2015
|
2015-09-04 | |||
Nordea Fonden har uddelt 25.000 kr. til
Fyrkatspillet i Hobro.
Fyrkatspillet er ligeledes med til at synliggøre Hobro på landkortet. Fyrkatspillet er Danmarks eneste amatørteater, der formidler historisk dramatik og vikingeteater i et vikingehus. Og det vil vi gerne støtte.
Det er vigtigt, at vi holder fast i vores historie og får den formidlet til børn og voksne på en sjov, dramatisk og professionel måde. Og det er netop det, Fyrkatspillet er generator for.
Venlig hilsen
I går var Amatørteatret Fyrkatspillet i
Nordea Bank. |
|||
2015-08-28 | |||
Med en viking i maven Om man vil stå på scenen i det store vikingeskrud, være med til at lave de autentiske dragter og kulisser, lave mad som i vikingetiden eller på anden vis hjælpe Amatørteateret Fyrkatspillet tilbage til tiden for mere end 1000 år siden, er arrangørerne bag spillet i Hobro klar til at tage imod gamle som nye med åbne arme. Spillet for 2016 er nemlig allerede i støbeskeen, og det er håbet, at det vælter ind med folk med en viking i maven, når der er stormøde mandag 7. september 2015 kl. 19.00 i den store foredragssal på Hobro Bibliotek, hvor man blandt andre kan møde forfatteren bag spillet, Jørgen W. Larsen, der er en gammel kending af spillet. Man kan opleve at få en rolle, der nærmest er skræddersyet til en selv, så man kan føle sig helt hjemme i vikingehuset på Fyrkat, der er Danmarks eneste teatersal af den slags. Hele 15 forestillinger skal der bruges folk til - lige fra det store forarbejde til selve spillet på og bagved scenen, og der er både professionel forfatter og instruktør inde over. Den dramaskole, som spillet også er, har givet mange blod på tanden til at arbejde videre med skuespil. Og det gælder fra børn til seniorer. Man får styr på stemmeføring, disciplin, lærer at holde fokus og koncentration, og man lærer at tro på sine egne evner. Forestillingen kører fra 27. maj til 11. juni, men den første læseprøve finder sted efter manuskriptets færdiggørelse i uge 5 2016. Stormødet er både for aktører og alle arbejdsgrupper, og det er helt uforpligtende for nye at møde frem og snuse til stemningen i Amatørteatret Fyrkatspillet. Med venlig hilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Hanne Øxenholt pressesekretær mobil 29378956 |
|||
2015-08-20 | |||
Det første stormøde om Amatørteatret Fyrkatspillets
juleforestilling "Jul over Himmerland" Der spilles på
Hobro Theater fra 27. november 2015 til 6. december, gav projektet en
forrygende start. Så mange mennesker med en skuespiller i maven var mødt
frem, at det var nemt for skuespiller og forfatter Jørgen W. Larsen
straks at finde skuespillere til alle roller. |
Foto Marianne Andersen |
||
2015-08-14 | |||
TROLDRIDTET, "Sagaer der summede af sjov og spas"
blev meget vel modtaget af såvel pressen som af publikum. Årets forestilling blev set af 1.322 tilskuere. Det er 81 færre tilskuere end i 2014. Fyrkatspillets PR-gruppe er man meget tilfreds med billetsalget . Fyrkatspillet gav også 55 elever fra Julemærkehjemmet en oplevelse , de kom et par dage før premieren og så Troldridtet. Der er i alt 1.377, der har set forestillingen, dermed kommer vi endnu tættere på sidste års antal tilskuere , 26 færre end i 2014. Folk klæder sig jo generelt altid godt på med praktisk tøj og støvler, når de går til Fyrkatspillets forestillinger på Fyrkat. Selvom man sidder inde i Fyrkathuset og ser forestilling og selvom vi kan tilbyde publikum at gå over i teltet i pausen, hvor der serveres kaffe/drikkelse, så er det hensigtsmæssigt, at publikum har praktisk tøj på og et tæppe med, når det er koldt. Så udfordringen med vejret klarede vi altså. Der er en stigende interesse for at familier med børn og børnebørn kommer