PRESSEMEDDELELSER iHOBRO
OG MARIAGERFJORD
 
 
Til forsiden på www.ihobro.dk

 

 
2017-12-14  
Julekoncert med Randers Kammerorkester og 300 børn

Mariagerfjord Kulturskole inviterer for 6. år i træk til en festlig familiejulekoncert med over 300 børn fra Mariagerfjord Kommunes 4. klasser.

Man kan næsten ikke undgå at komme i julestemning ved bare tanken om en sal fyldt med sangglade julenisse-børn, et underholdende Randers Kammerorkester og et fantastisk publikum.

Det er 300 elever fra Hvilsom Friskole, Solhverv Privatskole, Hadsund Skole, Assens Skole, Bymarkskolen, Mariager Skole og Rosendalskolen, der sammen med Randers Kammerorkester skal på scenen i Rosendal Idrætsforum d. 20. december. Til koncerten synger børnene julens sange og melodier, akkompagneret af Randers Kammerorkester og dirigeret af David Riddell.

En musikalsk oplevelse til alle

Koncerten giver børnene, uanset musikalsk baggrund og sangstemme, en fantastisk mulighed for at fejre julen på en sjov og underholdende måde. Børnene får en stor oplevelse sammen med et professionelt kammerorkester foran et stort publikum. De hører og ser – måske endda for første gang- den klassiske julemusik og de flotte klassiske instrumenter udfolde sig.

I 2016 blev koncerten afholdt med kæmpe succes. Her optrådte også mere end 300 børn for en udsolgt sal. Sammen med et veloplagt Randers Kammerorkester gav de publikum en juleoplevelse, der gik helt ind i alles hjerter.

På Kulturskolen er man glade for, at der igen er en fantastisk bred opbakning til koncerten, som er et samarbejde mellem både skoler, Kulturskolen og Randers Kammerorkester.

Koncerten afholdes i år onsdag d. 20. december kl. 19.00 i Rosendal Idrætsforum.

Med venlig hilsen

Joan Otte Andersen
Kommunikationsmedarbejder

 

 

 


2016-12-14 Kulturskolens stor julekoncert med over 300 4. klasseelever og Randers Kammerorkester i Rosendal Idrætsforum
2017-12-13  
Landdistriktsrådets årsmøde 2018
Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune indbyder traditionen tro til Årsmøde. Denne gang er valget faldet på Døstrup Forsamlingshus, som ramme for mødet, der har til formål at sætte fokus på aktuelle udfordringer i kommunens landdistrikter. Mødet afholdes torsdag den 1.feb. kl. 17.00 – 21.00.
 
I år sætter vi fokus på nogle af de knaster, der kan fjernes for at gøre livet lettere i landsbyerne udtaler Landdistriktsrådets formand Kim Knudsen, Hørby.  Bl.a. er der fokus på hvad der skal bringes i spil for at de unge vil vende tilbage til Mariagerfjord Kommune – og gerne i landsbyerne – efter endt uddannelse.
Søren Vester , kendt fra  TV-programmet ”Vesters verden” vil fortælle den gode historie om han og familiens tilbagekomst til Thise i Salling, hvor han er opvokset. Helle Pedersen fra Hobro har via en phD på Aalborg Universitet snakket med de unge, og kommer på årsmødet med gode bud hvad der skal til for et godt ungeliv i landsbyerne, og hvordan de unge kan lokkes tilbage.
Desuden vil ejendomsmægler Tom Madsen sætte fokus på hvordan boligudfordringerne på landet kan optimeres og Konsulent Jesper Simonsen, Mariagerfjord Erhvervsråd vil komme med råd til hvordan der skabes mere erhverv i landsbyerne.
 
ÅRSMØDET byder desuden på lidt godt til ganen, underholdning ved troubaduren Axel Meilholm, samt overrækkelse af prisen til Årets Landsbyildsjæl. Den nye formand for Kultur og fritidsudvalget Jane Grøn, Mariager vil stå for denne del.
 
Vi glæder os til at se mange i Døstrup den 1.feb.  slutter Landdistriksrådets formand
 
De seneste år har mødet samlet over 100 deltagere. Program og tilmelding foregår via www.mariagerfjord.org  og mødet er gratis.

 

 


2016-02-03
2016-02-03 Landdistriktrådets årsmøde i Oue med kåring af årets landsby ildsjæl 2015 - Bente Hansen Oue


 

2017-12-12  
Max salg af årets juleøl
Butikschefen i Super Brugsen var gæstesmager, da bryghusets faste panel ønskede hinanden god jul

Af Jørgen Tøttrup

Julen står for døren, og ganske naturligt er der netop nu max salg på årets juleøl fra Bies Bryghus i Hobro.
Max står for maksimalt, men det er også fornavnet på den forholdsvis ny butikschef i Super Brugsen i Hobro. Han hedder Kristensen til efternavn, og når han som person pludselig bliver interessant i forbindelse med de velsmagende dråber fra det gamle bryghus, er forklaringen den enkle, at Max var gæstedommer - joker om man vil – da det faste og naturligvis meget kompetente smagspanel nedsat af bryghusets bestyrelse forleden var samlet for at nippe-nippe til den rød/brunlige væske, brygmester Martin Schau har præsteret at få ud af de store kar i bryggeriet.
Butikschefen var ikke alene tilfreds med smagen, men som købmand var han også særdeles tilfreds med det samarbejde, han har både med Bies Bryghus og andre microbryggerier, som gør øl til noget andet og mere end noget, man bare bæller i sig.
-Vi oplever helt klart et stigende marked for specialøl. Flere og flere kunder vil gerne betale lidt ekstra for den smagsoplevelse det er at købe en specialøl, der smager af andet og mere end øl i traditionel forstand, siger Max Kristensen.
Han tilføjer, at den stigende interesse for specialøl pudsigt nok kommer i en tid, hvor markedet for øl generelt er faldende.
-Det bekræfter kun, at det er oplevelsen ved at smage en anderledes øl, der frister, noterer butikschefen.
Han har af gode grunde ikke mulighed for at bidrage med personlige anekdoter fra den tid, da det oprindelige Bies Bryggeri havde gang i kedlerne. Bryggeriet lukkede i 1980, og den nu 34-årige butikschef kom altså først til verden tre år efter at bryggeriet var ophørt.
Til gengæld har han et stort kendskab til den egn, hvor han nu sælger øl og meget andet. Han er opvokset i Vebbestrup, og blev faktisk udlært i Super Brugsen i Hobro – den gang Kvickly – i årene fra 2003-2005. Tilbage i byen noterer han sig, at mange faktisk bakker op om det lokale.
-Det er øl fra Bie et glimrende eksempel på, siger han.
Max Kristensen var til ølsmagningen suverænt yngste mand i selskabet, men med flotte karakterer til Bies Juleøl faldt han ingenlunde udenfor. Bordet rundt blev givet store roser til øllet af de faste smagsdommere, Lone Kalstrup, Mikkel Pii, Stefan Christensen, Flemming Christensen, Finn Hviid Bredahl og Jørgen Tøttrup.
Til lejligheden blev øllet præsenteret af formand for bryghusets bestyrelse, Jesper Mikkelsen, som med entusiasme berettede om en Bock-øl på 6,5 procent med en duft af karamel og julens krydderier, bl.a. tørret appelsinskal. Smagningen fandt undtagelsesvis sted i selve bryggeriet, hvor der mellem de store kobberkedler var dækket op med øl og chips. Det var på aftenen eneste ledige kvadratmeter i det gamle bryggeri. Restaurationen og andre tilgængelige lokaler var optaget af spisende og øl-drikkende gæster.
Der er i øvrigt brygget øl til 1500 fustager og 5000 flasker, og forventningerne går på, at de sidste fustager åbnes og de sidste flasker knappes op i forbindelse med julebordene. Årets bryg er en god ledsager både til and, steg og medister.


 

Smagspanelet samlet til prøvesmagning. Det er fra venstre Mikkel Pii, Flemming Christensen, Lone Kalstrup, Finn Hviid Bredahl, Jørgen Tøttrup, Max Kristensen og Stefan Christensen.
2017-11-27  
Inner Wheel Danmark donerer i alt 309.000 kr. til BROEN Danmark

 Inner Wheel Danmark har i begyndelsen af oktober 2017 afholdt landsmøde på Hotel Nyborg Strand. I den forbindelse uddeltes den årsindsamling, som alle Inner Wheel klubber i Danmark gennem et helt år har indsamlet >>>>>>>
2017-11-20  
Lasse Madsen, nr. 19 på Venstres liste til byrådet. (Skriver følgende)
Under den igangværende valgkamp har der været stor fokus på at bibeholde de unge på ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune. Herunder fokus på, hvordan man bl.a. får dem til målrettet, at søge de gymnasiale uddannelser i Hobro.
En god start vil i den forbindelse være, at se på en ny udformning af de gymnasiale uddannelser, fremfor kun at finde forbedrende tiltag inden for transportmulighederne.
Det er på tide at kigge mere målrettet på, om nogle fag kan foregå som onlineseminarer kombineret med klasseundervisning. På den måde behøver eleverne ikke nødvendigvis at befinde sig på uddannelserne i alle timerne.  Nogle elever lærer endog bedst ved, at sidde for sig selv og høre eller læse på materialet. Det skal dog foregå, så eleverne fortsat kan komme med spørgsmål til underviserne, enten på skrift eller tale på samme måde, som vi i dag kender det fra fx Skype.
I de seneste år har der været stor fokus på elevernes fravær, men under indlæringen på de gymnasiale uddannelser må eleverne modnes til målet om at tage ansvar for egen læring. Kontrollen af fraværet kan dog tage udgangspunkt i, hvorvidt eleven har set hele seminaret og deltaget aktivt i lektionen.
Gevinsten er, at lektionen i samme omgang optages, så eleverne har mulighed for at gense seminariet, efter behov, når de fx sidder med lektierne eller skal repetere til eksamen.
Endnu en fordel ved denne kombinerede undervisning er, at der ved eksempelvis sygdom eller anden fravær kan afspilles allerede indspillede lektioner. Herved undgår både lærevikarer og elever at miste kontinuitet og den røde tråd i undervisningsprogrammet.
Det handler om nytænkning. Målrettet mødetid- og lektion planlægning fra uddannelses institutioner og tidsbesparende løsninger for alle unge på ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord kommune.
Klar til nye løsninger så stem personligt på Lasse Madsen, nr.19 på Venstres liste til Byrådet

 

 

2017-11-20  

Hobro får ny julebelysning

Ny, energivenlig julebelysning kommer til at skrue op for julestemningen hos gågadens handlende


 

Hobro Handel er klar til at skrue endnu mere op for julestemningen på gågaden i Hobro.

Efter at have modtaget 120.000 kroner i støtte fra Mariagerfjord Kommune, har de nemlig fået mulighed for at udskifte den efterhånden slidte julebelysning med mere og bedre af slagsen.

  • Den gamle belysning var efterhånden gået hen og blevet otte år gammel. Da vi lavede servicecheck på den, vurderede vi, at det ville være en billigere og bedre løsning at takke for god og tro tjeneste, sende den på pension og indkøbe ny julebelysning til gågaden, fortæller Morten Herskind Grotrian, formand for Hobro Handel.


 

Nyt og anderledes udtryk

Med støtte fra Mariagerfjord Kommune har man derfor valgt at investere i ny, energivenlig belysning, der skal drysse julestemning udover de handlende fra de 26 stålwirer, de hænger fra rundt om i gågaden.

  • Det bliver et lidt andet udtryk. Det bliver nogle kraftige grangrene med LED-lys i og en lyskugle i midten. De har lignende julebelysning i København, bare med et hjerte i midten i stedet for en kugle, og det ser virkeligt godt ud, forklarer Morten Herskind Grotrian.


 

Masser af juletræer og julemusik

Julebelysningen kommer op at hænge fra den 19. november. Og sammen med den nye julebelysning kommer byens handlende også til at stifte bekendtskab med endnu et nyt julestemningstiltag fra Hobro Handels side.

  • Vi har også bestilt 50 små juletræer med lys i, som kommer til at stå op igennem gågaden. Derudover har vi fået bevilliget penge fra Sparekassen Hobro Fonden, som vi bruger til at montere et lydanlæg i gågaden, så de handlende kan foretage deres juleshopping til tonerne af hyggelig julemusik, røber Morten Herskind Grotrian.


 

Årets julegaveidé

Når man går rundt i Hobros gågade for at nyde julestemningen og foretage sine julegaveindkøb, så er der også mulighed for at købe en gave til det familiemedlem, som ingen ønsker har. Man kan ifølge Morten Herskind Grotrian nemlig vælge at give et Hobro-kort i julegave.

