyndelsen af maj, var det med helt nyt lys i udstillingen, som både er mere bæredygtigt, og som skåner de smukke og farvestrålende cirkuskostumer mest muligt. Noget som blev gjort mulig på baggrund af en støtte på 200.000 kr. fra Norlys Vækstpulje.
Sarte cirkuskostumer
Cirkusmuseet i Rold formidler de sidste 200 års danske cirkushistorie med en række forskellige genstande – lige fra cirkusplakater og musikinstrumenter til glitrende kostumer, som har været brugt i manegen. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan disse genstande udstilles, hvis de skal bevares for eftertiden.
”Kraftigt lys bleger, og især gamle farverige tekstiler tager skade af det. Er der for meget lys, så falmer tekstilerne, og med tiden mørnes de og falder helt fra hinanden,” fortæller Per Thorling Hadsund, der er konservator og afdelingsleder ved Nordjyske Museer, som Cirkusmuseet er en del af.
”Tekstiler er noget af det mest sarte, og mange gamle tekstiler, der har fået for meget lys, er blevet kedelige at se på og nærmest helt ugenkendelige. Cirkuskostumer er lavet til at shine i en manege og skal det bevares, var vi nødt til at skifte lyset. Ellers ville der i løbet af få år være kommet synlige skader.”
Ifølge Per Thorling Hadsund så har Cirkusmuseet en ganske god samling af gamle cirkusdragter, deriblandt klovnedragter i silke i meget klare farver, og var lyset ikke blevet skiftet, havde man været nødt til at tage flere kostumer ud af udstillingen – så de ikke længere kunne ses på museet.
Det samme ville have været tilfældet for Diana Benneweis’ pailettekjole og Katja Schumanns ridedragt, som også kan ses i udstillingen.
Det nye lys er mest muligt skånsomt overfor de mange cirkuskostumer, der er fx uden UV-stråling. Derudover er der skruet ned for lyset uden, at det går ud over publikumsoplevelsen.
”På den måde har vi sikret, at de også kan ses om tre generationer,” siger Per Thorling Hadsund.
Langt mere bæredygtigt
Med det nye lys har man slået to fluer med et smæk. For udover at være bedre for de udstillede cirkuskostumer så er det nye lys også langt mere bæredygtigt. Tidligere bestod belysningen af ældre halogenspots og lysstofrør, som ikke levede op til moderne belysningskvalitet eller bæredygtighed. De nye lyskilder bruger under 20 procent af den energi, som de gamle lyskilder brugte.
Det har Nordjyske Museer længe gerne villet ændre på, og med donationen på 200.000 kr. fra Norlys Vækstpulje har museet nu haft mulighed for at gøre noget også ved den sag. De gamle halogenspots og lysstofrør er derfor nu blevet udskiftet med moderne og energibesparende LED-lyskilder som udover at være bedre for museumsgenstandene og mere bæredygtige, også giver en helt anden og bedre oplevelse for publikum.
”Som andelsselskab ligger det i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Det gør vi blandt andet gennem Norlys Vækstpuljes uddelinger. I år har Norlys Vækstpulje et særligt fokus på de grønne initiativer. Vi prioriterer særligt klimaforbedringer, energirenoveringer og bæredygtigt iværksætteri, fordi det er vigtigt for os at bidrage til den grønne omstilling.” siger Niels Rousing Vendelboe, der er vækstpuljeansvarlig i Norlys.
Hver år giver Norlys Vækstpulje 50 millioner kroner til innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.
Cirkusmuseet i Rold formidler dansk cirkushistorie, har en aktiv skoletjeneste og en række cirkusarrangementer hvert år. Det rummer også Danmarks eneste cirkusbygning af træ, som cirkusdirektør Heinrich Miehe og ejer af Rold Kro opførte i 1912. Museet er åbent tirsdag til søndag i tidsrummet 12-16 frem til 30. september.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lykke Olsen, museumsinspektør Nordjyske Museer, på telefon 31 99 41 71 eller på mail lykke.olsen@aalborg.dk
Cirkusmuseet - Katja Schumanns Ridedragt
Cirkuskostumer er lavet for at glimte og funkle i manegen, når spotlyset rammer. Men for meget og for kraftigt lys ødelægger kostumerne med tiden. Derfor har man nu udskiftet lyses på Cirkusmuseet, så de udstillede kostumer skånes mest muligt – som her Katja Schuemanns ridedragt. Foto: Nordjyske Museer
Cirkusmuseet - klovnedragter i silke
Tekstiler er sarte, og for meget lys kan blege og mørne de farvestrålende kostumer, der er udstillet på Cirkusmuseet – som fx disse klovnedragter i silke fra begyndelsen af 1900-tallet. Det nye lys, som er blevet en realitet efter støtte fra Norlys, sikrer, at kostumerne også kan ses af kommende generationer. Foto: Nordjyske Museer
Cirkusmuseet nyt lys1
På baggrund af en donation på 200.000 kr. fra Norlys har det været muligt at udskifte lyset i udstillingen på Cirkusmuseet, så det er blevet langt mere energibesparende og bæredygtigt. De nye og moderne LED-lyskilder bruger under 20 procent af den energi, som de gamle lyskilder brugte. Foto: Nordjyske Museer
Cirkus Arena kommer til Hobro med et storslået familieshow 23. maj kl. 17. Bubber og Julie Berthelsen er i spidsen for festforestillingen, hvor du vil kunne opleve numre i en liga, som aldrig før er set i Danmark. Med sig har Bubber og Julie smukke heste, duften af savsmuld og prisbelønnede verdensartister – dét er rigtig cirkus!
Årets nye cirkusforestilling har begejstret publikum og anmeldere, der er enige om, at årets forestilling er suveræn. Både KøbenhavnLivs og Fyens Stiftstidendes anmelder har kvitteret med 5 stjerner og skrevet "Cirkus Arena har overgået sig selv i 2023", og teatermagasinet Iscene skriver, at årets forestilling er "Cirkuskunst af højeste kvalitet".
Bubber fortæller om årets forestilling:
- “Til årets forestilling har vi castet artister med de vildeste talenter, der hører til i en rigtig cirkusforestilling, samtidig med at vi har hævet sværhedsgraden. Det bliver rigtig vildt i Hobro i år. Det bliver farligt og nervepirrende, og jeg er glad for, at jeg igen skal stå i manegen sammen med Julie. I Julie har jeg fundet den helt ideelle medvært”.
Numre i en helt ny liga
Årets show bringer artistnumre til Danmark i en helt ny liga. For første gang kommer publikum til at opleve den talentfulde trup Los Ortiz, der balancerer på hinandens skuldre som en 7-mands pyramide i en nervepirrende linedans højt oppe under teltets kuppel. Det er aldrig før set i Danmark.
Det går også vildt for sig, når knivkaster-parret The Jasters indtager manegen med kasteskyts og armbrøst. Knive og pile flyver tværs gennem luften, og med knivskarp præcision lander de få millimeter fra parrets kroppe. Et andet af cirkusverdenens stærkeste par, Duo Costache, udfører i år et nyt og farefuldt nummer, hvor Vita Costache kører en motorcykel, mens Leo Costache bærer Vita og motorcyklen i en kæde - alene med hans tænder.
De balancerende Los Ortiz skal også udføre det imponerende artistnummer ‘dødshjulet’, hvor artisterne løber og sjipper både indeni og udenpå to store roterende hjul. Der er ikke plads til fejltrin. Glæd dig også til at opleve poetisk luftakrobatik, betagende verdensrekordsættende jonglørkunst, morsomme klovnerier, trylleri i verdensklasse, samt Julie Berthelsens vidunderlige sangstemme.
Julie Berthelsen udtaler:
- “Jeg ser enormt meget frem til årets forestilling i Hobro! Showet er selvfølgelig helt nyt i år, og jeg er imponeret over, hvad artisterne kan præstere. Hvordan de hele tiden gør deres numre endnu vildere. Bubber og jeg kæder alle numrene sammen, og vi prøver at gøre det både børne- og voksen-venligt med vores humor og budskaber. Mest af alt sørger vi for at alle, store som små, føler sig velkomne og vigtige. For det er de! Uden publikum intet cirkus”.
Benny Berdinos 70 års artist-jubilæum
Cirkus Arenas direktør Benny Berdino kan i år fejre 70 års jubilæum som artist. Da cirkusdirektør Benny Berdino var 7 år gammel, optrådte han for første gang på scenen til en stor juletræsfest på Frederiksberg, hvor hans far Arne Berdino-Olsen stod for underholdningen. Benny husker tydeligt, hans far lovede ham 1 krone, hvis ikke han kiksede med sin optræden - og at han alligevel fik sin 1 krone, selvom der var et par små fejl. Denne optræden blev starten på Bennys artistkarriere, som fra 1955 udspillede sig i Cirkus Arena, som dengang var Danmarks mindste cirkus.
