PRESSEMEDDELELSER 2018
WWW.iHOBRO.DK
2018-12-23  
Julegave fra Ambufesten til Hobro
Af:

 

Bestyrelse & Markedsføringsudvalg

Tlf.:28693537


Ambufesten har den 23. december offentliggjort programmet for den store Ambu Open Air koncert der markerer starten på Ambufesten i Hobro den 29. august 2019.

Ambufesten er en af Danmarks største byfester, der strækker sig over fire dage i uge 35, og som tiltrækker over 25.000 gæster fra hele landet. Ambufestens historie går tilbage til 1920, hvor den første byfest havde til formål at samle penge ind til en motoriseret brandbil som erstatning for den hestedrevne af slagsen. Allerede det første år blev pengene indsamlet, men festen fortsatte med det formål at uddele alt overskud til det lokale foreningsliv og velgørenhed. Ambufesten kan derfor i 2019 fejre byfest nummer 99 og er dermed også en af de ældste byfester i landet. Ambufesten har alle 99 år været fuldstændigt baseret på frivillighed, og derfor bliver det nærtforestående 100 års jubilæum også en fejring af frivilligheden gennem et helt århundrede.
Planlægningen af det store 100 år jubilæum i 2020 er allerede i gang, men inden det kommer så vidt skal byfest nummer 99 afvikles i 2019. Men den bliver ikke bare en lille parentes i den imponerende Ambuhistorie, det forsikrer Ambufestens bestyrelsesformand Jørn Jensen. ”99 år med Ambufest i Hobro er også en flot præstation, som vi helt sikker også vil markere det bedste vi kan, og hvis gæsterne bakker rigtig godt op om festen i 2019, har vi et endnu bedre grundlag for at gøre noget ekstra ud af jubilæumsfesten i 2020” siger Jørn Jensen, der dog også slår fast, at 2019 ikke bliver året hvor der sker de store forandringer i Ambufestens afvikling. Det bliver først aktuelt i forbindelse med afviklingen i 2020, som ifølge formand Jørn Jensen gerne skal blive noget helt specielt.
Jørn Jensen er ud over at være formand for hele Ambufesten også formand for det vigtige musikudvalg, der hvert år udvælger de op til 25 kunstnere, der spiller i løbet af festen. De fem af kunstnerne er dem der spiller til den store Ambu Open Air koncert, der i år skyder Ambufest nummer 99 i gang torsdag den 29. august kl. 17.30 i den gamle Ambupark i Hobro.
Musikudvalget var allerede sidste sommer klar til at booke Kim Larsen som hovednavn i 2019. Men desværre nåede Kim Larsen aldrig tilbage på scenen til Ambufesten, hvor han tidligere har optrådt. Men det er lykkedes Ambufesten at sammensætte et program, der i den grad hylder mesteren selv, og hvor hans ånd og alt det han har givet danskerne i høj grad komme til udtryk.


De fem navne der skal spille Ambufest nummer 99 i fuld gang, er en skøn blanding af nyt og gammelt tradition og fornyelse, pop og rock.
Navnene er:
GASBOX Danmarks bedste Gasolin og Kim Larsen coverband der med stor energi og entusiasme har formået at gengive den originale lyd og stemning og nå helt ud til publikum og dybt ind i vores alles Kim Larsen minder.
HJALMER Kim Larsens yngste søn der er helt sin egen, men som i særdeleshed har arvet hans fars evner for at skrive unikke tekster i et levende hverdagssprog, der rammer lige i hjertet og som den unge Hjalmer bare bliver bedre og bedre til at levere så unge og gamle bliver ramt og indfanget i et vidunderligt og let musikalsk univers.
JOEY MOE Danmarks ukronede popprins der har en lang række store hits på samvittigheden og som helt autentisk og nede-på-jorden-agtig formår at nå sit publikum med hjerte og sjæl. En fremragende live kunstner som altid leverer fremragende koncerter for både store og små.
MAGTENS KORRIDOERER Rock når der er absolut bedst og leveret rutineret med en rammende intensitet af band og legendariske Johan Olsen, der i øvrigt gav den flotteste hyldest til Kim Larsens mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Bandet har leveret mørk og rå rockmusik siden 1990érne og lægger nu endelig vejen forbi Ambufesten som en af de mest efterspurgte band blandt publikum de seneste år. Så glæd jer til øredøvende optur, vildskab og en lang række numre som alle kan skråle med på, når Magtens Korridorer spiller solen sort over den gamle Ambuplads.
GNAGS Det modne publikum ved det allerede og efter Ambu Open Air 2019 ved de unge det også! Gnags med altid energisk dansende, sprællende og hoppende Peter A G i front er som Kim Larsen musikken til dit liv. Gnags har et repertoire som de færreste, og de formår om nogle at holde en fest og fyre den af, så samtlige tilhørere bliver blæst videre i livet med en kæmpe indsprøjtning af intensitet, energi og lykke i en koncert gennemsyret af god stemning og fællessang. Gnags og Peter A G er en institution i dansk musik, og de er altid værd at se og høre, og uanset alder venter der en fest af et omfang, som er sjældent set i Ambufestens lange historie.

VOLF BAND Traditionen slutter aftenen af med Ambu After Party i det store telt. Her spiller Volf Band op til fest og dans frem til kl. 01.00. Bandet er et af Jyllands bedste Party Bands, og spiller alt det bedste fra 60´erne og frem.
Ambufesten starter billetsalget allerede den 23. december på www.ambufest.dk eller med et ekstra godt tilbud om et begrænset antal Early Bird billetter på festens Facebookside.

Formand Ambukomiteen Jørn Jensen








2018-11-28  
Vikingerne på Fyrkat fejrer vintersolhverv

Vintersolhvervsmarked byder på vikingehåndværk, boder og det traditionelle fakkeltog.

Lørdag 8. december indtager mere end 75 vikinger Vikingegården ved Fyrkat, når der afholdes vintersolhvervsmarked. Der er arbejdende værksteder, salgsboder og forskellige børneaktiviteter, og det hele afsluttes med et stemningsfuldt fakkeltog. Der er fri entré for alle.

Når egnens vikinger for 23. gang mødes for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider, vil Vikingegården ved Fyrkat summe af glade vikinger. I år afholdes det traditionsrige vintersolhvervsmarked 8. december, og denne dag fremstår husene på Vikingegården som markedshaller med boder, hvor vikingerne demonstrerer deres håndværk og sælger deres hjemmegjorte varer.

I år deltager omkring 75 vikinger, som blandt andet sælger forskellige ting af horn og ben, håndstøbte bronzesmykker, håndlavede unikasmykker, glasperler, plantefarvet garn, nålebundne huer, vanter og sokker, filtede uldsager, håndsyede hætter og tasker, læderhåndværk, smedesager, trælegetøj og meget, meget andet.

Markedshallerne vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.

Børneaktiviteter og vikingemad
Vintersolhvervsmarkedet er også børnenes fest, og der er derfor også masser af aktiviteter for børn i alle aldre. Der er blandt andet forskellige vikingelege og kamptræning på pladsen mellem husene, og man kan få en trækketur på en islandsk hest. Man kan også se, hvordan der foregår, når man syder salt.

Ved det udendørs bålsted kan børn og voksne desuden stille sulten med et måltid varm vikingemad, når Fjørgun, Øyvind Blodørn, Sif og Thorgest sælger den populære midvintersuppe med hjemmebagt brød. Det er i dagens anledning muligt at få varm mjød, te og kaffe i museumsbutikken, der også har mange spændende idéer til den perfekte julegave med historie. Alt lige fra kopier vikingesmykker fundet på Fyrkat til mjød og bøger.

Stemningsfuldt fakkeltog
Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage - også selv om solhvervet ifølge den moderne kalender først falder 21. december.

Den moderne jul har rødder i vikingetiden
På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. I vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.


Billedtekst
Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat den 8. december afsluttes med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her fremsiges de traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen der vender tilbage. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)


Tid og sted
Lørdag 8. december 2018 kl. 12-16, Vikingecenter Fyrkat, Fyrkatvej 37b, 9500 Hobro
Fri entré


For yderligere information
Kontakt venligst museumsinspektør Anne Mette Gielsager på anne.mette.gielsager@aalborg.dk  eller på tlf. 99 82 41 75.

Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat den 8. december afsluttes med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her fremsiges de traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen der vender tilbage. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)
2018-11-20  
PRESSEMEDDELELSE

KLINIKKEN Sund Helse v. Helena Dylmer er flyttet til Havkærvej 14, 9560 Hadsund efter 17 år i Hadsund.

Helena Dylmer har lejet sine lokaler på gågaden i Storegade 40 til Lonnie Würtz Jensen der åbner MILLE’S HEAVEN lørdag den 1. december kl. 9.30-15, hvor Helena Dylmer vil underholde på dagen med guitar og sang og MILLE’S HEAVEN byder på æbleskiver og gløgg.

Helena vil fortsat have sin gang i ejendommen på Storegade 40, da de kunder der er vant til at hente varer på adressen, fortsat kan hente sine bestilte varer som vil stå klar hos Lonnie.

Helena glæder sig til at byde velkommen i de nye omgivelser der er perfekte til at behandle i. Nutidens jag og pres er hårde ved menneskekroppen, så indimellem er der brug for et åndehul, så kroppen kan få lov til at genfinde sin balance.

Mange har haft sin gang i Klinikken Sund Helse gennem årene, og været i hænderne på Helena og efterfølgende fået et andet syn på tilværelsen både fysisk og psykisk. ”Det at kunne gøre en forskel er så fantastisk” fortæller Helena og siger videre: ”Nogle gange er det små faktorer der gør udslaget. Hvis man tager et centralt tandhjul ud af et stort kompliceret urværk, er konsekvensen, at resten af værket gradvist svigter og til sidst holder hele urværket op med at fungere, så det er om at finde frem til det centrale tandhjul”.
Når Helena først går i gang med at fortælle om samspillet mellem kost, vitaminer, mineraler med mere, med eksempler fra hverdagen er der mange der har fået en ”aha-oplevelse” samt forståelse for, hvad vi kan gøre for at få vores livskvalitet optimeret.
Ordsprog som, ”du er hvad du spiser”, stammer fra antikkens filosofi. ”Alle sygdomme kommer fra kosten” sagde de gamle ægyptere ifølge den græske historieskriver Herodot (484-425 f.Kr.).
De anbefalede den syge at undgå medicin de første fire sygedage, for ikke at forstyrre kroppens egen helbredende kraft.
I en håndbog fra verdens ældste civilisation Kina kan man læse: ” For at helbrede en sygdom må man kende dens oprindelse. Før man ordinerer medicin, må man vide hvad mennesket har spist”.
www.klinikkensundhelse.dk

VELKOMMEN TIL – KLINIKKEN Sund Helse, Havkærvej 14, 9560 Hadsund

Helena Dylmer

Lonnie Würtz Jensens

2018-11-20  
PRESSEMEDDELELSE

MILLE’S HEAVEN slår lørdag den 1. december dørene op i KLINIKKEN Sund Helses lokaler på gågaden, Storegade 40 i Hadsund.

Helena Dylmer, der ejer KLINIKKEN Sund Helse flytter klinikken til Havkærvej 14, 9560 Hadsund efter 17 år i Hadsund.
MILLE’S HEAVEN byder på gløgg og æbleskiver på åbningsdagen mellem kl. 9.30 og 15.00. Her vil der også være mulighed for at hilse på Helena Dylmer, der i dagens anledning vil underholde med guitar og sang.

Lægger du vejen forbi, vil du straks mærke den helt specielle stemning, der er i Lonnie Würtz Jensens nye butik, hvor du finder smukt og anderledes tøj, accessories, sko samt franske og nordiske loppefund.

Lonnie har til for ganske nyligt været medindehaver af engrosvirksomheden Jeanne d’Arc Living. Efter længere overvejelse er tiden kommet til forandringer.

I butikken vil du finde et flot mix af tøj, som Lonnie selv har designet, samt designs fra andre danske brands, som Tina Wodstrup og Du Milde. Andre unikke og spændende brands vil komme til. Du finder også et flot udvalg af smukke og yderst komfortable sko og støvler, der er håndlavet i Spanien. De smukke og unikke ting og møbler butikken er indrettet med, er alle nøje udvalgt både her i Danmark, men også på markeder i Belgien og Frankrig. Alt er naturligvis til salg.

Lonnie tager ud og hjælper sine kunder med at indrette deres hjem. Ligeledes vil der også blive tid til professionelle photoshoots.
Man kan finde MILLE’S HEAVEN på FB og Instagram.

