Kredsleder Elin Aasted beretning for 2014 på kredsårsmødet i beredskabsforbundet Mariagerfjord d. 24-02-2015 i Borgerservice Hobro

Ja så vil jeg fortælle lidt om hvad vi har fået 2014 til at gå med.

Vi har haft en del undervisning i løbet af 2014, der er helt nøjagtig blevet brugt 3310 mandetimer.
De 1800 timer er blevet brugt på 10. klasserne og resten er brugt på henholdsvis operativ-
højderedning- og kommunikations gruppen, jeg syntes vi er ret gode til det med undervisning, de frivillige er flinke til at møde op.
Så har vi brugt 1062 på at arbejde for Mariagerfjord kommune, her hører vagtgruppen ind under. På forbundssiden er der brugt 3737,5 timer på undervisning, arrangementer og administration.
Nå men vi må hellere specificere ud hvad der er vi har lavet i 2014.
Vi begyndte 2014 med nytårsparole på gården her i Hobro den 12. januar, der var rigtig mange der deltog, den 15 januar havde vi en øvelse i operativ gruppen, så havde vi et par frivillige ude og sætte den sidste røgalarm op i forbindelse med røgalarm kampagnen "Red Farmor", det var en kampagne der kørte i 2013, men vi kunne ikke få det til at passe før med den sidste.
Så havde vi en arbejds søndag i garagen i Hadsund, jeg tror faktisk det var da vi skilte alt det kasserede valgmateriale ad.
Sidst i januar var vi på færgekroen og drikke eftermiddagskaffe.
Den 4. februar var vi til årets første kommissions møde, den fik hele armen, for det var en næsten helt ny beredskabskommission, der var samlet, så de skulle have demonstreret både hvad højderedningsgruppen og operativ gruppen kunne.
Hvert år får de frivillige opdateret både deres førstehjælp og elementær brand, der er undervisning begge steder, det plejer at være i Hobro først.
Johannes blev kontaktet af 5. militærbataljon fra Aalborg, de skulle have sendt folk til Syrien, de skulle passe på de FN folk, som skulle sørge for at alle kemiske våben kom ud af Syrien. I den forbindelse skulle de jo have en del træning, de havde hør, at vi i Mariagerfjord havde en kommandocentral, som de mente ville egne sig til formålet. om de måtte låne den, jo jo det måtte de da.
Johannes ringede til mig, om det var noget jeg ville være med til, det ville jeg.
Det skulle foregå den 13. februar om formiddagen, de kom med en masse vagter 12 tror
jeg der var og en WIP person og vi stod pænt og tog imod dem.
Johannes og den øverste leder fra Aalborg havde lagt planer, de var blevet enige om, at det ville være fint, hvis der kunne være et angreb på WIP personen nede i kommandocentralen, så vi fik Tim til at være den der skulle angribe, nogle af vi frivillige var nogle dag før nede og lave så Tim kunne gemme sig og det kom til at se helt naturlig ud, at der var stakket tæpper op i begge de øverste køjer.
På dagen blev Tim udstyret med en madåre (ja det er jo de våben vi har) og gemt bag tæpperne i den enen køje, der var et par vagter nede og gå en runde, men han blev ikke opdaget.
WIP personen med følge var først inde og se Falcks lokaliteter, så blev vores garage fremvist og derefter skulle der serveres kaffe og rundstykker i kommandocentralen. Der var 2 vagter med nede, de ville ikke have hverken kaffe eller rundstykker første gang de blev tilbudt, men Johannes fik dem overtalt, så de kom ind at sidde sammen med os andre og de fik vores åben bunker folder at kigge i, så de var rigtig afslappede da vores kommandocentral skulle fremvises.
Da vi kom til køkkenet for Tim frem og råbte op medens han begyndte at slå løs på WIP personen med madåren, begge vagter stod uden i gangen og de reagerede ikke før WIP`en havde råbt av et par gangen, men så blev Tim også lagt ned så han ikke kunne røre sig, han kunne heller ikke gøre modstand da han blev slæbt op af trappen.
Havde det nu været alvor og det havde været en kniv f.eks., så kunne det være gået helt galt, så de par vagter havde nok et eller andet de lige skulle have opdateret.