Benny optrådte i mange år som artist og sidenhen som sprechstallmeister. I 2023 er det blevet til 70 år som artist på de danske landeveje for Benny Berdino. De sidste 47 år har været som cirkusdirektør for Cirkus Arena, som i dag er nordens største cirkus. Rollen som sprechstallmeister har Benny i år givet til Bubber og Julie, men Benny er stadig med rundt på alle de danske landeveje, hvor han får alt bag kulisserne til at klappe, så Cirkus Arena fortsat kan udvikle og udbrede den danske cirkustradition.
Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler:
- ”Jeg er utrolig glad for, at Julie og Bubber endnu en gang har taget tøjlerne på årets nye cirkusforestilling. Her 70 år efter jeg trådte ind i cirkusverdenen, er der stadig intet der kan samle så mange generationer om en fælles oplevelse, som cirkus kan. I cirkus er der noget for alle aldre, og jeg ser frem til at skabe rammerne om en forestilling, som familierne kan tale sammen om længe efter”.
Cirkus Arena opfører årets cirkusforestilling i Hobro 23. maj kl. 17. Billetsalget er begyndt på www.arena.dk
Medvirkende: Bubber, Julie Berthelsen, klovnen Jimmy Folco (Italien), The Jasters (Italien), Los Ortiz (Tjekkiet), Duo Costache (Rumænien/Ukraine), Michael Ferreri (Spanien), Karsten Berdino og Arenas heste (Slagelse), Steven Ferreri (Spanien), Jimmy Saylon (Italien) og David Hammarberg (Sverige/Indien) samt et 6 mands cirkusorkester.
Med venlig hilsen
Carina Ditlevsen
Kommunikation, Cirkus Arena
Af: Jens-Erik Møller PR-medarbejder Nordjyske Museer
Et nyt og anderledes samarbejde har set dagens lys. Vindø Teglværk og Nordjyske Museer er nemlig gået sammen
for at fortælle historien om en af Hobros ældste virksomheder. Det er der kommet to helt konkrete resultater ud
af: En række skilte i lokalområdet, der fortæller teglværkets historie, samt en særlig guidet tur i området. Tanken
er at formidle historien præcis der, hvor den fandt sted.
Tirsdag 16. maj venter en helt særlig oplevelse for dem, der interesserer sig for Hobros historie. Her inviterer
fabrikschef Jakob Jespersen fra Vindø Teglværk og museumsinspektør Lykke Olsen fra Nordjyske Museer på en
historisk rundvisning på og i området omkring Vindø Teglværk.
Rundvisningen begynder ved indgangen til fabrikken, hvor publikum hører om de danske teglværkers barndom i
midten af 1800-tallet, grundlæggelsen af Vindø Teglværk i 1851 samt Hobros forvandling fra en søvnig lille købstad
til en driftig industriby på den tid. Derefter går turen ned til vandet, hvor man hører om uddybningen af fjorden i
1800-tallet, etableringen af Hobro Havn og teglværkets brug af fjorden – for det var ikke nok at producere teglsten,
infrastrukturen med at få dem ud i verden, skulle også være i orden. Af samme årsag opstod mange af de danske
teglværker ved fjorde og andre vandveje.
Tilbage på den moderne fabrik kommer publikum efterfølgende også forbi steder, som normalt ikke er åbne for
offentligheden – blandt andet teglværkets hjerte, tunnelovnen, som Jakob Jespersen fortæller mere om, inden man
hører lidt om dens forgængere: ringovnen og kammerovnen. Et andet vigtigt stop på rundvisningen på den moderne
fabrik er tørring af stenene i de store tørrekamre, hvor der fortælles om både tørring af sten før i tiden og i dag.
Arrangementet varer omkring halvanden time og runder af med at undersøge sporene efter teglværkets tidligere
lergrav og dens tipvogne i Østerskoven bag værket. Blandt andet af den grund anbefales rundvisningen ikke for
dårligt gående og folk i kørestol. Billetter kan bookes på nordjyskemuseer.dk. DER ER UDSOLGT
Resultat af skiltesamarbejde
Rundvisningen er dog kun den ene del af det nye samarbejde mellem teglværket og Nordjyske Museer. I foråret
2023 er der nemlig også blevet sat en række skilte op på og omkring fabrikken. De fortæller fabrikkens historie fra at
være et simpelt lille teglværk blandt mange rundt om i det danske landskab til at være en moderne
industrivirksomhed.
Formidlingen på skiltene er skabt i et fælles ønske hos både Vindø Teglværk og Nordjyske Museer om at få fortalt
stedets spændende historie til Hobros borgere – der hvor den fandt sted.
Har man ikke mulighed for at deltage i rundvisningen tirsdag 16. maj, kan man derfor selv gå en tur i området og
blive klogere på teglværkets historie.
Billedtekster
Vindø Teglværk 1962
16. maj kan man komme med på en helt særlig rundvisning på Vindø Teglværk og i området deromkring. Her
fortæller fabrikschef Jakob Jespersen og museumsinspektør Lykke Olsen fra Nordjyske Museer historien om en af
Hobros ældste virksomheder, som blev grundlagt i 1851. Her ses en arbejder på fabrikken i 1962. Foto: Jan
Rømsgaard
Vindø Teglværk Luftfoto 1962 / Vindø Teglværk Luftfoto 2020
Historien om Vindø Teglværk fortælles både ved en særlig rundvisning 16. maj og med nyopsatte formidlingsskilte i
området ved værket. Luftfoto fra 1962/2020, Jan Rømsgaard.
Vindø Teglværk – arbejdere 1950
Førhen var det et slidsomt og hårdt arbejde at være ansat på Vindø Teglværk. Her ses arbejdere omkring 1950. Det
er blandt andet deres historie, som nu formidles. Foto: Jan Rømsgaard
For yderligere information, venligst kontakt
Lykke Olsen, museumsinspektør, Nordjyske Museer, tlf. 31 99 41 71, mail lykke.olsen@aalbrog.dk
Modtaget fra Joan Otte Andersen
I forbindelse med Open By Night i Hobro på torsdag, har Kulturskolen lavet en helt vildt spændende pop up-kulturhule i et tomt butikslokale i gågaden.
Vi har været så heldige at få lov at låne lokalet Adelgade 46 denne ene torsdag til Open By Night, og det har vi indrettet til en mega fed Kulturhule.
Her vil der hele aftenen være sjove musik- og sangaktiviteter og kreative sysler som både børn og voksne kan være med til. Man kan komme ind og klippe en papirslange eller lære at folde et drageøje. Man kan også være med til at male et flot vinduesmaleri, lytte til en masse god musik og synge fællessang sammen med os!
Og så er vi så heldige, at Kulturskolens billedkunstelever viser nogle af de værker frem, som de senere på måneden udstiller på Kunstetagerne og Hadsund Bibliotek. Udstillingens tema er ’Fabelagtig’, så hold øje med fabeldyr og fabelagtige masker, når du træder ind i hulen
Vi slår dørene op kl. 17, og hver hele time fra kl. 17-21 starter vi med et par gode fællessange. Fra kl. 17.30 går de kreative sysler i gang.
Butikslokalet ligger lige skråt overfor Føtex – på hjørnet af Adelgade og Lillegade (hvor tidligere Miss Trend havde til huse).
Udover de kreative ting i kulturhulen, så synger flere af vores kor fra Korskolen også på scenen på Store Torv kl. 17.30-19.30, så der bliver gang i den.
Vi håber, I har lyst til at kigge forbi, hvis I er en tur til Open By Night på torsdag.
https://hobro.com/open-by-night-d-4-5/
*
Modtaget fra: Joan Otte Andersen
Igen i år kan man glæde sig til at opleve Mariagerfjord Kulturskoles billedkunstelever udstille på Kunstetagerne, og som noget helt nyt udstiller Hadsundholdet på Hadsund Bibliotek. Udstillingernes titel 'Fabelagtig' emmer af spændende og eventyrlige oplevelser.
Årets udstillinger bærer titlen "Fabelagtig" fordi Kulturskolens billedkunstelever har arbejdet med temaet fabeldyr/mennesker, som mange til dels kender til historisk som f.eks. en grif eller enhjørning. Eleverne har dog haft frie hænder til at skabe deres egne fabeldyr, som har fået mange forskellige udtryk.
Endvidere dækker "fabelagtig" også over noget, der bare er rigtig godt, så der kan være værker på udstillingerne, der handler om noget helt andet end de eventyrlige fabelvæsener.
"Det føjer en ekstra dimension til elevernes værker, at de kommer ud af værkstedsrummet og bliver præsenteret for publikum", udtaler billedkunstunderviser Maria Leer. "Man får som kunstner et nyt blik og indtryk af sit værk, når det bliver vist frem. Stor tak til både Kunstetagerne samt Hadsund bibliotek for at lægge hus til og gøre det muligt."
Udstillingen på Kunstetagerne åbner med en festlig fernisering tirsdag d. 9. maj 2023 kl 16.30 - 18.00, hvor alle er velkomne. Der er adgang gennem Hobro Bibliotek og gratis adgang. Udstillingen varer til og med lørdag d. 27. maj. Der er adgang i Bibliotekets åbningstid.