MILLE’S HEAVEN
Lonnie Würtz Jensen
Storegade 40
9560 Hadsund


Mobil: 4150 0509

Lonnie Würtz Jensens
2018-11-17  
Nisserne indtager Møllehistorisk Samling

Hermed en presseomtale af julearrangement på Møllehistorisk Samling i Hadsund søndag 25. november.
Nisserne indtager Møllehistorisk Samling

Søndag 25. november skues der op for julestemningen i Møllehistorisk Samling i Hadsund. Her holdes der nemlig ekstraordinært juleåbent kl. 10-15 i samarbejde med Havnø Mølles Venner med masser af gratis aktiviteter for hele familien.

Museet er denne dag indtaget af møllenisserne, som har gemt sig alle mulige steder i samlingen. Der er derfor brug for alle egens børn til at hjælpe med af finde de mange drillenisser, hønisser, grødnisser, møllenisser og andre nisser, som måtte gemme sig på museet. Der fortælles også gode julehistorie for hele familien, når møllenissen fra Havnø Mølle læser julefortællinger.

Når de mange nisser er fundet kan man også lave juledekorationer eller kværne mel med håndkraft og bage pebernødder med melet efterfølgende. Der er desuden mulighed for at købe gløgg og æbleskiver, kaffe, te og saftevand.

Tid og sted: Søndag 25. november kl. 10-15
Møllehistorisk Samling, Rosendals Allé 8, 9560 Hadsund

Fri entré.
Med venlig hilsen
Jens-Erik Møller
PR-medarbejder
Nordjyllands Historiske Museum
2018-10-30  
Nyhedsbrev november 2018 - fra Tunø
Kære gæster og kunstvenner
Sæsonen 2018 er slut og det er gået over al forventning – Tunø har været besøgt af ca. 75.000
turister hen over sommeren hvilket givetvis skyldes det pragtfulde vejr vi har haft, min gæstebog
vidner om besøgende fra Australien, Italien, Schweiz, Tyskland, Holland, Norge, Sverige samt
selvfølgelig fra hele Danmark.
Jeg havde den glæde, at TV2 midtvest ved journalist Kaj Hartmeyer besøgte galleriet i forbindelse
med produktionen af en udsendelsesrække om Ø-hop i Danmark– programmet blev sendt søndag
den 28. oktober 2018 og kan ses ved et klik på følgende link:

https://www.tvmidtvest.dk/o-hop/o-hop-samso-og-tuno-tur-retur

Jeg er ligeledes blevet medlem af Visit Odder – så galleriet nu bliver promoveret og markedsført
langt bedre fremover.
For galleriets vedkommende glæder jeg mig over en væsentlig fremgang, hvilket bl.a. skyldes
udsmykningen i haven – de malede krukker, de dekorerede klapstole, barcyklerne/barstolene samt
træskulpturerne fra Save Niels - alt sammen har det været med til at gøre haven indbydende og
hyggelig og de tilbagemeldinger jeg har fået fra gæsterne har været utrolig positive.
Med hensyn til Montmartre-dagene, som jo er mit hjertebarn :) – så har jeg desværre måttet erkende
at det blev en lidt for stor opgave for Ditte og jeg at stå for dette arrangement, især i lyset af de
mange flere besøgende i galleriet og cafeen.
Det er derfor med stor glæde, at jeg kan oplyse at der nu er stiftet en kunst og kultur forening på
Tunø, der vil afholde arrangementet og vi vil naturligvis være behjælpelig og ligeledes være til
stede i det omfang det er muligt.
Foreningen iværksætter en række spændende aktiviteter på Tunø hen over året, og man kan følge
med på deres hjemmeside: tunoekunstkultur.dk
Jeg håber naturligvis, at rigtig mange af de kunstnere der tidligere har deltaget i Monmartre-dage
også har lyst til at komme igen.
Jeg tror på at foreningen på sigt kan skabe noget mere kunst og kultur på Tunø og det vil da om
noget glæde mig, hvis der kan opbygges et solidt kunstnernetværk med gode traditioner og
spændende ting i støbeskeen.
Montmartre-dagene vil blive afholdt den 19., 20. og 21. juli 2019 – det er allerede nu muligt at
tilmelde sig nu på mail: tunoekunstkultur@mail.dk
Lige nu er galleriet omdannet til atelier – pensler og lærreder er fundet frem og jeg er i fuld gang
med at skabe nye billeder, en proces jeg altid glæder mig til. Derudover arbejdes der med
planlægningen af næste sæson og invitationer til de kunstnere der skal udstille i 2019 – jeg håber
stadig at kunne lave nogle mindre aktiviteter ved galleriet hen over sommeren.
Med ønsket om et godt efterår – bestræber jeg mig på at vende tilbage med nyheder, præsentation af udstillere til foråret og glæder mig til at se jer igen.
Mange hilsner
Bent Eggert

 
2018-10-25  

Støtteforeningen Fyrkats Venner

har den 30. oktober 2018 kl. 19.00 et foredrag  på Hobro Bibliotek .

Foredragsholder er museumsinspektør på Skanderborg Museum  Merethe Schifter Bagge 

 

Foredraget ”Om vikingen fra Fregerslev”.  Foredraget holdes i samarb med Folkeuniversitetet i Aalborg. Det er ikke nødvendig med tilmelding til arrangementet.

 

Der er entre til foredraget det koster 50 kr for medlemmer og 75 kr for ikke medlemmer. Vi serverer kaffe m/kage , når mødet begynder.

 
2018-10-25  
Søndag. Den 21-10-2018. Afholdte Borgerforeningen traditionen tro sin årlige Halloween i Valsgård forsamlingshus, der var 70 deltagere ca. 40 børn og 30 voksne. og de fleste børn var fremmødt i sjove kostumer som trolde, hekse, mumier og ulve. Der blev gået til den med udhuling af græskar i mange sjove mønstre og faconer, som blev sat frem til bedømmelse af et dommerpanel. Dommerne udvalgte to børns græskar som hver fik en præmie med hjem, herefter blev udklædningen bedømt og her var også to som fik en præmie for den flotteste og mest fantasifuld udklædning. Børnene så ud til de har haft en hyggelig dag, og glade og fornøjede gik de stolte hjem med deres græskar. Mange af dem strålede som solen da de bar dem ud i selvskab med deres forældre. Borgerforeningen vil helt sikkert lave sammen hyggelige dag næste år, og håber på at se mindst lige så mange og gerne flere til.

På borgerforeningens vegne.

Henning Jochumsen.

Støt op om foreningslivet i Valsgård.
          





2018-10-18  
Banko i Valsgård Forsamlingshus

Af Henning Jochumsen.

Foredragsforeningen inviterede for første gang i Valsgård, alle bedsteforældre og børnebørn til banko i forsamlingshuset.

Der mødte 75 mennesker op til banko, som alle var klar til at spille. Dette blev en stor succes, da alle var heldige at vinde en præmie. Der var nemlig indsamlet 112 præmier fra lokale erhvervsdrivende, private personer og foredragsforeningen havde også selv sponsoreret præmier, så en stor tak til alle, der har været med til at støtte bankospillet. Den lokale bankoopråber Åge Kjær forstod at skabe en god stemning, så alle hyggede sig, og spillet forløb på en stille og rolig måde. Der kunne købes sodavand og slik, som alle kunne hygge sig med under spillet, og i pausen blev der solgt kaffe og kage. Så det må siges, at det blev en stor succes, som Foredragsforeningen sikkert påtænker at gentage til næste år. Det var dejligt at se, at et lokalt bedste- og børnebanko ser ud til at have en fremtid i Valsgårds foreningsliv. Støt op om foreningslivet i Valsgård
   




2018-10-08  

Søren Ryge kommer til Valsgård
Foredragsforeningen i Valsgård har fornøjelsen af at kunne præsentere Søren Ryge, som gæster Valsgård Forsamlingshus, billetter til foredraget kan stadig købes på https://www.himmerlandsbilletten.dk Eller hos Kim Jæger til bankospil i forsamlingshuset.Eller hos spar Valsgård.

Støt op om foreningslivet i Valsgård.

Foredrag  er i Valsgård Forsamlingshus med Søren Ryge
Tema: "Menneskernes gode historie"
Prisen er incl. kaffe og kage

Dato: Tor. d. 25. okt. Tidspunkt: kl. 19.30-21.30
Sted: Valsgård Forsamlingshus

 


Søren Ryge
2018-10-08  
 Foredragsforeningens invitere til børnebanko
Vi her hermed fornøjelsen af for første gang i efterårsferien, at kunne invitere til børnebanko i Valsgård forsamlingshus, arrangeret af Foredragsforeningen i Valsgård. Onsdag den 14-10-2018. kl 14. Til et par fornøjelige timer, med den lokale banko opråber Åge Kjær og co. der vil sørge for at spillet afvikles i en god atmosfære, hvor der er gevinst på både 1. række. og 2. rækker samt pladen fuld, man kan desuden også vinde på kontrolkupon /indgangsbilletten. Vi håber at se rigtig mange borgere og deres børn. Der kan købes en kop kaffe, samt øl og vand. Støt op om foreningslivet i Valsgård og vel mødt. På Foredragsforeningens vegne.
2018-10-07  
Kort orientering fra borgermødet den 4. Oktober 2018 på Valsgård skole.

Tekst og foto: Af Henning Jochumsen.

Mette Binderup(S) og Helle Mølgaard(V) havde taget initiativ til et borgermøde sammen med Valsgård borgerforening. Der var stor interesse for mødet, da ca. 140-150 borgere havde valgt at møde op til orientering og debat om Valsgårds fremtid. Der blev budt velkommen af Helle Mølgaard der fremlagde dagsordenen.

Borgmester Mogens Jespersen(V) berettede om kommunens økonomiske tilstand og de forhandlinger der i øjeblikket er på dagsordenen i kommunen pga. af de ca. 123.000.000 kr. der skal spares på budgetterne i Mariagerfjord kommune.

Herefter blev det Jørgen Hammer(DF) der fortalte om byens situation omkring byggegrunde eller mangel på samme. Her kommer det frem, at fremtidsudsigterne til kommunale byggegrunde er, at der har været forhandlinger med lodsejerne i byen, hvor man ikke har kunnet blive enige om betingelserne for overtagelsen af jorden. Kommunen påtænker en ekspropriation, og det resulterer i, at der først vil være byggegrunde til salg i december 2019 i Valsgård nord. Dog er der en anden mulighed for byggegrunde i Valsgård, hvis private lodsejere er interesserede i at udstykke deres jord, vil kommunen se positiv på sagen.
De fremmødet fik kort mulighed for at spørge ind til det.

Jacob Grønlund fra Grønlund Gruppen A/S fortalte om deres projekt på grunden bag forsamlingshuset, hvor han i øjeblikket er igang med opførelsen af 17 huse, som forventes afsluttet i 2020. Han efterlyste også nye grunde til fremtidige projekter.

Keld Schnoor fra Schnoor Plast oplyste at han var interesseret i at sælge/udstykke de 12 tønder land jord, der ligger på Skovbovej overfor Skovbo Alle og Bavnehøjvej i Valsgård. Det virkede som om, at der var stor interesse blandt de fremmødte borgere.

Herefter var der pause, hvor kaffe og småkager var sponsoreret af Spar købmanden i Valsgård.

Tilhørende fik herefter mulighed for at stille spørgsmål til Jørgen Hammer (DF). Der blev spurgt om hvor lang tid sagsbehandlingen på udstykningen af nye byggegrunde er, og svaret var ca 8-9 måneder for private udstykninger.

Herefter var det formanden Henning Jochumsen fra Valsgård borgerforening, der fremlagde en kort beretning om hvad borgerforeningen står for. Der blev fortalt om Byens Anlæg, Byskoven og muligheden for fremtidige delebiler i Valsgård. Desuden blev der fortalt om hvor vigtig det er at stå sammen i en borgerforening, for at få byen til at fungere, og opfordrede borgerne til at melde sig ind i foreningen.
Der blev også fortalt om hvad kontingentet går til. Der bla. snakket om ønsket af et multihus i Valsgård, og om det var noget borgerne var interesserede i.

Mette Binderup(S) orienterede om vuggestue planer i Valsgård, og fortalte at pga. de kommunale besparelser var vuggestuen taget af budgettet i mindst 2 år, og at de 2 millioner kommune havde afsat til projektet slet ikke ville være nok ved etablering af en vuggestue.