- Der er jo vores gavekort, som kan bruges i over 30 af byens butikker. Det er en superfin gaveløsning. Og, er man en smule lokalpatriotisk, så er Hobro-kortet også en god måde at være med til at bakke lokalsamfundet op på ved at støtte vores handelsliv.  

 

 


 

 

7 fotos
2017-11-20 Hobro Handel - Ny julebelysning og lyd i Gågaden i Hobro

2017-11-19 Af Mogens Thomsen  

Godt og lærerigt år for Hobro Handel

Hobro Handel har haft et succesfuldt 2017 med stigende medlemstal og nye butikker i byen


 

Året 2017 har været et godt og lærerigt år for Hobro Handel. Handelsforeningen har oplevet en fortsat stigning i medlemstallet, det er lykkedes at få nye butikker til byen, og man har igennem hele året arbejdet på at udvikle to nye markedsføringsprodukter for medlemmerne, som skal lanceres i 2018.


 

Medlemskartoteket bugner

Hos Hobro Handel ser man det som en anerkendelse for det arbejde, man udfører for byens detailhandel, at der bliver ved med at dumpe ansøgninger om medlemskab ind af brevsprækken.

  • Vi får løbende nye medlemmer. Der er ikke mange huller tilbage i gågaden, og jeg vil skyde på, at cirka 90 % af gågadens forretninger er medlemmer af vores handelsforening. Det er høje tal, og jeg ser det som et tegn på, at vi udfører et stykke arbejde for byens butikker, som de finder tilfredsstillende, forklarer Morten Herskind Grotrian og tilføjer, at de også oplever en stigning i medlemsskabsansøgninger fra forretninger, der er placeret uden for gågaden og midtbyen.  


 

Nye butikker til byen

Udover at arbejde for at forbedre forholdene for byens eksisterende forretninger, så arbejder man hos Hobro Handel også på at lokke nye butikker og virksomheder til byen.

  • I 2017 er der åbnet en Skousen-butik i Hobro og i forbindelse med et generationsskifte i en af byens eksisterende forretninger, åbner der nu også en Bestseller tøjbutik i byen. Og, så har der været tre butikskæder, som har udvist interesse for at åbne afdeling i byen, fortæller Morten Herskind Grotrian, der dog mener, at man skal blive endnu bedre til at lokke butikker til byen.

  • Vi er lidt presset på økonomi og tid, og det har nok været skyld i, at én landsdækkende butikskæde, der var interesseret i at åbne i Hobro, blev utålmodig og trak følehornene til sig. Derfor drømmer vi også om at kunne ansætte en fast citychef, som kan hjælpe os med at holde dampen oppe. Det er min vurdering, at havde vi haft sådan en citychef, så havde vi kunnet tiltrække 1-2 flere butikker til byen, bare i 2017, forklarer Morten Herskind Grotrian.


 

Lancering af egen avis og magasin

I hele 2017 har Hobro Handel haft travlt med at udvikle på et nye markedsføringskoncept for byens handelsliv. Og i 2018 er de klar til at sende det på gaden. Det drejer sig om 10 udgivelser i løbet af året, der skal berette om – og promovere byens butikker.

  • Det er noget vil glæder os til at sende ud. Og det ved vi, at butikkerne i byen også gør. Med de otte aviser og to magasiner, vi vil udgive i løbet af året, har vi skabt et markedsføringsprodukt, der er væsentligt billigere for butikkerne, end hvad der ellers er tilgængeligt på markedet for dem, fortæller Morten Herskind Grotrian.


 

Tidsvarende markedsføring off- og online

I 2017 har Hobro Handel også opdateret deres online profil, så den er opdateret og tiltalende for brugerne. Man har opdateret sin hjemmeside, har lavet egen YouTube-kanal, og så er man blevet kontinuerligt aktive på Facebook.

- Vi har brugt 2017 på at skabe os en skarpere profil både off- og online, således, at vi kan bakke op om vores by og give vores butikker en bedre, billigere og mere tidsvarende markedsføring. Det synes jeg, trods skønhedsfejl hist og pist, at vi er godt i gang med at lykkes med, forklarer Morten Herskind Grotrian.  


 

 

 

 


5 Fotos fra Hobro Handel af Mogens Thomsen

 
2017-11-17  
Til Paneldeltagerne på DN Mariagerfjords vælgermøde den 9. november 2017 Vedr. Emner til debat Mariagerfjord er begunstiget af en meget høj naturkapital i et karakteristisk moræne- og istidslandskab omkring Mariager Fjord >>>>>>>>>

Valgmøde om natur, miljø og klima.

Med det formål at få mere fokus på natur, miljø og klima afholdt Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord et vælgermøde i Biecentret forleden .
Alle 10 opstillingsberettigede partier havde tilmeldt deres bedste kandidater, og med rektor for Mariagerfjord Gymnasium, Jette Engelbrecht, som en kompetent ordstyrer kom man i løbet af aftenen ind på mange forskellige emner.
Paneldeltagerne havde på forhånd fået tilsendt tre spørgsmål og i den første del af mødet var der afsat en halvanden time til at deltagerne kunne fortælle, hvad de mente om spørgsmålene og diskutere det med hinanden.
I pausen fik de knap 100 mødedeltagere mulighed for at aflevere skriftlige spørgsmål, som ordstyreren stillede panelet. Her kom man vidt omkring fra verdens klima til strips på valgplakaterne.
Selv om der ikke var enighed på alle punkter kunne man dog enes om at holde en pæn tone og have respekt for hinandens synspunkter - og nogle gode grin blev det også til undervejs.
 

 

 

2017-10-27  
Ved årsmødet i DN Mariagerfjord torsdag den 26.oktober blev disse 4 genvalgt for en 3-årig periode:

Frans Julin - Kaj Petersen - Lasse Gundesen - Alan Phipps

Endvidere blev Søren Kjær Nielsen valgt for en 2-årig periode som afløser for Børge Larsen, som på grund af sygdom har ønsket at udtræde af bestyrelsen.

De 2 suppleanter Kirsten Hjarnø Mathiassen Steffen Elmose blev begge genvalgt, og endvidere blev

Peter Toubøl nyvalgt som suppleant.

Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig, og der var genvalg til Kaj Edlund som formand og Ole Guldberg og Svend Grønkær Madsen som næstformænd.

Med venlig hilsen
Kaj Edlund
DN Mariagerfjord

'

 

 
2017-10-18  
 UDVEKSLINGSSTUDENTER MED MOD PÅ LIVET

Kim Larsen skrev i 1988 sangen om ”De smukke unge mennesker”, hvilket Hadsund Rotary Klub kan synge med på. Hadsund Rotary Klub mødes hver onsdag aften på Davinci Ristorante og den aften mange ser frem til, er når udvekslingsstudenterne kommer på besøg for at fortælle om deres oplevelser. Det er en fantastisk udvikling der sker på et år når det smukke unge menneske drager ud i verden for, at stå på egne ben i trygge omgivelser.
Hvert år udveksles der ca. 9000 unge mennesker på verdensplan. 80 lande deltager og her i Danmark udveksles der ca. 200 unge mennesker imellem 15 & 19 år.
Det var nogle fremsynede mænd i Københavns Rotary klub i 1927, der gerne ville tilbyde områdets unge en mulighed for at komme ud og opleve andre kulturer, noget ret nytænkende og exceptionelt på den tid. De første udvekslinger fandt så sted i 1929 mellem Københavns Rotary klub og en fransk klub. Dengang var ideen udveksling kun få uger og lå i skolens ferier. Først i 1958, blev det så den udveksling som vi kender det i dag, der strækker sig over et helt år. Ungdomsudveksling blev en del af Rotarys officielle program i 1972.
En af de kendte traditioner blandt Rotarys udvekslingsstudenter er deres flotte jakker. Jakkerne har forskellige farver alt efter hvilket land man deltager fra, de bliver så dekoreret med ”minder” i løbet af året de er afsted. Udvekslingsstudenten går i skole i det pågældende land og bor hos en værtsfamilie.
Rotarys værtsfamilier er ”non-profit” og gør det udelukkende for selv at få en oplevelse, hvor imod at hos nogle af andre udbydere, får værtsfamilierne penge for at have en udvekslingsstudent boende.
Hadsund Rotary Klub havde på ungdomsudvekslingsaftenen besøg af Casper Roth der var på udveksling fra Hadsund Rotary Klub i Mexico 2016/17 samt Tilde Hansen, udvekslingsstudent i Mexico 2016/17 udvekslet fra Hobro Rotary Klub.
Julia Saad fra Brasilien, udveksling hos Hadsund Rotary klub 2017/18, Julia går på gymnasiet i Hobro og har allerede lært en del danske gloser.
Hadsund Rotary Klub har udvekslet Anna Poulsen til Minnesota i 2017/18.
Anne Bjørk Højgaard, Hadsund Rotary klubs udvekslingsstudent 2018/19 - destination stadig ukendt.
Rotary er et stærkt netværk af 1,2 millioner frivillige i ledende stillinger eller selvstændige, som dedikerer deres tid og talent til at takle verdens mest presserende humanitære udfordringer.
Rotary er samtidig et forretningsnetværk, hvor medlemmerne hjælper hinanden, udveksler erfaringer og udnytter hinandens ressourcer.
Rotary er en organisation, der tager ansvar, og rotarianere går forrest, når det er nødvendigt. Det betyder, at Rotary er et netværk af ledere af hjertet og ikke af titel. Personer der er i stand til at bringe idéer, velgørenhed og forretning et skridt videre.

Helena Dylmer
PR ansvarlig
Hadsund Rotary Klub
Oktober 2017
2017-10-13  

Udskrevne patienter kan snart selv vælge behandler

 
 
 
 

Nu kan privatpraktiserende terapeuter blive godkendt til at varetage den ortopædkirurgiske genoptræning for borgerne i Mariagerfjord Kommune. Dermed kan kommunens borgere fra årsskiftet selv vælge mellem godkendte terapeuter, når de bliver udskrevet fra hospitalet.  

 
 
 
 

Foto: Colourbox

 
 
 
 

Den 28. september besluttede politikerne i Mariagerfjord Kommune, at kommunen skal anvende den såkaldte godkendelsesmodel på genoptræningsområdet. Det betyder, at borgere, der er visiteret til almindelig ortopædkirurgisk genoptræning, frit kan vælge mellem private terapeuter, som kommunen har godkendt. For at blive godkendt skal terapeuterne have praksis i Mariagerfjord Kommune. Ordningen træder i kraft pr. 1. januar 2018. 
 
- Jeg er glad for, at vi nu får de privatpraktiserende terapeuter ind over genoptræningen af vores borgere. Med vores valg af model har vi haft særligt fokus på at sikre gode vilkår også for de mindre leverandører og dermed sikre leverandører geografisk fordelt i hele kommunen, fortæller Helle Mølgaard, som er næstformand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Muligheden for at vælge en privat leverandør gælder kun borgere, der har behov for almindelig ortopædkirurgisk genoptræning, som eksempelvis genoptræning af skulder, albuer og knæ. Er der behov for en mere specialiseret genoptræning, er det fortsat kommunens egne terapeuter, der løser opgaven.

 

 - Vi har netop offentliggjort godkendelsesmaterialet på kommunens hjemmeside og ser nu frem til at høre fra de privatpraktiserende terapeuter. Hvis de ønsker en kontrakt med os til årsskiftet, så skal de sende en anmodning senest den 1. december 2017, forklarer sundheds- og ældrechef Tue von Påhlman.

 

Derefter vil der ske en løbende godkendelse af de terapeuter, der ønsker det. 

 

Se godkendelsesmaterialet: https://www.mariagerfjord.dk/Erhverv/Genoptraening

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
2017-10-01  
Ældreministeren besøger Demenscenter Skovgården i Hadsund og Hobro Alderdomshjem.

Ældreminister Thyra Frank kommer til Mariagerfjord Kommune for at besøge Demenscenter Skovgården i Hadsund og Hobro Alderdomshjem.

Ministeren tager jævnligt rundt i landet for at indsamle gode erfaringer på ældreområdet og besøger i den forbindelse Mariagerfjord Kommune mandag den 2. oktober kl. 14.00 -16.30. Ældreministeren er tidligere blevet inviteret på besøg af Demenscenter Skovgården og Hobro Alderdomshjem. Det har ministeren nu takket ja til.

- Der bliver stadig flere og flere ældre og samtidig flere og flere demente, og derfor er det så vigtigt at prioritere ældreområdet. Vi drager blandt andet stor nytte af midlerne fra værdighedsmilliarden og køkkenpuljen, som er med til at give vores ældre størst mulig livskvalitet. Vi er faktisk ret stolte af, hvordan vi bruger pengene til gavn for borgerne i Mariagerfjord Kommune, og det glæder vi os til at vise ministeren, siger Sundhed- og Ældrechef Tue von Påhlman.