Udstillingen på Hadsund Bibliotek åbner lørdag d. 13. maj kl. 11 - 13, hvor alle ligeledes er velkomne. Udstillingen varer til og med tirsdag d. 6.juni og kan opleves i bibliotekets åbningstid.
Helt ekstraordinært kan man også opleve den fabelagtige stemning til Open By Night i Hobro d. 4. maj, hvor nogle af værkerne, bl.a. dragemasker, udstilles i forbindelse med en spændende pop up-kulturhule i gågaden. Her er et af gågadens butikslokaler venligst lånt ud til Kulturskolen, som til Open By Night har indrettet det tomme lokale til en Kulturhule, hvor der hele aftenen vil være sjove musik- og sangaktiviteter og kreative sysler som både børn og voksne kan være med til.
Så her vil der være rig mulighed for at stikke hovedet ind forbi og få en kreativ oplevelse, bruge fantasien, få gode idéer sammen og ikke mindst få en smagsprøve på elevernes fabelagtige værker.
Kulturskolen hjælper kunsten på vej
Kreativitet, leg og eksperimentering er en stor del af Kulturskolens billedkunstundervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i det niveau, eleven er på, og i løbet af sæsonen arbejder man med mange forskellige materialer og teknikker, bl.a. tegning, maleri, tryk og skulptur. Men det allervigtigste til billedkunst er at bruge fantasien og hinanden til at få gode idéer sammen med.
Udover udstillinger som disse på Kunstetagerne og Hadsund Bibliotek, kan der i løbet af et undervisningsår også være forældre-barn arrangementer, besøg på kunstmuseer og workshops med andre fag.
Billedkunstundervisningen på Mariagerfjord Kulturskole er for alle børn og unge, der har lyst til at være kreative, og tilmeldingen til næste sæson med opstart efter sommerferien er åben nu på www.mariagerfjordkulturskole.dk
Dragemaske 1.jpg
En af de spændende dragemasker, der bl.a. kan ses i Kulturhulen til Open By Night i Hobro d. 4. maj.
Kontaktinformation
Billedkunstunderviser, Mariagerfjord Kulturskole, Maria Leer.
malee@mariagerfjord.dk
Fabeldyr tegnet af Sigrid fra Arden holdet
Fabeldyr tegnet af Isabella Hadsund holdet
Dragemaske
1 I efteråret fandt medlemmer af Nordjysk Detektorforening en del sølvmønter på en mark ved Bramslev nordøst for Hobro – ca. otte kilometer fra vikingeborgen Fyrkat. De viste sig at stamme fra hele to vikingeskatte nedgravet med få meters afstand. Skattene kan blandt andet på baggrund af mønter slået under Harald Blåtand dateres til 980’erne – samme periode som han byggede Fyrkat ikke langt derfra.
De to skatte blev fundet på samme mark med mindre end 50 meters afstand, og de indeholder begge et stort antal små sølvmønter og ituklippede sølvsmykker, der formentlig har tjent som betalingsmiddel efter vægt. Samlet set omfatter de to skatte op imod 300 stykker sølv, heraf omtrent 50 hele mønter.
Skattene er på grund af nutidens pløjning, harvning og såning blevet forstyrret og spredt over et større område, og da de oprindeligt blev nedlagt ganske tæt ved hinanden, betyder de moderne forstyrrelser, at mønterne og det øvrige sølv er blandet godt sammen. Det er derfor svært for arkæologerne med 100 procent sikkerhed at afgøre hvilken af skattene, de enkelte fund har tilhørt. Men det kan konstateres, at begge skatte rummer en blanding af danske, tyske og arabiske mønter.
Og det er særligt de danske mønter, der har vakt arkæologernes interesse. Der er nemlig blandt andet tale om såkaldte korsmønter slået under kong Harald Blåtand i 970-80’erne.
Særligt for kong Haralds sene mønter er korset på den ene side. Hans tidligere mønter var ikke dekoreret med et kors. Korsmønterne har han derfor sandsynligvis indført som propaganda i forbindelse med hans kristning af danerne – altså som en yderligere udbredelse af Haralds budskab på den store Jellingsten, der blev rejst omkring år 965.
Harald Blåtands korsmønter var i cirkulation i mindre end et par årtier, før han tabte magtkampen til sønnen Svend Tveskæg i midten af 980’erne. Skattene stammer derfor fra denne højdramatiske periode i vikingetiden.
Bytte fra plyndringstogt
Foruden mønterne indeholder skattene to andre særdeles interessante sølvstykker. De vejer ca. 70 gram, og de stammer åbenlyst fra samme smykke. Der er tale om to sirligt fletbåndsdekoreret kugler på et lille stykke afklippet sølvstang, som oprindeligt har været en del af en usædvanligt stor ringnål.
Sådanne ringnåle blev især anvendt af samfundstoppens mænd i vikingetidens Irland og på naboøerne. Nogle af disse sølvsmykker har vejet omkring ½ kilo og vurderet på basis af de to fragmenter, har smykket fra Bramslev hørt til i denne kategori. Smykker af denne størrelse og kvalitet blev båret af biskopper og konger.
Smykket stammer formentlig fra et plyndringstogt, og de danske vikinger har ikke værdsatte smykkets fine kunstneriske detaljer. For dem var det udelukkende sølvsmykkets vægt, der var af betydning. Derfor er ringnålen blev hakket i stykker, og det meste af smykket er formentlig blevet brugt som betalingsmiddel eller omsmeltet til nye smykker i skandinavisk stil.
Uroligheder ved Fyrkat?
Harald Blåtands korsmønter og fragmenter af sølvsmykker er som sådan ikke ualmindelige i skattefund fra sidste halvdel af 900-tallet, men det, som gør disse vikingeskatte ekstra interessante, er fundstedet: en vikingebebyggelse tæt ved Fyrkat.
”De to sølvskattene udgør i sig selv en helt fantastisk historie, men at finde dem nedlagt i en bebyggelse kun otte kilometer fra Haralds Blåtands vikingeborg Fyrkat er helt utroligt spændende,” siger arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Torben Trier Christiansen.
Fyrkat var sammen med Harald Blåtands øvrige ringborge kun i brug i ganske kort tid omkring år 980. Det er uvist, hvorfor ringborgene blev nedlagt, men ved Trelleborg på Sjælland er der fundet spor efter kamphandlinger.
”Måske blev borgene ikke opgivet helt frivilligt, og måske skete det i forbindelse med det endelige opgør mellem Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg. Bramslevskattene blev efter alt at dømme nedgravet omkring samme tidspunkt eller kort tid efter, at borgene blev opgivet, og hvis der har været uroligheder ved Fyrkat, giver det god mening, at den lokale stormand her ved Bramslev har valgt at gemme sine værdier af vejen,” fortæller Torben Trier Christiansen.
Bramslet har været et vigtigt sted
Bramslevs placering højt i landskabet med udsigt over store dele af Mariagerfjords indre dele kan ifølge Torben Trier Christiansen næsten kun tolkes som, at landsbyen her må have spillet en væsentlig rolle i Fyrkats forsvar.
”Fra bakken ved Bramslev har man hurtigt kunne advare tropperne på borgen mod indkommende fjendtlige flåder fra Kattegat,” forklarer Torben Trier Christiansen.
Der er altså ikke tale om nogen almindelig vikingebebyggelse, og arkæologerne fra Nordjyske Museer er derfor stærkt interesserede i at finde ud af mere om selve vikingelandsbyen på stedet, hvor skattene er fundet.
Udgravning af området fortsætter til efteråret
Med støtte på 400.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen fortsætter de arkæologiske undersøgelser i området derfor til efteråret.
Der er formentlig ikke flere sølvskatte at finde, men ved undersøgelserne her i foråret blev det konstateret, at begge de to fundne sølvskatte oprindeligt er blevet gravet ned inde i eller ganske tæt ved bygninger.
De kommende undersøgelser har fokus på at belyse sporene efter disse bygninger og finde svar på, om husene rent faktisk stod her, da skattene blev nedgravet, og om der er tale om helt almindelige vikingehuse.
Men allerede 1. juli kan interesserede komme nærmerede på de to sølvskatte. Her kan de nemlig ses på Aalborg Historiske Museum, hvor de udstilles denne sommer.