Svend Skifter Andersen(S) kom med en kort orientering om manglende lokaler til junior- og ungdomsklub, som jo tidligere har været I Valsgård Hallen. Han opfordrede byens borgere til at tænke kreativt, så der også i fremtiden er plads til ungdommen i byen, da der desværre ikke længere er plads til dem i Hallens lokaler.

Som afslutning på aftenen var der mulighed for at stille spørgsmål til politikerne og formanden for Borgerforeningen, der alle velvilligt svarede, og skrev punkter ned, de ville gå videre med. Borgerne fik viden og god mulighed for svar på deres spørgsmål i løbet af aftenen. Der blev aftalt, at der skulle komme et nyt møde næste år, så Valsgård bliver mere synlig i kommunen.
*










2018-10-05  
ØKOLOGI I DET RØDE PAKHUS på havnen i Hobro.

Igen i år ser vi frem til at kunne fylde Det smukke røde Pakhus med en stemning fra både gæster og udstillere, der af hjertet går op i økologi, bæredygtighed og en miljøvenlig og harmonisk livsførelse.

De økologiske producenter glæder sig igen i år til at vise deres produkter frem for de besøgende. Her kan du bl.a. købe mange specielle grøntsager, pandekager af kastanjemel, honning, ost, is, æg, rengøringsartikler og de populære grønkål på rod.

På mange af standene kan du få smagsprøver, inden du handler.

Den musikalske underholdning vil igen i år være med til at sætte stemningen i top, lige som Naturluppen er klar til at tage godt imod både børn og voksne med div. dyr, kryb og kravl.

I cafeen v/Kirsten Kærgaard fra Ny Lundgaard Ismejeri kan du nyde kaffe og kage, pølser med hjemmebagt brød, hokkaidosuppe samt lidt sødt til ganen.

Hvis du gerne vil have dine æbler presset til most, er æblepresserem til rådighed om fredagen fra kl. 12-17. Husk at medbringe egne beholdere.

Der er gratis adgang for alle, lige som pakhuset er handicapvenligt.

Åbningstiderne er fredag, den 19/10 fra kl. 12.00-17.00 og lørdag, den 20/10. fra kl. 10.00-16.00
2018-10-01  
Billetten gælder hele efterårsferien på Fyrkat
Mød vikingerne i deres værksteder – og skyd med vikingelangbue


Op mod 50 vikinger gæster Vikingecenter Fyrkat ved Hobro i efterårsferien. Fra lørdag 13. til søndag 21. oktober demonstrer de vikingetidens håndværk og håndarbejde for publikum, der også selv får mulighed for at deltage i flere aktiviteter. En købt entrébillet gælder hele ugen.

Der er åbent på buebanen flere gange om dagen, hvor publikum, store som små, kan skyde med vikingelangbuer og pile med håndsmedede spidser. Vikingerne holder desuden selv en bueskydningskonkurrence, den såkaldte Palnatoke Cup, sidste dag i efterårsferien.

Vikingerne kommer også for at udveksle erfaringer og lære af hinanden, så i løbet af ferien bliver der holdt kurser og workshops i blandt andet keramik, perlemageri, plantefarvning af uld og hør og pileflet. Der er på alle hverdage – 15. til 19. oktober - et fagligt oplæg om et af vikingetidens håndværk med en efterfølgende workshop, hvor publikum og vikinger kan prøve kræfter med dagens håndværk. Alle oplæg starter kl. 12, og workshoppen varer mellem 2-3 timer.

Derudover vil vikingerne alle dage – også i weekenden - bygge pile, sy, garve skind, filte uld, flette kurve, udføre smedearbejde, lave langebuer samt forskelligt træarbejde. Publikum er velkomne til at spørge ind til de mange aktiviteter og kan selv prøve kræfter med udvalgte håndværk.

Det er også i efterårsferien, at vikingebåden skal trækkes op af vandet. Det gøres på rundstokke, og her må publikum meget gerne hjælpe til. Båden trækkes op søndag 14. oktober cirka kl. 12.

Det kan være koldt at bo på vikingemaner i oktober, så i den kølige efterårsuge varmer vikingerne svedehytten op og fylder trækarret med vand, så de kan blive varmet godt igennem –og kølet af! Publikum er velkommen til at hoppe i baljen – men man skal selv tage et håndklæde med.

Alt i alt er Vikingecenter Fyrkat fyldt med vikingeliv og god stemning hele efterårsferien.

Foreløbigt program:
Mandag 15. oktober: Keramik (der milebrændes om fredagen)
Tirsdag 16. oktober: Pileflet
Onsdag 17. oktober: Plantefarvning
Torsdag 18. oktober: Perlemageri
Fredag 19. oktober: Filtning

Billedtekster:

Fyrkat bueskydning
Hver dag hele efterårsferien kan børn og voksne teste deres bueskydningsfærdigheder ved Vikingecenter Fyrkat, når der skydes med langbuer. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Fyrkat vikingebåd
Søndag 14. oktober trækkes vikingebåden op af vandet. Det sker på rundstokke, og er en af feriens højdepunkter. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Fyrkat viking fletter kurv
I løbet af efterårsferien er Vikingecenter Fyrkat fyldt med vikinger, der arbejder med forskelligt håndværk. Publikum kan selv deltage i flere af aktiviteterne. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Tid og sted:
Vikingecenter Fyrkat, Fyrkatvej 37 B, 9500 Hobro
Lørdag 13.-søndag 21. oktober – alle dage kl. 10-16
Priser: Voksne 75 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis. Pensionister og studerende: 60 kr.
En købt billet gælder hele ugen.

For yderligere information:
Venligst kontakt museumsformidler Jakob Ljørring Pedersen på tlf. 31 99 06 75








2018-09-24  

Halvfjerds motionister på fælles familietur på Fur

70 motionister var på Fur med Thor Motion og Samvær Veddum Skelund i den sidste weekend af august. Både børn, unge og gamle var med.
Det er tredje år, Thor arrangerer ølejr. Deltagertallet er mere end tredoblet på de tre år, først 20, så 35 og nu 70 deltagere på mellem 3 og 77 år.
Indkvartering forgik fredag i lejrskole, campingvogne og telte på Råkilde Camping. De ældste havde sørget for aftensmad til hele holdet.
Deltagerne cyklede, gik og kørte øen tynd. Turene for både børn og voksne, unge og gamle, blev tilrettelagt efter deltagere og dagsform.
Nogle tog på mountainbike ad de små stejle stier, andre tog hverdagscyklen på landevejene og de sidste holdt sig til vandreture og bil.
De fleste fik dog set både bryghus og klinter eller smagt solæg inden festmiddagen lørdag aften.
Søndag var det tid til at rejse hjem til fastlandet. Alle havde fået masser af motion og frisk luft, max hygge og socialt samvær. Mon ikke vi skal afsted igen næste år?

På vegne af turudvalget
Morten Hald (formand Thor Motion og Samvær Veddum Skelund) og Orla Jørgensen (deltager).

Læs evt. mere om Thor på http://veddum.dk/Foreninger/Thor.html

Venlig hilsen
Orla Jørgensen
Sadelmagervej 16
Veddum
9560 Hadsund

tlf. 98 58 56 06

Moutainbike på små smalle stier i den flotte natur på Fur. Foto: Anette W. Andersen


Alle kunne være med på familieturen rund på Fur. Foto: Anette W. Andersen
 

 Østklinten er et af de mange flotte steder, Thor kom forbi. Foto: Orla Jørgensen
2018-11-15  

Borgermøde i Valsgård Torsdag den 4. Oktober 2018

fra kl. 17-19, vil der på Valsgård skole afholdes borgermøde. Lokal politikere Mette Binderup og Helle Mølgaard, Valsgård skolebestyrelse og borgerforeningen, opfordre interesserede borgere til at møde op. Her kan man møde Mariagerfjords borgmester Mogens Jespersen og formanden for Teknik og miljø Jørgen Hammer, der vil informere om status på bla. byggegrunde og vuggestue i Valsgård. Temaet for aftenen vil også omfatte udviklingen I Valsgård, hvilke nye tiltag der i øjeblikket undersøges, som kan være med til at fremme en by i vækst. Så mød op og deltag i en god dialog om fremtiden i Valsgård, og få mulighed for svar på nogle af borgernes spørgsmål. Valsgård skole vil være vært og Spar købmanden sponsorerer kaffe og småkager. Vel mødt.

2018-09-13  
PRESSEMEDDELELSE / INVITATION

MINDEUDSTILLING FOR PENINNA RISGAARD (1970-2018) I DET RØDE PAKHUS I HOBRO.

Peninna Risgaard har hele livet haft en fantasiverden hun kunne kravle ind og så bare være der. Det var den verden hun brugte som sin vej ud af Jehovas Vidner.

Skulle Peninna forsætte i Jehovas Vidner, så skulle hun lave fuldstændig om på sig selv.
Det var den virkelighed Peninna levede i og det er den verden hendes billeder
og udstillingen er et udsnit af. Som hun selv forklarede, repræsenterer
billederne en del af hende, som ikke var hende.

Det var ikke acceptabelt at være kunstner i Jehovas Vidner og den begrænsning kunne hun ikke
leve med. Hun måtte vælge Jehovas Vidner og familien, eller hendes kunst. Et valg der var vildt
smertefuldt og som gav hende en indre splittelse som mange mennesker ikke kunne forstå.
Som Peninna Risgaard selv sagde:
”Jeg kan vælge at blive sindssyg eller at være kreativ.” - Peninna valgte det kreative.

Hendes kunstneriske verden begyndte som en kopi af virkeligheden og udviklede sig til at hun
fortalte historier på lærredet og i de projekter hun deltog i og var primus motor for.
Det er Peninnas kreativitet og historie vi gerne vil hylde og vise frem.
Historien om det at være menneske i en verden, hvor man ikke altid er set og forstået.

FERNISERING I DET RØDE PAKHUS HOBRO DEN 24. SEPTEMBER KL 13-17
UDSTILLINGEN ER ÅBEN: 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30. SEPTEMBER FRA KL. 13-17

Venligste hilsener
Daniel Risgaard, Frederikke Risgaard, Dan Hougsen, Torben Pape, Pia Bakkestrøm Nielsen, Niels Reiter og Cicilie Poulsen
iHobro.dk har besøgt Peninna mange gange med et kamera - herunder er 8 albummer med minder af en fantastisk kvinde
 
2016-01-12 Kunstner Peninna Risgaard fortalte om hvordan hun slap fri af Jehovas Vidner´s jerngreb
 
20100401 En skov af åbne døre hos Peninna og Dania Havn samt kunstudstilling i Galleri Halmtorvet
 
20100119 Der sker hele tiden noget vildt i Galleri Peninna Dania
 
2013-06-07 Artdoors Pigerne Kiss & Peninna afslutningsreception på deres Artdoors Projekt på Gasmuseet
 
2014-05-31 Åbent hus i Kunsthuset i Hadsund v. Kiss og Peninna
 
2011-09-11 Aabenkunst 2011 - arbejdende værksted og udstilling i Peninnas atelier i Assens
 
20091101 Et kik over skulderen på kunstneren i www.peninna.com
 
20091002 www.­peninna.­dk Galleri - en dør brede foran med skøre ideer om gamle døre fra Dania










2018-09-12  
En dejlig Naturens Dag ved Stinesminde

Tekst/fotos: Alan Phipps

Ca. 200 børn og voksne fejrede Naturens Dag ved Stinesminde havn søndag den 10. september. 10 frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord lavede masser af sjove og spændende naturaktiviteter. I år var temaet Danmarks insekter, og hvor vigtige de er for os.

68 børn og voksne deltog i den korte orienteringstur ved havnen eller den lange tur rundt i det smukke område, hvor de testede deres viden og lærte meget om insekter. Vinder af præmien for den lange tur var den 8-årige Emil Sapi-Jensen, fra Aahus, og 9-årige Anne-Sofie Øllgaard Larsen fra Hobro vandt præmien for den korte tur.

45 børn samlede selv et insekthotel med bi-børnehave. De fik kyndig vejledning af tre DN-frivillige, og hjælp fra forældre eller bedsteforældre. De tog insekthotellerne med hjem til at hænge op i haven eller altanen.

Flere end 50 børn og voksne deltog i en billedequiz om Danmarks insekter, og alle vandt flotte små præmier.

Mange hørte om hvordan de kunne få deres have registreret som Giftfri, og 13 der registrerede deres have fik en speciel gave hjem – en tørstebusk - som giver mad til citronsommerfuglens larver. Mange fik også at vide hvordan man kan gøre sin have mere naturvenlig for insekter, og tog hjem med en lille pose vilde blomsterfrø.