og ser vore forestillinger i Fyrkathuset på Kongens Fyrkat. Fyrkatspillet havde foreslået i vort pr-materiale, at det nok ville være hensigtsmæssigt, at det var børn fra 5 års alderen og opefter. Men familierne klarede det fint alligevel, selvom de kom med mindre børn, der var yngre end 5 år. Der var ingen børn, der forstyrrede forestillingen. Publikum kom stort set fra hele landet. Der var publikum som oplevede Fyrkatspillet for første gang. Mange syntes, at det var fantastisk. at man kan sidde i et så forunderligt teaterrum og så tæt på skuespillerne og følge de historiske sagaer, blandet med nutidig dramatik og fornøjelige/friske pust fra hverdagslivet. En af vore historiske konsulenter, professor Else Roesdahl skrev i sit forord, at Fyrkathuset er et af Danmarks bedste teaterrum. I år havde vi for første gang fået skrevet "musik/rytme" til nogle sange/lydkulisser. Dette skete i et samarbejde mellem forfatteren, skuespilleren Jørgen W. Larsen, musikeren Jacob Rose og instruktøren, skuespiller Martin Ringsmose, alle tre fra Aalborg Teater. Alle de medvirkende i forestillingen befandt sig godt med at være med til at skabe rammen/rytmen, som var et gennemgående tema i hele forestillingen Scenerummet var i år også meget anderledes. Der var et helt specielt gulv igennem hele Fyrkathuset. Med runer med "Troldridtet" i begge sider , var det en ramme om forestillingen, sammen med en masse smukt udformede kasser/rekvisitter, der indgik i forestillingen. Forinden var der også lavet prøvekasser, for at instruktøren havde rekvisit/størrelsen fra prøvens start. Midt ude i Fyrkat Engsø havde Fyrkatspillet vikingeskibet "Marsk" fra vikingeskibslauget Fyrkat og Nordjyllands Historiske Museum , hvor spillets håndværkere har fremstillet et meget smukt dragehoved. Vikingeskibet er et symbol på, at Amatørteatret Fyrkatspillet er på Kongens Fyrkat i prøve- og i spilleperioden. Vikingeskibet vil være klar og tilbage igen til jubilæumssæsonen , når vi rigger til ved spillets båd bro i Fyrkat Engsø og går ombord i Fyrkatspil nr 30. Med vikingehilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen formand mobil 23 30 03 08 |
Skuespilleren i den gule dragt Christian Kastberg Christensen, Thomas Ørum Kragelund står på kassen og forrest i billedet Gert Bang Andersen: Fotograf Marianne Andersen. En af de meget flotte rekvisitter, som vore 4 håndværkere har lavet , sammen med det nye scenegulv herunder |
||
2015-07-28 | |||
Kom til Amatørteatret Fyrkatspillets stormøde på Hobro
Bibliotek mandag, den 10. august 2015 kl. 19.00 og meld dig til årets
juleforestilling på Hobro Theater. I år vil den nye danske dramatik, der bliver skrevet til juleforestillingen , være skrevet til nisserne ,også til de nisser der er på maltloftet ,til bryggerfamilien og arbejderne på bryggeriet . Der bliver også skrevet roller til et par elever, der gik på realskolen i Vestergade. Der bliver skrevet til andet godtfolk i købstaden og omegnen. Der var et par stykker af de realskoleelever i Vestergade, der senere blev landskendt. Der vil blive musik og sang og spændende roller. Kom og få en snak med forfatteren og med instruktøren. Musikken og sangene plejer at være med livlige rytmer, hvor de medvirkende , såvel nye medvirkende og tidligere skuespillere, gerne ville synge . Måske lykkes det i år, at få gang i købmandsforretningen? "Købmand Bies forretning", som tidligere havde til huse i dele af ABNs forretning i Adelgade 26 . Vi skal jo ikke glemme, at nisserne også huserer i bryggerens lejlighed, i købmandsbutikken og på maltloftet. Det er en unik oplevelse at opføre teaterstykker på det gamle Hobro Teater fra 1902 . Det er en smuk sal og en vældig flot scene. Der er premiere fredag, den 