 

 

2017-09-22  

Økonomien på plads i flere år frem

Jutlander Bank forlænger sit hovedsponsorat med IK Rosendal Fodbold

Når spillerne fra IK Rosendal Fodbold de kommende sæsoner løber på banen, vil det fortsat være med Jutlander Banks logo på maven. 

Klubben har forlænget samarbejdet med Jutlander Bank i flere år frem. Aftalen kommer i forlængelse af flere års succesfuldt partnerskab mellem klubben og Jutlander Bank.

Belønning til de frivillige

Formanden for IK Rosendal Fodbold, Pia Poulsen, hæfter sig ved det positive i at have en lokal hovedsponsor. Derudover fortæller hun, at aftalen har sikret klubben arbejdsro fremover.

- Med aftalen kan vi fokusere på det sportslige arbejde i klubben. Vi kan købe nyt inventar og udstyr, så vi forbliver en attraktiv klub for vores medlemmer.

En anden gevinst ved aftalen er, at klubben får mulighed for at give en ekstra anerkendelse til de frivillige. Klubben har i år givet alle ungdomstrænere nye træningsjakker, fortæller Pia Poulsen.

- Arbejdet er løn i sig selv for vores mange frivillige. Alligevel er jeg glad for at give dem en lille ekstra belønning for deres store indsats – for uden dem havde vi ingen klub. 

Afdelingsdirektør i Jutlander Banks privatkundeafdeling i Hobro, Per Norup Olesen, er glad for det fortsatte samarbejde med IK Rosendal Fodbold.

- Ud over den eksponering, som vi selv får ud af samarbejdet, er vi glade for at støtte op om det lokale foreningsliv. Vi ved, at IK Rosendal har en stor betydning for mange mennesker her i byen, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med klubben.

 

 

”Tak for aftalen”, siger her formanden for IK Rosendal Fodbold, Pia Poulsen, til Hanne Lange og Per Norup Olesen, der er henholdsvis privatkunderådgiver og afdelingsdirektør i Jutlander Banks privatkundeafdeling på Store Torv i Hobro. 

2017-09-13  

En Dejlig Naturens Dag Ved Stinesminde

 

Ca. 400 børn og voksne fejrede en solrig Naturens Dag ved Stinesminde havn søndag den 10. september. 17 frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord lavede masser af sjove og spændende naturaktiviteter.

 

38 børn og 39 voksne deltog i den korte orienteringstur ved havnen eller den lange tur rundt i det smukke område. Vinder af præmien for den lange tur var den 10-årige Naja Lubeck fra Hadsund, og Karina Spring fra Arden vandt præmien for den korte tur

 

50 børn samlede selv et insekthotel med kyndig vejledning af tre DN frivillige, og med hjælp fra forældre eller bedsteforældre. De tog insekthotellerne med hjem til at hænge op i haven eller altanen.

 

Ca. 130 børn og voksne deltog i en billede quiz om naturen, og alle vandt flotte små præmier.

 

Mange hørte om hvordan de kunne få deres have registreret som Giftfri, og om andre enkelte tiltag for at gøre haven mere naturvenlig for vilde dyr og planter. Naturluppen havde bl.a.

udstoppede dyr med, og fortalte mange sjove fakta om den nære natur.

 

Flere lærte at bruge appen Naturtjek, til at registrere mangfoldigheden i naturen.

 

Alt i alt havde alle besøgende og de frivillige fra DN Mariagerfjord en dejlig Naturens Dag.

 

Alan Phipps

DN Mariagerfjord

Mob. 61990365


 

 



2017-09-13 En dejlig dag i Stinesminde. Tilsendt af Alan Phipps (5fotos)
2017-09-06  

Hobro Garden fik fredag den 1. september overrakt 50.000,- kr. fra Sparekassen Hobro Fonden i forbindelse med AMBU lysoptog.

Pengene skal bruges til indkøb af musikinstrumenter til et projekt sammen med Valsgård skole og Mariagerfjord Kulturskole
 

PROJEKTBESKRIVELSE.

 

”KULTURFAG FOR ALLE i 5 og 6 klasse på Valsgård Skole. ” -

 

Valsgård Skole, Mariagerfjord Kulturskole og Hobro Garden har indgået aftale om samarbejdsprojektet ”Kulturfag for alle i 5. og 6. klasse på Valsgård Skole”.  Undervisningen er skemalagt skolens P – fag alle mandage i tidsrummet 12.45 – 13.30 og 13.30 – 14.15. Projektet giver alle børn på Valsgård Skole lige adgang til kulturfagene: Trompet, Trombone, Saxofon, Klarinet, Slagtøj, Kor, Billedkunst og Scenekunst. Samarbejdsaftalen medfører, at alle børn gratis og efter eget ønske kan vælge at gå til et eller flere af ovenstående kulturfag hver mandag i skoleåret 2017/ 2018. Bliver projektet en succes fortsættes projektet.  Ugentligt vil ca. 90 børn modtage udvidet undervisning i et kulturfag.

 

  • I Trompet/Trombone, Klarinet/Saxofon og Slagtøj arbejdes sammen på tværs i materialet så børnene efter kort tid kan spille sammen. I undervisningsmaterialet indgår begyndende kendskab til noder og musikteori.

  • I kor er et samarbejde mellem en musiklærer og en kulturskole udpeget dirigent. Musikken er primært rytmisk musik og dette suppleres af bla. bodypercussion.

  • I billedkunst er centrale elementer – farvelærer, design og formskabelse.

  • I Scenekunst arbejdes med øvelser der både har fokus på personlig udvikling og styrkelse af fællesskabet.

 

Projektet er første sted hvor der sker et så markant samarbejde mellem en folkeskole, en kulturskole og en Garde. For både Kulturskolen og Garden er et delmål, at der sker øget tilslutning blandt skolens elever til efterfølgende at melde sig til enten Hobro Garden eller Kulturskolens tiltag.

 

Skoleleder Niels Lynggaard Pedersen: Valsgård Skole har inviteret til dette samarbejde for at styrke skolens profil, hvad angår ønsket om at styrke elevernes kompetencer indenfor det kreative og musiske område. I forbindelse med Folkeskolereformen, herunder tiltag i forbindelse med den åbne skole og initiativer vedr. samarbejdsprojekter med Kulturskoler og andre kulturelle foreninger, ser vi frem til i det kommende skoleår at være sammen med Hobro Garden, Hobro Kulturskole om at udvikle et nært samarbejde, som vi håber på kan fastholdes og udvikle sig i årene fremover til gavn og glæde for eleverne.

Valsgård Skole ser frem til, at alle eleverne i 5. og 6. årgang (ca.120 elever) i løbet af skoleåret 2017/2018 får mulighed for at kunne udvikle færdigheder i forhold til at kunne spille på et instrument, deltage i kor, udvikle særlige kompetencer indenfor faget billedkunst og scenekunst. Kompetenceområder som Valsgård Skole finder overordentlig vigtige i forhold til at give eleverne et godt fundament, som de kan bære med sig i deres fortsatte dannelse og udvikling.  

 

Kulturskoleleder Finn Elias Svit: Projektet giver kulturskolen en enestående mulighed til at bidrage til, at en meget stor del af målgruppen på Valsgård Skole kommer i kontakt med kulturfag med formålet at skabe motivation og engagement ikke bare ind i kulturfagene men også i skoledagen i øvrigt. Der er således både mål om at bidrage med øget trivsel og øget læringen gennem kulturfag. Her med afsæt i en bred vifte af kulturfag der hver på sin måde bidrager til styrkelse af barnets kreativitet, arbejde med læring i disciplinære rum, giver øget forståelse for kunst og kunstens processer. Her udtrykt af hjerneforsker Kjeld Fredens. ”I det øjeblik, man aktiverer hjernen med musik, så laver man fitness med hjernen. Det varmer hjernecellerne op, så når vi går i gang med andre fag, så er de allerede varmet op. ”Kulturfag kan også være meget positive for inklusion og integration.

 

Hobro Gardens Formand Leif Nørgaard: Med dette projekt har vi, i Hobro Garden, alletiders mulighed for at vise andre en del af Garderlivet – nemlig hvordan der i en garde opstår et fantastisk fællesskab via musikken.

Vi har plads til både små og store talenter, og ofte oplever vi, at gardisterne udvikler venskaber på tværs af aldersgrupper.
Eleverne på Valsgård skole får chancen for at opleve, hvordan man med en individuel præstation kan være med til, at skabe noget større sammen med andre, som det sker i et orkester som Hobro Garden.  Med samme undervisningsteam og udvalg af instrumenter, som vi benytter i

Hobro Garden, glæder vi os til at være en del af dette spændende projekt, og selvfølgelig håber vi, at nogle af eleverne fra Valsgård skole får lyst til at fortsætte i Hobro Garden og blive en del af gardermiljøet   


 

Valsgård Skole har skemalagt P – fag alle mandage tiden mellem 12.45 – 13.30 og 13.30 – 14.15 for 5. – 6. kl. Musik og de øvrige kulturfag har den sideeffekt at de kan styrke elevens koncentrationsevne og virke motiverende for læring i andre fag samt være understøttende til de boglige fag. Kulturskolen får en enestående mulighed for at tilbyde en hel skole gratis at gå til og her prøve en række kulturfag eller fordybe sig i et kulturfag.  Målet med projektet er at styrke læringen ikke bare i kulturfagene men også i kernefag som dansk, engelsk, matematik m.m. og at styrke skolens sociale kapital og give grobund for et kreativt og motiverende læringsrum. Lykkedes det gennem kulturfagene i P – fag at styrke motivationen for læring og den sociale kapital, samt den enkeltes glæde ved at gå på Valsgård Skole, er der sket en positiv forbedring af læringsmiljøet og dermed opnået et potentiale for øget læring i de mere boglige fag.

 

Kvalitetssikring:

Alle kulturskolens og Hobro Gardens faglærere er enten uddannet fra et musikkonservatorium, universitet, seminarie, eller et kunst akademi. Skolens ansatte har enten relevant linjefag eller anden anerkendt pædagogisk baggrund.

Med venlig hilsen

Johannes Holm Iversen

Hobro Garden Støtteforeningen

Mobil 29 23 19 19


 

 


2017-09-01 Hobrogarden modtog donation på 50.000 fra Sparekassen Hobro Fonden
2017-09-05  

Far og søn jubilerer hos Pajo

Af Jørgen Tøttrup

Der et to gode grunde til, at flaget glider til tops fredag 8. september hos Pajo-Bolte A/S på Lupinvej i Hobro.

Firmaets stifter, administrerende direktør Poul Anker Johansen, markerer på dagen sit 50 års forretningsjubilæum, og hans søn, direktør og daglig leder Lars Johansen har samtidig 25 års jubilæum som ansat dels i Pajo A/S og Pajo-Bolte A/S.

De to har siden 2006 kørt parløb som medejere af Pajo-Bolte A/S, som Poul Anker Johansen egentlig etablerede som en nichevirksomhed tilbage i 1993.

På daværende tidspunkt lå fokus mest af alt på grossistvirksomheden Pajo A/S, som den driftige forretningsmand havde fået ideen til i 1967. Målgruppen var mekanikere og autoværksteder, og i mange år kørte Poul Anker Johansen vejene tynde i Himmerland for at sælge reservedele og andet autoudstyr til folk i branchen.

Pajo – som han snart blev kaldt i daglig tale – var altid klar til at levere lige præcis den duppedit eller duppedat, som kunden efterspurgte. Var den ikke hjemme på hylderne først i garagen på Ribesvej i Hørby Skoleby og senere i nyopførte lokaler på Lupinvej i Hobro, ja så var Poul Anker manden, der nok skulle skaffe den på rekordtid. Kundepleje og ekstrem høj service har altid været et kendetegn både for Pajo A/S og Pajo-Bolte A/S.

Gennem årene lykkedes det Poul Anker Johansen at opbygge en forretning, der næsten konstant led af vokseværk. Domicilet på Lupinvej blev udvidet flere gange. Der var 90 ansatte, og med en årsomsætning på omkring 120 mio. kr., var grossistvirksomheden blevet en så velsmurt forretning, at den var blevet interessant for andre aktører i branchen. Det førte til, at svenske MBD Holding, som stod bag reservedelskæden Meca, i 2003 henvendte sig med et konkret købstilbud.

Den tyggede man længe på hos familien Johansen, og da sønnen Lars på det tidspunkt mere var fokuseret på at være sælger end leder, valgte Poul Anker Johansen stærkt tilskyndet af sine nærmeste at sælge til den svenske køber.