Naturluppen havde bl.a. sommerfugle- og insektudstillinger med, og fortalte mange sjove fakta om den nære natur. Flere lærte at bruge appen Naturtjek, til at registrere mangfoldigheden i naturen.

Alt i alt havde alle besøgende og de frivillige fra DN Mariagerfjord en dejlig Naturens Dag.


Alan Phipps

DN Mariagerfjord

Mob. 61990365
9 fotos

2018-09-08 9 fotos fra Fjordens dag i Stinesminde - tekst/fotos: Alan Phipps
2018-08-27  
Naturoplevelser for Hele Familien

NATURENS DAG OG FJORDENS DAG VED STINESMINDE HAVN 9. SEPTEMBER.

Naturens Dag er også Fjordens dag, og igen i år fejrer Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord dagen på Stinesminde Havn. Søndag d. 9. september fra kl. 11.00 til kl. 16.00 bliver en dag, hvor 10 DN-frivillige byder på en masse naturoplevelser for både børn og voksne.

NATURLUPPEN kommer med alle de hyggelige udstoppede dyr og fugle, som man kan ae og komme til at kende lidt bedre, mød bl.a. muldvarpen Mulle, pindsvinet Pinse, som er meget populære.

Temaet i år er Danmarks sommerfugle, vilde bier og andre insekter. Du kan bygge dit eget insekthotel, med en speciel ”bi-børnehave”. Du kan få et samlesæt og der vil være instruktører til at hjælpe dig med at tømre insekthotellet sammen, så du kan hænge det op hjemme i haven eller på altanen. Derudover får du en lille pose frø, som du kan så i haven, så der kommer blomster til bier og andre insekter til foråret.

Kom og hør om andre tiltag du kan forbedre din have med, for at gøre den mere naturvenlig og for at tiltrække hyggelige og nyttige insekter og dyr. Hvis du ikke bruger gift i din have, så kan du komme og få den registreret og blive en del af de tusinder af haver, der allerede er registreret som Giftfri.

NaturTjek er et hit – vil du også være med som ”NaturTjekker”? Vi har nemlig brug for naturelskere i alle aldre, når naturens tilstand skal tjekkes. Kom og find ud af hvordan du henter app’en NaturTjek, og vær med til at kortlægge biodiversiteten i Danmark med din smartphone. Det er sjovt og let.

Der vil være flere konkurrencer med fine præmier. Du kan prøve vores billed-quiz og se om du kender Danmarks insekter. Du kan også tage familien eller vennerne med på en orienteringstur på 3 km i den smukke natur omkring Stinesminde. I havneområdet i Stinesminde vil der være et havneløb med poster, der tester din viden om naturens mangfoldighed / havens insekter. Alle der deltager får en lille gave, når de har fuldført turen og besvaret alle poster på turen. Blandt alle deltagere, der har svaret rigtigt på alle spørgsmål, trækkes der lod om en fin præmie.

Vi glæder os til at give dig en rigtig god Naturens Dag i Stinesminde d. 9. september.

Mvh
Alan Phipps
DN Mariagerfjord

Mob. 61990365
2018-08-01  

Landsbyildsjælene i Himmerland kaldes til konference

 Udviklingen i landdistrikterne er langt hen ad vejen afhængig af at borgerne selv tager ansvar og sætter ting i gang. De små lokalsamfund er stærkt afhængige af ildsjæle.

Landdistriktsrådene i de 3 Himmerlandske kommuner har til opgave at understøtte denne proces, og har for 2.gang taget initiativ til at afholde en konference for ildsjælene.

I dagene 26.-27.okt. vil Løgstør Parkhotel lægge rammer til en spændende program, hvor der vil være fokus på hvad der virker i landsbyerne. 

Konferencen vil veksle mellem indlæg fra eksperter på området, samt gensidig inspiration og drøftelser deltagerne imellem.

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Lindal vil komme med bud på hvad der skal til for at sikre levedygtige landsbyer. Mette Børgesen og Lise Grønbæk fra DGI-lokaludvikling vil give inspiration til hvordan man fremadrettet kan understøtte det frivillige engagement og skabe landsbyer der sprudler af liv og sammenhængskraft.

Konsulent Jens Ulrich vil fokusere på om kommuner og landsbyer har et fælles mål, og om hvordan man sammen skaber de bedste resultater.  Desuden har man inviteret nabokommunen Viborg til at komme med et bud på dette spørgsmål. I Viborg kommune har man etableret et særligt politisk udvalg for Landdistrikter med henblik på mere strategisk fokus. Udvalgsformand Mette Nielsen vil trække linierne op for dette arbejde. 

Indbygget i programmet for konferencen er der fokus på erfaringsudveksling og netværksdannelse mellem deltagerne fra de 3 kommuner.

”Erfaring fra sidst vi lavede en fælles konference, er at dette element har stor betydning” understreger en af initiativtagerne – Kim Knudsen, Hørby, der er formand for Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune. 

Konferencen har plads til 50 deltagere og er gratis. De 3 kommuners Landdistriktsråd håber at der vil være en god blanding af deltagerne fra forskellige hjørner af Himmerland, samt deltagere i alle aldre.

Der er tilmelding frem til 1.okt. via kommunernes hjemmesider.

 

 


Kim Knudsen, Hørby, der er formand for Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune. 
2018-07-02  
Sankt Hans I Valsgård

Foto og tekst tilsendt af Henning Aage Jochumsen

I år var Sankt Hansfesten hos vognmand Preben Hansen I Valsgård igen en succes, så tak for lån af plads til festen. Mange deltog I det festlige arrangement, der startede med spisning, for dem der var tilmeldt. Maden blev sponsoreret af Bramslev bakker restaurant, Bramslev gård og TJ fod v/ Eddie Jensen, og dem siger vi stor tak til. Der blev blandt andet solgt lodder til et amerikansk lotteri, hvor præmierne var sponsoreret af de lokale erhvervsdrivende, så også stor tak til dem. Lotteriet var en stor succes, men dog blev alle præmier ikke afhentet, så derfor blev de aktioneret væk, og der blev godt budt ind fra de deltagende I festen. Da bålet blev tændt, fløj den flotte heks til Bloksbjerg, med ild og røg omkring sig, den var I år fremstillet af nogle af byens dagpleje børn. Aftenens båltaler var vores lokale præst Hanne Munk, som holdt en flot tale for de næsten 150 fremmødte. Der blev sunget omkring bålet, med orgelspil af Anders Olesen. Efter bålet blev der budt på kaffe og kage, og resten af aftenen forløb I hyggelig samvær. Så Valsgård borgerforening glæder sig til næste år, at kunne byde til Sankt Hans fest igen, og håber at flere har lyst til at deltage, for alle er velkommen. Borgerforeningen næste arrangement er Halloween den 28. Oktober 2018 I Valsgård forsamlingshus, hvor vi håber at se rigtig mange af byens børn flot udklædte og parate til at skære byens flottest græskar og måske blive kåret som de bedste udklædte børn, udtaler formanden fra Borgerforeningen Henning Jochumsen.







2018-06-29  
Tekst og foto: Nordjyllands Historiske Museum
Museets kontorbygning i Hobro solgt

Menighedsrådet har købt Vestergade 23. Ansatte flytter på Fyrkat

Nordjyllands Historiske Museum har netop solgt bygningen Vestergade 23 i Hobro til Hobro Meningsråd. Bygningen har huset museets administrative og museumsfaglige personale samt det lokalhistoriske arkiv i Hobro. Såvel personale som arkiv flytter ud på Fyrkat Møllegård. Nabobygningen - Hobros ældste hus i Vestergade 21, som huser Hobro Museum – fungerer fortsat som museum for både lokalhistorie og de arkæologiske fund fra Fyrkatborgen.

Nationalmuseet, der ejer bygningerne ved Fyrkat, har godkendt de renoveringer, Nordjyllands Historiske Museum har planlagt på Møllegården, og det er planen, at museets personale rykker ud af Vestergade og ind i renoverede lokaler på Møllegården omkring årsskiftet.

Ungdommen rykker ind
Men inden da pakkes lokalhistorisk arkivs samling ned, for den del af bygningen i Vestergade, hvor de holdt til, skal være ryddet allerede til august. Man kan konkret sige, at historien rykker ud, så ungdommen kan rykke ind, for allerede efter sommerferien skal menighedsrådet bruge den del af bygningen til undervisning af det kommende års konfirmander.

Midlertidig lukning af arkivet
I begyndelsen af august pakkes de berørte dele af arkivet ned og stilles i depot, indtil de nye arkivlokaler på Møllegården er indrettet. Arkivet forventes at genåbne i fuldt omfang omkring sommeren 2019.

Det er en tilfreds museumsdirektør, der snart kan se frem til at rationalisere bygningsdriften.
”Det giver på mange måder rigtig god mening at samle mere af personalet på Fyrkat, hvor dele af Møllegården har stået tom i en periode. Vi får skabt mere liv på Fyrkat – også uden for sæsonen, og samtidig får vi opdateret kontorfaciliteterne for en række medarbejdere og arkivet”, siger Lars Christian Nørbach, museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum.

Formanden for Hobro menighedsråd Bent Reuss Schmidt glæder sig tilsvarende til at tage lokalerne i Vestergade i brug, og han roser museum og arkiv for hurtig udrykning, så konfirmanderne kan rykke ind til august.

”Vi har oplevet Nordjyllands Historiske Museum som meget samarbejdsvillige, hvorfor det på rekordtid har været muligt at blive enige om en salgsaftale. Med overtagelse af Vestergade 23 får vi løst vores presserende lokaleproblem, og det vil være til gavn og glæde for såvel medarbejdere som konfirmander. Vi glæder os til at tage denne historiske bygning i brug”, siger Bent Reuss Schmidt.

”For Mariagerfjord Kommune betyder handlen, at der igen kan komme liv og aktiviteter ud på Fyrkat Møllegaard. Fyrkatborgen er besøgt af ca. 30.000 turister om året. Som borgmester for Mariagerfjord Kommune glæder det mig meget, at Nordjyllands Historiske Museum og lokalarkivet i Hobro rykker ind i Fyrkat Møllegaard. Ud over Fyrkat og Fyrkat Møllegaard har området også en fantastisk natur. Fyrkat Engsø er et bynært naturområde beliggende i Onsild Ådal vest for Hobro nær vikingeborgen Fyrkat. Engsøen blev genskabt i 2009, og den er bestemt også et besøg værd. Liv skaber som sagt mere liv, og vi har meget at byde på i hele området derude. At menighedsrådet overtager en museumsbygning, syntes jeg giver rigtig god mening, udtaler borgmester Mogens Jespersen.

