2017 |
|
|
Amatørteatret Fyrkatspillet havde en flot premiere på juleforestillingen "Julekaos" på Hobro
Theater søndag, den 3. december 2017. Det er opsætning nr 10 i
rækken af Fyrkatspillets juleforestillinger på Hobro Theater.
Forestillingen skulle have haft premiere i lørdags, men vi valgte i
stedet at holde en forpremiere lørdag, så der kunne ske nogle
afpudsninger således, at vi søndag 3. december havde en flot
premiere.
Det at man udsætter en premiere sker jo også på de professionelle
teatre. Vi havde en fin premiere med en fyldt sal og med et
begejstret publikum.
Der var blomster til de medvirkende fra Byens Blomstertorv.
Med venlig hilsen
Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08
|
 Foto: Torben Borup
 Foto Johnny Sørensen DK EVENT

2017-12-04 6 fotos fra Fyrkatspillets Julespil
|
2017-11-04 |
|
Så
er plakaten til JULEKAOS klar.
Instruktør Dorthe Hansen Carlsen besluttede mht plakatudformning,
at når der er Julekaos i handlingen i forestillingen, så skulle
plakaten også bære præg af, at der virkelig er kaos. Derfor er de
medvirkende spredt for alle vinde også på plakaten.
For der er gang i forestillingen med 24 på scenen på¨Hobro Theater ,
både i forbindelse med forberedelserne med julen 1910 hos brygger
Bie . Petrea Bie er både kampklar til at kvinderne skal have valgret
og så skal Petrea Bie selvfølgelig også være klar til at holde jul.
Hos de handlende i byen sker der mystiske ting.
At der sker noget i forestillingen og der er gang i og fart i alle
de medvirkende, fik Jutlander Banks underdirektør Carsten Brandt
Andersen og kommunikationschef Bjarne Hvirring syn for, da de
overværede prøven torsdag aften. De kom og så en del af prøven , som
kunne høres på trappen,. Der er gang i og fart på replikkerne og der
er noget for både børn og voksne.
På billedet ses underdirektør Carsten Brandt Andersen, en af de
medvirkende Olga Shapoval Ginnerup,(har rollen som en Ukrainsk
nisse), og spillets formand.
Den Ukrainske nisse er blevet så godt integreret i Danmark og i
juleforestillingen at hun har meldt sig til at være viking i
Fyrkatspillets forestilling.
Foto Bjarne Hvirring. |
 |
2017-07-05 |
|
Konge og kejser på Hjerl Hede
Fyrkatspillere gav den som Harald Blåtand og kejser Otto den
Store
Tekst og foto af Lotte Nygaard
Lørdag deltog Fyrkatspillet i åbningen af seks ugers levendegørelse
på Hjerl Hede. Den gamle kending, Kaj Børge Jung Pedersen, spillede
kong Harald Blåtand – eller kong Harald Gormsen, som er det mere
officielle navn.
– Poppo vil bære glødende jern, lovede den ene munk, Niels Junior,
der har en del år på bagen i Fyrkatregi. Mogens Karmark fra den gamle garde var den munk, som skulle lade som
om, han var Poppo og overbevise kongen om lyksalighederne ved den
kristne tro. Kong Harald faldt dog ikke for skrønen, da jernbyrden
var blevet udskiftet med en kold kongekrone.
Næh, der skulle mere tungtvejende argumenter til: – Nogle af mine mænd og jeg har krydset grænsen ved din lille
jordvold, Dannevirke. Din hird var bedøvet af at æde og drikke,
fortalte Kejser Otto den Store, som blev spillet af Søren Bragh
Frederiksen. – Mine krigere vil hjælpe dig med at kristne danerne, hvis ikke du
gør det selv, truede han. Så var der ikke andet for end at bøje hovedet og lade sig døbe.
Haralds søn, Svend Tveskæg, spillet af en glatbarberet Johannes Bang
Jeppesen, forstod sig ikke på politik og blev rasende: – Jeg vil jage, bekæmpe og om nødvendigt slå dig ihjel, far.