Pajo-Bolte A/S indgik ikke i handlen, og alt i mens at Meca på grund af tidernes ugunst få år efter valgte at lukke i Hobro, voksede Pajo-Bolte A/S sig stadig større på en stor nabogrund på Lupinvej. Syv ansatte blev snart til flere, og en af dem, der fik tilbud om et job, var Lars Johansen, som ellers havde valgt at blive hos Meca.

Lars Johansen kom hurtigt med i ledelsen på Pajo-Bolte A/S, og siden 2006 har han været direktør og daglig leder. Hans fokus er altså skiftet fra salg til chef. Han er oprindeligt uddannet lagerekspedient på Pajo's daværende afdeling i Hadsund. Han har også været ansat på afdelingen i Aalborg, og da Meca overtog virksomheden valgte han at blive i firmaet som sælger, indtil han fik tilbuddet om job på Pajo-Bolte A/S. I hans tid som direktør har Pajo-Bolte A/S udvidet med en tilbygning, så der i dag er 7000 kvadratmeter under tag. Der er ansat 36 medarbejdere, og omsætningen ligger på den rigtige side af 100 mio. kr.

Privat er Lars Johansen gift og har to børn, og familien bor i pragtfulde omgivelser på nordsiden af Mariager Fjord tæt ved Hobro. Lars Johansen er meget sportsinteresseret. Han har løbet flere maratonløb, har cyklet over bjergtoppe i Frankrig og er aktiv i Mariagerfjord Cykler, som har til formål at hjælpe unge videre i tilværelsen.

Poul Anker Johansen er født og opvokset i Døstrup. Han har haft flair for handel siden drengeårene, men det tog for alvor fart efter et ophold på Grønland i forlængelse af uddannelsen på reservedelslageret på VW i Hobro.

Gennem årene Poul Anker Johansen med råd, dåd og ind i mellem økonomisk opbakning været med til at hjælpe en snes virksomheder i gang, bl.a. Metafix i Hadsund og Hobro Ny Trælast (nu Stark).  En købmandsbutik i familiens eget lokalområde er også blevet genstartet med Pajo's hjælp. Forretningen blev i en halv snes år siden drevet af fru Hanne, som i øvrigt også har været aktiv i hos Pajo-Bolte A/S bl.a. som bestyrer af kantinen.  Hobro IK har ligeledes nydt stor gavn af hans sponsorater, bl.a. en ny tribune på DS Arena.

I de yngre år spillede 50-års jubilaren både håndbold og fodbold, og i dag holdes formen ved lige på cykel i selskab med gode kammerater. Han er også ivrig jæger, og han er ofte på lægterne, når Hobro IK's Superligahold spiller fodbold.

Han og fru Hanne bor privat i en villa på Nedre Strandvej i Hobro, og sammen nyder de at være sammen med tre børn og fire børnebørn.

Dobbeltjubilæet markeres med reception i lokalerne på Lupinvej fredag 8. september kl. 13.



Klik for 20 fotos herunder

Poul Anker og Lars Johansen har henholdsvis 50 års og 25 års jubilæum i Pajo. Her ses de to foran Pajo-Bolte A/S på Lupinvej.


2017-08-23  

Golf er for alle

– Hobro Golfklub viste hvad golfsporten har at byde på til SPIL MED arrangement.

Hobro Golfklub afhold søndag d. 20 august et spændende arrangement for folk der ikke spiller golf, men som havde en interesse i, at få mere at vide om golfsporten og det Hobro golfklub kan tilbyde.

En flok af klubbens golfspillere hjalp golftræner Lars Michael Jacobsen med at introducerer de mange gæster til golfsportens mange forskellige elementer. Netop Hobro golfklubs træner havde et godt tag i de fremmødte. Med humor og et smil på læben fik Lars Michael Jacobsen undervist og forklaret tingene så alle var med og fik noget ud af både turen på putte-  og udslagsbanen.

I golfklubben ved Hobro gør man mange ting for at tiltrække nye medlemmer. Denne søndag havde klubbens medlemmer haft mulighed for at tage en ven med til arrangementet. Dagen bestod af undervisning, spil på stor bane med hjælpere og blev afsluttet med putte konkurrence med flotte præmier og en bid mad. Skulle der komme nye medlemmer ud af deltagerne, bliver medlemmet der kom med vedkommende begavet med en Gourmet middag for 2 personer.

Uanset fysik, alder og køn har golfsporten den fordel at der findes et handicapsystem som regulerer styrkeforholdet mellem gode og minde gode golfspillere. Desto bedre du bliver til golf, desto færre slag får du ude på banen. Så en nybegynder kan godt spile sammen med mere øvede golfspillere og stadig vinde.

Lars Michael Jacobsen brugte også tid på at gennemgå de forskellige jern og køller der bruges. Og han gav eksempler på hvordan svingteknik er vigtigere end rå muskelkraft. Skulle man måle succes efter stemningen under maden efter arrangementet, havde alle deltagere haft en forrygende oplevelse hos Hobro Golfklub. Så der er nok flere der bliver golfspillere i klubben på sigt.

Hobro Golfklub ligger smukt på nordsiden af Mariagerfjord lige uden for Hobro. Moderne faciliteter i en nedlagt landbrugsejendom og putte bane med en enestående udsigt til fjorden. Banen er kendt for stor variation og mange huller med smuk udsigt til områdets unikke natur. Hobro Golfklub er kendt for sin høje banestandard, stor variation og mange huller med smuk udsigt til områdets unikke natur. Se mere på www.hobrogolf.dk

Klik her for fotos fra Golf er for alle

Foto leveret af - TM&E-Air-view.dk


2017-08-23  

Sødisbakke Aftenskoles musikundervisning under ledelse af musikeren Bent W. har fået doneret penge til indkøb af nyt musikanlæg af Sparekassen Hobro Fonden til brug i undervisningen.   

På billedet fra overrækkelsen på Skivevej i Hobro.

Fra venstre: Formand for Sparekassen Hobro Fonden Poul Søndberg, Anne Marie Hansen, Lone Mortensen, Lissi Skals, Helle Christiansen og Bent W. bagerst Wagner Kusk 

Bent W. har udviklet et nyt koncept til at undervise kursisterne med, som gør det muligt for kursisterne at synge deres egne favoritnumre som solister i samarbejde med Bent W. Endvidere arbejdes også med fællesnumre. Som Bent W. siger: Vi kommer rundt i mange forskellige genrer indenfor Dansk populærmusik. 

Det er så afsmittende når de går i gang med musik og sang, hvor vi kan se at glæden spreder sig rundt i huset og det giver en god stemning og et dejligt afbræk fra deres hverdag, med det handicap som de nu en gang lever med. 

Dette tilbud gælder for udvikslinghæmmede i hele Mariagerfjord kommune så udover at være på Skivevej i Hobro er Bent W. også i Hadsund og på Sødisbakke med samme tilbud 

På vegne af Sødisbakke aftenskole

Med venlig hilsen

Bent W.

2017-07-06  

Lasse L. Sørensen med helt fremme i Mascot Danish Thundersport Championship (DTC).

Nordjyske motorsports-udøvere gør sig flot bemærket inden for både racing på løst underlag (off road) og asfaltbanesporten. Lasse L. Sørensen fra Motorsport Nordjylland (MNJ) har oplevet et begivenhedsrigt forår i den danske front-serie: Mascot Danish Thundersport Championship.

- Jeg forfulgte oprindelig drømmen om en karriere inden for single seatere, oplyser Lasse L. Sørensen. - Dette har været inspireret af, at min storebror i to ombæringer har været Formel 1-aspirant hos henholdsvis Renault og Lotus. På vej til dette mål blev jeg i 2014 fransk mester i Formel 4.

Single seater-projektet sandede desværre til for nordjyden, som derfor satte motorsports-karrieren lidt på vågeblus. Tingene ændrede sig imidlertid i slutningen af 2016: - Jeg blev opfordret af frontteamet Massive Motorsport til at prøve kræfter med DTC, som er en spændende dansk løbsserie med en potent racer. Jeg nåede at køre to løbsweekender i 2016, og i al beskedenhed scorede jeg i DM-finalen på FDM Jyllandsringen en femmer og en etter i kvalifikationen. Dette blev fulgt op af en treer i finaleheatet.

Lasse L. Sørensen havde nu fået blod på tanden til at køre en fuld 2017-sæson: - Jeg fik kontakt til Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, som bl.a. har ”Super” John Nielsen som teamchef, og vi blev enige om et samarbejde.

Nordjyden fandt også speed’en hos sit nye racingteam, hvilket resulterede i en 2. plads i første kvali-heat ved DM-premieren på FDM Jyllandsringen: - I andet kvali-heat flippes/vendes de første otte placeringer fra første kvali-heat. Jeg skulle derfor starte syver, og havde udfordringerne med overhalinger frem til en frontplacering. Desværre mistede jeg bremsetrykket for enden af den korte lange langside, hvilket betød en dramatisk udflugt udi sikkerhedssandet.

Den passive sikkerhed i DTC-raceren bestod med glans, idet Lasse L. Sørensen lettere fortumlet kunne kravle uskadt ud til et helbredstjek hos løbslægen.

- Det blev ikke til mere race for mig denne løbsweekend, konstaterer Lasse L. Sørensen. - Heldigvis fik jeg god hjælp til at komme mig over oplevelsen, og var derfor fuldt klar til at prøve kræfter med den efterfølgende DTC-afdeling på den krævende bybane ved Classic Race Aarhus.

Regnvejret drillede Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl under tidtagningen, som danner baggrund for startrækkefølgen i første kvali-heat: - Bybanen omkring Mindeparken i Aarhus er uhyre svær at overhale på. Det var derfor ikke helt optimalt, at jeg kun scorede en 13. plads i tidtagningen. Jeg fandt dog heldigvis race craft’en under selve motorløbet, og endte racet med at vinde finalen. Konkurrenceheldet tilsmilede mig i Aarhus, hvor man ellers nemt kan blive ramt af konkurrenternes småfejl.

Forårets sidste DTC-afdeling blev kørt på den kuperede Ring Djursland: - Racet var meget jævnbyrdigt på den udfordrende rundbane. Så efter en firer og en toer i kvali-heatene skulle jeg starte på pole position (nr. 1) i finalen. Jeg fik en god start, og kom af sted som etter. Længere hen i racet blev jeg presset af min ærkerival, Kasper H. Jensen, men jeg holdt føringen hjem over målstregen.

I Mascot Danish Thundersport Championship anvendes en såkaldt silhuet-racer. Teams’ene har derfor identiske konkurrencevilkår, selv om glasfiber-chassis’ene er forskellige. MNJ’eren ser frem til en spændende DTC-slutspurt i efteråret, som byder på 4 løbsweekender - heraf en i Norge: - Jeg er kravlet op en samlet tredjeplads i DM-stillingen, hvilket jeg er yderst tilfreds med efter oplevelserne i premiere-weekenden.

 

MED VENLIG HILSEN

MOTORSPORT NORDJYLLAND

Åge Keseler Kirketerp,

Forsythiavej 15, 9500   Hobro.

Tlf.: 53 38 68 32.

 


Mange tilskuere så Lasse L. Sørensen vinde DTC-finalen ved Classic Race Aarhus.

Lasse L. Sørensen fik pokal både for finalesejren og sejren i U21-klassen på Ring Djursland.

 Frem til sejren på Ring Djursland blev Lasse L. Sørensen ”skygget” kraftigt af Kasper H. Jensen.

Lasse L. Sørensen har fundet konkurrencemelodien Mascot i Danish Thundersport Championship 2017.

 

2017-06-27  
100 Valsgårdborgere til Sct. Hans fest

I fredags havde 100 Valsgårdborgere valgt sammen at fejre Sct. Hans i vognmand Preben Hansens garageanlæg. Preben og hustru fik en gavekurv for deres hjælpsomhed.
Mens en meget flot heks, der var fremstillet af børnene i børnehaven Myretuen, blev sent til Bloksbjerg, blev båltalen holdt af Valsgårds nye præst, Hanne Munk, der talte om det der samler os, som vi skal huske at værdsætte og være fælles om.
Aftenen begyndte for de fleste traditionelt med fællesspisning med lækker grillstegt svinekam med flødekartofler og rucolasalat, der igen i år til dels var sponseret af de lokale virksomheder, TJ Foods, Hotel Bramslevgård, restaurant Bramslev Bakker og ikke mindst den lokale købmand. Grillmester var igen-igen Tonni Jæger, der jonglerede med et helt batteri af griller, mens andre hjælpsomme borgere gjorde arbejdet med forberedelserne til festen, betjeningen af gæsterne og oprydningen let for Borgerforeningens bestyrelse, der stod for det åbne arrangement.
For de gæster, der havde valgt kun at komme til bålet, båltalen og det efterfølgende lotteri, var deltagelsen gratis.
Efter spisningen og båltalen kom det spændende øjeblik, hvor et meget stort antal præmier blev bortloddet ved et overdådigt lotteri. Alle præmierne var sponseret af lokale personer og firmaer, som fortjener stor tak for, at de igen i år gjorde Sct. Hans Bålfesten til noget særligt for lotterivinderne og alle andre, som kunne glæde sig over endnu en vellykket fest.
Med venlig hilsen fra

Mogens Hedegaard, sekretær
Horsøparken 26,9500 Hobro.
Mobil +45 4028 8824
E-mail: sekretaer@vgbf.dk

 

 





2017-06-12  
Til minde om Hr. Svendsen
Den sidste brygger på det oprindelige Bies Bryghus lægger navn til en ny øl
Af Jørgen Tøttrup    tottrup@outlook.dk

Det er ikke en øl, man bare skal bælle i sig. Næh, den skal nydes med anstand og respekt alt i mens man lægger hovedet tilbage, hælder forsigtigt og takker de højere magter for, at det med Hr. Svendsens hjælp i det hele taget har været muligt at brygge så vederkvægende dråber.