For yderligere information, venligst kontakt
Museumsdirektør Lars Christian Nørbach, Nordjyllands Historiske Museum på tlf. 25 19 74 13
Formand for Hobro menighedsråd, Bent Reuss Schmidt på tlf. 20 29 53 08
Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen på tlf. 97 11 30 00

Vestergade 21 Hobro Museum


Alderso Vestergade 23 Hobro

2018-06-22  
Tilsendt  af Flemming Christensen
Smagsdommere saftede i gennem


Kommende studenter tager godt i mod den nye most og saft serie fra Bies Bryghus i Hobro

Af Jørgen Tøttrup

Der blev saftet igennem, da det faste smagspanel i Bies Bryghus i Hobro forleden var samlet for at teste nye, våde varer fra Danmarks ældste eksisterende bryggeri.
Oplevelsen blev på alle måder ganske anderledes end de forudgående gange, hvor smagsløgene er blevet sat på prøve.
For det første var der ikke øl i glassene. I stedet var det økologiske moste og safte, der på en sommeragtig maj-dag præsenterede sig på bedste vis - både dufte og smagsmæssigt, men så sandelig også i friske nuancer primært hentet fra farveskalaens gule og røde felter.
For det andet var det gennemprøvede og i alle henseender rutinerede smagspanel tilsat ungdommelig ynde i skikkelse af tre kommende studenter på Mariagerfjord Gymnasium. Det var Maiken Bülow Funder, 18 år, Hobro, Anna Louise Rasmussen, 19 år, Hadsund, og Anne Louise Toxværd, 20 år, Hobro.
De tre piger havde i den gode sags tjeneste stillet sig til rådighed for Bies Bryghus. På forhånd kendte de ikke noget til udfordringen, og med et begrænset kendskab til bryggeriet i den historiske gård i Hobros bymidte, havde de heller ikke nogen forudindtaget mening om produktionen af hverken øl eller den nylancerede serie med safte og most på flasker.
Men at safte og most gled ned med stort velbehag, var der ingen tvivl om. Det vender vi tilbage til.
Den nye serie består af seks forskellige safte og most brygget på gamle autentiske opskrifter tilpasset nutidens smagsnuancer. Råvarerne og ingredienserne er økologiske, og de solmodne frugter og bær har primært groet i træer og buske i Danmark.
Bies Bryghus har taget most og safte til sig, fordi bryggeriet for år tilbage rent faktisk havde en ganske omfattende produktion af sodavand. Ældre hobroensere får næsten tårer i øjenkrogene, når de hører ordet Messina. Det var den absolutte topscorer af sodavand frem til 1980, da Bies Bryghus drejede nøglerne i for heldigvis at genopstå i 2006. Og så er der jo også det, at saft kan drikkes af alle. Der er ikke aldersmæssige begrænsninger. Der er endda spisesteder, der frister med saft-menuer akkurat som man kan bestille øl- og vin-menuer.
Den nye serie produceres ikke på matriklen i Hobro, men hos en samarbejdspartner i Ribe. Ideen tilhører Bies Bryggeri, som naturligt også lægger navn til for på den måde at fuldende historien om Danmarks ældste eksisterende bryghus fra 1841.
Serien har varianter, der smagsmæssigt går fra æble/ingefær, appelsin, hyldeblomst, solbær, rabarber til traditionel æblemost. Både pigernes og de faste smagsdommeres helt klare favorit var rabarbersaft, der smagsmæssigt var en overraskelse med en virkelig kraftig og skarp smag.
Mest forbeholden var pigerne i bedømmelsen af æblemost. Smagen blev karakteriseret som "forventeligt", men at den som de øvrige flasker i serien også snildt vil kunne finde vej til serveringsbordet på venindeaftner og måske endda som et alternativt alkoholfrit tilbud til studentergildet, er ganske vist.
De nye safte fik bl.a. disse ord med på vejen af de kommende studenter:
-Jeg vil gerne have et sundt alternativ til sodavand. Det får jeg her.
-Tappet i flasker med smart etiket påklistret, efterlader det indtrykket af hjemmelavet saft.
-Det smager godt i sig selv. Det skal ikke blandes med noget og bruges til drinks.
-Smagen er god og frisk. Den spreder sig helt anderledes i munden.
-Smagen minder om æbler fra haven.
-Man fornemmer klart smagen af ingefær, men den er ikke dominerende.
-Jeg er vild med etiketten. Den sender et klart signal om, at der er rabarber i flasken.
Moste og safte står allerede på hylderne i dagligvarebutikker i fjord-området, men ifølge distributøren, Keld Møller Nielsen, Tastyland i Hobro, har også butikker i København taget serien til sig. Læskedrikkene er tappet i klare flasker med skruelåg. Der er indkøbt 170.000 flasker, så man forhåbentlig kan klare efterspørgslen nogen tid fremover. Butiksprisen pr. Flaske ligger på omkring 15 kroner.
Pant-systemet er i øvrigt for viderekomne. Der er 1 krones pant på flaskerne med hyldeblomst og rabarber alene fordi de ikke er sødet med æblesaft. Det er de fire andre bryg – og så er der ingen returpant. Spørg ikke hvorfor. Det er bare sådan, krøllede hjerner har udformet returpantregulativet...


 


Smagspanelet saftede i gennem.


Tre kommende studenter, Maiken Büllow Funder, Anna Louise Rasmussen og Anne Louise Toxværd, gav mange roser til most- og saft ferien.

På ræd og række står most og safte fra Bies Bryggeri.

2018-06-20  

Adelgade Ale er navnet på en ny øl

Tekst: TastyLand i Hobro. 
Adelgade Ale er navnet på en ny øl, som Bies Bryghus i Hobro sender på gaden i uge 26. Det sker i et nært samarbejde med SuperBrugsen, som i forbindelse med et stigende salg af special-øl i almindelighed har ønsket sin helt egen øl fra det lokale bryghus.

-Opfordringen har vi naturligvis taget til os, og valget er faldet på den øl, vi kalder Adelgade Ale, oplyser distributøren, Keld Møller Nielsen, TastyLand i Hobro. 

Øl brygget efter fire forskellige opskrifter har været inde i billedet, men valget på Adelgade Ale er efter prøvesmagninger suverænt truffet af uddeler Max Kristensen og afdelingsleder Karsten Stenholt.

Det er en Pale Ale med en lidt tør smag, og med en alkoholprocent på 5,6. Adelgade Ale er brygget og tappet på flasker på Randers Bryghus, som er Bie's Bryghus' faste samarbejdspartner, når det gælder flaske-øl. Foreløbig er der tappet 2400 flasker, men det er klart, at man med et forventeligt salg hurtigt kan brygge en ny sending.

Specialøl vinder i øvrigt fortsat terræn over hele landet. Faktisk tegner specialøl sig efterhånden for 10 procent af den samlede afsætning. Bies Bryghus er i den henseende et rigtig godt kort.  Specialøl fra det lokale bryggeri sælger godt alle steder. Ikke mindst har kunderne taget godt imod den nyeste øl, Anno 1841, som blev introduceret i lokalområdet i maj.

Adelgade Ale vil i øvrigt ikke kun blive solgt fra SuperBrugsen i Hobro, men også i forretningerne af samme navn både i Hadsund og Mariager.

 

 


Uddeler Max Kristensen til højre og afdelingsleder Karsten Stenholt til venstre prøvesmager den nye øl.

Her under en fotoserie fra Bies Bryghus

2018-04-19 Det handler om øl og hvordan det smager i restauranten Bies Bryghus iHobro
2018-05-11  

Sæsonen er gået på hæld i Arden Billardklub, og spillerne kan gå på en velfortjent sommerferie. De sidste turneringer er netop afsluttede, og de har krævet noget længere rejsetid end til klubbens normale udekampe i Nord- og Midtjylland. Ikke mindre end tre af klubbens spillere kvalificerede sig til finalestævnet i ”Senior Cup” i Nyborg. Inden finalen har der igennem hele sæsonen været spillet syv indledende runder, hvor man kunne samle Grand-prix point for kvalifikation til de to semifinaler, som blev afviklet i Aars og Arden. Til finalen i Nyborg viste Ardens Lars Erik Skov sig for stærk for de øvrige femten deltagere og hentede fortjent pokal og check med hjem til Arden.
 
Ikke mange dage senere afholdtes det årlige interne klubmesterskab, hvor Lars Erik igen fejede al modstand til side og skal nu have sit navn på vandrepokalen. Som man kan se på billedet var klubmesterskabet også dagen, hvor de flotte, nye spilletrøjer fra Rockwool i Øster Doense blev luftet. Dejligt når det lokale erhvervsliv bakker op om vores foreninger.
 
I den netop overståede weekend har Arden igen være på langfart, denne gang til Sakskøbing Billardklub, hvor der over to dage har været afviklet landsfinale i ”Tenax Double”. En makker-turnering, hvor Arden var repræsenteret med to hold af de deltagende seksten. Ganske flot af så lille en klub. Desværre blev det denne gang kun til placeringer i den nederste halvdel.
Alt i alt en sæson, hvor Arden Billardklub har markeret sig stærkt, både individuelt og i holdturneringerne.
I klubben spilles klassisk keglebillard på et plan, hvor alle kan være med – også dig !!!!!
 

 

 

2018-05-29  
Vikinger holder marked på Fyrkat
Markedsgæsterne skal kæmpe for hver deres konge i forskellige vikingedyste
(Foto og tekst: Nordjyllands Historiske Museum)
7. og 8. juli
er Fyrkat vikingeborg ved Hobro skueplads for fest, handel, dyste og lege, når vikingerne inviterer til marked. Ved ankomsten vælger gæsterne side blandt tre mægtige vikingekonger, og i løbet af markedet hepper man på eller sågar kæmper for sin konge i forskellige vikingediscipliner rundt om på pladsen. Hele weekenden kan man således både opleve og deltage i krigerkamp, se vikingehåndværk og forsyne sig i de mange handelsboder.

Danmarkshistorien bliver særdeles nærværende, når man til Fyrkat Vikingemarked får mulighed for at opleve vikingelivet, som det var, da Harald Blåtand opførte ringborgen Fyrkat i år 980. Markedet tager udgangspunkt i den sene vikingetid og fortæller videre på historien om tre af de danske krigerkonger, som dengang gjorde Danmark til et stort og rigt rige.

Markedets tre vikingekonger er Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud den Store, som hver gjorde sit til, at Danmark fik ry for at være befolket af vilde og blodtørstige vikinger, der drog ud i verden for at plyndre. De tre konger var optaget af at udvide landets grænser og sørgede på hver sin måde for at bringe rigdom til landet og gøre England og Norge til en del af det danske rige.

Publikum kæmper for hver deres konge

Vikingernes historie bliver for alvor levende, når publikum allerede ved indgangen må sværge trosskab til den vikingekonge, som de mener, er den mægtigste. Man følger derefter dagens program rundt på pladsen, hvor der er indlagt dyste og lege, som alle skal afgøre, hvilken konge der er den mægtigste.

Markedet er derfor præget af en række konkurrencer og dyste - lige fra håndværksmæssig kunnen til kamp, bueskydning og vikingelege. Alt sammen dyste, hvor publikum selv kan deltage sammen med markedets vikinger eller heppe på deres konges hold. Vinderne bliver belønnet med ære og vikingegaver.

Markedets vikinger mødes på ”ting”

I vikingetiden mødtes man årligt på ”ting”, hvor folk samledes for at afgøre tvister og uenigheder, dyste, høre nyt, handle og feste. Det var vigtigt at samles for at få afgjort vigtige sager, bekræftet forbindelsen til guderne og blive bespist af den lokale stormand, som også garanterede lov og orden. Disse forsamlinger var folkefester, hvor der blev leget, grinet, spist og festet.

På Fyrkat Vikingemarked vil der hver dag blive afholdt et ting, hvor jarlen, som kongens stedfortræder, vil afgøre hvilke mænd og kvinder, der har gjort deres konge mest ære i dagens dyster. Han vil også afgøre tvister mellem vikingerne, og hvis disse ikke kan løses, kan de ende med en holmgang, hvor to vikinger må slås til døden for at afgøre, hvem der har ret. Publikum er velkommen til at overvære eller deltage i ”tinget”.

Gør en god vikingehandel

Markedet byder også på mere fredelige oplevelser. Hele pladsen ved den mere end tusindår gamle vikingeborg fyldt med boder og handel, hvor man kan købe alverdens vikingesager – alt lige fra tekstilvarer og vikingesmykker til keramik, trævarer og mjød.


Der er desuden levende værksteder, som giver den helt rette vikingestemning. Her kan man blandt andet kan se, hvordan smeden og buemageren arbejder, hvordan vikingerne fremstillede diverse tekstilvarer, og der vil dufte af skøn vikingemad overalt, som man naturligvis kan smage.

Der er også begge dage små fortællinger og historier om de nordiske guder og vikingernes hverdagsliv. De kan høres både i langhuset og på pladsen.

Tid og sted:
Lørdag 7. og søndag 8. juli 2018 – begge dage kl. 10-16
Ringborgen Fyrkat, Fyrkatvej 45, 9500 Hobro

Billetpriser pr. dag:
Voksne: 75 kr. / Børn og unge fra 7-17 år: 40 kr. /Børn under 7 år: Fri entré
Billetten giver adgang til Fyrkat Vikingemarked og til Vikingecenter Fyrkat
Bemærk, at en billet gælder til én dag,
Billetsalget er startet online på www.nordmus.dk 

For yderligere information, venligst kontakt:
Markedsansvarlig og museumsformidler Jakob Ljørring Pedersen på telefon 31 99 06 75

Fyrkat Vikingemarked 7. og 8. juli vil publikum og vikinger dyste mod og med hinanden i mange forskellige discipliner

Fyrkat er skueplads for mange drabelige vikingekampe og dyste. Vikingerne kæmper for hver deres konges ære

Fyrkat er der levende værksteder overalt, hvor man blandt andet kan følge vikinger, der laver vikingemad.

 På Fyrkat Vikingemarked findes vikinger, som sysler med håndarbejde af en hver slags.



2018-05-10  
Affaldsindsamlingen 2018 i Mariagerfjord – Rekord Stor Deltagelse

11 børnehaver og dagplejegrupper, 14 skoler, 17 foreninger/grupper og 5 spejder
tropper var ude og samle skrald i naturen. I alt deltog 1.705 børn og voksne i den årlige
affaldsindsamling i Mariagerfjord. Det var en ny rekord for deltagelsen.