Resten af dagen kunne skuespillerne opleve museet. Den gamle købmand
solgte blandede bolsjer i alle farver og smagsvarianter. Det lille
mejeri bød på frisklavet kærnemælk, og bageren forførte alle med
duften af kager fra før, verden gik af lave. Nogle af spillerne fik
desuden både en tur i hestevogn og veterantog.
|
 Munken (Niels Junior) fremfører legenden om den
kristne Poppo, der var så stærk i troen, at han med uskadte hænder
kunne bære glødende jern.
 Kejser Otto den Store (Søren Bragh Frederiksen) giver
kong Harald Gormsøn (Kaj Børge Jung Pedersen) et tilbud han ikke kan
afslå. Mogens Karmark er munk.
 Kong Harald (Blåtand) må lade sig døbe for at undgå
en religionskrig. Den lille page er Anders Wondey Nygaard Jeppesen.
Alle fotos samlet her |
2017-06-29 |
|
Amatørteatret Fyrkatspillets juleforestilling på
Hobro Theater!
Amatørteatret Fyrkatspillet har haft stormøde på
Hobro Bibliotek i forbindelse med årets juleforestillingen på Hobro
Theater, hvor der er premiere lørdag, den 2. december 2017, kl
14.00.
Spillets forfatter Jørgen W Larsen og spillets
instruktør Dorthe Hansen Carlsen deltog i stormødet. Dorthe er
uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i
1989.De følgende 22 år var Dorthe en fremtrædende del af Aarhus
Teaters skuespillerensemble. Siden 2011 har Dorthe arbejdet som
freelance skuespiller og instruktør og har efterhånden mere end 95
forskellige forestillinger i bagagen. Dorthe Hansen Carlsen
instruerer Vilhelmsborg Festspillet 2017 . Instruktøren og
forfatteren af juleforestillingen kender hinanden fra Aalborg
Teater.
På stormødet havde forfatteren og instruktøren en
samtale med de, der gerne vil være skuespillere i forestillingen.
Her fik de fremmødte børns forældre også mulighed for at få en
samtale med både forfatter og instruktør og om "hvor meget de
medvirkende gerne vil have at arbejde med?"
Flere af de der har givet tilsagn om at være med i
juleforestillingen var på ferie og kunne derfor ikke deltage i
stormødet på biblioteket. Der er i alt tilmeldt 23 skuespillere,
som gerne vil på scenen på Hobro Theater. Der blev tilmelding til
sufflør/sufflørafløserjobbet, lys og lydfolk og tilmelding fra folk
,der vil hjælpe til bagved scenen . Såfremt der er læsere, der har
lyst og interesse for at være med, er spillet meget interesseret i
at komme i kontakt med folk, der har lyst til at være med på holdet
,i forbindelse med opsætningen af forestillingen på Hobro Theater.
Kontakt fyrkatspillet@mail.dk
Stor hilsen
Amatørteatret Fyrkatspillet
Jytte Frederiksen
mobil 23
30 03 08
|

Fotos fra
stormødet kan ses her |
2017-06-23 |
|
Der var godt liv i årets
Fyrkatspil på Kongens Fyrkat.
Det fungerer rigtig godt, sagde professor Else Roesdahl, en af de
historiske konsulenter fra Aarhus Universitet, som også havde
lejlighed til at se forestillingen. Der er gode temaer, hedensk/kristent, hjemme og det fremmede, og
referencer til politiske emner, som optager publikum (Brexit,
flygtninge/fremmede osv.). Og kærlighedsmotivet er godt – der er
flere islandske sagaer, hvor helten rejser ud og lover at komme
tilbage til en trolovet kvinde, men af og til forsinkes hjemkomsten.
Dét tema genkendes også fra sagaerne. Forfatteren Jørgen W. Larsen overværede også forestillingen.
Skuespiller Rikke Kirkensgaard overrakte en buket blomster til
forfatteren Jørgen W. Larsen fra Fyrkat Blomster/Fyrkatspillet.