27. november kl 19.00 . Der spilles sidste gang den 6. december 2015. En lang og spændende proces er begyndt for, at godtfolk kan komme i julestemning igen i år . Der er brug for alle frivillige – store som små. Så har du lyst til at være med i et professionelt instrueret amatørteater med nyskrevet dansk dramatik ,med indlagt sang og musik, så mød op mandag, den 10. august kl 19.00 på Hobro Bibliotek. Kom med i fællesskabet, hvor der er plads til både sjov, alvor, pjat, musik og sang og hvor vi har det godt sammen. Skulle du være forhindret i komme den 10. august 2015 kl. 19.00 og er du interesseret i at være med, så skriv til Fyrkatspillets mail adr. fyrkatspillet@mail.dk eller ring til Fyrkatspillets mobil 23 30 03 08. Med bryggerhilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen formand mobil 23 30 03 08 |
|
||
201-06-06 | |||
Gave til Amatørteatret Fyrkatspillets dragt- og
kostumegruppe fra Sparekassen Hobro Fonden. Der var glæde og højt humør i Fyrkatspillets dragt- og kostumegruppe , da formanden for Sparekassen Hobro Fonden Henning Sørensen overrakte en check på 55.000 kr. til indkøb af en mandskabscontainer med dobbelte døre til dragtgruppen. Gruppen opholder sig meget i vognen , når Fyrkatspillet flytter ind og er på Fyrkat. Det er rart med en vogn der fungerer og hvor der er et godt arbejdsmiljø. På billede fra venstre Bianca Thorn, Ruth Carlson, Dagmar Lassen, alle fra dragtgruppen og Jytte Frederiksen og Henning Sørensen "TROLDRIDTET" handler jo om, at der ankommer en flok vikinger fra Island. Islændingene er naturlig kommet i dette vikingeskib , som nu medens, at Fyrkatvikingerne opfører Troldridtet i vikingehuset på Kongens Fyrkat , ligger for anker i den smukke Fyrkat Engsø. Fyrkatspillets håndværkere har lavet "dette smukke dragehoved, der også sprudler ild".
|
|
||
2015-06-01 | |||
Gassum-slagteren hjælper Fyrkatspillet. En pølse spiller en meget væsentlig rolle i årets Fyrkatspil, Troldridtet. Det havde jo været den letteste sag af verden at gå i supermarkedets køledisk eller en slagters ditto og få den ønskede vare. Men i vikingetiden var der ikke farvestof i pølser og der var heller ikke plastik uden om pølsen. Desuden var det jo ikke sikkert, at man kunne finde en bestemt længde og tykkelse, som krævet af Troldridtets instruktør, Martin Ringsmose fra Ålborg Teater. Ejeren af Gassum Slagterforretning, Per Hjelm, får hermed sin debut i teatersammenhæng, idet han har påtaget sig opgaven at forsyne stykket med to pølser af passende størrelse og konsistens. Der skal godt nok kun bruges en pølse i stykket, men det er godt at have en reserve, hvis den første skal komme til skade, ved en fejl blive spist af de medvirkende, inden stykket er spillet sidste gang den 13. juni, blive spist af en af de ræve, der huserer i området om natten eller simpelthen bliver stjålet eller forsvinder på anden måde. Fyrkatspillets faste fotograf, Marianne Andersen , kom forbi slagterforretningen ved Gassum, hvor slagtermester Per Hjelm kunne vise sine pølser til en af de skuespillere i ”Troldridtet”, for hvem pølsen i bogstaveligste forstand spiller en væsentlig rolle, den øverstkommanderende på Fyrkatborgen, Roald, der bliver spillet af Niels Junior. Her de sidste to uger inden premieren den 29. maj bliver der øvet hver dag af de 27 skuespillere på vikingeborgen. Her i denne kolde maj skal det oplyses, at Fyrkatspillet ikke er et friluftsspil, men bliver spillet i det rekonstruerede langhus, hvor der er plads til 120 tilskuere pr. gang. Som nævnt er der premiere fredag den 29. maj og man slutter lørdag den 13. juni. På alle fredage og lørdage er der taffelaftener, og i weekenderne er der forestillinger kl. 15. Billetbestilling foregår på www. fyrkatspillet.dk eller på turistkontorerne i Mariagerfjord Kommune. Med vikingehilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen Niels Junior Formand skuespiller |