Vi skriver om en helt særlig øl. Hr. Svendsen hedder den. Den er til minde om tidligere brygger Svendsen, og den er det seneste bryg i det efterhånden ganske brede sortiment af øl fra Bies Bryggeri i Hobro.

Indrømmet, det er lidt af en tilsnigelse, at Hr. Svendsen personligt sad med til bords, da den færdige opskrift i forsommeren blev nedfældet på tryk. Hr. Svendsen afgik nemlig ved døden tilbage i 1979 - altså året før det oprindelige Bies Bryghus slukkede for kedlen og drejede nøglen i – og os bekendt spøger han ikke.

I levende live havde Hr. Svendsen i sjælden grad sat sit præg på det gamle bryghus i Hobros midte. Han var svigersøn til en af de tidligere ejere, Jacob Anker Bie, og da denne døde i 1936 overtog Hr. Svendsen – Arnold Svendsen – bryggeriet sammen med sin hustru, Ingrid - født Bie.

Hr. Svendsen investerede millioner af kroner i bryggeriet. Han udvidede og moderniserede, og han var manden bag nye øl som Hobbie og Fyrkatbryg – to øl, som den dag i dag er garant for en berusende oplevelse, hvis man har hang til den slags.

Til kvindfolk og andre med lyst til det mere søde holdt brygger Svendsen også stædigt fast på den uhyre populære sodavand Messina, men det er et ganske andet bryg, som ikke skal forstyrre dette skriv, som alene handler om øl.

Hr. Svendsen er – som det hedder i bryggeriets egen beskrivelse – en American Pale Ale, og at nuværende brygmester Martin Schauw har præsteret lidt af en ny gudedrik, blev der sat en fed streg under, da Bie Bryghus' faste smagspanel tilsat gæstedommer, anfører og fodboldspiller Mads Justesen, forleden var samlet til nippe-nip.

Læs bare her:

Mads Justesen, Superligaen:

-Det er en let og frisk øl, som jeg i hvert fald snildt ville kunne nyde sammen med min kone.

Lone Kalstrup, direktør, konsulentvirksomheden Pythea:

-God balance mellem bitterhed og sødme med en snert af citron. Smuk gylden farve. Fint skum og en helt i gennem harmonisk øl.

Stefan Dal Kristensen, formand for Humlebierne:

-Første indtrykket er en øl med lidt bitterhed, men den efterlader hurtigt indtrykket af en fyldig og frisk smag af forår. En øl, der favner bredt, og som med sin gyldne farve frister i glasset.

Finn Hviid Bredahl, skuespiller:

-En fantastisk øl med en smuk og dyb gylden farve. En øl for både mandfolk og skønne kvinder. Den kan virkelig anbefales – ikke mindst til pigerne.

Mogens Jespersen, borgmester:

-Første slurk synes lidt bitter. Næste slurk og efterfølgende er det den lette bitre smag, som gør det til en meget let drikkelig øl. Det er ikke bare en god øl - den er særdeles god.

Mikkel Pii, næstformand i Bies Bryghus:

-Frugt rig, frisk og bitter. En læskende øl med en lang og skøn eftersmag. Farven er flot med smukke perler og bobler.

Keld Møller, øl-ekspert fra Tastyland:

-Fyldig skum med en tæthed som gør, at skummet holder længe i glasset. Den har en frugtagtig smag med en afstemt bitterhed. Den er drikkelig til enhver lejlighed.

Jørgen Tøttrup, journalist:

-En pragtfuld øl, som jeg let kunne blive forfalden til. Hvis Hr. Svendsen eksempelvis kunne få min hårvækst tilbage, ville jeg nyde ham - altså øllet - både morgen, middag og natten med.

Og så kan vi i øvrigt tilføje, at Hr. Svendsen er brygget på bygmalt, cascadahumle og amerikansk gær. Den sælges som en middel bitter øl med duft af citrussmag. Alkoholprocenten er på 5,5 procent. Foreløbig er der brygget 1000 liter på anlægget i Hobro, men Hr. Svendsen skal også tappes på flasker i samarbejde med Randers Bryghus.





 

Bryghusets smagspanel samlet til prøvesmagning. Hr. Svendsen blev rost til skyerne. Panelets medlemmer er bordet rundt fra venstre Mikkel Pii, Stefan Christensen, Finn Hviid Bredahl, Lone Kalstrup, Mads Justesen, Jørgen Tøttrup, Mogens Jespersen og Keld Møller. Privatfoto.
 
2017-06-06  

Seje unge slår et slag for Mariagerfjord Cykler 

Deltagerne i projektet er med, når Hobro Handel holder Open by Night fredag 2. juni 

Mariagerfjord Cykler nærmer sig hastigt målet i Berlin, men inden da er projektets unge cykelryttere sammen med deres stab af frivillige ledere parat til at slå et lille slag for sig selv i forbindelse med Open By Night i Hobro fredag 2. juni.

Mariagerfjord Cykler deltager nemlig i Hobro Handels arrangement i gågaden. Folk på strøgtur og sommerhandel kan møde både de unge ryttere og deres ledere fra en stand, der på aftenen indrettes i den nordlige del af gågaden - på det lille torv over for Jyske Bank.

Her vil deltagerne fortælle om, hvad de personligt har fået ud af det ambitiøse projekt, der fra start har haft det overordnede sigte at give unge fra lokalområdet en succesoplevelse og dermed så meget selvtillid, at de får nyt mod på at gennemføre et uddannelsesforløb eller komme ud på arbejdsmarkedet.

En snes unge har siden efteråret været inde over projektet, og omkring halvdelen meldes i så fin fysisk form, at de er i stand til at gennemføre de omkring 750 kilometer fra Hobro til Berlin. Startskuddet lyder 4. juli, og herefter venter der fem dage i sadlen med daglige etaper på mellem 100 og 200 kilometer, før målstregen krydses ved Brandenburger Tor.

-Vi glæder os helt vildt, lyder det nærmest i kor fra de seje cykelryttere.

Ideen til projektet tilhører Bent Ringgaard, der blandt meget andet på cykel har været med på Team Rynkebys hold til Paris.

-Jeg har haft så mange store oplevelser på cykel, at jeg gerne vil give et lille bidrag til, at unge får mulighed for noget tilsvarende, siger Bent Ringgaard.

Efter spinning vinteren i gennem hos Hobro Helse Sport har de unge ryttere og en stab af frivillige trænere siden midten af marts været ude på landevejene to gange ugentlig. Netop nu er træningen intensiveret, og bl.a. vil der i weekenden frem til afgang blive cyklet minimum 100 kilometer. Hver onsdag aften "nøjes" man med et sted mellem 60 og 80 kilometer.

Deltagerne er rekrutteret i et samarbejde med arbejdsmarkedsforvaltningen, og bl.a. kan man glæde sig over, at Hobro Produktionshøjskole har flere ryttere med på holdet. Skolen har i øvrigt kvitteret på den måde, at der i forbindelse med en træningsaften for nylig blev serveret lækker mad til ryttere og trænere.

-Men uden massiv støtte af det lokale erhvervsliv, ville vi heller ikke kunne have gennemført projektet, betoner Bent Ringgaard, som nævner både kontante bidrag og eksempelvis Renaults deltagelse med tre følgebiler til Berlin.

Mere end 300.000 kr. er skaffet til indkøb af bl.a. cykler, tøj, og det koster naturligvis også at indkvartere deltagerne på de fem dage til Berlin.  Derfor går de unge nu også selv i aktion for at få de sidste penge i hus. I forbindelse med Open By Night er der premiere på en lokal indsamling. Interesserede opfordres til at støtte med 10 ør pr. Kilometer til Berlin - altså 75 kroner. Som tak deltager man i lodtrækningen om en stribe fine præmier, som lokale handlende i Hobro har doneret til formålet.

Indsamlingen fortsætter i øvrigt frem til 18. Juni. Hvis man vil hjælpe de unge på vej, kan man indbetale støttebeløbet på konto 9336 2073540359 eller på til Finn Sørensen på Mobil Pay 51863474.

 


 

 







Mariagerfjord Cykler er snart klar til at sætte kurs mod Berlin. Foto: Mogens Thomsen
2017-05-23  

Hobro Tennisklub modtog i mandags det kontante bevis på en donation fra Sparekassen Hobro Fonden.
 Fonden har doneret kr. 96.000 til at dække hovedparten af udgifterne til et nyt tag. Klubbens medlemmer har – som det fremgår af billedet - selv lagt en del arbejde i at fjerne det gamle tag i weekenden, og checken ankom derfor meget belejligt til at betale for det nye tag. 

 

Tennisklubben har i øvrigt netop modtaget påskønnelse fra Dansk Tennis Forbund for at være i Top-15 over højdespringere i medlemsvækst.

 

På billedet ses nogle af de mange frivillige hjælpere – Kristian H. Jørgensen, Jens Pedersen samt Jørgen Johansen, dernæst afdelingsdirektør Per N. Olesen fra Jutlander Bank og slutteligt formand for tennisklubben Per K. Jensen.

 

 

2017-05-03  

Golfens dag blev søndag den 30. april afholdt over hele landet under temaet livslang livsglæde.

Hobro Golfklub åbnede dørene og anlæg og kan kun bekræfte det sunde tema. At P-pladsen samtidig blev fyldt godt op vidner positivt om ar der er interesse for at spille golf.

De gæster og medlemmer der mødte op fik en god oplevelse i form af slaginstruktion, en god snak om klublivet og afsluttende med putter konkurrence, hvor der til vinderen var en dejlig Gourmet middag for 2 på Hotel Amerika.

På landsplan er der stadig en stigende interesse for golfspillet og forklaringen er hovedsagligt at alle kan spille mod alle uanset alder, køn, styrker og samtidig få en god portion frisk luft. Er der interesse er det blot rette henvendelse til Hobro Golfklubs sekretariat.

Vinderen af putter konkurrencen blev Niels Andersen fra Hammershøj der får overrakt gavekortet af Vagn Bach, Hobro Golfklub.

Ægteparret fra Hammershøj havde længe haft et ønske om at lære golfspillet, kombinere mødet med andre motions aktive i den friske luft.   

 

 

2017-05-03  

Golfens Dag og match samtidig blev en succes på Hobro Golfklubs solbeskinnede anlæg.

Store oplevelser for kommende golfspiller, hvor der blev budt på instruktion og afsluttende med putter konkurrence om en gourmet middag for to personer på Hotel Amerika. Samtidig var der åben match sponseret af Grenn2Grenn hvor der blev dystet om flotte præmier, spillet over 3 rækker. Der var virkelig noget at kæmpe for og slagets gang foregik til sidste hul inden vinderne kunne udpeges. Dagen blev traditionelt afsluttet med en velfortjent buffet, hvor dagens spil blev oplevet endnu engang.

A – rækken blev vundet af Torben Rughave i 70 slag, efterfulgt af Lærke U. Jensen og Brian Johansen begge i 71 slag.

B - rækken blev vundet af Benny Nielsen med 36 point, efterfulgt af Knud Thomsen og Inga Ellemose.

C – rækken blev vundet af Kirsten Boel, med 37 point, efterfulgt af Brian Svanholm og Lotte Mikkelsen.

Udfordringen med at komme tættest til flaget på par 3 hullerne blev klart vundet af Sussane Frederiksen idet hun tog præmie 2 gange og på hul 3 vandt Mie Nielsen.

Længste drive var det igen Sussane Frederiksen der havde godt sving i driveren mens Kristen Peder Kristensen tog herrernes præmie.

Næste match er Beierholm sommermatchen 21. maj og som altid er den åben for alle golfspiller under DGU.


 

 

2017-04-26  

Open By Night hos Prima Beer and vine.

Smagsprøver, telt, pølsevogn og masser af nyheder…..

