Fra et museum i provinsen:

HKK –

Hobro Kunstsamling 40 år

Kunstetagerne Hobro: 12. september – 3. januar 2016

Åbning: lørdag 12. september kl. 12.00

 

For enden af den idylliske Mariager Fjord ligger den himmerlandske by Hobro. Byen har i mange år været kendt for vikingeborgen Fyrkat og sloganet ”Haa Do wot i Hobrow?”, men for 45 år siden skete der noget, som hen ad vejen kom til at ændre byens identitet. Noget, som i dag trækker mange kunstinteresserede til byen.

 
I 1969-70 valgte en kreds af lokale i Hobro at danne sammenslutningen A70. Deres mål var at bringe samtidskunsten til Hobro. Med praktiserende læge Svend Nielsen i spidsen åbnede A70 et galleri i Jernbanegade, hvorfra der udgik en række kunstneriske aktiviteter med udstillinger, kunstcirkler og de første initiativer til udsmykninger i det offentlige rum.

 

Samtidskunst til Hobro

I september 1969 kontaktede Svend Nielsen kunstneren Poul Agger, som sammen med Kai Führer og K. Bjørn-Knudsen var i gang med et stort gavlprojekt i Brande. En måned senere dukkede de tre kunstnere op på Hobro Station sammen med kollegaen Frithioff Johansen. De unge kunstnere lavede fire Hobro-plakater, som kom på forsiden i Jyllands-Posten.

 

I 1973 trak A70 endnu en gang overskrifter i landets aviser. Anledningen var et 117 m langt betonrelief af Kai Führer udført i forbindelse med støbningen af en støttemur på Brogade – den gamle hovedvej som dengang førte mange vejfarende gennem Hobro. Jyllands-Posten skrev: ”Han giver bilisterne kunst med på vejen”, mens Politikens overskrift lød: ”117 meter kunst på 7,5 sekunder”. 

 

Den daværende Hobro Kommune var i første omgang usikker på, om den hellere ville have blomstrende blåpuder på skråningen, men endte med at godkende og finansiere projektet.

 

Og kunstneren Kai Führer, ja, han pointerede i artiklen i Jyllands-Posten, at Hobro ikke var som alle andre byer, hvad angik samtidskunst:

 

”For det første”, siger Kai Führer, ”bliver det ikke dyrere end at dække skråningen med arkitektens trøst eller dumme havesten og blåpuder. For det andet – arkitektens trøst har de også i Haderslev og Smørumnedre. Derimod er Hobro den eneste by, der finder på at få en sådan Frederik som mig til at lave kunst på en skråning. Aviserne skriver om det, folk glor på det fra bilerne, og en skønne dag kommer en husmoderforening på udflugt hertil for at kikke på det, og så sælges der lidt flere is og lidt flere pølser i Hobro. Hvorefter en hel masse mennesker pludseligt får et mere positivt syn på kunsten....”

 

Hobro Kunstsamling på banen

I 1975 vedtog Hobro Byråd Hobro Kommunes Kunstsamlings vedtægter. Kunstsamlingens formål har fra begyndelsen været at erhverve kunst til udstilling, hvor kommunens borgere færdes – i byen, på kontorer og skoler samt i virksomheder. Indkøbsudvalget besluttede sig for systematisk at opkøbe værker af 20 af de bedste kunstnere i Danmark. Valget faldt primært på kunstnere fra sammenslutningerne Grønningen, Den Frie, Koloristerne og Corner. I dag er det blevet til 40 nært tilknyttede kunstnere, og formanden har i alle 40 år været den samme, nemlig Svend Nielsen.

 

Hobro Kunstsamling har i årenes løb udgjort et vigtigt holdepunkt og samlingssted for de tilknyttede kunstnere. Maleren, billedhuggeren og multimediekunstneren Frithioff Johansen (f. 1939) er en af de kunstnere, som har været med siden kunstsamlingens begyndelse, og som i dag er tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse. Han fortæller:

 Hobro Kunstsamling og A70 har betydet meget i den forstand, at man vidste, at nogen var bevidst omkring min kunst og af og til købte noget og brugte mig til for eks. portrættering af en borgmester (det betyder altid noget med det økonomiske, for jeg var en decideret fattigrøv, da det hele startede).

 

Et museums opståen

Kunstsamlingen består af næsten 2.000 malerier og mindre skulpturer samt en grafisk samling af tilsvarende omfang. Derudover er der et stort antal markante skulpturer, nogle  relieffer og  gavlmaleri i byrummet. I begyndelsen af 2000-tallet havde Kunstsamlingen fået et sådant omfang, at det nødvendiggjorde et egentligt kunstmuseum, og i 2004 åbnede Kunstetagerne Hobro i Bies gamle bryggeri. På åbningsdagen overrakte daværende borgmester Jørgen Pontoppidan nøglerne til Hobro Kommunes Kunstsamling og Hobro Kunstforening. I 2007 ændredes navnet i forbindelse med kommunesammenlægningen til Hobro Kunstsamling.