På billedet slagtermester Per Hjelm og skuespiller Niels Junior |
||
2015-05-09 | |||
Fyrkatspillet 2015 – Troldridtet Så er det igen tiden til to ugers herligt Fyrkatspil! I år er Fyrkathuset rammen om en serie gode historier, der handler om, hvad der skete – eller kunne være sket i vikingetiden. Som næsten altid vil vi bl.a. træffe Fyrkats bygherre, den mægtige konge Harald Blåtand, og historierne fortælles af en lille gruppe mennesker fra Island, der er drevet bort af store vulkanudbrud og ikke fandt sig til rette i Norge – så de er rejst videre til Danmark og søger ly på Fyrkat. I historierne optræder også krigere og norske stormænd, rapkæftede kvinder, en isbjørn, nogle vølver og en stærk mand samt nordnorske hedninge og mange flere. De forskellige historier kommer langt omkring – fra religion og sex, slagsmål og drillerier, livsvisdom og snusfornuft, til en ond jætte, en ildspyende kat, et genfærd og mere. Det bliver spændende at se Fyrkathuset brugt på denne nye måde. For husets design, med hallens store gulvflade, de let hævede platforme langs siderne og de fire døre, er som skabt til optræden. I de oprindelige Fyrkathuse har der i forbindelse med fester og gedigne middage givetvis været arrangeret underholdning af både musikere, gøglere, digtere og dansere, og af fortællere – nogle af dem var sikkert fra Island, for islændinge var berømte for deres fortællekunst. Og gode historier i flot fremføring: det er god underholdning! Vi glæder os igen til samværet med alle de fortrinlige skuespillere i Fyrkathuset – et af Danmarks bedste teaterrum. Else Roesdahl |
|||
2015-04-01 | |||
Fyrkats Venner holder et foredrag på Fyrkat Møllegaard
i "Gildesalen" på Fyrkatvej nr 45 , 9500 Hobro Fyrkats Venner holder foredraget i samarbejde med Folkeuniversitet i Aalborg. Tirsdag, den 21. april kl. 19.00 Foredragsholder er cand.mag. i middelalder og historie pHd Bergdís Þrastardóttir fra Island, men som har været bosiddende i Danmark de sidste 8-9 år. Bergdis har fået sin uddannelse på Aarhus Universitet og har her i år forsvaret og fået godkendt sit Ph.D afhandling. Foredraget har flere titler: Vulkaner, kriser og beskidte børn og om islandske elve og trolde. Om den islandske folketro og folkefortællinger fra middelalder til vore dage Kan Thor overhovedet være forbundet med finanskrisen i Island? Hvad har trolde egentlig at gøre med det vulkanske udbrud i Eyjafjallajökull i 2010? Hvordan forbindes elve med Adam, Eva og deres beskidte børn? Selvom det virker utroligt, så findes der logiske svar på disse spørgsmål. Med basis i Bergdis Ph.D. afhandling The Medieval Matter, vil Bergdis tage fat i de islandske folkefortællinger fra dengang Odin og Thor ikke kun hørte til Hollywoodverdenen og eventyrfilm. Bergdis vil fortælle om deres indgang i den islandske litteratur, deres udvikling og give et bud på , hvordan de har fået den plads i den islandske bevidsthed, som de har i dag. Udover litterære eksempler, som ikke er nørdede , at der følger en enkelt historie eller to om islandske elve og trolde - som selvfølgelig er ligeså sande. Med vikingehilsen og på gensyn på Fyrkat Møllegaard Gildesalen tirsdag, den 21. april kl. 19.00 Fyrkats Venner og Folkeuniversitetet i Aalborg Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08
|
Bergdís Þrastardóttir
|
||
2015-03-13 | |||
Nu er der rigtig
gang i TROLDRIDTET , vi kan jo næsten mærke , at de islandske heste er i
tølt og det går godt.
De åbne skabe kunne Fyrkatspillets fotograf
Marianne Andersen ikke stå for, Det kunne de medvirkende heller ikke .