Billedtekster
Bramslev Foto 1
Lokale detektorførere assisterer med afsøgningen af pløjelaget over en af skattene. Foto: Nordjyske Museer
Bramslev Foto 2
En af de velbevarede korsmønter slået under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Foto: Nordjyske Museer
Bramslev Foto 3
En af de få hele arabiske mønter fra den ene af skattene. De fleste af disse har vikingerne ellers klippet i flere stykker. Foto: Nordjyske Museer
Bramslev Foto 4
En af de to endeknopper fra en stor irsk ringnål. Det hele sølvsmykke har vejet op imod ½ kg og har sandsynligvis oprindeligt været produceret til en biskop eller en konge. Stammer formentlig fra et plyndringstogt. Foto: Nordjyske Museer
Bramslev Foto 5
Tampen brænder. Mønter og brudsølv fra skattene er ved moderne pløjning blevet spredt over mange kvadratmeter i pløjelaget over det sted, hvor de oprindeligt blev nedlagt. Ved systematisk afsøgning af pløjelaget kan man i heldige tilfælde endnu finde bevarede dele af den oprindelige nedlæggelse. Her nærmer detektorfolkene sig den bevarede del af den ene af skattene. Foto: Nordjyske Museer
Bramslev Foto 6
Ved udgravningen af skattefund bliver muldlaget bortgravet med gravemaskine etapevis i tynde lag og hvert lag systematisk afsøgt med metaldetektor for at registrere og indsamle de dele af skatten, der ved pløjning er blevet vendt op i de øvre dele af mulden – i fagsproget kaldet ”pløjelaget”. Foto: Nordjyske Museer
For yderligere information, venligst kontakt
Museumsinspektør, ph.d., arkæolog Torben Trier Christiansen
Mobil: 25 19 74 34, mail: torben.trier@aalborg.dk
Af: Jens-Erik Møller PR-medarbejder Nordjyske Museer
Komme indenfor i en jættestues gravkammer eller besøg Skandinaviens største gravhøj
22. april er der fortidsmindedag i hele Danmark. I den anledning kan du komme med på gratis
rundvisninger ved to markante fortidsminder i det nordjyske: Skandinaviens største gravhøj Hohøj, der
ligger i Alstrup Krat ved Mariager, samt jættestuen Hvisselhøj ved Brovst. Ved sidstnævnte er der
mulighed for at komme indenfor i det gamle gravkammer.
Hvisselhøj ligner ude fra en helt almindelig gravhøj, som man kan se mange andre steder rundt om i landet,
men der er faktisk tale om en ganske enestående jættestue, der med sine gravkamre er helt unik i
Danmark.
På årets fortidsmindedag tager arkæolog Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer besøgende med på
rundtur inden for i jættestuens mørke indre, hvor han bl.a. fortæller om verdensklasse ingeniørkunst, som
er flere århundreder ældre end pyramiderne i Egypten.
Arrangementet giver en indblik i de globale kontakter, der allerede fandtes i bondestenalderen (ca. 3200
f.Kr.), og efter Hvisselhøj går turen videre til naturskønne Alsbjerg Bakker, før den ender ved Blushøj.
Sidstnævnte er en gravhøj fra bronzealderen med udsyn over Limfjorden.
Rundturen varer ca. en time, og det er gratis at deltage. Museet anbefaler en lommelygte til de
eventyrlystne, som gerne vil se jættestuens indre gravkammer.
Skandinaviens største gravhøj
Hohøj i Alstrup Krat er med en højde på 12 meter ikke bare Danmarks, men Skandinaviens største gravhøj,
og når man står på toppen af bronzealderhøjen, er man hele 110 meter over havets overflade. Der er
således en fantastisk udsigt ud over Mariager Fjord.
På fortidsmindedagen 22. april tager arkæolog Karin Johannesen fra Nordjyske Museer publikum med på
rundtur i Alstrup Krat ved Mariager, hvor hun fortæller om bronzealderens høje, jernalderens marker og
bebyggelse. For Hohøj er blot et af utallige fortidsminder i dette område, hvor man i landskabet kan se spor
efter mennesker fra stenalderen (ca. 4000 f.Kr.) og helt frem til nutiden.
Rundturen begynder ved Hohøj, som med sin imponerende størrelse er det mest iøjnefaldende
fortidsminde i området, men på markerne og i skoven omkring Hohøj ligger mindst 12 andre gravhøje.
Publikum kommer forbi flere af dem i løbet af turen.
Det er dog ikke kun gravhøje, som præger landskabet. Mindre end 100 meter fra Hohøj ligger en hulvej,
som var en del af oldtidens vejforløb, og længere mod nord ligger adskillige marksystemer, der er anlagt i
slutningen af stenalderen, dvs. for omkring 4000 år siden. De er blevet dyrket op gennem bronze- og
jernalderen og frem til omkring Kristi fødsel, og her 2000 år senere kan marksystemerne stadig anes i
skovbunden som terrasser og volde. Udgravninger i området har desuden afsløret en jernalderboplads fra
samme periode. Her har menneskene, der dyrkede agrene i Alstrup Krat, formentlig boet.
Turen til Hohøj og Alstrup Krat varer ca. en time, og det er gratis at deltage. Fornuftigt fodtøj anbefales.
Årets fortidsmindedag er en landsdækkende begivenhed arrangeret af danske museer i samarbejde med
Slots- og Kulturstyrelsen.
Tid og sted
22. april 2023 kl. 10-11: Rundvisning ved Jættestuen Hvisselhøj.
Nærmeste adresse: Alsbjergvej 14, 9460 Brovst (ca. 100 m mod syd).
22. april 2023 kl. 10-11: Rundvisning ved Hohøj og Alstrup Krat
Udstillingsbygningen ved Hohøj, Hohøj Skovvej 9, 9550 Mariager
Billedtekster
Fortidsmindedag 2023 – Jættestuen Hvisselhøj
Jættestuen Hvisselhøj ved Brovst er ældre end pyramiderne i Egypten. På fortidsmindedagen 22. april er
der gratis rundvisning ved højen, og der er mulighed for at kigge indenfor i det flere tusindår gamle
gravkammer. Museer. Foto: Nordjyske Museer
Fortidsmindedag 2023 – Hohøj
Til årets Fortidsmindedag, som foregår over en hel weekend, kan man søndag 24. april komme med på
rundvisning ved Skandinaviens største gravhøj: Hohøj. Her fortæller arkæolog Karin Johannesen fra
Nordjyske Museer om områdets historie i bronzealderen. Foto: Nordjyske Museer
For yderligere information om de to arrangementer kontakt venligst:
Arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen
Mobil 2519 7453 / Mail: thomas.knudsen@aalborg.dk
Lørdag den 15. april kl. 14 inviterer Mariagerfjord Kunstforening til foredrag om H.C. Andersen med afsæt i den cubanske tegner Richars illustrationer til nogle af digterens mest kendte eventyr.
Fortæller er Ove Bjerg Hornum, Aarhus, som gennem mere end 10 år har samarbejdet med den cubanske bladtegner og illustrator Richardo Reyes Ramos, med kunstnernavnet Richar. Foredraget er gratis for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening, mens øvrige betaler kr. 100. Foredraget finder sted i Hobro Biblioteks store sal, og tilmelding er ikke nødvendig.
Richar, f. 1961, har siden 2008 tegnet en lang række illustrationer til H.C. Andersens eventyr. Tegningerne, som er lavet med blyant, tusch og akvarel, er karakteriseret ved et myldrende billedsprog med mange små detaljer. Når Richar sætter billeder på H.C. Andersens eventyr, fremhæver han mange af de temaer, som vi herhjemme også lægger vægt på, men det er samtidig tydeligt, at han med sin en cubanske baggrund også lægger fokus andre steder. Det vil Ove Bjerg Hornums foredrag handle om, samtidig med at han udfolder H.C. Andersens liv og kunst gennem temaer som kærlighed og galskab, humor og alvor, om at rejse med diligence, om dannelse og naturligvis om eventyr.
Den kommende uge byder også på omvisning i Kunstetagerne. Torsdag den 13. april kl. 15 kan man således komme med på en gratis omvisning i udstillingerne Arne L. Hansen. Figur, form, farve og Persona. Stine Leth. Strikkede objekter og Søren Rønholt. Fotografi. Begge udstillinger vises til og med 10. juni.
Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder
kunsthistoriker, mag.art.
Tegneren Richar i sit atelier i Havana, Cuba. Privatfoto
Fortæller Ove Bjerg Hornum, som gennem mere end 10 år har samarbejdet med Richar. Privatfoto
Historisk ølsmagning i det flere hundrede år gamle bryggeri
Bies Bryggeri – i dag Bie’s Bryghus – er et stemningsfuldt og fredet bryggeri med rødder tilbage i 1800-tallet. Torsdag 13. april har du mulighed for at komme helt tæt på det gamle bryggeris historie til en særlig ølsmagning. Her kan du høre mere om det familiedrevne bryggeri fra begyndelsen i 1841 til det lukkede i 1980 – og arrangementet afsluttes med smagsprøver på fem lokale øl.
Når man bevæger sig ind i gården ved Bies Bryghus (det tidligere Bies Bryggeri) i det centrale Hobro, træder man ind i en velbevaret tidslomme. Gården gemmer på et komplet bryggeri samt grundlæggeren brygger Hans Jacob Bies bolig og haveanlæg. Den dag i dag ser det ud stort set, som det gjorde i midten af 1800-tallet.