Rikke sagde, at Fyrkatspillet er glad for det livlige stykke med de
nutidige sidespring og at de medvirkende er tilfreds med, at vi er
kommet længere frem i vikingetiden, til Knud den Store. Samtidig med at Jørgen W. Larsen fik blomsterne skulle spillet også
lige markere, at vi har en medvirkende, en skuespiller Anna Rose
Bommer, der er blevet konfirmeret. Gaven blev overrakt af Michelle
Møller Danum, der er instruktørens forlængede arm, når der skal
gives besked om de praktiske gøremål. Til en af de seneste forestillinger havde Fagforeningen HK købt 50
billetter. Fotograf Erik Røgild kom forbi og tog billedet af de
medlemmer der stod ved Fyrkathuset.
Med venlig hilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08
|

|
2017-05-20 |
|
Alt er klart til det 31. Fyrkatspil
Kun én er større end Knud
Om Knud Den Store går den historie, at han en dag sætter sig i
vandkanten og forbyder bølgerne at skylle over hans fødder. Var
magten da steget ham til hovedet?
Nej, Knud den Store var kristendommens forfægter og med sin umulige
ordre til bølgerne ville han vise sine smiskende hoffolk, at kun én
er almægtig (Gud), og selv ikke den mægtigste konge kan kommandere
med elementerne.
Men han var stor og frygtet, Knud, der inden sin død i 1035 opnåede
at blive konge over først Danmark, så over England og endelig også
over Norge.
Han havde nok at se til med at holde sig ved magten på den anden
side af vandet mod vest og nord, så mon han også havde tid til at
bekymre sig om det igangværende forfald på vikingeborgen uden for
Hobro?
Det giver Fyrkatspillet måske svar på i år. Men uanset om han kommer
eller ej, så svæver hans ånd mellem egeplankerne i huset på Fyrkat,
der i år lægger hus til Fyrkatspillet for 31. år i træk.
”Det bliver en historie med flere gode temaer: Hedninger mod
kristne, det hjemlige kontra det fremmede. Og med flere aproposer
til aktuelle politiske emner, som optager os i tiden, såsom Brexit,
flygtninge og fremmede”, siger Fyrkatspillets formand, Jytte
Frederiksen:
”Og en kærlighedshistorie.”
Spillet har premiere fredag den 26. maj og spiller hver aften frem
til lørdag den 10. juni – plus en eftermiddagsforestilling lørdag
den 3. juni. |
 ”Alt er klart til Den Store,” melder Fyrkatspillets formand, Jytte
Frederiksen, der her præsenterer spillets plakat sammen med
underdirektør Carsten Brandt-Andersen fra spillets hovedsponsor
gennem 30 af Fyrkatspillets 31 år, Jutlander Bank.
|
2017-05-20 |
|
Søndag den 28.maj 2017 kl. 17.30 indkalder
Amatørteatret Fyrkatspillet til 1. stormøde vedr.
juleforestillingen på Hobro Theater
Mødet finder sted i den store foredragssal på Hobro Bibliotek.
Selvom Fyrkatspillet har travlt med forestillingen på Kongens
Fyrkat, er det tilrettelagt således, at de børn, unge og ældre
skuespillere, der har lyst til at medvirke i juleforestillingen og
som gerne vil have en samtale med forfatteren skuespilleren Jørgen
W. Larsen, har muligheden for det lørdag, den 28. maj kl. 17.30 på
Hobro Bibliotek. Der er mange der sætter pris på , at de får en
rolle , som er skrevet specielt til de personer, der har haft
samtalen med forfatteren.
Vil du gerne synge, danse, spille skuespil, sy dragter eller hjælpe
med rekvisitter og deltage i det praktiske arbejde på og bagved
scenen, så kom til mødet eller skriv til Fyrkatspillet.
Er man forhindret i at komme den 28. maj kan skrive til
Fyrkatspillets mail adr fyrkatspillet@mail.dk eller
ringe til mobil 23 30 03 08.
Skuespillerformand Kaj Børge Jung Pedersen deltager også i mødet:
Kaj vil orientere om Fyrkatspillets Dramaskole, hvor de børn, og
unge der gerne vil være elev, har mulighed for at tilmelde sig til
Fyrkatspillets Dramaskole , hvor der undervises i slutningen af aug.
sept. og beg af okt.