Det var sjovt at være med til.
I løbet af februar var der også undervisning i Højderedning og vi holdt vores kredsårsmøde den 25. februar.
Først i marts havde vi 3 frivillige afsted til førstehjælpsdag.
I marts måned fik vi vores førstehjælp opdateret.
Midt i marts var vi med da Støvring Maskinforretning holdt åbent hus, jeg tror det er 5. gang vi er med. Vi plejer at have en plads ovre foran lige udenfor deres frokoststue, men sidste år fik vi en plads bag den bygning vi plejer at stå foran.
Pladsen var ikke ret stor og vi blev anbragt mellem teltet, som var sat op hele vejen foran og de store maskiner, som stod på pladsen bag os, det bevirkede jo så at de folk der ville ud og se på de store mejetærskere og hvad der ellers var skulle krydse den plads vi stod på. Det er ikke særlig praktisk at have folk med barnevogne krydsende ud og ind mellem varme gryder, pander med varm stegefedt, varmt komfur,brændekløver og hvad vi ellers har med når vi er ude, det dur heller ikke at have små børn løbende rund. Det vil vi påpege næste år, hvis vi bliver spurgt.
Den 1. april var der et informations- og planlægningsmøde i forbindelse med vagtgruppen, mødet blev holdt i Hadsund.
Beredskabsforbundets region Nordjylland var med på forårsmessen i Aalborg første weekend i april, Edith, Henny og jeg var ude at stå på standen fredag, der var først og fremmest forebyggelses uddannelsen det drejede sig om.
Så var der fælles øvelse midt i april, den blev holdt nede omkring Tinglev, der var 15 frivillige fra Mariagerfjord der deltog.
Så var der traktortræk i Hobro den 3.maj, her var der 11 frivillige der deltog, det er fint der er så stor opbakning til de arrangementer der kommer ind.
Den 6. maj var der kvartalsmøde, her var der også stor deltagelse 25 frivillige.
Regionen holdt et møde om samarbejde den 7. maj, det blev holdt i Brønderslev, her deltog Edith, Renè og jeg. Den 8. maj var der kvindeløb i Hadsund, her plejer vi at være med som førstehjælpsvagter, vi var 5 afsted, løbet blev afviklet stille og roligt, jeg tror vi havde et par stykker under behandling, det var alt.
Så havde vi fået arrangeret en tur til Tofte Skov med Guide, det var en interessant tur, vi var 11 afsted.
Den 11. maj var Preben Aaboe afsted for at hjælpe den regionale førstehjælpsgruppe.
Så var der undervisning i operativ.
Så var der valg til EU, ja her er vi jo også involveret, vi pakkede valg den 22. maj, satte op den 24 og pillede ned den 25, det var der 19 frivillige, der var med til, der var også Bogbustræf i Rebild, her havde vi 6 frivillige der var nattevagt natten mellem den 24. og 25. maj og 3 der var førstehjælpsvagt den 25. maj.
Der var motorcykler i Skagen igen sidste år, her tog Anja, Erik Schaltz, Frank Jensen og Verner sig af det der skulle gøres.
I begyndelsen af juni var der undervisning i kommunikation og den 14. juni havde borgerforeningen i Als 100 års jubilæum, vi var blevet spurgt om vi ville lave kaffe, ja selvfølgelig, det var rigtig hyggeligt, vi var 7 afsted.
Midt i juni var der arrangeret en tur til Spøttrup Middelalderborg, det var interessant, der var gang i både brødbagning og snitning af køkkenredskaber, ja der var endda en der skulle i gabestokken, det kom han nu ikke for der var en dreng der løb med den øverste del af gabestokken, det så nu sjovt ud. Der foregik mange ting inde i borggården, vi var også inden og så et sted hvor der var nogen der havde gemt sig for tyskerne under krigen, jeg kan ikke helt huske hvad der blev fortalt om det.
Torben og jeg var på Dania og undervise i forebyggelse sidst i juni, det var som følge af stormen Bodil, det var meget relevant, da de bor ned til fjorden.