Der blev indsamlet over 4000 kg affald - deriblandt mere end 3.000 dåser.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) Mariagerfjord stod for indsamlingen, i samarbejde med
kommunen, med støtte fra Grønt Råd. Det er glædeligt, at der år for år er så mange der vil
være med, og rigtig godt at mange børn og unge er med til at holde kommunens dejlige natur
ren. En stor tak til alle, der deltog.
På landsbasis blev der indsamlet over 170 tons skrald, inklusive over 100.000 dåser. I alt var
der ca. 200.000 tilmeldte deltagere til årets Affaldsindsamling. Heriblandt et meget højt antal
skolebørn – ca. 140.000.
Det betyder, at årets indsamlere har samlet 18 ton affald mere end sidste år og 8.000 dåser
mindre. Faldet i dåser glæder præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert
Gjerding, som siger: Ud af de indsamlede dåser stammer knap 77 procent fra grænsehandlen.
Grænsedåserne er et historisk problem for Danmarks natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforening
har derfor længe kæmpet for at få pant på dem. I Danmark har vi et fantastisk
retursystem som gør, at 9 ud af 10 dåser med pant kommer retur.
Affaldsindsamling 2019 finder sted søndag d. 31. marts. Skoler og institutioner samler ind fra
d. 25. til d. 29. marts. Vi håber endnu flere vil være med til at gøre Mariagerfjord til Danmarks
reneste kommune.
For DN Mariagerfjord
Med venlig hilsen
Alan Phipps
Affaldsindsamlingskoordinator
DN Mariagerfjord
Mob. 61990365



Fotoet er fra Arden Skole med 0.a og 0.b klasser.  Fotografen var

Inge Jacobsen.

2018-05-08  

Gave fra Folkedansere til Fyrkatspillets kostumegruppe.

Borghild og Marius Christensen fra Enghavevej i Hobro har altid været interesseret i Amatørteatret Fyrkatspillet, hvor de  har samarbejdet med dragtgruppen .

Borghild Christensen har været formand for Hobro Folkedanserlaug.  Spillet lånte  specielle kostumer/tilbehør af folkedanserne .

Da Fyrkatspillet for over 10 år siden gik i gang med  traditionen med at opføre juleforestillingerne  på Hobro Theater , blev det til en fast aftale, at hente dragttilbehør og  låne dragter fra danserne i  Hobro Folkedanserlaug og fra Borghild og Marius Christensens garderobe.

Forleden kom folkedanserparret ned i Fyrkatspillets undervisningslokale med en meget flot foræring til Fyrkatspillet -  et helt stativ m/kostumer/tilbehør.

På billede nr 5214 står det flotte folkedanserpar , fra venstre side , formand for dragtgruppen Berit Holst Sørensen, Dagmar Mark Larsen, og til højre næstformanden i dragtgruppen Ruth Carlson.

Fotograf Erik Røgild har taget de gode billeder i forbindelse med overrækkelsen af gaven.

Amatørteatret Fyrkatspillet

Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08

 

 



2018-04-27 Foto og tekst: Henning Aage Jochumsen  
Valsgaard Borgerforening havde igen i år arrangeret affaldsindsamling
sammen med Danmarks Naturfredningsforening og kommunen. Ca 25 af byens borgere valgte at bruge deres søndag, på at samle affald i Valsgaard by og omegn.
Kasser ​Kim Jæger oplyser, at der i alt blev indsamlet 216 kg affald, som må siges at være meget i en by af Valsgaards størrelse.
Dagen startede ud med morgenbrød i Anlægget kl. 10:00 hvorefter affaldsindsamlingen gik i gang. Dagen sluttede af omkring kl 13:00 i Anlægget, hvor Tonni Jæger havde stillet grill til rådighed, hvorefter der blev grillet pølser og brød til alle deltagende.
Valsgaard Borgerforening takker alle fremmødte, store som små, for deres fremragende indsats.
Valsgaard borgerforening oplyser, at næste arrangement er Sankt Hans Fest hos Vognmand Preben Hansen, Hovedgade 2, fra kl. 18:00 til kl. ???. Der vil være mulighed for en lille svingom, hvis lysten er til det. Alle som ikke har lyst til at spise med, er også mere end velkomne til at se det flotte bål og købe sig en øl eller vand, efter kl. 19:30. Billetter til Mad kan købes fra 25. maj, hos Købmanden eller Himmerlandsbilletten.dk
Borgerforeningen håber på at se mange af byens borgere både nye som gamle, til en hyggelig aften.












2018-04-09 Foto og tekst: Henning Aage Jochumsen  

Lørdag den 7. April gik borgerforeningen igang med arbejdet med renovering af kirkestien ned mod byens anlæg i Valsgård.

Medlemmer fra Borgerforeningen og frivillige af byens borgere var mødt op til dagens job.

Foto og tekst: Henning Aage Jochumsen

Der blev arbejdet hårdt med at få stenmelet jævnet ud over hele stien, og til sidst skulle der tromles, dette forgik med også håndkraft, så alles kræfter blev lagt i projektet. Så nu er kirkestien flot anlagt, og kan benyttet af byens borgere, når gåturen gennem byen går denne vej. Borgerforening siger tusind tak for hjælpen til alle de frivillige og tak for lån af maskiner, samt en tak for levering af stenmel til Preben Hansen. Næste projekt I byen er Forår i Valsgård, som er en affaldsindsamling i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening. Den foregå søndag den 22. April, med opstart I byens anlæg kl. 10, hvor borgerforeningen byder på morgenkaffe, og efter endt indsamling afsluttes der med pølser og brød, til alle dem der deltager i dagens indsamling. Så mød op og hjælp med at holde vores by pæn og ren.












2018-03-20  
 Ny skoleleder til Rosendalskolen ved Hobro

Et enigt ansættelsesudvalg peger på 48-årige Mikael Lytken som ny skoleleder til Rosendalskolen.

- Vi får en meget kvalificeret skoleleder til Rosendalskolen, fortæller skolechef Stefan Møller Christiansen.

- Mikael Lytken har allerede erfaring som skoleleder. Han har indblik i professionelle læringsfællesskaber, og så er han en synlig leder, der vægter gensidig tillid og tværfagligt samarbejde højt.

Mikael Lytken kommer fra en stilling som skoleleder i Viborg Kommune. Han er oprindeligt uddannet lærer og har siden taget en diplomuddannelse i ledelse.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og så glæder jeg mig til at komme tilbage til Mariagerfjord Kommune, fortæller Mikael Lytken.

Han forklarer, at han tidligere har arbejdet som lærer på Rosendalskolen og senere som afdelingsleder på Arden Skole.

Mikael Lytken starter 1. juni, hvor han gennem en måned får overdraget opgaven af konstitueret skoleleder Jens Laurids Pedersen.

Mikael bor i Hobro og er gift med Pernille, der er lærer i Hobro. De har sammen to børn.

Kontaktinformation
Skolechef Stefan Møller Christiansen, 61 19 44 96

Mikael Lytken 

2018-03-10  
Hjælp på vej til stressramte i Mariagerfjord

Stressramte borgere kan komme på kursus i at sænke stressniveauet og få et bedre liv.

Fagchef for Arbejdsmarked Michael Tidemand (tv.) og fagchef for Sundhed og Ældre Tue von Påhlman (th.)

- Vi vil gøre en særlig indsats for at hjælpe mennesker, der lider af stress. Derfor tilbyder vi nu kursusforløbet "Åben og Rolig", som man har rigtig gode erfaringer med i Aalborg og København, fortæller fagchef Tue von Påhlman, der er ansvarlig for kommunens sundhedstilbud.

- Her i Mariagerfjord Kommune lægger vi stor vægt på at leve op til

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at fremme borgernes mentale sundhed. Vores nye kursusforløb flugter fint med anbefalingerne, siger Tue von Påhlman.


Kursusforløbet henvender sig til mennesker, der lider af længerevarende stress. Det byder på meditation, samtaler og konkrete værktøjer, som hjælper dem med at håndtere symptomerne og sænke stressniveauet. Kommunen samarbejder med Center for Psykisk Sundhedsfremme om kurset, som bygger på den nyeste forskning. Forløbet varer ni uger og deltagerne mødes tre timer om ugen, hvor de også har mulighed for personlige samtaler med en psykolog.

Mange lider af stress

Den nationale sundhedsundersøgelse viser, at hver femte indbygger i kommunen føler sig stresset. Det går ud over livskvaliteten og mange mister tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af langvarige sygemeldinger.

- Stress er et stort problem for den enkelte, men også for samfundet. Vi ved nemlig, at stress er skyld i mange sygedage og alt for mange stressramte ender med at miste jobbet. Vi håber, at vores borgere tager godt imod vores kursusforløb, så de får hjælp og støtte til at få et bedre liv både på jobbet og i fritiden, siger fagchef for Arbejdsmarked Michael Tidemand.

Kurset kræver en henvisning fra egen læge eller jobcenteret. Før kurset bliver borgerne indkaldt til en samtale med en psykolog, som vurderer, om kurset er det rigtige tilbud.

Kurserne tilbydes i Hobro og Hadsund, og det første kursus begynder i april.


Kontaktinformation
Afdelingsleder Jonna Bohlbro, tlf. 97 11 39 54.


2018-03-13  
Efter en lang vinterpause er Vikingecenter Fyrkat klar til igen at åbne for publikum.

2018-sæsonen skydes i gang skærtorsdag – 29. marts – hvor cand.mag. og arkæolog Ken Ravn Hedegaard fortæller om vikingetidens bronzesmykker og viser bronzegenstande frem i en særlig påskeudstilling, mens han lejlighedsvist udøver sine evner som støber.


Læs mere i vedhæftet presseomtale.


For yderligere information kontakt venligst museumsinspektør Anne Mette Gielsager på anne.mette.gielsager@aalborg.dk  eller på tlf. 99 82 41 75.


Fotos: Nordjyllands Historiske Museum.





2018-03-05  
Tilsendt af Henning Aage Jochumsen   
På generalforsamlingen i Valsgård Borgerforening den 1. marts 2018, var der i forsamlingshuset samlet ca. 45 mennesker til spisning, der traditionen tro stod på flæskesteg og efterfølgende is.

Der blev budt velkommen af næstformanden Henning Jochumsen, der også fremlagde årsberetningen, da formanden ikke var til stede. I beretningen blev der fortalt om de forskellige aktiviteter borgerforeningen står for, fx. Fastelavn, affaldsindsamling, Sankt Hans og Halloween der alle er en årlig begivenhed.

Man fik også kendskab til de mange fremtids planer, som borgerforening går og arbejder med. Der skal ansøges om penge ved forskellige fonde, da julebelysningen skal renoveres, og man gerne vil have ny julebelysning i de manglende master i byen. Flag og flagstænger trænger også til fornyelse, så det arbejdes der også med at finde en løsning på. Stien ned til byens anlæg skal belægges, og der arbejdes på mange andre tiltag, så anlægget en dag kan blive et hyggeligt samlings sted for byens borgere. Der blev berettet om mange andre fremtidige tiltag i byen.

Regnskabet blev fremlagt at kasserer Kim Jæger, der gennemgik regnskabet fra 2017, og det kommende budgettet for 2018, der enstemmigt blev godkendt.

En af Valsgårds borgere Carsten Laursen(HC), fik overrakt en buket blomster og en lille erkendtlighed, for hans store indsats igennem tiderne, med blandt andet vedligeholdelse af byens anlæg, samt ansøgning og godkendelse af penge til dræning af anlægget, samt frivillig hjælper i både borgerforeningen og foredragsforeningen. Så derfor en stor tak til en af byens ildsjæle.

Formand Anders Nielsen ønskede ikke genvalg. Næstformand Henning Jochumsen var ikke på valg. Kasserer Kim Jæger var på valg og blev genvalgt. Sekretær Mogens Hedegaard var ikke på valg. Bestyrelses medlem

Lis Døi Jensen var ikke på valg. Nyvalgt medlem Bjarne Rødkær Andersen. Suppleant Morten Jensen genopstillede og blev valgt. Pia Taagaard opstillede som suppleant og blev valgt. Revisor Jette Lund var ikke på valg. Revisor Marianne Dalgaard genopstillede og blev valgt. Revisor suppleant blev valgt og det blev Inger Riise Støvring.

Det er dejligt at se, at så mange husstande i byen støtter borgerforeningen, der nu er oppe på lidt over 200 medlemmer, og man håber og tror på, at der på sigt bliver ca. 300 medlemmer, udtaler næstformand Henning Jochumsen.