Der var afbud til denne prøve, så det er ikke hele truppen , der er med
på billedet, sammen med instruktøren Martin Ringsmose og med
forfatteren Jørgen W. Larsen. |
Foto: Marianne Andersen Nordjyske Billeder
|
||
2015-02-14 | |||
Troldridtet. Vi har vel alle hørt om de islandske sagaer. Om voldsomt dramatiske historier, opstået af landets dramatiske natur. Om helte, om skurke, om sære eksistenser, om kærlighed, om hævn og ikke mindst det overnaturlige. Og med en særdeles bramfri humor under. Mon ikke folk her på egnen omkring Fyrkat, for over tusind år siden har samledes for at høre drabelige historier fra landet højt mod nord. Det tror vi. Fyrkatspillet præsenterer en aften i selskab med nogen af de bedste sagaer. Levendegjort af spillets forrygende skuespillere. Så kom og bliv underholdt uden elektronik, men med levende mennesker og levende vikingehistorie på scenen.
|
|||
2015-02-12 | |||
Læseprøverne på årets Fyrkatspil i Fyrkathuset på Kongens Fyrkat er i gang.
De 36 skuespillere på scenen har haft første læseprøve på 1. akt med forfatteren og skuespilleren Jørgen W. Larsen. Årets forestilling har titlen "Troldridtet" og handler bl.a. om de Islandske sagaer. Sammensætningen af de skuespillere, der har meldt sig til årets spil, har givet forfatteren og instruktøren mulighed/udfordring til, at sætte en anderledes forestilling op, på Kongens Fyrkat. Det gav forfatteren Jørgen W. Larsen udtryk for, da han fremlagde 1 akt for de medvirkende , ved den første læseprøve på Hobro Bibliotek. Jørgen W. Larsen vil fortsætte og deltager i læseprøverne og forfatteren vil i forløbet tilrette manuskriptet . Instruktøren Martin Ringsmose påbegynder instruktionen i Fyrkathuset i slutningen af marts, hvor lys og lyd mm er monteret .
Billetsalget til forestillingen "Troldridtet" er gået i gang. Der opføres i alt 15 forestillinger i perioden fra den 29. maj til og med den 13. juni 2015. Der er online billetsalg på www.fyrkatspillet.dk og billetterne sælges desuden også som altid på Turistinformationerne i Mariagerfjord Kommune . Der er jo mulighed for at købe billet til en taffelaften , hvor publikum efter forestillingen ,bliver bænket ved borde inde i Fyrkathuset , Der bliver serveret lammekøller m/grov salat m/tyttebær efter forestillingen - alt det lammekød man kan spise for 260 kr. og prisen for børn u/14 år er 130 kr. Det er kun fordi, at alle i Fyrkatspillet arbejder gratis , at vi kan have de lave billetpriser. Fyrkatspillet vil gerne have, rimelige billetpriser således, at familierne har mulighed for at tage børnene med i teater og opleve "vikingetiden" og Fyrkatspillets forestillinger. Der er kunder der inviterer gæster med ud til spilledage på eftermiddage og aftenforestillinger og til taffelaftener.
Fyrkatspillets forestillinger er en mulig gaveide til "Folk der har "alt" . Billetter til Fyrkatspillets forestillinger, bruges også som gave/oplevelser til de folk , "der har alt", men som måske alligevel kunne bruge en oplevelse inde i et rigtigt vikingehus på Kongens Fyrkat?
Kom på besøg i Workshoppen: Fyrkatspillet inviterer til Workshop den 23. februar kl. 19.00 , hvor interesserede kan komme på besøg i Fyrkatspillets lokaler ovenover Bie Centret. Her vil taffelgruppen byde på smagsprøver, dragt- og kostume gruppen vil vise og fortælle om gruppens arbejde med dragter og bøger. Håndværkerne vil vise, hvad de arbejder med . Måske kan det friste Interesserede til at melde sig til taffel- eller til dragtgruppen og være med til at arbejde for Fyrkat og for Fyrkatspillet. Gruppelederne vil være tilstede. Såfremt der er unge mennesker, der er interesseret i at være med til vikingekamp, er det også dagen, hvor man kan melde sig. Fyrkatspillet er interesseret i bl.a. at få kontakt til folk, også gerne tilflyttere, der har lyst til at være med i Fyrkatspillet og arbejde for den frivillige sag, hvor alle arbejder gratis for Fyrkatspillet.