Fredag aften kommer smagsløgene på overarbejde, hvis du kommer forbi eventteltet hos Prima Beer and vine. Der er masser af smagsprøver og mange nyheder indenfor vin, spiritus og øl.

Karlas mormor er en af de nye udstillere til denne Open By Night. Hun står med lækre sæber og brugskunst - Udtaler Frank Sørensen og fortsætter- Vi har mange spændende leverandører med til fredagens Open By Night. Vi har 1 vinleverandør der står med Louis Jadot mærket, som er franske bourgogne vine , 2 spiritusleverandører med henholdsvis rom og gin produkter og selvfølgelig chokolade og italienske specialiteter- slutter Frank Sørensen af.

Prima Beer and vine holder fast i traditionen med fadøl til en 20.- og pølsevognen er selvfølgelig med igen. Der er borde og stole i teltet så man kan sidde ned og hygge sig. Til Open By Night har forretningen åben og der er mange nyheder indenfor vin, spiritus og øl på hylderne.

Netop det store sortiment, og den viden der er blandt folkene bag Prima Beer and vin, er en oplevelse i sig selv. Hylderne er fyldt op med masser af smagsoplevelser, som strækker sig over mere end 50 lande og 2000 forskellige varer.  Når man går rundt i butikken ved brotorv i Hobro, er butikken indrette smagfuldt og med masser af spændende flasker på hylderne.


 

 

 

 

2017-04-24  

Hobro Handel Årets Butik 2017 - finalister er fundet.

Hobro Handel har i år fået rigtig mange stemmesedler ind på Årets Butik konkurrencen.

De 4 butikker der fik flest går nu i finalen, hvor alle via Hobro Handel Facebook siden kan stemme på den butik, du synes skal vinde Årets Butik 2017.

Der kan stemmes frem til d 26. april, ved at like en af de 4 finalist post, der er opsat på Facebook siden. Blandt alle like på den vindende butikspost udtrækkes et gavekort på 500.- til Hobro Handles butikker.

Vinderen får overrakt pokal og diplom til Open By Night d. 28 april på torvet i Hobro.

Vedhæftet- de 4 finalisters Facebook post.

Foto Tekst:

Det er disse 4 post du finder inde på Hobro handel Facebook siden. Stem på en af dem og deltag i konkurrencen om gavekort på 500 kr.

 

Med venlig Hilsen

 

Mogens Thomsen

Tlf 21301349

mogensthomsen@t-m-e.dk

 

 

 

 

2017-04-20  
Affaldsindsamlingen 2017

Stor Deltagelse 9 børnehaver og dagplejegrupper, 13 skoler, 6 spejder tropper og 17 foreninger og grupper, var ude og samle skrald i naturen.

I alt deltog 1.583 børn og voksne i den årlige affaldsindsamling i Mariagerfjord. Der blev indsamlet over 5000 kg affald -deriblandt næsten 3.500 dåser. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Mariagerfjord stod for indsamlingen, i samarbejde med kommunen, med støtte fra Grønt Råd. Det er glædeligt, at der år for år bliver så mange der vil være med, og rigtig godt at mange børn og unge er med til at holde kommunens dejlige natur ren. En stor tak til alle, der deltog. På landsbasis blev der indsamlet over 150 tons skrald, inklusive over 110.000 dåser. I alt var der ca. 160.000 tilmeldte deltagere til årets Affaldsindsamling. Heriblandt et meget højt antal skolebørn – ca. 125.000. Ole Laursen leder af Affaldsindsamlingen i Danmarks Naturfredningsforening siger: - Vi er rigtig glade og taknemmelige for den store tilslutning, der stiger år efter år. Danskerne er trætte af affald i naturen, og giver gerne en hånd. Samtidig betyder den store tilslutning fra skoler og institutioner, at børnene fra en tidlig alder lærer noget om affald, sortering, genanvendelse, ressourcer og at det ikke er smart at smide affald i naturen. For DN Mariagerfjord Med venlig hilsen Alan Phipps Affaldsindsamlingskoordinator DN Mariagerfjord Mob. 61990365

2017-04-19  
Ny mekaniker hos Vestergaard Biler - Peugeot Mariagerfjord

Rene Røntved Thagaard er startet som mekaniker hos Vestergaard Biler – Peugeot Mariagerfjord. Hans 17 års erfaring og viden indenfor biler, styrker værkstedet i Hobro. De sidste 12 år har Rene repareret alle bilmærker, og det har givet ham en stor viden om hvordan forskellige biler fungerer og skal serviceres og repareres. Rene starter inden længe på Peugeot teknikeruddannelsen, der er en 2-årig specialistuddannelse.
Privat bor han i Rørbæk sammen med kone og børn.
 
2017-04-05  

Bie på Verdenskortet

Det lokale bryghus er på gaden med Forårsbryg, og den blev særdeles godt modtaget af det faste smagspanel tilsat direktør Flemming Cassøe, Verdenskortet i Klejtrup

Af Jørgen Tøttrup

Tilbage ved bryggeriets start i 1841 var det nære Hobro markedsområdet, siden kunne det gode øl købes, nydes og drikkes også i et stort opland, men med forårets komme er velsmagende humle med etiket fra Bies Bryghus blevet kendt verden over.

Det er ikke fuldemandssnak, men den skinbarlige sandhed, som bryghusets faste smagspanel tilsat en ny smagsdommer helt og aldeles står inde for.

Den nye mand med sans for godt øl og den gode smag er nemlig indehaveren af af en af områdets største turistattraktioner, Verdenskortet i Klejtrup, Flemming Cassøe.

Han var som inviteret gæstedommer inviteret med, da bryghusets faste smagspanel forleden var bænket i den pragtfulde brostensbelagte gård til Bies Bryghus. Her blev der både kapslet af og åbnet for en fustage med Forårsbryg, som er det historiske bryghus’ nyeste bud på, hvordan godt øl kan smage.

Flemming Cassøe var begejstret, og det var han, selv om Verdenskortet i ikke i det daglige frister besøgende med øl fra Bies Bryghus. Alene fordi Verdenskortet i årevis har haft tradition for et nært samarbejde med et andet af egnens bryghuse.

-Men stor respekt for Bies Forårsbryg. Det er en utrolig flot øl, den er en behag for øjet, smagen er pragtfuld, og det er en øl, der kan drikkes uden mad, lød det anerkendende fra verdensmanden fra Klejtrup.

Han blev ikke sagt imod. Det var der nemlig ingen grund til. Tværtom blev Bies Forårsbryg rost af alle i panelet.

Vi plukker her lidt af den buket, der så rosende blev uddelt:

Borgmester Mogens Jespersen:

-Det er en frisk og let øl trods en relativ høj alkoholprocent på syv. Normalt er jeg mest til mørkt øl, men jeg må nok sige, at jeg er positivt overrasket, lød det fra borgmesteren, som før afgang til Hadsund fik fyldt forårsbryg på et par af de store og velkendte genbrugsflasker med plads til et par liter øl.

- Jeg har gæster fra Sjælland. De fortjener at smage øllet, smilte borgmesteren, før han betalte for øllet.

Panelets kvindelige deltager Lone Kalstrup tilstod gerne, at hendes forventninger til Forårsbryg var blevet indfriet.

-Det er en lys og klar øl med kant. Den er frisk i smagen, og er helt oplagt velegnet til påskebordet, lød hendes bedømmelse.

Bies Forårsbryg blev med flotte ord også budt velkommen af Flemming Christensen fra Bies Bryghus´ bestyrelse akkurat som ovenstående skribent ind imellem travlheden med de hyppige notater også fik tid til at nippe-nip og udtrykke anerkendelse over brygmester Martin Schauvs præstationer ved ølkedlerne.

Og hvad er det så for en Forårsbryg, der er sendt på gaden?

Det er en øl brygget på økologisk rørsukker og humletypen Perle. Vitterligt leder den med en alkoholprocent på syv tankerne hen på en klassisk påskebryg, men da påsken ifølge kalenderen kun strækker sig over få dage, har bryghuset i Hobro snedigt nok valgt at give den navnet Forårsbryg. Dermed kan den helt problemfrit blive solgt over en noget længere periode.

Der er foreløbig brygget 1000 liter på anlægget i Hobro, men da salget har været stort, er en ny sending på vej. Forårsbryg er også hældt på flasker. Det er denne gang i et nært samarbejde med Randers Bryghus.

 


 


 


Flemming Cassøe lytter opmærksomt til Charlotte fra Bie´s Restaurant, som levende fortæller om den gode Forårsøl.


 

2017-04-04  

Det er ikke længere et navnløst næsehorn der græsser i Anlægget i Valsgård.

Søndag (2/4-17) fik den det ret uoriginale navn OTTO, selvfølgelig inspireret af forfatter og lærer på Oue Skole Ole Lund Kirkegaards børnebog "Otto er et næsehorn". Og for at den ikke skal glemme det, blev en fin navneplade, der også bærer navnene på dens fødselshjælpere: Niels Reiter, Bjarne Rødkær, Rüdiger Busch og Haakon Bøjen, limet på dens sokkel

Navngivningen var det sidste trin inden de tilstedeværende kastede sig over Borgerforeningens grillpølser og brød.

Allerede kl. 10 mødtes 20-30 borgere i Anlægget til en kop kaffe og rundstykker inden de spredtes ud ad byens indfaldsveje iført gule veste og affaldssække for 2-3 timer senere at vende tilbage med 259,7 kg affald.

Lige i rette tid til at overvære at direktør Ole Grønlund på Sparekassen Hobro Fondens vegne overrakte en stor check på 65.000 kr til dræning af Anlægget, så det fremover kan tjene som samlingspunkt for mange tørskoede sammenkomster.

Borgerforeningens formand, Anders Nielsen, takkede Fonden for pengene, kunstnerne for OTTO og borgerne for formiddagens indsats.

Med venlig hilsen fra
Mogens Hedegaard, sekretær
Horsøparken 26,9500 Hobro.
Mobil +45 4028 8824
E-mail: sekretaer@vgbf.dk 

 

 







 
2017-03-28  
ENDNU ET VÆRKSTED INDTRÆDER I AUTOPARTNER-VÆRKSTEDSKÆDEN

Rytters Auto i Hammershøj indtrådte d. 15. februar 2017 i AutoPartner-værkstedskæden, der er en landdækkende dansk kæde med fokus på kvalitet og service.

Efter flere år som Mekonomen Autoteknik indtræder Rytters Auto nu i AutoPartner kæden. ”Vi vil gerne ruste os til fremtiden og indgår derfor i et kædesamarbejde omkring markedsføring, service og teknisk backup samt efteruddannelse hvilket betyder, at vi kan koncentrere os om det, vi er gode til i hverdagen, nemlig at reparere biler”, udtaler Finn Rytter, indehaver af Rytters Auto, og fortsætter: ”Som AutoPartner værksted har vi nu mulighed for at indgå i et netværk med andre værksteder, så vi kan hjælpe hinanden i hverdagen med udveksling af erfaringer og gode råd. Vi er uddannet i både el-fejlfinding og dieselteknikere, så vi kan reparere selv de helt nye biler på markedet. Vi har stor fokus på efteruddannelse og vi ser høj kvalitet af vores arbejde som en selvfølge”.

Finn Rytter slog portene op hos Rytters Auto i 1984. Finn har flere års erfaring i branchen, og de er i dag 4 mekanikere på værkstedet, der kan servicere alle bilmærker. På værkstedet har de det nyeste udstyr, så de kan reparere selv de helt nye biler efter bilfabrikkernes krav.

Hos Rytters Auto finder du Finn Rytter, indehaver af Rytters Auto og manden, der planlægger dagens arbejde. Eric Rytter, søn af Finn, der er BMW teknikker og derudover beskæftiger sig med hybridbiler, Opel, Honda, Nissan og Chevolet.
Kenneth Jacobsen, der er udlært hos Rytters Auto i 2004. Kenneth er et kendt ansigt på værkstedet. Han er uddannet sølv teknikker og i gang med en guld teknikker uddannelse.
Anders Svenstrup er også udlært hos Finn tilbage i 2015, og har siden arbejdet som mekaniker på værkstedet.

At køre på værksted med sin bil er en tillidssag, der kræver, at værkstedet lever op til kundens forventninger. For at kunne det, er det en nødvendighed, at værkstedet altid er ajour med den sidste nye udvikling inden for branchen, men også at værkstedets udstyr er i top. ”Hos AutoPartner skal mekanikerne kunne deres håndværk. Derfor stiller vi krav om, at alle mekanikere følger et efteruddannelsesprogram, så de ansatte altid er klædt på til at reparere selv de nyeste biler på markedet”, fortæller AutoPartner Kædekonsulent Torben Winther. Han tilføjer: ”Derudover er det et krav, at AutoPartner-værkstederne deltager i en løbende og uvildig kontrol af kvaliteten på reparationer/serviceeftersyn på værkstedet, samt være tilsluttet værktøjskontrol. Således er vi sikre på, at kvaliteten på værkstedet altid er i top og at udstyret er 100 % i orden og måler korrekt”.