Spilleplanen er vedh.
Stor hilsen
Amatørteatret Fyrkatspillet
Jytte Frederiksen
23 30 03 08
|
 |
2017-05-13 |
|
Nu
er vinen klar til Fyrkatspillet
Fyrkatvinen kan nu købes i
Superbrugsen m/motiv fra Fyrkatspillets plakat til forestillingen
"Den Store", hvor der er premiere den 26. maj kl 19.00 i
Fyrkathuset.
Det er en dejlig australsk hvidvin af Chardonnaydruer
fra sydøst Australien. Traditionel Chardonnay-stil med antydninger
af lime og ananas. En
Shiraz rødvin også fra Australien. Shiraz
regnes efterhånden som Australiens ”nationaldrue”. Den indgår her i
cépage med Cabernet-druen.Kombinationen af disse to druesorter,
giver en mørkerød vin.
Der serveres Tuborgs produkter i Fyrkatspillets salgscontainer. Der
kan også købes mjød og en Dr. Nielsen i taffelgruppens
salgscontainer.
Vinen blev præsenteret af Lisa fra Superbrugsens flotte vinafdeling.
Lisa står ved ginen med vikinge mandsdragten. Vinen blev præsenteret
for formand for taffelgruppen, Dagmar Mark Larsen, til venstre og
for Fyrkatspillets kasserer Birte Carlson til højre.
Der er travlhed i taffelgruppen med at tilrettelægge måltiderne.
Til premieren
fredag, den 26. maj kl. 19.00, bliver der serveret vikingetaffel
bestående af lammekøller med grov salat og vikingebrød. Taflerne er
på fredage og lørdage.
I år serveres der
for første gang flæskesteg og det er den 2. juni efter
aftenforestillingen kl. 19.00.
Det koster jo kun
265 kr. for voksne og 130 kr. for børn u/14 år, for at se
forestillingen og så kan man få alt det lammekølle kød /flæskesteg
mm, som man kan spise. Det er meget brugt, at give venner/familie en
oplevelse som gave. Derfor er der mange, der bruger at invitere
venner naboer til en lille sammenkomst i forbindelse med et
Fyrkatspil i vikingehuset.
Ved vore
taffelaftener i langhallen kommer alle til at sidde sammen, idet der
sættes kort på bordene med den persons navn, der har købt
billetterne. Så derfor vil vore gæster altid komme til at sidde
sammen ved et taffel, når der serveres lammekøller/
og den ene aften med
flæskesteg i langhuset.
Der er 3
eftermiddagsforestillinger to søndage kl. 15.00 - og en lørdag
eftermiddag kl. 15.00.
Desuden er der 6
almindelige spilleaftener uden taffel.
Til alle
forestillingerne serveres der the/ kaffe m/tilhørende lækker
kransekage fra Bæchs Bagerier i pausen. Desuden øl, vand og vin. Man
kan ringe til Fyrkatspillets billettlf 23
23 10 66 og afgive
ordre på bestillinger, hvad der skal stilles fra på et bord til et
selskab i pausen, Der er også mange, der efter taflet bestiller
kaffe/kage.
På taffelaftener
og inden vore gæster går hjem, har mange Fyrkatgæster tradition for
, at gå en tur ud til ringvolden , hvor der er en stor chance for
at høre nattergalen. Det er en god og en forunderlig oplevelse i
forbindelse med et vikingetaffel.
På gensyn på
Fyrkat
Amatørteatret
Fyrkatspillet
Jytte Frederiksen
mobil 23
30 03 08
|

2017-05-04 Den ny SUPER BRUGS
iHobro og Fyrkatspillet præsenterer vinen til
Fyrkatspillet 2017 |
2017-03-29 |
|
Vikingeforedrag i
Fyrkats Venner på Hobro Bibliotek i Den store foredragssal, torsdag, den 6. april kl. 19.00 . Ph.d studerende Marie Bønlykke Missuno Aarhus universitetet
Foredrag i Støtteforeningen Fyrkats Venner i samarb. med
Folkeuniversitetet i Aalborg.