Bie skabte et veldrevet og anerkendt bryggeri. I begyndelsen producerede han hvidtøl som alle andre bryggerier på den tid, men fra 1870’erne solgte han også bajersk øl. Han rådgav sig bl.a. med Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen, så Bies Bryggeri fik evnerne til at brygge den nye øltype, som hurtig blev populær. Bies Bryggeri lukkede i 1980, men genopstod i 2010 som Bie’s Bryghus.
I samarbejde med Nordjyske Museer fortæller Bie’s bryghus torsdag 19. april historien om bryggeriet, og i løbet af aftenen får publikum fornemmelsen af, hvordan gårdspladsen gennem årene har summet af liv med bryggerkarle, larmende hestevogne, en bryggeriejer i rask trav, tjenestepiger og senere lastbiler og cykler i pendulfart.
Undervejs fortæller museumsinspektør ved Nordjyske Museer Lykke Olsen om Hobros spirende industri i 1800-tallet, bygningskomplekset og den rige bryggerfamilie Bie, mens foreningen Humlebierne beretter om indretningen i det gamle bryggeri og krydrer med personlige anekdoter om livet omkring bryggeriet under den sidste ejer Arnold Svendsen.
Helle Mathiassen siger et par ord om den nyrestaurerede have bagved bryggeriet, inden gæsterne får serveret smagsprøver på fem lokale øltyper introduceret af restauratør Nikolai Petersen.
Man kan booke billetter til denne helt særlige ølsmagning via www.nordjyskemuseer.dk
.
Billedtekster
Bies bryggeri – gården arkivfoto
Ølsmagningen torsdag 13. april begynder med en guidet tur i det gamle brygger-kompleks fra midten af 1800-tallet, hvorefter der smages på fem øl i de historiske rammer. Arkivfoto
Bies Bryggeri Hobro – arbejdere 1891
Undervejs på den historiske rundvisning får publikum et levende indblik i arbejdernes liv på bryggergården i slutningen af 1800-tallet, som introduktion inden selve ølsmagningen går i gang. Arkivfoto
Bies Bryggeri Hobro
Tegning af det gamle bryggeri-kompleks. Dateres til 1889. Arkivfoto
For yderligere information, venligst kontakt
Lykke Olsen, museumsinspektør, Nordjyske Museer, tlf. 31 99 41 71, mail lykke.olsen@aalbrog.dk
Modtaget fra: www.nordjyskemuseer.dk v/Jens-Erik Møller
Byvandring i Hobros gader med besøg i beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig
De særlige besættelsesbyvandringer i Hobro var meget populære sidste år, og nu inviterer Nordjyske Museer igen på en tur gennem byen med historier fra 2. verdenskrig. For ligesom resten af Danmark havde den tyske besættelse 1940-1945 også her i Hobro en voldsom indvirkning på hverdagen.
Søndag 9. april – årsdagen for besættelsen – har man mulighed for at komme med på en byvandring i Hobros gader, hvor du ser nogle af de vigtigste steder under de fem mørke år.
Her kan man blandt andet høre om de tyske soldater, der på deres vej mod Aalborg 9. april 1940 kom gennem Brogade på deres motorcykler, om de lokale modstandsfolks skjulte arbejde, og om Frikorps Danmark, der fra sit kontor i Adelgade prøvede at hverve danske mænd til kamp mod den røde hær på Østfronten.
Se et af datidens beskyttelsesrum
På turen gennem byen får publikum også mulighed for at besøge et offentligt beskyttelsesrum, hvor hobrogenserne tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre. Vær dog opmærksom på, at man ikke kan komme med ned i beskyttelsesrummet, hvis man sidder i kørestol.
Byvandringen dykker særligt ned i den lokale modstandsmand Holger Clausens tragiske skæbne i det tyske statspoliti Gestapos varetægt, men også i nedlæggelsen af det danske politi i 1944 og retsopgøret efter krigen, som trækker tråde til Hobro. Det er nationale krigsfortællinger, som blandt andet udfoldede sig her i Hobro.
Museumsinspektør Lykke Olsen fra Nordjyske Museer begynder turen på hjørnet af Jernbanegade og Adelgade 23, og den afsluttes ved Hobro Arrest i Adelgade. I alt er ruten ca. 1,5 km, og man kan bestille billet på nordjsykemuseer.dk.
Billedtekst
På 73-årsdagen for den tyske besættelse under 2. verdenskrig – søndag 9. april – kan man komme med på en særlig byvandring i Hobro med fokus på besættelsestiden. Foto: Nordjyske Museer
For yderligere information, venligst kontakt
Lykke Olsen, museumsinspektør, Nordjyske Museer, tlf. 31 99 41 71, mail lykke.olsen@aalbrog.dk
Efter en lang vinterpause er vikingerne på Fyrkat ved Hobro igen klar til at byde publikum velkommen. 2023-sæsonen skydes i gang skærtorsdag 6. april, og det sker blandt andet med vikingelege, demonstration af gamle håndværk, ildslåning og mjødsmagning.
Modtaget fra Jens-Erik Møller
Vikingegården kommer uden tvivl til at summe af liv, når vikingerne flytter ind i de gule huse og levendegør vikingetiden for museets mange gæster. I løbet af påskedagene demonstreres håndværk af forskellig art.
Nogle dage er der tændt op i smedjen, andre dage kan man opleve vikinger, der laver mad eller arbejder med huslige sysler som nålebinding. Køkkenhaven gøres klar til beplantning, og der hugges tagspån med økse til byggeri af et halvtag.
Publikum kan deltage
Alle fem påskedage er der også aktiviteter, hvor publikum kan deltage. Man kan for eksempel lære at slå ild med ildstål og flint – en livsnødvendighed for en vikings overlevelse. Uden ild, ingen mad, varme eller mulighed for at udføre forskellige håndværk. Vikingerne har fundet både forkullet hør og kogt fyrsvamp, som er effektivt til at fange de gnister, der springer frem, når man slår flint og ildstål mod hinanden.
Vikingerne elskede også at dyste i fysiske idrætter. I påsken kan børn blandt andet trække fedtpind, føde en bjørn eller gå til Island efter sild, som nogle af de gamle lege kaldes. Har man lyst til at kæmpe som en ægte viking med sværd, økse, skjold og spyd, er der også mulighed for det.
Legene betoner forskellige egenskaber som fx styrke, udholdenhed, smidighed, balance og timing – så i nogle dyste er det godt at være høj, andre godt at være smidig. Fælles for dem er, at man kæmper, det bedste man kan, og at legene dengang blev brugt som træning til det krævende vikingeliv på togter og på slagmarken.
For de lidt ældre gæster, som ikke leger vikingelege, er der hver dag mjødsmagning. Der vil være en introduktion til mjødbrygning i vikingetiden, og man har mulighed for at smage tre forskellige mjød. Mjødsmagningen koster 25 kr.
Billedtekster:
Download pressefotos fra Fyrkat her: https://we.tl/t-TLyG3UukjV
Vikingemuseet Fyrkat vikingelege Foto Lars Horn Nordjyske Museer
I påsken kan du lege forskellige vikingelege, som har fokus på egenskaber som fx styrke, udholdenhed, smidighed, balance og timing. I vikingetiden var det god træning forud for togter mod fjerne kyster og kampe på slagmarken. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer
Fyrkat Ildslåning
I påsken kan du blandt andet lære at slå ild med ildstål og flint – en livsnødvendighed for en vikings overlevelse. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer
Mette Johnsen, Fyrkat og Mette Johnsen, Fyrkat-2
Vikingegården er fyldt med vikingeliv, og i påskedagene publikum kommer helt tæt på hverdagen, som den så ud for over 1000 år siden, da vikingerne levede. Foto: Mette Johnson
For yderligere information:
Kontakt venligst museumsformidler Jakob Ljørring Pedersen på telefon 31 99 06 75 eller på mailen jakob.pedersen@aalborg.dk
Tekst og billede: Henning Aage Jochumsen
Generalforsamlingen i Valsgård borgerforening blev afholdt den 25. Marts. Den blev indledt med, at årets borger i Valsgård blev kåret. Det blev i år Svend Aage Christoffersen, som igennem næsten 30 år har stået for Badminton i Valsgård hver mandag, hvor 30-50 spillere år efter år har deltaget i badminton. Så et stort tak til Svend Aage Christoffersen for de mange timer han igennem årene har brugt på netop det. Ellers forløb generalforsamlingen stille og roligt, og der blev hygget med morgenkaffe og rundstykker.
Th på billedet. Formand i Valsgård borgerforening Henning Jochumsen og TV. Svend Aage Christoffersen
og torsdag d. 13. april kl. 19 tager han interesserede med på en rejse, som har sit udspring i skyggen af den første månelanding. Som 23-årig kunne han kalde sig pilot og for første gang spænde sig fast i ACES II katapultsædet i et F-16 jagerfly og nu deler han den åbenhjertige fortælling om de personlige oplevelser og overvejelser ved at skulle gå i krig i et foredrag, der giver et helt særligt indblik i tilværelsen som jagerpilot i det danske flyvevåben.
På https://www.mariagerfjordbibliotekerne.dk/arrangementer/voksne/kulturkaffe-kysser-himlen kan man sikre sin billet og læse meget mere om arrangementet.