Rytters Auto har i forbindelse med kædeskift fået en make-over, og de glæder sig alle til at byde nuværende og kommende kunder velkommen.
Rytters Auto indgår nu i en af Danmarks stærkeste værkstedskæder, AutoPartner, der er en sammenslutning af frie værksteder inden for autobranchen.
 

 


 

2017-03-09  
Hobro IK og Jobcenter Mariagerfjord nomineret til DBU-pris

I 2016 gik Mariagerfjord Kommune og Hobro IK sammen om projektet ”Mod Alle Odds” med det formål at øge beskæftigelsen blandt fleksjobvisiterede og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Aldrig før har en fodboldklub spillet en så stor rolle i et beskæftigelsesprojekt, og det giver DBU et stort skulderklap for med sin nominering af projektet.

Omdrejningspunktet for projektet er, at Hobro IK finder en række arbejdsopgaver, som fleksjobberne og kontanthjælpsmodtagerne kan løse for at give dem et større tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Sideløbende med dette er der ansat en række jobcoaches, som forsøger at finde en mere permanent stilling til borgerne gennem klubbens netværk af sponsorer. Projektet er iværksat med EU-medfinanciering fra Socialfonden.

- Projektet har været en stor succes, hvor vi i samarbejde med Jobcenter Mariagerfjord har formået at få mange fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere i arbejde. I Hobro IK har vi selv ansat tre fleksjobbere, der varetager alt fra reparationer til vaskeri, og jeg kan kun opfordre til, at andre klubber kigger samme vej, fortæller drifts- og eventchef i Hobro IK Henrik Hammershøj.

Nomineret til DBU-prisen En Del af Noget Større
Det er ikke kun Mariagerfjord Kommune og Hobro IK, der har set en mening med projektet. Det har også DBU, som har nomineret projektet til En Del af Noget Større-prisen til Danish Football Awards.

- Det er et fantastisk skulderklap, projektet har fået med nomineringen fra DBU, og det er vi selvfølgelig meget stolte af og glade for. Det har været et meget værdifuldt samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune, Hobro IK og deres sponsorer. Vi håber, at projektets resultater og metoder med succes kan overføres til andre kommuner og klubber, da den form for samarbejde åbner op for en helt ny tilgang til at håndtere beskæftigelsesfremmende indsatser, siger projektleder Edin Hajder fra Mariagerfjord Kommune.

Danish Football Awards finder sted den 20. Marts i Forum i Horsens og vil blive transmitteret live af Kanal 5. En Del af Noget Større-prisen er én af fire priser, der uddeles under aftenens awardshow. Afstemningen er allerede i fuld gang, og du har mulighed for at give din stemme til kende via DBU’s hjemmeside https://www.dbu.dk/dfa/denominerede/edans
 

 

 


 
2017-03-09  

Webshop med biltilbehør er et hit


Autoforhandler fra Hobro har på kort tid opnået stor succes med salg af elektronisk biltilbehør over nettet til kunder i hele landet


 

Det startede som et lille forsøg, men det går nu så godt, at Jan’s Auto i Hobro nu skruer en smule op for ambitionsniveauet i deres webshop www.Bil-Navigation.dk   

  • Vi startede www.Bil-Navigation.dk  op i januar 2016 med henblik på at sælge fuldt integrerede navigationsanlæg til biler af eget mærke. I takt med at efterspørgslen steg, udvidede vi lige så stille med mere og mere ekstraudstyr til navigationsanlæggene, forklarer Morten Estvad Hvid fra Jan’s Auto, der er positivt overrasket over webshoppens succes.

  • Det er gået over alt forventning. Vi har, siden vi startede, solgt over 120 anlæg samt en masse tilbehør. Navigationsanlæggene er af vores eget mærke, som specifikt tilpasses hver købers bil, og er man ikke selv fiks på fingrene kan de monteres hos os i Hobro eller af vores samarbejdspartnere på Fyn og Sjælland.  


 

Nyt produkt forbedrer bils ydeevne ved bykørsel

I 2017 har www.Bil-Navigation.dk  føjet et nyt produkt til webshoppen, som de forventer sig meget af.

  • Det er vores Speeder Booster til nyere biler med elektronisk speeder. Boosteren øger pedalens sensitivitet og giver derved 30 % hurtigere acceleration. Med Speeder Boosteren bliver ens bil langt mere effektiv, når det gælder eksempelvis bykørsel, forklarer Morten Estvad Hvid.


 

Speeder Boosteren er kategoriseret som chip-tuning og montering er i princippet derfor kun lovlig i biler, der er beregnet til banekørsel.  


 

Lave priser uden at gå på kompromis med kvaliteten

Ligesom med navigationsanlæggene sælges speeder boosteren til en pris, der ligger væsentligt lavere end hos konkurrenterne.

  • Vi har en omkostningsstruktur der gør, at vi kan sælge vores produkter væsentligt billigere end vores konkurrenter. Vores Speeder Booster er for eksempel halvt så dyr som hos konkurrenterne, og dét selv om kvaliteten er den samme.


 

Faglig ekspertise er nøglen til øget salg


 

Spørger man Morten Estvad Hvid fra Jan’s Auto og www.Bil-Navigation.dk, hvorfor webshoppen går så godt, er han ikke i tvivl.

  • Vi sælger produkter i høj kvalitet til lave priser.  Og da vi i forvejen også er en fysisk autoforhandler og værksted, så leverer vi også kvalificeret rådgivning og  professionel montering af produkterne. Vores praktiske faglige viden på området har også gjort os i stand til at udvælge de rette produkter til webshoppen, og jeg tror, at det er det, som vi mærker effekten af nu.

 

 


 

Morten Estvad Hvid fra Jan’s Auto med Speeder Booster til nyere biler med elektronisk speeder

Foto: www.Air-view.dk
 

2017-02-20  

Af Mogens Thomsen

Bilhuset Haldrup og Fie Udby fortsætter samarbejdet

OL-sølvmedaljeroeren fra Hobro vil også de næste tre år køre i en sponsorbil fra Bilhuset Haldrup

 

Med bilsponsoratet lever Bilhuset Haldrup endnu en gang op til deres løfte om at bakke op om lokale idrætsudøvere. Eliteroeren Fie Udby har tidligere haft en lignende aftale om at få stillet sponsorbil til rådighed, og det er denne aftale Bilhuset Haldrup og Fie Udby er blevet enige om at forlænge.

  • Efter et skuffende resultat ved OL i 2016 har Fie Udby lovet os, at hun de næste tre år vil vinde alt, hvad hun kommer i nærheden af. Og sådanne ambitioner bakker vi gerne op omkring, selvom mindre selvfølelige også kan gøre det, forklarer filialchef Søren Ruseng fra Bilhuset Haldrup, Hobro.

 

Aftalen er en kæmpe håndsrækning

Fie Udby er glad for af en forlængelse af den tidligere aftale er kommet i hus, og glæder sig til at køre til træning og stævner i bilen.

  • Roning er ikke en professionel sportsgren, og der er derfor ikke mange penge i sporten. Derfor betyder dét at få stillet en bil til rådighed af Bilhuset i Haldrup utroligt meget. Det betyder, at jeg ikke skal tænke så meget i økonomi, når det gælder transport, og at jeg derfor får endnu mere tid til at fokusere på at nå til tops.

 

Sponsorbil efter Fies hoved

Bilen som Bilhuset Haldrup stiller til rådighed for Fie Udby er en Nissan Qashqai med masser af ekstraudstyr, og det er en bil lige efter Fie Udbys hoved.

  • Det er en utrolig lækker bil at køre i. Man kommer højt op at sidde i den, og det er utroligt rart, når man som jeg ofte skal køre langt for at deltage i konkurrencer.

 

Den nye sponsorbilsaftale mellem Fie Udby og Bilhuset Haldrup løber frem til de olympiske lege i Japan i 2020.

 



 

 

2017-02-16  

Undervisning i Fyrkatspillets Dramaskole:
En nyhed med en ny underviser, som er professionel performer, danser . Og en underviser der er  professionel skuespiller.

 

Amatørteatret Fyrkatspillet er kommet godt i gang med Fyrkatspillets Dramaskole. Med i Fyrkatspillet på Fyrkat 2017, er der 7 elever fra dramaskolen, der nu er skuespillere og hvor forfatteren Jørgen W. Larsen også har skrevet roller til børnene /de unge fra dramaskolen i forestillingen "Den Store". Dramaskolens undervisning foregår i Amatørteatrets undervisningslokale ovenover Bie Centret.

 

Undervisningen foregår på weekender. Den første weekend er fra 25. og den 26. februar med  underviseren, den professionelle performer, danseren Lars Krebs Jensen, som var Fyrkatspillets koreograf i juleforestillingen "Nissen i Flasken" på Hobro Theater og som de medvirkende i alle aldre var meget glade for.

 

Den næste weekend, hvor der er undervisning er den 4. og 5. marts med skuespiller, uddannet på Statens Teater Skole Mette Frank. Mette er opvokset her på egnen. Mette har været skuespiller på Aalborg Teater og underviser nu i København og laver filmarbejde mm.

Der er stor tilslutning til dramaskolens undervisning. Interesserede kan skrive og tilmelde sig undervisningen til mail adr  fyrkatspillet@mail.dk

Teatrets væsen er en fantastisk verden, hvor alt kan ske.
Vi vil arbejde med at udforske de mange muligheder gennem nogle enkle, legende og sjove øvelser. Øvelser der samler gruppen, samtidig med at den enkelte deltager udfolder sit eget helt unikke talent.
Som barn og ungt menneske er det at møde teatret og andre kreative fag en særlig mulighed for at gå på opdagelse i sig selv, samtidig med at man i mødet med de andre finde nye udtryksformer
Om mig: Jeg er opvokset i Mejlby, Himmerland – og uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Jeg har underviser børn, unge, flygtninge og mennesker med særlige behov i drama. Desuden arbejder jeg som skuespiller og har blandt meget andet medvirket i TV-serierne “Banken”, ”Dicte” “Badehotellet”, “Lykke” og “Klovn” samt Simon Stahos film “Magi i luften, TV-dokumentarene “Store Danskere – Kaj Munk” og “Thycho Brahe”. På teatret har jeg optrådt i bla. “Ordet 1 og 2″ på Ålborg Teater, “Dagens Helte, Nattens Ofre”, samt “Brd. Karamazov” på Det kgl. Teater og “Ulrike Meinhofs” sang på Caféteatret i København.
Mette Frank
Skuespiller
 


Lars Krebs Jensen

Mette Frank
2017-02-15  
Bie´s Bryghus bag ny pris

Hylder på malerisk vis personer, som på en positiv måde har gjort en forskel for Hobro og bryghuset

Af Jørgen Tøttrup
tottrup@outlook.dk

Æren er som bekendt det fagreste træ i skoven, og det er ud fra den læresætning, at Bies Bryghus i Hobro har indstiftet en ny pris, som på malerisk vis skal fortælle en historie om gode, lokale folk, som med deres virke har gjort en positiv forskel.
Prisen vil for første gang blive uddelt i forbindelse med generalforsamlingen i Bies Bryghus lørdag 25. februar. Hvem modtageren er, holdes hemmeligt indtil da, men vedkommende kan se frem til at få sit navn udødeliggjort på et maleri, som fremadrettet vil komme til at pryde en af væggene i restaurant Bies Bryghus.
-Ideen er, at der hvert år skal indskrives et nyt navn ved maleriet, som altså bliver en noget anderledes vandrepokal, end man ellers kender, fortæller Flemming Christensen fra bryghusets bestyrelse,.
Bryghusets bestyrelse har allieret sig med en af byens efterhånden meget anerkendte kunstmalere, Kjeld Jørgen Jensen. Efter et langt liv som malermester udlever han nu drømmen om at flette ord og fortællinger fra dagligdagen ind i malerier med lysets magi og himlens rum som naturlig følgesvend.
Han har endnu ikke sat farver på det lærred, som sidenhen skal indrammes og symbolsk overrækkes til prisvinderen, men til gengæld har han gjort sig mange tanker om i hvilken retning, han vil bevæge sig.
-Bies Bryghus er jo kendt for øl som Fyrkat, Torvekonen, Havnefoged og Hobbie, og mon ikke det færdige resultatet bliver noget med, at havnefogeden trækker rundt med torvekonen på voldene omkring Fyrkat, funderer Kjeld Jørgen Jensen.
Sikkert er det, at maleriet bliver i størrelsen 70 x 90 centimeter, og lige så sikkert er det, at maleriet hvert år vil blive præsenteret med et nyt navn, når anpartshaverne samles til den årlige generalforsamling i Hobro Idrætscenter. Prismodtageren udpeges suverænt af bryghusets bestyrelse.
-Mange borgere har med et personligt engagement gjort en positiv indsats for kommunen samtidig med, at de på en eller anden måde har været med til at udbrede kendskabet til Bies Bryghus, bygningerne og det tilhørende gårdmiljø. Det er personer, vi sætter pris på, og det gør vi så ved at indskrive deres navne i et maleri, hedder det i en fælles udtalelse fra bryghusets bestyrelse.
Der er efterhånden tradition for, at omkring 500 anpartshavere deltager i generalforsamlingen, som man fra bryghusets bestyrelse altid forsøger at gøre så festlig som muligt. Masser af øl, en smagfuld menu og musikalsk underholdning er faste ingredienser i forlængelse af de officielle forhandlinger med beretning og valg.
-Vi håber, at ideen med prisen også vil blive godt modtaget og være med til at trække endnu flere til generalforsamlingen, siger Flemming Christensen

Billedtekst:
Kunstmaler Kjeld Jørgen Jensen har fået opgaven med maleriet


 
2017-02-11  
Tilsendt af Mogens Thomsen
Fredag aften besøgte GIN eksperten Simon Frimann
Vinspecialisten - Hobro Vinhandel og lavede en spændende GIN aften med smagsoplevelser.
Der var fuldt hus til aftnen og gæsterne fik masser af historier om den rivende udvikling GIN er i på verdensplan.