Billederne:
Marianne Andersen Stor vikingehilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen
|
|
||
2015-01-18 | |||
Amatørteatret Fyrkatspillets juleforestilling
er den 7. i rækken af juleforestillinger opført på det smukke
Hobro Theater fra 1902. I 5 af disse forestillinger har dramatikken handlet om Hobros kulturarv, om Danmarks ældst bevarede bryggerianlæg H I Bies Bryggeri om bryggerens privatbolig og om hvordan bryggeren, foruden at drive/udvikle bryggeriet har forbindelse til sin gode ven og kollega ,brygger Jacobsen på Carlsberg og endnu en ven, den kendte arkitekt Jens Vilhelm Dahlerup . Bryggerfamilien involverede sig i Sparekassen, i Hobro Theater, i Handelsstandsforeningen, fiskeriforening mm . En fantastisk igangsætter i købstaden Hobro og i omegnen. Der er mange gode initiativer, der kan skrives om. Samtidig er der rigtig mange aktuelle nutidige oplevelser, som forfatteren kan tage med i handlingen. I år skete det bl.a. med, at nisserne havde nye 1Phones ,på trods af telefonisterne på centralen sad ved 4 antikke omstillingsborde m/snoretræk og et hørerør. Der var stor interesse for at se "Nisser på Linjen" en belægningsprocent på 74 på 6 forestillinger . Det er Fyrkatspillet meget tilfreds med, idet Fyrkatspillets billetsalg kun kan registrere antal betalte billetter. Fyrkatspillet fik også bemærkningen for publikum, at godt at juleforestillingen er en tradition. Der var som sædvanlig en god opbakning fra forældre og pårørende til at hjælpe og der er mange af de, der var med i juleforestillingen, som også er med på Fyrkat. Det har en stor betydning ,at Jutlander Bank fortsat er hovedsponsor, for ellers kunne vi ikke gennemføre forestillingen . Det er trods alt juleforestillingen, der er fødekæden til, at der er folk der kan være med Fyrkat. Juleforestillingen er vigtig for Fyrkatspillet , fordi alle deltagere, på scenen som bagved, opbygger værdifuld rutine. I år er der flere af børnene, der har været med i juleforestillingen, som gerne vil være med på Fyrkat får skrevet en rolle til spillet. Desværre en mange amatørspil lukket de senere år. Nogle på grund af dårlig økonomi, så man ikke har kunnet fastholde et ordentligt kvalitetsniveau, fordi der har manglet både skuespillere og det store tekniske personale. . Søndag den 1. februar starter billetsalget på Fyrkatspillet 2015 og samme dag er Fyrkatspillet klar til , at holde det andet stormøde på Hobro Bibliotek kl. 14.00 og udlevere manus i forbindelse med årets vikingeforestilling på Kongens Fyrkat. Skuespilleren og forfatteren Jørgen W. Larsen har travlt med at skrive roller til 35 skuespillere - det er rigtig mange personer at skrive roller til. Desuden får vi også brug for krigere, der skal spille med i Kongens Hird på Kongens Fyrkat. Vikingekampen skal begynde inde i Fyrkathuset i årets forestilling. Ved stormødet vil alle arbejdsgrupper være repræsenteret . Kom og få en snak med gruppelederne og se om der er noget ,der kan interessere dig. Fyrkatspillet er et amatørteater, men også en dramaskole, fordi vi kun bruger uddannede skuespillere, koreografer og musikere til at undervise. De medvirkende føler virkelig, at de får stort udbytte af at få undervisning på Hobro Theater og ude i Fyrkathuset. Børnene og deres forældre fortæller om den udvikling, de gennemgår og den forståelse, de får for andre personer, i andre tidsaldre. De unge og de modne skuespillere fortæller alle om den betydning og den oplevelse, det er at spille i et amatørteater med professionel undervisning. De. der er under uddannelse, og de, der er på arbejdsmarkedet, fortæller , hvordan de bruger de ting de, har tilegnet sig i undervisningen, og hvordan de bruger det i deres hverdag. Med Teaterhilsen Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen mobil 23 30 03 08 |
|