Knud den Store I 1016, fortæller den Angelsaksiske Krønike, blev Knud den Store
konge i England, og det var her, han tilbragte størstedelen af sin
tid. Men vi møder også Knud og hans folk i Danmark. For eksempel da
Knud i 1018 sendte sin erobringsflåde hjem, da jarlerne Thorkil
Høje, Ulf og senere kongesønnen Hardeknud blev indsat som regenter i
Danmark, og da Knud selv besøgte landet i 1019 og 1026/1027. Det er
disse begivenheder og mennesker samt deres betydning i den tidlige
middelalders Danmark, der er fokus i dette foredrag.
Med venlig hilsen Fyrkats Venner Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08
|
 |
2017-03-29 |
|
Amatørteatret
Fyrkatspillet var på pletten i sidste uge
bl. a. med spillets instruktør Ole Jakobsen og en af vore skuespillere
, som er elev på Mariagerfjord Gymnasium Mille Lindø Simonsen.
Fyrkatspillet var blevet kontaktet/inviteret af projektleder Lill
Christensen, som stod for "Projekt Frivillig dag". Det foregik i
forbindelse med en frokostpause på gymnasiet. Der var flere
foreninger, der deltog i projektet. Fyrkatspillet havde hentet
dragter og fået arrangeret, at Ole Jakobsen og Mille Lindø Simonsen
var til rådighed sammen med spillets formand. Der var stor interesse for at tale med den professionelle
skuespiller og amatørskuespilleren.
Mille Lindø Simonsen er skuespiller i forestillingen "Den Store" og
Mille var også skuespiller i spillets juleforestilling "Nissen i
Flasken", hvor Mille havde en god rolle. Mille har fået ros, fordi
hun går vældig op i at spille teater og Mille er positiv og glad for
at være en del af Fyrkatspillet. Mille kunne jo fortælle
gymnasieeleverne om, hvordan der arbejdes på et amatørteater , hvor
der bliver instrueret af en professionel instruktør.
Fyrkatspillet fik flere kontakter i forbindelse med seancen.
Foreningerne der deltog , fandt ud af, hvordan man kan udveksle
brochure mm og hjælpe hinanden i markedsføringen. Det var en god
oplevelse . Ros for arrangementet. Fra: Lill | De Frivilliges Hus [mailto:pr@frivillighuset.dk]
|
 Billede er taget af projektleder Lill Christensen: Af Ole Jakobsen
og Mille Lindø Simonsen. |
2017-02-16 |
|
Undervisning i Fyrkatspillets Dramaskole:
En nyhed med en ny underviser, som er
professionel performer, danser . Og en underviser der er
professionel skuespiller.
Amatørteatret Fyrkatspillet er kommet godt i gang med Fyrkatspillets
Dramaskole. Med i Fyrkatspillet på Fyrkat 2017, er der 7 elever fra
dramaskolen, der nu er skuespillere og hvor forfatteren Jørgen W.
Larsen også har skrevet roller til børnene /de unge fra dramaskolen
i forestillingen "Den Store". Dramaskolens undervisning foregår i
Amatørteatrets undervisningslokale ovenover Bie Centret.
Undervisningen foregår på weekender. Den første weekend er fra 25.
og den 26. februar med underviseren, den professionelle performer,
danseren Lars Krebs Jensen, som var Fyrkatspillets koreograf i
juleforestillingen "Nissen i Flasken" på Hobro Theater og som de
medvirkende i alle aldre var meget glade for.
Den næste weekend, hvor der er undervisning er den 4. og 5. marts
med skuespiller, uddannet på Statens Teater Skole Mette Frank. Mette
er opvokset her på egnen. Mette har været skuespiller på Aalborg
Teater og underviser nu i København og laver filmarbejde mm.
Der er stor tilslutning til dramaskolens undervisning. Interesserede
kan skrive og tilmelde sig undervisningen til mail adr
fyrkatspillet@mail.dk
Teatrets væsen er
en fantastisk verden, hvor alt kan ske.
Vi vil arbejde med at udforske de mange muligheder gennem nogle
enkle, legende og sjove øvelser. Øvelser der samler gruppen,
samtidig med at den enkelte deltager udfolder sit eget helt unikke
talent.