Borgerforeningens næste arrangement er Forår i Valsgård, som er landsdækkende affaldsindsamling den 22. april. Man mødes i anlægget til morgenkaffe og derefter fælles indsamling i byen, og der sluttes af med pølser og brød.









2018-02-28  
Cafe K elever laver flotte svendeprøver

Guldmedalje til Anne Mai Seiberg

Foto og tekst: TM&E- Air-view.dk
2 elever fra Cafe k i Hobro har i dag fået deres svendebrev og kan kalde sig kok og tjener. De har begge vist hvad de kan og fået lov til at udfolde deres talent på havnen i Hobro.
Kokkeelev Kasper Hilfling Hansen fra Cafe K fik udfordringer lige fra start på svendeprøven. Kaspers svendeprøve startede med at køleskabet, hvori han opbevarede råvarerne, var blevet slukket ved et uheld dagen før. Men Kasper gav ikke op og på trods af meget mindre tid til hans svendeprøve fik han et flot 7 tal.
Stegt havtaske med Hollandaisesauce - pommes anglaise– selleripuré - kanaleret svampe og syltede perleløg var hovedretten. Og til dessert lavede Kasper romflamberet banan med stegte mandler samt vanilje iscreme. Disse 2 lækre retter sikrede det flotte resultat.
Tjenerelev Anne Mai Seiberg er hvad man må betegne som et helt særligt talent indenfor tjener faget.
4 x 12 tal og 4 diplomer var udbyttet af hendes svendeprøve indenfor tjener faget. Gennem hendes uddannelse hos cafe K på Hobro Havn har hun udvist exceptionelle evner indenfor tjenerfaget, og de mange stamgæster, på Cafe k i Hobro er vilde med hende.
Hun fik Guldmedalje med 4 x 12 tal til svendeprøve – Diplom for højeste faglige karakterer -1. plads i Vin test hos Sigurd Müller i Aalborg og bedste bord og menu opsætning, med rom præmie fra Oscar Davidsen.
Chefen Kim Vintersbølle var en stolt chef, da han i formiddag så hans 2 elever, få overbragt deres resultater. Det at uddanne unge mennesker, der vil give den en skalle for at lære restaurantfaget, ligger Kim Vintersbølle meget på sinde.
Hos Cafe K får alle mand lov til at være en del af holdet, og derved sikrer jeg at mine elever kan deres ting, når de er udlærte -Udtaler Kim og fortsætter – At være kok eller tjener er en fantastisk uddannelse og jeg er stolt over at have 2 gode elever udlært i dag. Det er sku flot at Mai har lavet en guldmedalje til hendes svendeprøve.
Cafe K uddanner løbende elever og de har alle lært håndværket fra bunden af. Et besøg på Cafe K er derfor altid en go oplevelse. Hvad de 2 udlærte skal fremover er ikke afklaret. Men med de flotte resultater, ligger verden åben for dem begge.

                























2018-02-20  

To skønne dage med masser af bevægelse gav børnene røde kinder, da Mariagerhallen blev forvandlet til et hoppe-paradis.

Forældre og bedsteforældre kunne følge med fra sidelinjen, mens deres børn og børnebørn morede sig i de mange hoppe-forlystelser, der fredag og lørdag var stillet op i Mariagerhallen. Indimellem blev der tid til en forfriskning ved et af bordene der var stillet op i kanten af hallen - og så gik det ellers løs igen med at hoppe og trimle rundt i hoppe-borge i forskellige størrelser, faconer og farver, der fyldte hele hallen. Hoppeland startede op sidste år i Mariagerhallen efter års pause, og børnene og deres familier har taget godt imod de to dages ferieaktivitet i uge 7.

Det er Hophans.dk der har leveret hoppe-land, med hoppeborge, rutsjebaner og mere samt mini legeland til de mindste. Der var en dejlig atmosfære begge dage og det er vores indtryk, at børnene og deres forældre og bedsteforældre, fik en god oplevelse. Overalt i hallen vrimlede det med rødkindede børn på strømpefødder

Overskuddet fra arrangementet vil gå til forbedringer i hallen.






2018-02-16  
Unge skal lære at tackle angst og depression

Mariagerfjord Kommune er på vej med et nyt tilbud til unge mellem 15 år og 25 år, som oplever tegn på angst og depression.

Sundhedsvejleder Sureka Santhirasegaram er koordinator for kurset i Mariagerfjord Kommune

Formålet det kurset "Lær-at-tackle" er at støtte og hjælpe de unge inden symptomerne udvikler sig til alvorlige psykiske lidelser. Formand for Udvalget for Sundhed og Omsorg Jan Andersen er glad for, at kommunen nu kommer på banen med et gratis tilbud til de unge.

- Vi ser, at stadig flere af vores unge får ondt i livet. Det har store konsekvenser for den enkelte unge, som får en forringet livskvalitet, men også for samfundet, fordi mange får svært ved at klare dagligdagen og gennemføre en uddannelse. Derfor er det godt, at vi nu sætter tidligt ind og giver de unge hjælpende hånd, siger Jan Andersen.

Redskaber til at klare dagligdagen

På kurset får de unge redskaber til at håndtere dagligdagen og inspiration til, hvordan de kan leve et godt liv trods symptomerne.

- Lær-at-tackle tager udgangspunkt i de unge og de udfordringer som de oplever i dagligdagen. Vores dygtige unge instruktører har selv haft angst og depression inde på livet og derfor vil de møde de unge i øjenhøjde, fortæller Sureka Santhirasegaram, der er koordinator for kurset.

Kurset udbydes under licens af komiteen for Sundhedsoplysning og sætter fokus på hvordan man forebygger og håndterer symptomer, løser problemer og lærer, hvordan man får øje på signaler på tilbagefald.

- De unge får et socialt fællesskab med andre unge med samme udfordringer. Det har stor værdi både under og efter kursusforløbet. De mødes ugentligt i syv uger og kurset veksler mellem foredrag, øvelser og gruppediskussioner. Selvom kurset lægger op til at de unge deltager aktivt, kan man sagtens nøjes med at lytte, slutter Sureka.

Unge der ønsker benytte tilbuddet skal kontakte Mariagerfjord Kommunes Sundhedscenter.


Kontaktinformation
Koordinator Sureka Santhirasegaram, tlf. 24 87 12 16, susa1@mariagerfjord.dk
2018-02-13  
Foto og tekst: Henning Aage Jochumsen.  

Valsgård Borgerforening og Menighedsrådet

 havde igen i år slået sig sammen om at lave fastelavn for børn og voksne i Valsgård og omegn. Arrangementet startede med en gudstjeneste kl. 14.00 af Jane Jelsbak, som virkelig forstod at fange børnene og skabe en god  stemning for omkring de ca. 110 fremmødte voksne og børn,  med  blandt andet fælles indmarch for børn i kirken og flot  rollespil af Jane og Anitta.
Arrangementet  fortsatte  efter  gudstjenesten i Valsgård forsamlingshus, hvor der var dækket og pyntet op til kaffe og kage. Herefter gik de 60 forventningsfulde børn  i gang med at slå katten af tønden, der var fyldt med slik  og  fint pyntet af børnehaven Myretuen. Der  blev slået igennem af store og små  fantasifulde udklædte børn, der var en trold, et fly, Pippi Langstrømpe, et dækket bord , Dark Wader, fodboldspiller, ridder, hekse og rigtig mange andre flotte udklædninger.
 
Hos de store børn  blev kattekongen Alfrida,  og  Rebekka  blev dronning. Hos de små blev kattekongen Lilli og dronning blev Mathilde  . Herefter blev de 4 bedst udklædte kårret, og  det blev Anton, Frederikke, Willum og Emil,  og de fik  alle  8 en præmie .
Der  var i år indkøbt en ekstra tønde, og den fik alle kvinderne mulighed for at slå ned, så der gik ikke mange sekunder, før der var kø til det, og her må siges, der blev slået igennem, tønden holdt kun ca. 5 minutter, inden  Sandie Damborg  slog den ned og fik  overrakt sin præmie,  som var en kop kaffe og en fastelavnsbolle. Mon ikke det skal tages op til revision, om det skal være et fast indslag,  at se kvinderne slå katten af tønden hvert år til fastelavn, dog med en kraftigere tønde.
 
Arrangementet må siges at være vellykket, udtaler Kim Jæger fra Borgerforeningen, og  fortæller samtidig  at arrangementet helt sikkert blive gentaget næste år, og at man håber og tror på  flere deltagere, og takker samtidig  alle de frivillige, der hjælper til, for uden dem ville det aldrig gå.  En speciel tak gives til Lis Døi Jensen, som var tovholder på  arrangementet. 
 
Hvis der er nogle, der ikke er medlem af borgerforeningen, kan man stadig nå at melde sig ind og tilmelde sig  generalforsamlingen i forsamlingshuset Torsdag den 01-03-2018, hvor der traditionen tro bliver serveret flæskesteg og is .

 

 

 








2018-02-13  

Bie på gaden med 1841

Ny øl er en hyldest til bryggeriets egen historie, og den præsenteres og serveres for første gang i forbindelse med bryghusets generalforsamling lørdag 24. februar

Af Jørgen Tøttrup

Foto: Mogens Thomsen

Bies Bryghus hylder egen historie ved at lancere en spritny øl med navnet ANNO 1841. Årstallet refererer til, at det var det år, da brødrene Anthon og Frederik Bie grundlagde det bryggeri i Hobro, som fortsat brygger øl af højeste kvalitet.

Anno 1841 er endnu så ny og uprøvet, at det reelt bliver bryghusets egne anpartshavere, som får lov til at bestemme, om den nye øl også skal i masseproduktion og tappes på flasker som bryghusets øvrige øl. Anno 1841 skal nemlig stå sin prøve, når den for første gang nogensinde præsenteres og serveres for de omkring 500 anpartshavere, som ventes at deltage i generalforsamlingen i Hobro Idrætscenter lørdag 24. februar. 400 liter af det nye bryg venter dem.

-Jeg har på forhånd svært ved at tro, at anpartshaverne vil vende tomlen nedad, siger den lokale øl-ekspert over alle, direktør Keld Møller Nielsen, indehaver af depotet Tastyland, som med udgangspunkt fra Ålykkevej 20 i Hobro forhandler og distribuerer specialøl fra en snes bryggerier.

Keld Møller Nielsen har levet et langt liv i øl. Ikke sådan at han har drukket alt, hvad han er kommet i nærheden af, men mere fordi han gennem flere årti professionelt har arbejdet med øl. Og hvad angår den nye 1841 er han meget positiv.

Bies Bryghus har udviklet den nye øl i tæt samarbejde med egen brygger Martin Schau og med input fra Keld Møller Nielsen der har fingeren på pulsen hvad angår markedstendenser og efterspørgsel efter specialøl.

Der er tale om en undergæret bock. Det vil normalt sige en stærk lagerøl med en alkoholprocent på 6. Men Anno 1841 er mere end det. Det er en farlig stærk øl med en alkoholprocent på 7,5. Hvis man kommer til at sige bock bock er det altså ikke nødvendig vis fordi man har drukket for meget og snubler over ordene. Så er forklaringen, at det er en dobbelt bock...

Anno 1841 er en hvede øl med en sødlig karamelsmag. Den har en flot gylden farve, og i bemærkelsesværdig grad holder den på skummet, som selv efter nogen tid i glasset ligger som et tyndt lag hen over øllet.

-Og hvor ved vi så det fra, når Anno 1841 for første gang skal drikkes i forbindelse med den forestående generalforsamling?

Det ved vi fordi bryghusets faste smagspanel med hæderkronede øldrikkere har været samlet til en forsigtig tyvstart. Blot for at sikre, at den nye øl nu også kan drikkes, før den serveres for bryghusets ejere.

Panelet var vanen tro til lejligheden udvidet med en såkaldt "joker". Til den ærefulde opgave var hidkaldt revisor Erik Nielsen fra Beierholm i Hobro. Firmaets navn har naturligvis intet med øl at gøre, men Erik Nielsen med en fortid som bl.a. oldermand i Fyrkatlauget i Hobro beviste i forbindelse med smagningen, at han kan andet end at regne den ud.  Han gav Anno 1841 høje karakterer.

-Den er virkelig god og behagelig. Den er afrundet, smager rigtig godt og med den gyldne farve tager den sig også fantastisk godt ud i glasset, sammenfattede Erik Nielsen sin karakteristik.