KulturKaffe er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne, Frikvarteret, Ældre Sagen Hadsund og LOF Mariagerfjord/Rebild.
Kontaktinformation
Susanne Thorlund, susn1@mariagerfjord.dk
Tekst og foto: Lykke Olsen
En barndom i manegen
På Cirkusmuseet i Rold kan man torsdag 30. marts møde cirkuslegenden Benny Schumann. Han fortæller
om sin barndom i Cirkus Schumann – et af de største og mest anerkendte cirkus i Danmark i det 20.
århundrede. Undervejs vises sjældne filmoptagelser.
Der er mennesker, som har en helt usædvanlig livshistorie, som kalder på at blive fortalt. En af dem er
cirkusartisten Benny Schumanns.
Han blev i 1945 født ind i en farverig cirkusverden, og nu har man muligheden for at komme med på en
rejse blandt elefanter, tigere, kostbare heste, internationale artister og flotte kostumer, når Benny
Schumann fortæller om sin barndom i Cirkus Schumann.
Forældrene Albert Schumann og Paulina Rivel stod i spidsen for Cirkus Schumann fra 1930’erne og helt
frem til 1968 sammen med Schumanns farbror Max Schumann. Det gav forestillinger i den fornemme
Cirkusbygning i København i sommermånederne og var gennem årtier et af det mest anerkendte og
glamourøse cirkus i Danmark. De to Schumann-brødre var verdenskendte for deres hestenumre, som ingen
andre cirkus i Danmark helt kunne måle sig med.
Benny Schumann selv blev allerede som barn i 1950’erne en af Cirkus Schumanns berømte ryttere. Senere i
sin cirkuskarriere blev Benny Schumann kendt som klovn. Også her hentede han inspiration i den nære
familie. Hans morfar var nemlig den verdensberømte klovn Charles Rivel, der flere gange optrådte i Cirkus
Schumann.
Foredraget er fyldt med billeder og filmklip, som tager publikum med på en rejse gennem Schumanns
eventyrlige og sælsomme opvækst i cirkusteltet. Det indeholder ekstraordinære dokumentariske
filmoptagelser og giver en særlig indsigt i familien Schumanns historie og i en meget anderledes barndom
blandt klovne, eksotiske dyr og fantastiske verdensartister.
Foredraget er et samarbejde mellem Nordjyske Museer og Cirkusmuseets Museumsforeningen, og det
støttes af Cirkusfonden i Rold.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lykke Olsen, museumsinspektør Nordjyske Museer, på telefon 31 99 41 71 eller på mail
lykke.olsen@aalborg.dk .
Benny Schumann var i mange år en fast del af Cirkus Schumann – først på hest og siden som klovn. Torsdag
30. marts kan han opleves på Cirkusmuseet i Rold, hvor han fortæller om sin opvækst i familiens cirkus.
Unikke kunstformer med eksklusive præg, solidt og godt håndværk med fokus på mennesket og dets relationer er de fælles træk, der findes hos vores fire nye gæstekunstnere.
Multi kunstneren Tzuf Prag Vestergaard viser sine malerier og skulpturer i papir maché; smed og kunsthåndværker Finn Midtskogen udstiller figurer i smedehåndværk; Mette Glassy, kunsthåndværker, fremviser kobber irrede 3D relieffer og hånddekorerede påskeæg, og billedkunstner Sonja Østergaard Svendsen viser sine smukke farverige malerier, hvoraf flere har motiver med kvinder og børn.
Tzuf Prag Vestergaard er oprindelig fra Israel, men bor nu i Hadsund, hvor hun er dansk gift. Hun har en Bachelor fra Academy of Painting i Berlin. Gennem årene har hun beskæftiget sig med maleri, skulptur, fotografi, teaterforestillinger, sang og musik, kreativ skrivning og rumdesign. Flere gange har hun designet til biograf og TV i Israel og organiseret kunst events. Tzuf er ofte vendt tilbage til at male og skulpturere, hvor hun nu er meget interesseret i genbrug: Gamle vinyl plader er nogle af de materialer, hun dekorerer og maler, så de i runde formater får et eksklusivt udtryk. Hendes papir maché figurer laves på en base af aviser og jerntråde, hvorfra hun bygger kroppe op. Derfra fremstiller hun en karakter, hun har i tankerne. Processen kræver tålmodighed, da lagene skal tørre ind imellem, inden figuren males. Det er kropsholdninger og overdrivelserne i proportionerne samt farverne, der interesser hende.
Kropsformer ser man også i Finn Midtskogens elegante metal skulpturer lavet med hammer og ambolt over åben ild. Finn bor i Mariager, har arbejdet som smed det meste af sit liv. En god læremester lærte ham i en ung alder at sætte pris på veludført og godt håndværk, et princip, han senere har fulgt. Det værktøj, Finn bruger, laver han selv. Ofte er mange af hans serier fra sportens verden: golfspillere, fodboldspillere, cyklister, gymnaster o.l. Han fremstiller gerne unikke værker og skulpturer på bestilling f.eks til virksomheders reception, kirkekunst, gaven til brudeparret o.l. Ud over at arbejde i sit værksted kan Finn opleves som smed på Gl. Estrup og Hjerl Hedes Frilandsmuseum.
Mette Glassy fra Odder er en tidligere god bekendt af Kunstboxen. Hun arbejder i sit værksted med at svejse, lodde, indgravere og dekorere i kobber. Efter sin uddannelse som dekoratør, debuterede hun internationalt som kunsthåndværker på Florence Biennalen i Italien i 2009. Hun forener sine 3D skulpturer med en åndelig og historisk dimension, som gør dem unikke. Vi kan være tilbage i renæssancen, hvor hun forsyner sine 3D værker med stumper af gamle dokumenter, nøglehuller, segl o.l., eller i nutiden, hvor indgangen til hjerterummet er en gammel nøgle, et hjerte af træ på en baggrund af patineret kobber. Mette udstiller også mange slags dekorations æg, fra strudse størrelser i kobber til små vagtelæg.
Billedkunstner Sonja Østergaard Svendsen fra Viborg har tidligere gæstet Kunstboxen. Hun er født og opvokset i Himmerland, er autodidakt men har altid været glad for at tegne og male. Hendes malerier har mest været landskaber, men efterhånden er der kommet flere med kvinder og børn. Hun indfanger stemninger hos personer og landskaber, og med farverige men enkle strøg finder hun god balance i billederne. Sonja har udstillet mange steder i lokalområdet og er altid med i Åbne Atelierdøre.
Kunstboxens øvrige faste udstillere er også i forårshumør og viser spændende malerier, akvareller, keramik, smykker, træ arbejde, vævning samt glaskunst.
Forårsfernisering foregår i Kunstboxen, Kirkegade 3, 9500 Mariager, søndag d. 2. april kl. 14-16. Alle er velkomne til vin og snacks.
Udstillingen kan ses på torsdage/ fre-/ lør- og søndage kl. 13-17 fra 1. april-30 juni.
Følg os på www.kunstboxen-mariager.dk
Klik på billedet for at se mere
Af: Anne Lie Stokbro
Fra lørdag den 11. marts kl. 11 viser Kunstetagerne Hobro to nye udstillinger. Arne L. Hansen – Form, figur, farve og PERSONA – Strikkunst af Stine Leth og fotografi af Søren Rønholt. De to udstillinger kan ses til og med 10. juni 2023.
Arne L. Hansen-udstillingen sætter fokus på maleren, grafikeren mmm. Arne L. Hansen (1921-2009), som lokalt er kendt for at have farvesat Hobro Kirke. Hansen, der var født og opvokset i København, fandt fra 1940’ernes slutning sine motiver blandt cirkusartister, lave klitgårde og i storindustrien, før han i 1990’erne begyndte at male abstraherede landskabsmotiver fra Skagen. Udstillingen præsenterer temaer og udviklingslinjer i Arne L. Hansens kunst. I de tidligste år efter uddannelse på Kunstakademiet i København var Hansen mest optaget af figurmaleriet, siden blev et stadigt mere formelt-abstrakt formsprog med motiver fra bl.a. B&W Skibsværft, Holmegårds Glasværk og Morsø Jernstøberi karakteristiske for ham. Op gennem 1990’erne og i de sidste år af karrieren var Arne L. Hansen særligt optaget af landskabsabstraktioner fra Skagen. I alle tilfælde skabte Hansen balance og dynamik i både figuration, formsprog og farvevalg, træk, som han tog med ind i de mange udsmykninger og farvesætninger, som han udførte sammen med en række af landets førende tegnestuer, bl.a. Friis & Moltke og Jacob Blegvad.
I 1993-94 farvesatte Arne L. Hansen loft og bænkerækker i Hobro Kirke. Det klare, blå loft og bænkerækkernes dæmpede gyldne dekoration henter farver fra Johan Thomas Skovgaards apsis- og alterbordsmosaikker fra 1952. At lade kunst og omgivelser spille tæt sammen er et typisk træk i Hansens kunst. I Hobro Kirke peger farvevalgene dog længere ud og knytter sig til den kristne billedtradition, hvor både himlens blå og de gyldne toner er symbol på det guddommelige.