Hobro Vinhandel har et stort udvalg i GIN og tilhørende tonic vand på hylderne. Simon Frimann viste tips og tricks fra nogle af de mærker, som kan købes i butikken.
6 FOTOS


GIN eksperten Simon Frimann besøgte Vinspecialisten - Hobro Vinhandel 

2017-02-09  
Bilejerne på www.autobutler.dk  har kåret H.J. Biler Hobro som Danmarks 8. og Nordjyllands 2. bedste værksted ud af 600 værksteder.

Bilejerne på autobutler.dk har kåret os som Danmarks 8. og Nordjyllands 2. bedste værksted ud af 600 værksteder.

Det betyder utroligt meget for os, og vi er oprigtigt stolte!
Det er især glædeligt, at det er kunderne, som kårer os.
Vi bruger hver dag mange kræfter på at sikre høj kvalitet. Vores mekanikere er nøje udvalgte og kommer løbende på efteruddannelse. Vi tror på, at vi kan tiltrække og fastholde bilejere ved at levere et godt håndværk.
".Hver eneste dag gør vi en ekstra indsats for at give bilejerne top-kvalitet ",udtaler de 2 indehavere, Henrik og Mikkel.


 
2017-01-27  
Lillegården El holder åben virksomhed

Med overskriften Din fremtid - Få det fedeste job holder en række virksomheder åben virksomhed d. 4 februar 2017. Lillegården El deltager i dette begivenhed og byder unge og deres forældre indenfor på virksomhedens værksted Erhvervsparken 15 i Hobro.
Vi står klar til at vise Lillegården El frem og snakke om uddannelsen til elektriker hos os – udtaler Henrik Vraa fra Lillegården El. Vi prioriterer vores lærlinge højt og sikrer at de får en ordentlig uddannelse og ofte er der job hos Lillegården El, når de er færdiguddannede- forklarer Henrik Vraa mens han fremviser plakaten for Åben virksomhed eventen d. 4 februar.
Interesserede kan se meget mere på www.mariagerfjord.dk/aabenvirksomhed

 

 



2017-01-26  
”Pressemeddelelse”
Verdenspræmiere på motionsløb i Bramslev Bakker – og så endda i mørke!

Onsdag aften d. 8/2 2017 kl. 18.30 skydes løbet Bramslev Bakker Night Trail i gang.

Det er første gang der afholdes et motionsløb i Bramslev Bakker. Deltagerne løber enten 7 eller 14 km, og kommer til at løbe både på sti, grusvej, strand og lidt terræn. Når løbet afholdes efter mørkets frembrud, så må løbets 100 deltagere anvende pandelampe for at kunne se hvor de løber, og får at se reflekserne som ruten er afmærket med. Løbet har start og mål ved Bramslevgaard Herregård.
Initiativtagere er Per Faletin Olesen fra Valsgaard og Claus Hallingdal Bloch fra Hobro. Begge er ivrige trailløbere, og stiller til løb op for Mariager Fjord OK’s trailløbsafdeling. Om baggrunden for løbet siger de to: ”Vi vil gerne vil præsentere vores sport for et bredere publikum. Ved at løbe på stier og skovbund får man nogle langt større oplevelser end ved at løbe på asfaltvejene. Vi har længe snakket om at lave et løb i Bramslev Bakker, for vi synes at der manglede et tilbud omkring Mariager Fjord. Og når man så tilmed løber med pandelampe, så er det bare ekstra lækkert! ”. De slutter af med: ”Vi havde håbet på stor succes, men ikke regnet med at alle 100 startnumre skulle blive solgt. Vi er rigtigt glade for den store interesse folk har vist for løbet, og især at det er, for os, mange ”nye løbere” som deltager i løbet. ”
Løbet støttes af lokale virksomheder, og især BodyLap fra Hadsund, au2parts Hobro og Bramslevgaard er med til at arrangementet kan afholdes for små penge. Løbet har kun været annonceret på Facebook, men alligevel er nyheden hurtigt blevet spredt og interessen har været stor.
Familie, venner og andre publikums er velkommen til at møde op til arrangementet. Restauranten på Bramslevgaard vil være åben, så der er mulighed for at købe både vådt og tørt.
Læs mere om arrangementet på Facebook:
https://www.facebook.com/events/1854774064735477/
Vedlagte billede kan bruges til artikel. Krediteres til Fotograf: Nicolai Zaar Nielsen


 Foto: Nicolai Zaar Nielsen
2017-01-04  
100 år med Mitsubishi - Jan’s Auto i Hobro fejrer jubilæet med stærke tilbud

 Vi glæder os rigtig meget til den kommende weekend. Det bliver et par spændende dage med travlhed i butikken og alle mand på arbejde.

Og så er der jo også noget at fejre, idet Mitsubishi har 100 års jubilæum. Sådan lyder det fra indehaveren af Jan’s Auto i Hobro, Morten Estvad Hvid. Den lokale Mitsubishi-forhandler er sammen med kolleger og søsterbutikker over hele landet med til at fejre det flotte jubilæum, der blandt andet indrammes af spændende nye produkter.

Rummelige og driftssikre biler I 1917 blev den dengang fremsynede Model A introduceret i Japan. Op gennem årene er Mitsubishi globalt blevet kendt for innovative og driftssikre biler med særlig dominans i rally og 4x4-verdenen. I Danmark har modeller som den frække Colt, den elegante Lancer Evolution, den 12-dobbelte vinder af Dakar Rally, Pajero og den udstyrsrige familiebil, Galant i mange år været faste indslag i gadebilledet. I dag er Mitsubishi fortsat leverandør af fornuftigt prissatte, rummelige og veludstyrede biler med høj driftssikkerhed. Den økonomiske Space Star er en oplagt løsning for de, der søger en minibil til samme pris som en mikrobil, og den veludstyrede og dynamiske ASX er intet mindre end den mest privatleasede SUV i Danmark. Alle Mitsubishi-modeller kommer i dag med 5 års garanti og 3 års vejhjælp* – helt uden merpris.

Gode tilbud Og der er gode grunde til at lægge vejen forbi Jan’s Auto på Lupinvej. ”Anniversary Days”, som Mitsubishi kalder jubilæet, er spækket med stærke tilbud. Blandt meget andet markeres de 100 år med en særlig attraktiv jubilæumsudgave af Space Star 1.2 Anniversary Edition. Den sælges for kun 109.900 kr. Modellen leveres med ekstraudstyr til en værdi af 35.000 kr. og har 5 døre og 5 pladser som standard. Bilen er udrustet med en økonomisk benzinmotor med Start/Stop-system, 80 hk. og klassens bedste benzinforbrug på 24,4 km/l. Derudover er der aircondition, fartpilot, sædevarme, 14” alufælge, regnsensor, elruder, læderrat, LED-baglygter og meget andet.

Ny Space Star-variant I forbindelse med Anniversary Days byder Mitsubishi-forhandlerne også velkommen til en ny udstyrsvariant af Space Star. Den nye Space Star Inclassic er Danmarks billigste minibil med en pris fra kun 89.900 kr. Går man et trin op til Space Star Inform får man desuden aircondition, elruder og fjernbetjent centrallås for en merpris på blot 5.000 kr. - Vi håber på stort rykind til vores jubilæumsdage den 7. og 8. januar. Udover vores spændende biler frister vi selvfølgelig også med kaffe på kanden og lidt sødt til ganen. Ligeledes er der naturligvis lejlighed til at prøvekøre nogle af vores modeller, siger Morten Estvad Hvid.

* Alle nye modeller kommer med 5 års omfattende fabriksgaranti/ 100.000 km. Mitsubishi Vejhjælp (MAP) er 3 års mobilitetsservice med gratis vejhjælp i Danmark og mere end 30 andre lande i Europ


 


2017-01-04  
Vestergaard Biler siger godt nytår med en vinder

 
I den kommende weekend er der nytårskur hos den lokale Peugeot-forhandler – her er der mulighed for at se nærmere på Årets Bil i Danmark

Når Vestergaard Biler i Hobro i den kommende weekend inviterer til åbent hus og nytårskur, så er der en ekstra lækkerbisken til de besøgende. Den lokale Peugeot-forhandler i Hobro er nemlig klar med intet mindre end årets bil i Danmark 2017. Motorjournalisternes Klub har således stemt den nye Peugeot 3008 ind på en fornem førsteplads blandt det brede felt af kandidater. Det er første gang, en crossover, eller SUV som Peugeot selv kalder den, vinder titlen som årets bil i Danmark.

God plads Men der er mange gode grunde til, at det netop blev den nye 3008’er, der løb med titlen. Ifølge indehaveren af Vestergaard Biler A/S, Lars Leth Neldorf er der tale om en både rummelig og velkørende bil, der yder god brændstoføkonomi og som udstyrsmæssigt er rigtig godt med. – Bilen egner sig godt til en kernefamilie på 4 eller 5 personer. Der er god benplads, fin loftshøjde og rigelig plads til bagagen. Den har også en god trækkræft således, at man kan have en stor campingvogn eller trailer på krogen, anfører indehaveren. Han hæfter sig ligeledes ved 3008’erens klassiske crossoveregenskaber med høj indstigning som et af plusserne. - Derfor er den også særdeles velegnet til personer, der er kommet lidt op i årene, siger Lars Leth Neldorf.

Skabt til fremtiden Det er dog ikke alene på de fysiske parametre, at den nye Peugeot adskiller sig. Et væld af digitale løsninger – selv i standardudgaverne - indrammer det futuristisk interiør med et digitalt i-Cockpit. Her bidrager et helstøbt design til en intuitiv betjening af de vigtigste funktioner. Netop dette i-Cockpit er blevet fremhævet af de danske motorjournalister som en af parametrene for udnævnelsen. Journalisterne har i deres bedømmelse af 3008’eren også belønnet dens design, kvalitet, udstyrsniveau og ikke mindst køreegenskaberne. Blandt bilens innovative løsninger findes nye sikkerhedsteknologier i form af nødbremse, adaptiv fartpilot, vognbane-assistent samt aflæsning af vejskilte Peugeot 3008 begynder prismæssigt ved 290.000 kr. For prisen får man motormæssigt en 1,2 liters benzin-model på 130 hk.

Kom og prøv! - Vi er selvfølgelig både stolte og glade for, at Peugeot står bag Årets Bil i Danmark, fastslår Lars Leth Neldorf. – Det kommer nu ikke som den helt store overraskelse, for vi har hele tiden vidst, at Peugeot havde ramt helt rigtigt med denne her model. Vi har allerede solgt nogle stykker – også på gule plader til erhvervsdrivende, hvor den ligeledes viser sine fine egenskaber, tilføjer Lars Leth Neldorf. Sammen med det øvrige personale hos Vestergaard Biler A/S glæder han sig da også til at vise bilen frem den kommende weekend. Her er der endvidere mulighed for at se nærmere på andre indbydende Peugeotmodeller, ligesom der bydes på fristelser til både gane og mave. – Og har man lyst til at prøvekøre Peugeot 3008 er der også mulighed for det, konstaterer Lars Leth Neldorf.

5 fotos klik herunder
Vestergaard Biler siger godt nytår med en vinder