Som barn og ungt menneske er det at møde teatret og andre kreative
fag en særlig mulighed for at gå på opdagelse i sig selv, samtidig
med at man i mødet med de andre finde nye udtryksformer Om mig: Jeg er opvokset i Mejlby, Himmerland – og uddannet
skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Jeg har underviser
børn, unge, flygtninge og mennesker med særlige behov i drama.
Desuden arbejder jeg som skuespiller og har blandt meget andet
medvirket i TV-serierne “Banken”, ”Dicte” “Badehotellet”, “Lykke” og
“Klovn” samt Simon Stahos film “Magi i luften, TV-dokumentarene
“Store Danskere – Kaj Munk” og “Thycho Brahe”. På teatret har jeg
optrådt i bla. “Ordet 1 og 2″ på Ålborg Teater, “Dagens Helte,
Nattens Ofre”, samt “Brd. Karamazov” på Det kgl. Teater og “Ulrike
Meinhofs” sang på Caféteatret i København. Mette Frank Skuespiller |

 Lars Krebs Jensen
 Mette Frank
 |
2017-01-26 |
|
Amatørteatret
Fyrkatspillet kalder til stormøde på Hobro Bibliotek for de,
der er interesseret i at være med i spillet 2017:
Tirsdag, den 7. februar 2017 kl 19.00 i den store
foredragssal .
Stormøde/1.læseprøve hvor forfatter, skuespiller Jørgen W.
Larsen løfter sløret for handlingen i årets forestilling i
Fyrkathuset "Den Store" for de skuespillere, der har meldt
sig til at være med på Fyrkat og hvor Jørgen W har skrevet
21 roller til de medvirkende skuespillere. Jørgen W
medbringer manuskripterne og fortæller om forestillingen og
så går læseprøven i gang.
Alle arbejdsgrupper deltager så vidt muligt i mødet, for at
høre om årets stykke og om opgaverne for de praktiske
grupper. Blandt skuespillerne er der bl. a. børn/unge fra
Fyrkatspillets Dramaskole. Her er der forældre til elever
fra dramaskolen ,hvor forældrene også har fået lyst til og
har meldt sig til at være skuespillere og få skuespiller
roller i forestillingen. Nogle forældre har meldt sig til
job i de praktiske og i de tekniske arbejdsgrupper således,
at børn, unge og forældre sammen kan få en fælles oplevelse
og være med til at skabe en forestilling inde i det
rekonstruerede vikingehus på Fyrkat og sammen opleve foråret
i den smukke natur i Onsild Ådal.
Instruktør for spillets forestilling "Den Store", er
skuespiller Ole Jakobsen, som har været tilknyttet til
Aalborg Teater, som nu er skuespiller på Svalegangen i
Aarhus, senest i Svalegangens forestilling "I Familien".
Denne forestilling skal senere på året på turne rundt i
landet. Ole Jakobsen instruerer i øjeblikket en forestilling
for Cabaret Alfa i Aars.
På mødet vil Fyrkatspillet meget gerne i forbindelse med nye
folk, unge, voksne. Også gerne garvede folk, der har lyst
til at indgå i arbejdsgrupper eller lyst til at udføre
enkelte opgaver. Vi håber, at der i løbet af foråret vil
melde sig folk, der er interesseret i at tage del i
opgaverne/arbejdet omkring spillets aktiviteter.
Det har jo vist sig, at det er attraktivt for familier og
for tilflyttere til området at være med i spillets
forskellige arbejdsgrupper, og her deltage i opgaverne
omkring spillet og med mulighed for at skabe sig et
netværk/venskaber i en forening, der arbejder for, at
medlemmerne befinder sig godt og hvor der er udfordringer
med at løse de fælles opgaver. Her kan man nemt få
forbindelse med en barnepige og nogle har endda fundet et
arbejde.
Interesserede kan også kontakte spillet og skrive til
fyrkatspillet@mail.dk eller ringe til Fyrkatspillets tlf. 23
30 03 08.
Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08 |
 |
|