Til udstillingen er lånt værker fra museums- og private samlinger, ligesom værker fra Hobro Kunstsamling indgår.
Udstillingen PERSONA præsenterer strikkunst af Stine Leth, f. 1979 og fotografi af Søren Rønholt, f. 1969. De to kunstnere kendte ikke hinanden, da Lars Bonde, Væg Gallery, Aalborg bad dem arbejde sammen om udstillingen Persona. Stone Leth strikkede en serie abstrakte masker, som Søren Rønholt inviterede interesserede til at bære, mens han fotograferede dem. Modellerne valgte selv maske og positur, og om de ville være af- eller påklædte. Resultatet af samarbejdet er blevet underfundige og let foruroligende hybrider mellem portrætfotografi og surrealistisk abstraktion.
Begrebet ’persona’ stammer fra psykologiens verden, hvor det henviser til de forskellige facader, vi hver især tager på i sociale sammenhænge, også når vi bliver portrætteret. Udstillingen spørger: Hvad sker der med det traditionelle portræt, når den portrætterede bærer maske? Kan man skabe et portræt uden at vise ansigtet? Hvordan vil beskueren opfatte portrættet, når dets traditionelle koder er brudt op og erstattet af abstraktion?
Udstillingen arrangeres i samarbejde med Væg Gallery, Aalborg.
Fotos:
Arne L. Hansen. Gård i Skagen, 1960. Foto Mette Morell
Arne L. Hansen. Hilsen til Skagens gl. Posthus og alt det der sker i det, 1987. Foto Mette Morell
Persona (1). Strikket maske af Stine Leth, fotografi af Søren Rønholt, 2021-22. Courtesy Væg Gallery, Aalborg. Foto Søren Rønholt
Persona (2). Strikket maske af Stine Leth, fotografi af Søren Rønholt, 2021-22. Courtesy Væg Gallery, Aalborg. Foto Søren Rønholt
Venlig hilsen
Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder
kunsthistoriker, mag.art.
Så længe mennesker har kunnet tale, har de fortalt historier til hinanden. Historier om hvordan verden hang sammen, hvad der var rigtigt og forkert, og hvordan man klarerede sig ud af farefulde situationer. Ofte med overnaturlige væsner som hekse, havfruer, varulve, elverfolk og spøgelser.
Nu kan man høre en lang række af de gamle, lokale sagn om spøgelser og mystiske væsner fra Hadsundområdet. Tirsdag 28. februar kl. 19 fortæller museumsinspektør Inger Bladt fra Nordjyske Museer nemlig sagnet om den grå mand på Willestrup og andre uhyggelige sagn fra Østhimmerland.
I løbet af aftenen får du blandt andet svaret på, hvem man kan møde, hvis man går mellem Willestrup og Astrup midt om natten. Hør også om spøgelser og nisser på Visborggård, om den uhyggelige benrad på Astrup Kirkegård, spøgelseshunden i Rostrup samt sagn med lokale bjergfolk, elverfolk og lygtemænd fra egnen omkring Hadsund.
Historierne gav tryghed
De mange gamle sagn om spøgelser, bjergfolk, havfruer mv. var førhen en stor del af dagligdagen for landbefolkningen, som tog dem ganske alvorligt. Helt grundlæggende handler de mange sagn om mødet med det ukendte eller uforståelige, og sagnene gav en tryghed, fordi de viste, hvordan det kan lykkes et menneske at mestre mødet med det uforståelige.
I virkelighedens verden har det ukendte ofte været fremmede mennesker, døden eller sygdom, som så i sagnene blandt andet er blevet oversat til forskellige overnaturlige væsner, der for eksempel kunne overvindes ved at slå korsets tegn.
De har samtidigt gjort det nemmere at se forskel på, hvem man kunne stole på, og hvem der stod uden for. Fællesskabet i lokalsamfundet blev dermed stærkere, når det var helt tydeligt, hvem der ikke hørte til – om det så var varulve, elverpiger, spøgelser eller omrejsende sigøjnergrupper.
De mest spændende og uhyggelige historier er blevet fortalt igen og igen gennem mange generationer, og de er efterhånden blevet til sagn og myter. Kendetegnet for de mange historier er, at de gik fra mund til mund og ikke blev skrevet ned. Det er først sket i nyere tid.
Udgangspunktet for aftenens sagn og fortællinger er de mange folkeminder, som Evald Tang Kristensen samlede ind i begyndelsen af 1900-tallet over hele Jylland blandt mennesker, der stadig havde de gamle historier i levende erindring.
For yderligere information: Kontakt museumsinspektør Inger Bladt: inger.bladt@aalborg.dk / tlf. 25 19 74 03
Inger Bladt
Tirsdag 28. februar kan man opleve museumsinspektør Inger Bladt fra Nordjyske Museer på Hadsund Egnssamling. Hun fortæller sagn og myter fra Hadsundegnen – blandt andet sagnet om den grå mand på Willestrup. Foto: Nordjyske Museer
Hekse, trolde, varulve og nisser
Hekse, trolde, varulve og nisser var alle en helt naturlig del af hverdagen i gamle dage. Talrige sagn og myter fortæller grumme historier herom. Her ses de på en dukketeaterkulisse til stykket Et Folkesagn, tegnet af Carsten Ravn, 1893. Alfred Jacobsens Danske Teaterdekorationer
Af Anne Lie Stokbro
Naturen genskabt” i Kunstetageren Hobro. Det er samtidig sidste chance for et gensyn med den kære, lille alf Cirkeline, som er på besøg i Kunstetagerne i form af illustratoren Hanne Hastrups originaltegninger, og for et blik ind i abstraktionens verden i form af Jylland-kunstneren Erik Argus’ serie i tusch, ”Sorte fugle. Ursonate”, skabt under inspiration fra den tyske dadaist Kurt Schwitters’ lyddigt ”Ursonate”, 1922-32.
Billedkunstnerne Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo og Britt Smelvær har skabt udstillingen i tæt samarbejde og med fuld udnyttelse af Kunstetagernes særprægede industriarkitektur. De tre kunstneres fælles fortid i gruppen Transit skinner tydeligt igennem i udstillingen, hvor Balsgaard, Glarbo og Smelvær har skabt stedspecifikke installationer til hver sit rum.
Jane Balsgaards installation ”Den blå planet behøver nedrustning – fuglene flyver fra den”, 2022 er udstillingens mest direkte, miljøpolitiske værk. Fra et blåt klodemaleri flyver en sværm af papirflyvere bort under salens høje loft, hen mod et bølgende, dynamisk relief med associationer til både landskab, hav og luftstrømme.
Vibeke Glarbos installation ”Brudzone” er langsomt gået i opløsning gennem udstillingsperioden. Hvad der på ferniseringsdagen i november fremstod som fugtige lerkontinenter, henligger nu som tørrede flager af materiale, som synes slidt af vind og vejr.
Britt Smelværs installation ”November” rummer elementer fra ”en amatørbiologs laboratorium”, som hun beskriver det. Relieffer af præparerede plantedele, plexiglas og papir undersøger forholdet mellem naturen og dens kunstneriske genskabelse, mens små skulpturer af tørrede og bemalede plantedele i 1:1 gengiver naturens former og stoflighed, sirligt anbragt på sokler og dermed flytte ind i en kunstnerisk kontekst.
Udstillingerne kan ses til og med 25. februar i Hobro Biblioteks åbningstid, ma-fr 9-18, on 11-18, lø 10-13. Søn- og helligdage lukket.
Fra 11. marts vises udstillingerne ”Arne L. Hansen. Figur, form, farve” og ”PERSONA. Objekter af Stine Leth og fotografier af Søren Rønholt.”
2022-12-07 Kunstetagerne i Hobro Bibliotek lige nu
Af: Henning Aage Jochumsen
Valsgård Borgerforening og Valsgård kirke afholder traditionen tro, fastelavnsfest igen i år, søndag d. 19 februar. Dette år er fastelavnsfesten flyttet til Valsgård hallen, da der de sidste år har været så stor og flot en opbakning, at pladsen har været trang.
Fastelavnsfesten starter ud med gudstjeneste i Valsgård Kirke kl. 14:00, hvorefter vi i samlet trop, følges op i Valsgård hallen. Her vil børnene og kvinderne igen kunne deltage i at slå “Katten af tønden”, hvor der skal kåres kattekonger og en kattedronninger.
De bedste, mest kreative og fantasifulde udklædninger vil kåres og tildeles præmier. Arrangementet er gratis og alle er velkomne, børn som voksne. Der vil være mulighed for at købe kaffe, te, sodavand/øl, fastelavnsboller samt kage. Arrangementet forventes at afslutte omkring kl 16:00 hvor vi siger tak for idag.