 

Museets fortsatte eksistens

At et nyt museum kan opstå i en mindre provinsby som Hobro er trods alt ikke en umulighed, men det kræver ildsjæle, samarbejde, stædighed og utallige fondsansøgninger. I Kunstetagernes første ni leveår blev museet udelukkende drevet af frivilliges store arbejde og engagement, som fra 2013 er blevet suppleret af en kunstfaglig medarbejder ansat af Mariagerfjord Kommune.

Besøgstallet er årligt på 11 - 13.000 gæster, og Hobro Kunstsamlings og Mariagerfjord Kunstforenings vision er, at Kunstetagerne med tiden skal fusioneres med Rud Thygesen Arkivet for moderne møbelkunst og design, der har til huse i brygger Bies smukke 10-værelses lejlighed i samme bygningskompleks.

 

Hobro som kunstby

Og her kommer vi frem til Hobros nye identitet som kunstby. Fra 1973 og til nu er kunstværkerne kommet slag i slag. Kunstsamlingens arbejde med at skaffe samtidskunst til Hobro ses tydeligt i det offentlige rum, hvor kunsten gennem årene har bidraget afgørende til et spændende bymiljø.

 

”Når jeg tænker på Hobro og for mit indre øje går en tur, bliver jeg glad – en by fuld af så mange gode værker, fortæller billedhuggeren Vibeke Glarbo.

 

40 års jubilæumsudstillingen

40 års jubilæumsudstillingen viser det ypperste inden for dansk samtidskunst skabt af såvel ældre som yngre kunstnere. Udstillingen fylder alle etagerne og viser dele af samlingen på en ny måde sammen med andre kunstnere end de 40, som udgør kernen. Kunstsamlingen har nemlig inviteret fem yngre billedhuggere som gæstekunstnere. Værkerne breder sig fra Kunstetagerne og ud i bybilledet i form af skulpturer i den bagvedliggende Bies Have.

 

Udstillingen åbner lørdag den 12. september kl. 12 med åbningstale af kulturudvalgsformand Jørgen Pontoppidan.

 

Jubilæumsudstillingens kurator er billedhuggeren Vibeke Glarbo (f. 1946). Hun er selv mangeårigt medlem af kunstsamlingen og kender derfor både samlingen og udstillingsrammerne særdeles godt.

 

Medvirkende:

Hobro Kunstsamlings Gæstekunstnere:

Emil Westman Hertz, Veo Friis Jespersen, Esben Klemann, Karin Lorentzen og Laila Westergaard.

 

Hobro Kunstsamling:

Poul Agger, Martin Berge, Jørgen Boberg, Claus Carstensen, Torben Ebbesen, Kai Führer, Vibeke Glarbo, Niels Guttormsen, Erik Hagens, Arne L. Hansen, Knud Hansen, Lone Høyer Hansen, Sven Hauptmann, Kasper Heiberg, Nanna Hertoft, Erik Heide, Bent Holstein, Poul Janus Ipsen, Frithioff Johansen, Steffen Jørgensen, Anders Kirkegaard, Bengt Koch, Tom Krøjer, Hans Henrik Lerfeldt, Kai Lindemann, Sigrid Lütken, Erland Knudssøn Madsen, Jørgen Michaelsen, Hans Jørgen Nicolaisen, Lisbeth Nielsen, Bjørn Nordahl, Naja Salto, Pia Schutzmann, Frode Steinicke, Bent Sørensen, Margrete Sørensen, Poul Skov Sørensen, Teddy Sørensen, Kurt Tegtmeier og Ejgil Westergaard.

 

Jubilæumsudstillingen støttes af 15. Juni Fonden, Sparekassen Hobro Fonden, Spar Nord og Statens Kunstfond.

 

Arrangør: Hobro Kunstsamling og Kunstetagerne Hobro

 

Der er gratis adgang til Kunstetagerne gennem Hobro Bibliotek.

 

For yderligere info:

Kontakt Vibeke Kromann-Andersen, kunstfaglig medarbejder på 21 69 23 28 – eller mail vkrom@mariagerfjord.dk

Læs mere på www.kunstetagerne.dk  www.facebook.com/kunstetagerne eller www.designarkivet.dk   

 

Kunstetagerne Hobro

Store Torv

9500 Hobro