Han har for resten været øl-entusiast siden de helt unge år, og i forbindelse med smagningen kom han med en lille anekdote fra gymnasietiden i Nr. Sundby.

-Jeg havde en gang bestemt, at jeg ikke ville drikke øl i en måned. Efter den første uge stod der på avisernes spisesedler "Urban er gået konkurs". Men det var altså ikke min skyld, at Aalborg mistede sit store bryggeri, mener Erik Nielsen.

Hvad angår  Anno 1841 er navnet først og fremmest valgt i respekt for bryggeriets eget stiftelsessår. Men lokalt har man da heller intet imod, at publikum bliver opmærksom på, at der var øl for brygger Jacobsen i København grundlagde Carlsberg, som også har en årstals øl - nemlig 1847.

I et historisk perspektiv er begge bryggerier dog årsunger. Historisk er der vished for, at der i Irak blev drukket øl for 6000 år siden. Herhjemme blev Egtvedpigen stedt til hvile 1370 før Kristus med en barkspand med øl som en af offergaverne. Den dag i dag er der dog ingen, der mistænker hende for at have været alkoholiker.




Smagspanelet i Bies Bryghus er samlet for at snig-smage den nye Anno 1841.

2018-02-13  
Kulturfjorden er igen klar i borgernes postkasse.

Kulturkalenderen lander i postkassen hos alle husstande i uge 9 (27.-28.feb.) Bladet dækker denne gang hele perioden frem til sommerferien, oplyser Jens Lykke fra Kultur og fritidsforvaltningen, der sammen med Mariagerfjord Bibliotekerne stå bag udgivelsen.

Denne gang er der specielt fokus på en række større begivenheder i foråret, herunder Børnekulturugen i maj, der afvikles samtidig med en Korfestival . Korfestivalen byder bl.a. på et nyt samarbejde mellem Mariagerfjord Pigekor og Musikeren Steffen Brandt. Desuden vil der blive afviklet en gospeldag i Mariagerfjord Frikirke. I juni får fjorden besøg af Skoleskibet Danmark, som vil være i området i ca. 4 døgn oplyser Jens Lykke. Lørdag den 9.juni afvikles havnens dag, der er et nyt initiativ i forbindelse med kampagnen ”Vild med Vand”. Desuden vil foråret byde på de sædvanlige større events, herunder Fyrkatspillet og den genoplivede Amburevy, der i år er flyttet til det Røde Pakhus på havnen i uge 21. Denne udgave af bladet indeholder ligeledes en præsentation af det nye Kultur og Fritidsudvalg, der løfter sløret for nogle af de politiske ideer, der er i spil i den kommende byrådsperiode.   Opmærksomheden henledes på at bladet Kulturfjorden omdeles til ALLE husstande i kommunen. Bladet er public service, og derfor får vi det også omdelt til husstande der normalt siger ”Nej tak til reklamer” slutter Jens Lykke Såfremt man ikke modtager bladet kan man henvende sig på det lokale Bibliotek eller ringe til Kultur og fritidsforvaltningen på 97113507.


 
2018-01-20  
Borgerservice tager hånd om borgere med demens

Alle medarbejdere i borgerservice i Mariagerfjord Kommune har lært at tage særlig hånd om mennesker med demens.

I Mariagerfjordf Kommune har medarbejderne i Borgerservice lært, hvordan de tager hensyn til mennesker med demens

De har nemlig haft besøg af kommunens demenskoordinatorer og er blevet en såkaldt demensvenlig arbejdsplads.

Leder af Borgerservice Morten Overgaard er stolt over, at medarbejderne har taget godt imod tilbuddet om at blive demensvenlige:

- Vi møder ofte mennesker, som lider af demens. De reagerer helt anderledes end vi forventer og mange har svært ved at huske, hvorfor kommer hos os. Det giver store udfordringer både for borgerne og for os. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi skulle takke ja til tilbuddet om at blive en demensvenlig arbejdsplads, fortæller Morten Overgaard.

- Vi har et ansvar for at hjælpe alle vores borgere og ikke mindst dem, der lider af demenssygdomme. De skal opleve, at vi tager særligt hensyn til deres udfordringer og med venlighed og respekt hjælper dem på bedste vis. Det handler dybest set om, at se mennesket bag sygdommen, vise forståelse, lytte og kommunikere på dets præmisser, siger Morten Overgaard.

Jan Andersen, der er formand for Udvalget for Sundhed og Omsorg, er glad for, at borgerservice har taget i mod tilbuddet om at blive en demensvenlig arbejdsplads.

- Her i Mariagerfjord Kommune ønsker vi at øge opmærksomheden om sygdommen, så de mennesker, der lider af demens og deres pårørende oplever forståelse og respekt i dagligdagen. Derfor opfordrer vi vores lokale virksomheder til at blive demensvenlige og her er det selvfølgelig et vigtigt signal, at vi som kommune selv går foran og viser vejen, siger Jan Andersen.

Der allerede en del lokale virksomheder, som er blevet demensvenlige og flere er på vej.

- Vi oplever en stigende interesse fra virksomheder og butikker, som ønsker at blive demensvenlige. Det er meget positivt, men vi vil gerne have endnu flere med, slutter Jan Andersen.

Mariagerfjord Kommune samarbejder med Alzheimerforeningen om at øge opmærksomheden om demens. Som en del af samarbejdet arbejder kommunen for at rekruttere såkaldte demensvenner og demensvenlige virksomheder.

Fakta om demens

85.000 mennesker er i dag ramt af en demenssygdom
Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark
Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom
Antallet af mennesker med demens stiger med ca. 10.000 hvert år
I 2040 forventes antallet af mennesker med demens over 60 år at vokse til 120.000-150.000
Op mod 400.000 personer i Danmark er nære pårørende til et menneske med demens.

Kontaktinformation
Leder af Borgerservice Morten Overgaard, tlf. 21 78 14 68, moove@mariagerfjord.dk
Demensfaglig udviklingskonsulent Hanne Linde Gregersen, tlf. 40 12 60 32, hannp@mariagerfjord.dk




 
2018-01-11  
200 virksomhedsfolk til nytårskur i Mariagerfjord

Der var fulde huse i loungen på DS Arena, da Mariagerfjord Kommune og det lokale Erhvervsråd holdt nytårskur for kommunens erhvervsliv.

Borgmester Mogens Jespersen tog temperaturen på den lokale erhvervsudvikling.

Det er første gang, at erhvervsrådet og kommunen inviterer erhvervslivet til nytårskur og borgmester Mogens Jespersen er overvældet over det store fremmøde:

- Erhvervsvenligheden er en helt afgørende konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække arbejdspladser og skabe vækst. Derfor ønsker vi at sætte virksomhedernes behov i centrum og udvikle vores service i samarbejde med dem. Med nytårskuren styrker vi dialogen og skaber fundamentet for et endnu tættere samspil med vores virksomheder. Det er guld værd, siger borgmesteren.

Erhvervschef Michael Christiansen håber, at nytårskuren med tiden kan blive en fast tradition.

- Vi har vi en tæt kontakt og et godt samarbejde med vores lokale virksomheder, men vi vil naturligvis gerne gøre det endnu bedre. Vi skal nemlig være en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Det vigtigste for os er, at virksomhederne oplever, at både erhvervsrådet og kommunen gør en særlig indsats for at gøre det nemmere at drive virksomhed hos os, siger erhvervschefen
Ved nytårskuren tog borgmesteren temperaturen på den lokale erhvervsudvikling og de fremmødte erhvervsfolk fik viden og faglig inspiration med hjem. De fik blandt andet tips og gode råd af bestseller-forfatteren Simone Lemming Andersen om, hvordan de kan få maksimalt udbytte af deres netværk. Desuden gav erhvervspsykologen Tue Isaksen erhvervsfolkene viden om, hvordan de får ekstra motivation til at realisere deres personlige og forretningsmæssige mål.

Direktør Jens Bjørn fra Lillegården El i Hobro er tilfreds med udbyttet af nytårskuren.

- Det er altid godt at få et indblik i, hvilke planer kommunen har på erhvervsområdet i de kommende år. Nytårskuren er et flot arrangement, der byder på inspirerende faglige oplæg og gode kontakter til mit netværk. Derfor er det dejligt, at så mange er mødt op i dag, selvom der er rygende travlt i virksomhederne her i det nye år. Desuden er det altid rart at møde kollegaer og få sagt godt nytår og høre hvilke nytårsfortsæt, de enkelte har kastet sig ud i. Stor ros til arrangementet, siger Jens Bjørn

Formiddagens program bød også uddelingen af den nordjyske Innovationskonkurrence "Tag Fat på innovation", som i år gik til den lokale virksomhed Technicon.

Efter nytårskuren var Mariagerfjord Kommune vært for en anlægskonference, hvor de lokale virksomheder fik overblik over de anlægsopgaver, som kommunen har på tegnebrættet i de kommende år. Virksomhederne fik også praktisk viden om, hvordan de kan byde ind på anlægsarbejdet og interessen var stor blandt de fremmødte.

Vedhæftede filer
Direktør Jens Bjørn.jpg
Erhvervspsykolog Tue Isaksen.jpg


Kontaktinformation
Mogens Jespersen, borgmester Mariagerfjord Kommune, tlf. 27 20 12 58.


Borgmester Mogens Jespersen tog temperaturen på den lokale erhvervsudvikling.
2018-01-05  

”Hvordan fjerner vi knasterne i landområderne ?”

 

Med denne overskrift indbyder Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune til sit årligt tilbagevendende årsmøde, der i år afholdes torsdag den 1.feb. i Døstrup Forsamlingshus.

”Årsmødet plejer at tiltrække mellem 100 og 120 deltagere fra hele kommunen, heriblandt en del af Byrådets politikere. Det er rart – hvilket vi også fornemmede i valgkampen – at landdistrikternes udfordringer har politisk bevågenhed” udtaler Rådets formand Kim Knudsen, Hørby.

”I år har vi igen valgt at fokusere på emner, der har stor betydning for landsbyernes overlevelse, og er indsatsområder i landdistriktspolitikken” fortsætter han.

 

Som hovedoplægsholder har man inviteret ildsjæl og iværksætter Søren Vester fra Thise i Salling, til at inspirere i forhold til at ”flytte tilbage til rødderne”. Søren har efter års uddannelseseksil i København, valgt – sammen med familien – at flytte tilbage til barndomsegnen nord for Skive. ” Det er altså det fede ved at bo i et lille lokalsamfund. Man kan altid få hjælp, og så er det altså svært at få øje på begrænsningerne ved at bo på landet. Jeg elsker, at alle kender alle.” motiverer han sit oplæg.

Efter fællesspisning og networking, kan deltagerne vælge 3 debatemner, hvor nogle oplægsholdere vil komme med inspiration. PhD Helle Dalsgaard fra Hobro vil komme med bud på hvordan man får de unge til at vende tilbage på grundlag af et længerevarende forskningsprojekt, hvor hun har undersøgt hvad de unge tænker om deres hjemstavn, og hvad der skal tiltrække dem igen, når de først er flyttet ud.

Konsulent Jesper Simonsen fra det lokale erhvervskontor, vil komme med bud på hvordan man får etableret mere erhverv i de mindre lokalområder, og Ejendomsmægler Tom Madsen vil belyse de udfordringer der knytter sig til at få et bedre og mere dynamisk boligmarked udenfor de større byer.

 

Landdistriktsrådet benytter også Årsmødet til at hædre en lokal ildsjæl. I år er der igen 3 gode kandidater: Karsten Laursen fra Valsgaard, Rene Larsen fra Møldrup og Poul Madsen fra Øster Hurup. Den nye formand for Kultur og Fritidsudvalget Jane Grøn vil overrække prisen på kr. 5.000 – samt et kunstværk af en lokal kunstner.

Som afslutning på årsmødet underholder troubaduren  Axel Meilholm fra Arden, og her venter der med sikkerhed nogle overraskelser for deltagerne.

 

Alle fra Mariagerfjord Kommunes mange landdistrikter kan gratis deltage i årsmødet, men det kræver en tilmelding, der foregår via hjemmesidenwww.mariagerfjord.org senest fredag den 26.januar.

 

 
Nærmere info:

Formand Kim Knudsen – 20132272

Sekretær Jens Lykke – 29231818

 

Kultur og Fritid
Fjordgade 5
9550 MariagerTelefon: +45 97113000 
Telefon direkte: +45 97113505
jelyk@mariagerfjord.dk
www.mariagerfjord.dk

 


Foto af Søren Vester


Program for Årsmødet og tilmelding klik her