Tønderne er igen i år malet af Børnehaven Myretuen, hvor børnene har udsmykket tønderne kreativt med farverig maling, pynt og fjer. På billedet ses: Marius, Oliver og Benjamin
Af Anne Lie Stokbro
Så er det sidste chance, hvis man har lyst til at høre mere om Kunstetagernes aktuelle udstillinger ARTEFAKT – Naturen genskabt og ERIK ARGUS – Sorte fugle. Ursonate. Torsdag den 2. februar kl. 15 inviterer Kunstetagerne til den sidste omvisning i udstillingerne, som kan ses til og med 25. februar.
Begge udstillinger fortolker naturen i en kunstnerisk sammenhæng. I Artefakt anvender de tre kunstnere Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo og Britt Smelvær naturens materialer til at fortolke naturen som fænomen og undersøge menneskets forhold til naturen i dag.
Erik Argus har skabt sine ni tuschtegninger efter at have lyttet til et dadaistisk lyddigt fra 1922-32, og selvom lyddigtet og Argus’ transskription af dets lyde er ren abstraktion, så har en landskabskomposition sneget sig ind som baggrund i alle ni tegninger.
Kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro vil i omvisningen tage afsæt i naturens tilstedeværelse i de to udstillinger og belyse kunstnernes vidt forskellige tilgang til og analyse af naturens og kunstens afhængighedsforhold.
Omvisningen er gratis og åben for alle. Man møderSidste omvisning i Kunstetagernes aktuelle udstillinger
Så er det sidste chance, hvis man har lyst til at høre mere om Kunstetagernes aktuelle udstillinger ARTEFAKT – Naturen genskabt og ERIK ARGUS – Sorte fugle. Ursonate. Torsdag den 2. februar kl. 15 inviterer Kunstetagerne til den sidste omvisning i udstillingerne, som kan ses til og med 25. februar.
Begge udstillinger fortolker naturen i en kunstnerisk sammenhæng. I Artefakt anvender de tre kunstnere Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo og Britt Smelvær naturens materialer til at fortolke naturen som fænomen og undersøge menneskets forhold til naturen i dag.
Erik Argus har skabt sine ni tuschtegninger efter at have lyttet til et dadaistisk lyddigt fra 1922-32, og selvom lyddigtet og Argus’ transskription af dets lyde er ren abstraktion, så har en landskabskomposition sneget sig ind som baggrund i alle ni tegninger.
Kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro vil i omvisningen tage afsæt i naturens tilstedeværelse i de to udstillinger og belyse kunstnernes vidt forskellige tilgang til og analyse af naturens og kunstens afhængighedsforhold.
Omvisningen er gratis og åben for alle. Man møder bare op i Kunstetagerne.
2022-12-07 Kunstetagerne i Hobro Bibliotek lige nu
Hør om Ole Lund Kirkegaards forfatterskab i ord, billeder og musik
I 1967 blev dansk børnelitteratur ramt af en bombe, da Ole Lund Kirkegaard udgav bogen Lille Virgil, der var fuld af spilopper og fantasi. Sådan havde ingen skrevet om børn før, og dansk børnelitteratur var forandret for altid. Senere kom bøger som Otto er et næsehorn, Hodja fra Pjort, Gummi-Tarzan og Orla Frøsnapper –bøger, som alle er blevet klassikere og kendes af ethvert barn.
Tirsdag 31. januar kan man i Rosengårdscentret i Oue høre mere om Ole Lund Kirkegaards forfatterskab og skøre børneunivers, når Uffe Høj, der er formand for Di Heslige Slønglers Klup i Skanderborg, og musiker Peter Overgaard er på besøg med et foredrag om den store forfatter. Her fortælles Ole Lund Kirkegaards historie i ord, billeder og musik.
Man kan høre mere om opvæksten i Skanderborg, om synet på barnet i 1950’erne, om dansk børnelitteratur indtil 1960’erne, om Kirkegaards inspiration fra børnene i sin lærergerning, om nybruddet i dansk børnelitteratur i 1960’erne, og ikke mindst om hans geniale forfatterskab og arven efter ham i dansk børnelitteratur. Han har om nogen sat et markant aftryk på dansk børnelitteratur, som også her i 2023 tydeligt ses.
Lokal inspiration til de kendte bøger
Ole Lund Kirkegaard var skoleleder i Oue, da han i 1967 udgav sin debutbog om roden Lille Virgil, og det var børnene på Oue Skole, der inspirerede Kirkegaard til de nysgerrige og opfindsomme drenge i hans mange børnebøger, der vender de voksnes regelrette verden på hovedet med deres humor og fantasi. Med Ole Lund Kirkegaards ansættelse mellem 1965 og 1973 på Oue Skole blev byen en litterær forpost i datidens børnekulturelle Danmark.
Undervejs denne aften læses der op fra udvalgte bøger, og vi hører om forfatterens sprog og tegninger. Foredraget krydres med en del fotos fra Ole Lund Kirkegaards levetid. Musiker Peter Overgaard spreder en tidstypisk stemning til foredraget med Mandalay og andre sange fra forfatterens barndom og ungdom.
Billetter kan købes i døren og koster 70 kr. Bag foredraget står Nordjyske Museer og Oue Idræt og Kultur, og det er støttet af Sparekassen Danmark Fonden Himmerland og Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune.
Hvornår: Tirsdag 31. januar 2023 kl. 17.00-19.30
Hvor: Rosengårdscentret, Savværksvej 9, Oue, 9500 Hobro
Billet: 70 kr. (inkl. kaffe) Kan købes i døren.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lykke Olsen, museumsinspektør Nordjyske Museer, på telefon 31 99 41 71 eller på mail lykke.olsen@aalborg.dk
Til foredraget om Ole Lund Kirkegaard og hans forfatterskab kan man også høre musiker Peter Overgaard, der spiller tidstypiske sange fra dengang, hvor Kirkegaard skrev sine berømte bøger. Privatfoto.
Uffe Høj ved Oue Skole - Den 31. januar er der mulighed for at besøge Ole Lund Kirkegaards fortryllede børneunivers. Det sker, når formanden for Di Heslige Slønglers Klup i Skanderborg, Uffe Høj, holder foredrag om den kendte forfatter, som blandt andet fandt sin inspiration i Oue. Privatfoto.
Af Anne Lie Stokbro
Kunstetagernes aktuelle udstilling ARTEFAKT – naturen genskabt er en hyldest til den kunstneriske fortolkning af naturen. Nu bliver der lejlighed til at høre en af deltagerne, billedkunstneren Vibeke Glarbo fortælle om sine bidrag til udstillingen, når vi lørdag den 28. januar kl. 11 inviterer til kunstnermøde. Kunstnermødet finder sted i Kunstetagerne, og man møder bare op. Deltagelse er gratis for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening, øvrige betaler kr. 50.
De tre kunstnere bag ARTEFAKT, Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo og Britt Smelvær har været meget aktive på den danske kunstscene siden 1970’erne. Balsgaard og Glarbo er blandt andet grundlæggere af sammenslutningen Transit, som fra 1980-2011 specialiserede sig i installationskunst. Britt Smelvær blev medlem af Transit i 1982.
Sammenhæng mellem kunsten og det rum, den blev vist i, var helt centralt i Transits kunstsyn – længe før den stedspecifikke kunst fik den udbredelse, den har i dag. Der er med andre ord tale om tre pionerer, som med udstillingen forener erfaringer fra Transit med deres pionerarbejde inden for dansk land art. Alle tre var op gennem 1980’erne med i store land art-manifestationer, hvor naturmaterialer blev brugt til at skabe forgængelige værker ude i naturen. Deres udstilling, som de har arbejdet meget tæt sammen om, afspejler den fælles baggrund, selvom resultaterne naturligvis er meget forskellige.
Vibeke Glarbo er inviteret til at holde kunstnermøde, fordi hun også gennem Hobro Kunstsamling er repræsenteret med værker ude i Hobro by. Mange kender nok de store svampeformer på Elevatorpladsen neden for Hobro Alderdomshjem og vægudsmykningerne inde på alderdomshjemmet, andre har nok set hendes skulptur ”Gotisk tårn”, som står i Hobro Biblioteks udlån.
Glarbo blev uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole i årene 1969-76. Her lærte hun den klassiske og modernistiske skulpturs teknikker og materialer at kende, men hun har karrieren igennem udviklet sin kunst ad egne veje. Gennem årene er det stedspecifikke blevet hendes væsentligste tilgang til kunsten, og i Kunstetagerne har hun derfor opbygget en installation, Brudzone, som aktiverer både udstillingsrummet og publikum, som inviteres til at gå tværs igennem kunstværket.
Ved kunstnermødet vil Vibeke Glarbo fortælle om sin kunst, arbejdsmetoderne bag og den fortsatte fascination og undersøgelse af, hvad kunst og natur betyder for hinanden.
Venlig hilsen
Anne Lie Stokbro
kunstfaglig medarbejder
kunsthistoriker, mag.art.
2022-12-07 Kunstetagerne i Hobro Bibliotek lige nu