I uge 27 og 28 havde vi jo som sædvanligt Lilje Lejren, her er der 8 herfra Mariagerfjord der er med, der var mange større børn på sidste års lejr, men hvor var de nemme at have med at gøre.
Sidste weekend i juli var der som sædvanlig dyrskue i Hobro, her har vi også frivillige med, vi har nogen der har brandvagt natten mellem fredag og lørdag, primært på grund af de mange præmier, de har stående, og så er vi også med ved selve dyrskuet, vi har en stand der og så har vi en røgdykkerbane til børnene og autosprøjten har vi også med, det er noget børnene kan lide, hvis der er rigtig varmt skal vi så sørge for at vande dyrene, der var 17 frivillige med til dyrskuet.
Den 13. august var der undervisning i operativ.
Den 1. september havde vi så det næste kvartalsmøde, der er altid mange der møder op til kvartalsmøderne.
Den 4. september var der Hadsund løb, her var vi med som førstehjælpere, ganske som vi plejer. Der var ingen skader.



Så havde vi undervisning 2 aftner i træk, henholdsvis operativ og kommunikation, undervisnings aftnerne plejer ikke at ligge så tæt, men det sker ind i mellem, når der er noget undervisning der bliver aflyst, eller flyttet rundt på.
den 21. september havde Johannes gæster, der var 5 frivillige der sørgede for at de fik noget at spise, samme aften var vi ude at bowle. Der blev lavet lidt om på rækkefølgen, vi havde bestilt bowling første med efterfølgende spisning, men de kom til at spise først, det var vist noget med at de var de sidste og så kunne de blive færdige i køkkenet, hvis de fik maden først, det gjorde jo at der ikke var så meget tid til at spise, men det gik vist alligevel.
Der blev afholdt et PC kursus for de frivillige sidst i september, fra den 1. november med det offentlige jo ikke længere sende breve ud pr. post, så det er jo med at få lært at oprette en mail adresse og bruge den.
Først i oktober var der undervisning i håndtering af demente, undervisningen foregik på gården i Hobro. Det er jo ganske vist længe siden, vi har været ude at lede efter en dement, men det er jo fint nok at få genopfrisket, hvordan man skal agere hvis nu vi skal afsted.
Vi fik også en aften først i oktober, hvor vi fik et kursus i varmt arbejde, vagtholdet bliver nogen gange kaldt, når der bliver lagt tagpap på ved f.eks. skoler og lignende, så skal vi være på stedet, efter at arbejderne er gået derfra, i 1 time i tilfælde af at det skal begynde at brænde.
Den 11. oktober havde vi frivillige i Års, det var Hjallerup Maskinforretnings afdeling deroppe, der havde åbent hus og de havde spurgt om vi ville komme med Røgdykkerbane og autosprøjte, det sagde vi ja til efter at have været omkring Vesthimmerland, Års hører jo til der.
Så er vi fremme ved november måned, her var vi med på Onsild Messen den 2. Vi plejer at have en stand der, denne gang var der 5 frivillige afsted. Det var en fin stand og der var en del interesse for den.
Ja det næste er ikke så morsomt, Knud Bach havde været syg nogen tid, han klarede desværre ikke kampen mod kræften, han blev begravet den 15. november, vi var nogle frivillige der sørgede for at lave kaffen og vi var selvfølgelig til begravelse med faner og i udgangsuniform.
Det kan godt være svært at blive ved med at finde på hvad de sociale arrangementer vi laver skal indeholde.
Den 18. november prøvede vi med en tur i biografen, det var filmen "Stille hjerter" vi skulle se, der var 12 frivillige der var med i biografen, bagefter tog vi i kommandocentralen og fik kaffe. Det var ikke alle det syntes filmen var noget ved, det er ligeså meget hyggen ved at gøre noget sammen.
Den 20 november havde vi en øvelse der omfattede både operativ- og kommunikations gruppen. Vi skulle finde ud af hvordan det ville være hvis der skete noget virkelig ekstremt. Det var en god øvelse, den satte nogle tanker i gang og vi fandt ud af, at vi egentlig burde være flere til de forskellige opgaver end vi var.
Så havde vi julefrokost den 22. november, den blev holdt på medborgerhuset i Hobro, vi havde fået lov til at være i cafeteriet og det var virkelig hyggeligt . Vi havde en rigtig god aften, maden fik vi også i år fra Krastrupsøgaard.
Krastrupsøgaard havde julemarked den 22. og 23. november, så her havde vi nogle frivillige ude med autosprøjten et par timer den 22. og et par timer den 23.,det havde vist gjort stor lykke.
Så havde vi årets sidste kvartalsmøde, med ligeså mange fremmødte som der plejer at være og den sidste dag i november var der Julemarked i Rebild, ja her var vi også med. Vi var 7 frivillige afsted, Edith, Ninna og jeg stod på standen. Der er blevet lavet nogle nye brochurer til forebyggelses uddannelsen og den robuste borger, de er faktisk gode, vi havde en del af dem med på standen, folk virkede interesserede og vi kom af med en hel del brochurer.
Den 2. december var der juleafslutning i kommandocentralen med Gløgg, Æbleskiver og pakkespil, det er altid hyggeligt.
Der var en øvelse på Salten den 3. december her var vi 7 frivillige, der sørgede for at de der deltog i øvelsen fik varme pølser da øvelsen var ovre. Vi fandt i øvrigt endnu en gang ud af, at vi ikke er så tossede, når det gælder om at improvisere.
Jeg havde fået en invitation til at deltage ved uddelingen af den polske orden Guldkorset, der var 6 ledere fra projekt Østbørn der skulle have guldkorset deriblandt Lene og Bent Schade og Preben Jakobsen, ja jeg nævner kun dem der med Lilje Lejren at gøre. Det var virkelig højtideligt.
Så var jeg til Nytårsparole på Falck i Hadsund den 31. december, det var Allan i øvrigt også.
I 2014 har vi også holdt åben bunker, vi har haft besøg af både beredskabskommissionen, flyvehjemmeværnet og elever fra Hadsund skole, men generelt har interessen ikke været så stor i 2014 som de foregående år. Jeg ved ikke om det er fordi der ikke er blevet annonceret nok omkring de aftner der har været åbent eller interessen ganske enkelt er dalene.
Vi har haft åben 11 aftner i løbet af 2014 og der er blevet brugt 35,5 mandetimer.
Vores vagtgruppe har ikke lagt på den lade side i 2014, efter hvad jeg har kunnet tælle mig frem til har der været udkald 16 gange.
Vinterklargøring af kommunens brandhaner står beredskabsforbundet for, der har været 12 frivillige på den opgave.
Vi har i løber af sommeren været til flere regionale møde omhandlende samarbejde, sidste møde fandt sted den 9. juli 2014 hvor der blev udpeget en ny regionsleder. Kurt Pedersen trak sig og Hardy Vognlund blev udpeget til regionsleder, da Hardy havde posten som den ene af to viceregionsledere, skulle der udpeges en ny viceregionsleder i hans sted, det blev Lene Schade, som påpegede at det var indtil der blev fundet en anden, men hun blev udpeget for 2 år.
Hvis vi så lige her til sidst kaster et blik på vores handleplan for 2014, så er den næsten overholdt.
Der skal holdes minimum 6 kredsledelsesmøder, vi har holdt 7
Alle de arrangementer vi har planlagt er blevet afholdt
Vi har været ude til arrangementer hvor vi har fortalt om beredskabsforbundet 7 gange
Vi har holdt sociale mødeaftner 18 gange i løbet af året, vi har holdt 16 gange, det skyldes at der et par gange et blevet planlagt andre møder på vores kc aftner, men det har jeg taget en snak med Allan om.
På kredsårsmøde blev kredsleder Elin Aasted genudpeget for 2 år
Kasserer Edith Hasager-Kirk Assens modtog genvalg for et år
Preben Aaboe Terndrup modtog genvalg for 2 år
Lilly Sørensen Veddum blev udpeget til info-assistent for 1 år
Knud Tillemann Hobro modtog genvalg til posten som revisor for 2 år
Ida Lykke Mejlby blev valgt til revisorsuppleant for 2 år

Elin Aasted
kredsleder